That Bloody Moon!!

[Deleted]

Ashleen kunne ikke lade være med at grine over hans kommentar, han var virkeligt en herlig fyr og han fik hende til at grine på en måde som hun sjældent grinte på, og det var en helt igennem fantastisk følelse: "Det bliver mange gange i fremtiden, ellers må du jo se om du kan vinde magten" udfordrede hun og binkede til ham, hun nød at udfordre ham en smule.
Han var en fyr der trængte til en kvinde der kunne give ham lidt god modstand for at få det rette frem i ham, og det skulle hun skam nok give ham, alt hvad han overhovedet kunne tage!

"Skal jeg ikke ligge mig ved siden af dig på gulvet? bare hvis du nu får det dårligt i nat?" spurgte hun i en kærlig tone, hun ville virkeligt gerne hjælpe ham så godt hun kunne og hun kunne udemærket godt mærke at hun følte noget for ham, hun ønskede jo at være ved ham, men på den anden side så var hun virkeligt bange for at være knyttet til ham, hun havde alle dage lært, af alle hun havde snakket med, at det var dumt at forelske sig.
Hun kunne jo bare se på Alecander hvordan det var endt, og sådan ønskede hun bestemt ikke at ende.

[Ezekiel Amardeus]

Skønt han vr komplet smadret og hele hans krop dunkede af smerte, kunne ikke andet end at smile til hende som hun begyndte at le. Hun havde en ret sød latter, han huskede ikke om han havde hørt den rigtigt før. "Ja så længe du selv tror på det," drillede han og ville have elsket at trække hende ned til sig, men han vidste alligevel ikke helt om han turde eller om hun måske ville blive sur.
Personligt anede Zeke ikke hvad han behøvede at have i en kvinde, han havde jo kun været sammen med Anna, de resterende 4 gange han havde været sammen med en havde været engangsfornøjelser.

Hendes spørgsmål fik ham til at sende hende et vantro blik, "Du skal da ikke sove på gulvet." Protesterede han, "men jeg kan flytte mig lidt, så kan du ligge her ved siden af mig." Igen kunne han ikke lade være med at håbe hun ville overgive sig, gjorde hun skulle han da nok huske at spille på hver eneste gang han havde bare den mindste smule ondt.
Han trykkede sig helt op af ryglænet i sofaen for at gøre plads til hende. Heldigvis var den ret bred så de ville godt kunne ligge der begge to, ikke skulder mod skulder, men hvis de lå i ske ville det ikke blive et problem.

[Deleted]

Ashleen smilede: "Jeg tror altid på det" sagde hun og bed sig blidt i underlæben, hun anede ikke hvad hun skulle sige til ham, der var noget virkeligt tiltrækkende over ham som hun ikke havde lyst til at give slip på, men på den anden side, så vidste hun også godt at det var farligt hvis hendes følelser begyndte at påvirke hende i den leg de havde gang i.
"Jeg skal nok sove på gulvet hvis det er hvad der skal til" sagde hun blot og nikkede bestemt: "Tro mig! jeg har sovet steder der var værre" sagde hun ærligt og nikkede bestemt.

"Jeg tror ikke det er klogt Zeke, jeg er ikke den type pige" sagde hun og rystede igen på hovedet, inden hun usikkert lod en hårlok placerer sig bag hendes øre, hun sukkede, uden helt at vide hvorfor, alt var så forvirrende når hun var i nærheden af Zeke, ihvertfald her på det sidste.
"Jeg tænker snart at få søgt et arbejde" sagde hunr oligt, hun kunne jo ikke bo ved ham forevigt og om ikke andet måtte hun jo finde en rigtig dominant som kunne håndterer hende og give hende penge tilgengæl for ... nå ja, samleje... udnyttelse, hvad man nu skulle kalde det. Som oftest var Ashleen med på legen, men der havde da også været episoder hvor hun hellere ville være fri.

[Ezekiel Amardeus]

Brynene blev atter skudt i vejret, men han sagde ingenting, men udtrykket fortalte hurtigt at han langt fra var overbevist om det samme som hun.
"Jeg lader dig ikke sove på gulvet," svarede han stædigt, det var simpelthen for dumt, hvorfor skulle hun være så stædig omkring det? Og Hvorfor var hans følelser så forvirrende i nærheden af hende. Han kunne virkelig godt lide hende, men samtidig var det også lidt en kamp om at få ret, han ville så gerne vise hende denne side af nærhed, men hun så det slet ikke på samme måde som han.

Han sukkede dybt og himlede med øjnene, "du overdramatiserer, jeg sagde du kunne ligge ved siden af mig, ikke at vi skal giftes." Pointerede han og klappede på sofaen for at indbyde hende til at ligger sig. "Eller lad mig sige det på en anden måde, enten ligger du her ved mig, eller også må du ligge i sengen, om så jeg skal kæmpe mig ovenpå med dig over skulderen lader jeg dig ikke sove på gulvet." Han så på hende med et stålfast blik.
Hvorfor var det også så svært for hende? Det kunne han slet ikke sætte sig ind i. Måske hun havde oplevet noget der gjorde at hun ikke brød sig om det? Det virkede bare ret ekstremt at hun var så meget imod det. Men igen kom det vel også an på hvad man var til.

[Deleted]

Ashleen sukkede kort: "Jeg har altså sovet værre steder" forsøgte hun, godt nok havde hun måske ikke ligefrem sovet på gulvet, men mænd havde jo alle mulige syge tanker som hun havde været med til at efterleve, og en af dem havde da også været at sove helt utroligt ubehalige steder. Et eller andet sted var det jo underligt at man lod sig mishandle af mænd på den måde, men det meste af tiden nød hun det jo, fandt det spændende og udfordrende, men der var så også bare lige de 10% af tiden, hvor hun bestemt ikke følte det som nogen fornøjelse.

"Zeke... Please lad være, jeg bryder mig ikke om at ligge tæt med folk" sagde hun og endte alligevel med at sætte sig ved siden af ham oppe på sofaen, og satte kluden og salven på gulvet nu hvor hun havde smurt ham, hun anede slet ikke hvad ben hun skulle stå på i det her. Hun kunne virkeligt godt lide Zeke, men hun havde jo set med Alecander hvor giftigt det der kærlighed var.
Et kort suk brød hendes læber, hun var nødt til at snakke med Alec eller en af de andre hun kendte, hun ville gerne blive ved Zeke, men på samme tid følte hun at hun bevægede sig ud på dybt vand: "Hvorfor er det så vigtigt for dig?" spurgte hun undrende, de knaldede jo bare.

[Ezekiel Amardeus]

Han skød brynene i vejret. Hvad kunne være værre end et koldt gulv? "Hvor? I et badekar?" Han kunne forstille sig at det næsten måtte være værre. Men hvor var dette her dog dumt, hvorfor kunne hun ikke bare ligge sig ned og slappe af hos ham, han skulle nok holde hænderne for sig selv, men på den anden side burde da heller ikke bekymre hende efter deres aftner i rummet. -Medmindre hun stadigvæk var skræmt af sidste gang.
Et strejf af dårlig samvittighed ramte ham, han havde virkelig været en lort der. -Også selv om han ikke helt havde kunne gøre for det. Ikke lige den første del i hver fald. Han havde åbenbart bare svære ved at styre sig når han blev ophidset.

"Så gå op i seng?" Sagde han stille. Klokken var jo tidligt om morgen, hun måtte da stadigvæk være træt, han var i hvert fald helt smadret. "Jeg vil ikke tvinge dig til at ligge sammen med mig, det var bare et venligt tilbud, jeg accepterer bare ikke at du ligger på gulvet." Understregede han og kvalte et gab.
Da hun satte sig ved ham lod han roligt den ene hånd finde vej til hendes lår. "Det ved jeg ikke," sagde han stille. "Jeg kan bare godt lide nærheden," forklarede han stille. Det fik ham vel til at føle sig tryg, det lød bare så dumt at sige højt. Han havde jo aldrig været vandt til nærheden før, men afskåret sig alt og alle fordi han var bange for at skade folk omkring sig. At ligge sammen med en fik ham vel bare til at glemme alt mørket fra fortiden.

[Deleted]

Ashleen kom med et diskret smil som Zeke spurgte til badekarret, hvor fik han dog den idé fra: "Vil du virkeligt vide det?" endte hun i et smil og kiggede kort i mod den hånd han placerede på hendes lår, og placerede så sin anden hånd over den og klemte let omkring den.
"Jeg vil bare gerne se til dig og sikre mig du ikke bliver syg i nat, du må have hjernerystelse jo" sagde hun blot, hun havde heldigvis aldrig set en varulv, men hun forestillede sig ikke ligefrem at det var behageligt at være i forvandling.

Ashleen endte med at ligge sig ned ved siden af ham, dog uden at ligge sig ind til ham. hun lagde sig plot på maven med dine hænder på maven og kiggede i nogen lange sekunder op i loftet: "Nærhed er fin hvis det er samleje, men at nusse er det ikke for folk der er gift?" spurgte hun nysgerrigt og rynkede på panden, hun kunne ikke rigtigt forestille sig tingene på andre måder, hun kunne ikke lide at ligge tæt og den slags.
"Men det har intet med dig at gøre" sagde hun ærligt, nej det var egentligt mest fordi hun var bagne for hun ville begynde at kunne lide ham.

[Ezekiel Amardeus]

Han så lidt overvejende på hende uden helt at vide om han havde lyst til at høre hvor hun havde sovet, dog slog nysgerrigheden igennem, "overrask mig," udfordrede han i en lidt træt stemme. Hun var helt utrolig spændende og han ville bare så gerne have lov til at vise hende bare en lille bid af den anden måde at være tætte på. Ikke nødvendigvis samleje, men bare det at man godt kunne ligge og have det rart uden og tæske løs på hinanden.
Han lod de grønne øjne hvile på hende. "Jeg er varulv, jeg bliver aldrig syg." Indrømmede han og fugtede sine læber. Han kunne i hvert fald ikke huske at han havde været syg. Ikke sådan rigtigt i hvert fald.

Som hun valgte at ligge sig hos ham mærkede han hvordan hans hjerte slog en tand hurtigere. "Hvorfor skulle det kun være for dem der er gift?" Spurgte han undrende, hvor i alverden havde hun dog fået den ide fra? Lige så stille og lidt prøvende lod han en hånd søge til hendes mave, han tegnede lidt runde cirkler med et par forsigtige fingre omkring det sted hendes navle burde være.
På denne måde kunne han få bare en lille smule af den nærhed han lidt længtes efter lige nu. "Har du aldrig overvejet anden form for nærhed end den i rummet?" Spurgte han roligt ind.

[Deleted]

Ashleen havde svært ved at placerer hvorfor hun havde alle de her små problemer: "Well jeg har prøvet at sove spændt fast til loftet... Jeg har engang sovet ude i sneen fordi at jeg ikke havde opført mig pænt.. Nøgen vel og mærke" sagde hun blot: "Og nej det er ikke ting jeg syntes var rart" sagde hun, men når man var sammen med mænd der havde den slags tildenser, så var det af og til også en chance man skulle tage.
"Oh... Kan du ikke bide mig så? Jeg gider heller aldrig være syg" sagde hun en smule nedslået, ikke at hun havde lyst til at være varulv, det var skræmmende og usamlejeet til kvinder, men kunne have visse fordele på mænd.

"Fordi at folk der er gift er sådan nogen blødsødne nogen der har lovet hinanden at været sammen for al evighed og det crap" sagde Ashleen næsten helt opgivende.
Det værste var jo at for mange år siden havde hun selv drømt om alle de ting, ligesom de fleste andre teenagere, men desværre så ændrede ting sig. Som han lagde en hånd på hendes mave, kiggede hun kort i mod ham, som ville hun advare ham i mod at fortsætte, men alligevel blev det en smule halvhjertet: "Nej... Kærlighed giver kun problemer" sagde hun som var det et motto hun havde taget ud fra en bog.

[Ezekiel Amardeus]

Hendes indrømmelser fik ham til at glo på hende med foragt i blikket, "og så forlod du da vel den idiot?" Sagde han som var det en forventning. Hun kunne da ikke mene at hun ville blive hos en mand der havde udsat hende for de ting. Det ville jo bare være direkte idiotisk. Hvor i alverden gik hendes grænse? Havde hun i det hele taget en.
Spørgsmålet fik ham til at se på hende med et lille smil skønt der var en svag rædsel at spore i blikket. "Det er en minimal fordel i forhold til forvandlingerne." Informerede han med et svagt suk. Han havde lært at leve med at være varulv og han var heller ikke sikker på at han ville gøre det om hvis han kunne, men det betød ikke at en del af ham ikke frygtede fuldmånen. Smerten og frygten for at skade folk var simpelthen for stor.

Han lod blikket hvile rolig på hende som hun slog ting fast hun tydeligvis ikke vidste noget om. "Hvad er der galt i det?" Spurgte han forsigtigt. Han ignorerede hendes blik som havde han ikke set det. "Hvem har bildt dig det ind?" Spurgte han. Jo det gjorde ondt når det sluttede, men han fortrød da ikke sin tid med Anna.
"Mine forældre var da lykkelige indtil.." han tav uden at have lyst til at forsætte historien. De havde været den perfekte lille kernefamilie indtil den nat. Utroligt som tingene kunne ændre sig fra det ene øjeblik til det andet.

[Deleted]

Ashleen trak på skuldrende, som overvejede hun hvad det mest fornuftige svar ville være: "Regler er regler, og en af de største er at hvis du bryder en regl må du blive straffet, så er det jo forskelligt hvordan folk gør det, men jo nogen har jeg da forladt" sagde Ashleen i et forsigtigt smil, der var en meget fin grænse mellem vold og dominans og Ashleen havde følt at hendes grænse var blevet overtrådt et par gange.
"Det var også blot en joke... jeg ved godt tilstanden ikke er sjov" sagde hun blot, han var jo ikke den første varulv hun havde mødt, men uden tvivl den første hun havde talt så meget med.

"Det er der vel som sådan ikke noget galt i, det er bare ikke noget for mig" medgav hun og trak på skuldrende, det var jo ikke fordi at andre ikke måtte have den holdning og gøre som de nu engang havde lyst til.
"Det har jeg... Sådan er verden bar Zeke, nævn et par som rent faktisk har været lykkelige for altid" sagde hun og vendte blikket i mod ham og følte sig blot mere bekræftet af hans tøven over sine forældre, igen ting var evigt, go det vidste hun udemærket godt.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke rynkede en smule på næsen ved den påstand. "Bryder en regel?" Det lød da lidt småligt. "En regel som hvad?" Han så på hende og begyndte blidt at nusse hendes mave uden selv at bemærke eller tænke over det. Han syntes stadigvæk at alt et med det rum virkede lidt underligt, men det var som om at når først han var dernede så kunne han jo skræmmende nok godt lide det. -selvom han hadede at indrømme det så kunne han godt lide at have den magt og det skræmte ham nok lidt.
"Tilstand?" Han så på hende med et skævt smil. Jo det var vel en tilstand, det lød bare så, sygeligt. Lidt prøvende og meget diskret lagde han sig lidt tættere ind til hende og håbede ikke at hun bemærkede det.

Han sukkede mildt. "Det er vel også en smagsag." Medgav han stille. Han forstod virkelig ikke hvordan det ikke kunne være noget for hende. Han følte sig jo nærmest som kvinden her. Tanken fik et lille næsten usynligt smil frem på hans læber. Dog kun for nogle ganske få sekunder. "Det er da bare synd du ikke tør prøve," sagde han med et skuldertræk. "Ingen kan være lykkelige for altid, der vil altid være gode og dårlige perioder, men sådan er det jo også at være alene." Han trak let på skuldrene.

[Deleted]

Det var faktisk næsten forvirrende at være i nærheden af Zeke, ikke fordi at han forvirrede hendes sind, men fordi hun havde svært ved at svare på spørgsmål om hendes egne følelser, hun havde jo aldrig før skulle tage stilling til dem, så hun forstod ikke hvorfor det nu var så vigtigt at hun gjorde det.
"Hør Zeke, det er ret simpelt" sagde hun og tog fat omkring hans hånd som han nussede hendes mave for at flytte den over til ham selv: "Hvis man får følelser så tænker man ikke rationelt, tænker du ikke rationelt i sådan et rum, så går ting galt, og folk bliver slået ihjel eller bliver for vattede, det er ret simpelt. Derfor er reglen: Don't fall in love" sagde hun i en rolig og dog bestemt stemme.

"Det handler ikke om at turde, det handler om at lade være" sagde hun roligt, og bemærkede kun knapt at han flyttede sig tættere på, men gjorde ikke noget ved det. Hun følte hun var ved at sætte en meget høj mur op foran ham lige nu, hun kunne slet ikke finde ud af sig selv.
"Jeg har det fint med at være alene" sagde hun halvhjertet og sendte ham ligeledes et halvhjertet smil.

[Ezekiel Amardeus]

Det var så frustrerende for ham at hun var så afvisende. Hun var en så spændende kvinde og han ville virkelig gerne lærer mere om hende og hendes fortid. Hvorfor kunne han ikke helt svare på. Måske det var stædighed, eller måske det var noget andet, som de lå her i sofaen havde han svært ved at bedømme det.
Han ville bare ønske at hun ville give ham lidt af den ømhed som han følte han havde virkelig brug for lige nu. Normalt var han ret matcho og ville ikke virke svag, men dagene efter fuldmånen var han altid en smule mere sårbar og det var disse dage at han gerne ville pusles om. Dertil mærkede han også ærgelsen over at hun fjernede hans hånd, men han sagde intet til det.

I stedet satte han albuen i sofaen og hvilede sit hoved på hånden, -også for at holde sig vågen. "Man kan da godt tænkte rationelt selvom man har følelser for hinanden. Forelskelse er ikke en hjernesygdom," argumenterede han og så ned på hende. Okay måske der var lidt om det, han havde jo ikke kunne lide at slå på Anna, det var derfor rummet ikke var blevet brugt, men det var vel noget andet når de havde startet dernede?
Ærlig talt var han ikke så sikker i sin sag som han gerne ville være, det vidste han ikke nok om rummet til, men han kunne bare ikke slippe tanken om at komme tættere ind på livet af hende. "Det giver bare ikke så meget mening for mig." Indrømmede han og prøvede at slippe tanken om at kysse hende, men det var virkelig svært.

[Deleted]

Det var ikke fordi at Ashleen ville afvise ham, for hvis sandheden skulle frem så kunne hun virkeligt godt lide Zeke og hun følte sig langt mere tiltrukket af ham, end hvad hun havde følt sig af mange af de andre fyre hun havde været sammen med, men hun turde ikke falde for ham, for hun havde hørt så mange skræk historier om det, og nu hvor hun også kunne se hvordan det påvirkede Alecander, så var hun ikke sikker på hun nogensinde ville tage den chance.
Heller ikke selvom Ashleen da som teenager havde drømt om børn og bryllup, men det var roligt forsvundet med årene.

"Det kan man ikke Zeke, jeg har set det gå galt så mange gange" sagde hun og smilede i mod ham, hvor var det dog svært at holde sig i skindet når han sad og argumenterede sådan, for hun syntes jo han var ret så dejlig.
Som han vendte front i mod hende, gjorde hun også, og måtte modstå fristelsen til at røre ved ham: "Nej, men det er fordi du ikke har levet mit liv" sagde hun i et forsigtit smil og endte alligevel med at lagde en hånd glide over til ham og ligge sig i siden på ham.