I Have Never Met This Man In My Life

[Deleted]

Jimmy legede helt automatisk med på legen uden at tænke over det. Han lænede sig frem imod hende imens han forberedte sig mentalt på hvad han ville få at vide, men intet kunne have forberedt ham på det endelige svar.
Ansigtet fortrak sig i en voldsom grinagtig grimasse som var en tegnefilmsfigur værdig. ”Nej!” Udbrød han som havde hun stukket han en løgn for at få ham til at grine, dog kunne han godt fornemme at det in fact var sandt. Dette var næsten mere end hvad Jimmy kunne klare, han begyndte at le så voldsomt og han stoppede først da tårerne løb ned af kinderne på ham og duggede hans briller.
”For pokker! Det er det bedste jeg nogensinde har hørt!” Gispede han som han forsøgte at få vejrtrækningen tilbage under kontrol. ”Tak for det!” Hun havde lige reddet hele hans dag. Åh når Cassandra fik det at vide. Store stærke perfekte Aaron hed Sasha til mellemnavn. Aaron Sasha Cockburn. Så blev det bare ikke bedre.
”Okay du har ret,” svarede han ligeud uden at ligge skjul på at han faktisk mente at han burde have credit for sit gloværdige arbejde som computertekniker.
Jimmy tømte det sidste af det sørgelige måltid, men lod et enkelt salatblad ligge som var han blevet mæt af det minimale måltid. Det var nu ikke derfor han ikke spiste salatbladet, han gad simpelthen bare ikke spilde tyggetid på det.””Nå, men skulle du nogensinde få brug for en ekspert på området så må du endelig sige til,” sagde han højtideligt.
Som normen gloede Jimmy på hende i nogle lange sekunder fordi han først var sikker på at han havde hørt forkert. Sagde hun læge. Et kort blik gled op og ned af hende og spørgsmålet stod nærmest malet i ansigtet på ham inden han alligevel valgte at spørge, ”undskyld, sagde du læge?” Det kunne godt være at det var fordomsfuldt, men mange ting havde han forestillet sig, bikerchick, stripper, kunstner, men ikke læge

[Mazikeen Edwards]

Maze kunne ikke lade vær med, at le med Jimmy. Hun havde virkelig en fest. Aaron Sasha Cockburn. Der var virkelig ikke noget sjovere navn i verden. "Åh jo!" grinte hun og mærkede hvordan latterkramperne begyndte at tage til i hendes mave. Det var godt nok længe siden en fyr havde kunne få hende til, at grine så meget, selvom det vel egentlig mere var hende som fik ham til at grine. Men alligevel. Sætningen der kunne redde alt. "I know, right? Du har ingen idé om, hvor længe jeg har haft lyst til, at dele det med nogen," grinte hun, det var ude af hendes system, nu kunne hun leve lidt igen. Om ikke andet, så bare til hun mødte den næste som ville grine over Aarons sjove navn med hende. Hun strakte sin arm ud efter ham, og lagde sin hånd mod hans skulder, mens et alvorligt blik hvilede på ham, "Det var så lidt," sagde hun, men kunne ikke holde masken ret længe, før hun grinte let igen.
Et smil voksede på hendes læber, "Det har jeg ret tit," sagde hun med en hvis stolthed i sin stemme og blinkede drillende til ham. Han måtte gerne blære sig med sine computerfærdigheder, bare han gav hende ret. Ja, faktisk så måtte han nærmest alt, bare han gav hende ret tilbage.
Hun smilede lidt, "Tak, det vil jeg huske," sagde hun, hun havde godt nok en computer derhjemme, men hun brugte den ikke ret meget. Hun havde da også en mobil, og hendes hjem havde generelt også andre mugglerting, men man kunne også tydeligt se, at hun var magiker.
Hun mærkede dog hurtigt, hvordan fordømmen hun så ofte blev mødt af, ikke var nogen undtalelse fra Jimmys side af. Hun bed sig lidt i læben, for ikke at begynde at skælde ham ud og give ham en tale omkring fordomme og bare fordi hun havde silikone i brysterne, mange tatoveringer og kørte motorcykel, så kunne hun godt have en læge-uddannelse. Selvom hun nu teknisk set var healer, men alligevel - der var den sætning igen. "Jep, læge," svarede hun og nikkede lidt. Nu var det bare akavet.

[Deleted]

Da latteren lige så stille stilede af måtte han føre et par fingre ind bag de lettere duggede brilleglas for at tørre de fugtige øjne. Det havde simpelthen været det sjoveste han havde hørt i lang tid. Han kunne ikke vente med at fortælle det til Cassandra. "Altså du skyder endelig løs hvis du skulle have mere på sinde." Svarede han opmuntrende. Han ville hellere ned gerne høre flere ting der udviskede den perfekte illusion Aaron havde skabt omkring sig.
Han nåede da også kun lige at blive færdig med at tørre øjnene da han mærkede hendes hånd på sin skulder, hans blik mødte hendes og på ny brød han ud i latter nærmest i samme sekund som hende. Igen passerede nogle minutter før han fik kontrol over sig selv. Han så lidt rundt og bemærkede at en del nysgerrige blikke var blevet rettet imod dem - samt et par nogle ret så irriterede blikke tydeligvis. Han rømmede sig en smule. "Vi må vidst hellere dæmpe os lidt." Sagde han med et undskyldende smil og skar en let grimasse.
Han måtte bide sig i lænben for ikke at starte forfra ved hendes svar, "Ha! Det plejer jeg også altid at sige!" Informerede han og rettede ryggen en smule som havde han fundet endnu en byggesten til et kommende venskab. Han kunne mærke hjertet springe et slag over da hun blinkede til ham, for pokker hvor var hun dog lækker.
Tanken blev dog hurtig skubbet lidt i baggrunden og erstattet med den lettere akavet stilhed der fulgte. Han sank og selv han kunne fornemme at han nok havde trådt hende en smule over tæerne her. "Cool. Den havde jeg ikke lige set komme. Ikke fordi jeg er sikker på at du er kompetent nok...ellers ville du nok ikke have fået certifikatet....men altså du ligner ikke en læge..men du er helt sikkert dygtig! Jeg ville ikke have noget imod at få mund til mund af dig i hvert fald....". Han tav. Den sidste del var bare tumlet ud af munden på ham sammen med alt det andet crap han lige havde formået at fyre af. "Wauw det kom ud helt forkert. Jeg prøver lige igen. Hvor er det sejt at du er læge! Det er en mega lang uddanelse, du ser ret ung ud så du må være gået igang tidligt?" Nailed it! Han klappede sig selv mentalt på ryggen for - hvad han selv mente - var en helt fantastisk redning.

[Mazikeen Edwards]

Maze måtte indrømme det var længe siden, at nogen havde fået hende til at grine så meget, men for katten da, det var rart at dele med nogen, hvad Aaron hed til mellemnavn. Nogen skulle jo kunne morer sig på hans bekostning, og det kunne hun, også i den grad. Hun grinte let igen og rystede lidt på hovedet, "Jeg må hellere passe på med, hvad jeg siger. Stedet her har store ører, har jeg lade mig fortælle," svarede hun med et lidt drillende smil over sine læber. Hun ville ikke risikere at afsløre et eller anden om Aaron, som ville ødelægge hans karriere. Hans (lidt for sjove) mellemnavn, ville folk jo kunne slå op, hvis de virkelig ville finde ud af ting om ham. Det var hun i hvert fald ret sikker på. Nogen måtte da have undret sig over, hvad S'et havde stået for.
Hun lod sit blik vandre lidt rundt i kantinen, da manden hun stadig ikke havde fået navnet på, gjorde hende opmærksom på, at de øvrige mennesker her, var begyndt at stirre på dem. "Du har nok ret," sagde hun, selvom hun stadig morede sig, så ville det nok heller ikke se så godt ud, hvis de endte med at blive smidt ud eller noget i den dur.
Maze var meget flirtende af natur, det var en del af hendes personlighed og oftes tænkte hun ikke over det, når hun foreksempel blinkede til nogen, som hun lige havde gjort til Jimmy. For hende var der ikke noget i det. "Er det ikke også det eneste rigtige svar?" spurgte hun med et smil. Hun manglede i hvert fald ikke selvtillid, det var helt sikkert.
Hun hævede lidt det ene øjenbryn, da han sagde cool og kastede sig ud i en længere forklaring, som kun gjorde det hele meget værre. Han kunne ikke, under nogen omstændigheder redde den her i land. Heller ikke i morgen, eller på torsdag. Hun stød det andet øjenbryn op også, da han sagde hun ikke lignede en læge. Så læger ud på en bestemt måde eller hvad? Det var dog først ved mund-til-mund sætningen, at han virkelig trådte i spinaten og hun slog blikket mod bordet, for at tælle til ti og ikke stikke ham en lussing. Som om hun ikke havde hørt den før, mindst femhundrede gange. Hun bed sig hårdt i læben, da han tav og vendte blikket tilbage på ham. Han nailede den overhovedet ikke, men point for forsøget. "Det okay, sådan reagere de fleste når de høre mit svar," svarede hun og trak lidt på den ene skulder, men et sted burde hun vel være vant til, at folk reagerede sådan. "Ung og ung, det ved jeg nu ikke, men ja, jeg gik i gang med min uddannelse da jeg var 18," fortalte hun og sendte ham et lille smil, mens hun beherskede sig noget så grusomt.

[Deleted]

Han lo igen og slog let ud med den ene hånd. "Det er en god pointe, det er jo ikke overvågning for ingenting." Han blinkede. Personligt fandt han sit job ufattelig spændende. Han skulle have styr på alle deres systemer og han var - efter sin egen mening - faktisk virkelig god til det.
Desværre kunne Jimmy godt forstå at hun holdt kortene tæt ind på kroppen når det kom til Aaron. Selvom hun kendte ham skulle hun jo passe på at han ikke endte med at blive sur på hende over det, men i det mindste kunne han da ikke fyre hende.
Jimmy skævede lidt til klokken, ikke at han havde lyst til at skulle gå, for ham var det i hvert fald virklig godt selskab, men hans pause var ved at være forbi og han vidste at han fik ballade med sin afdelingschef hvis ikke han kom til tiden. "Jo det er det da!" Grinede han varmt, hun så virkelig godt ud og når hun smilede og blinkede til ham kunne han godt mærke at han blev en smule varm i hele kroppen.
Han mærkede godt at han måske ikke havde reddet den helt så godt som han havde troet til at starte med, men for at være ærlig var han ikke den bedste til at læse folk og situationer hvilket godt kunne gøre hans hverdag en smule akavet fra tid til anden. Dog virkede hun bare af helt uforståelige grunde immun overfor hans ellers uimodståelige charme - mystisk.
Han prøvede dog at opretholde humøret, "18 år er da ungt," konkluderede han, "hvis bare jeg havde været så fornuftig." Han smilede igen, "men jeg er da glad for at jeg ikke er den eneste der dummede mig ved at snakke sådan om dit job, du er sikkert en fantastisk dygtig læge." Forsøgte han sig en smule mere nedtonet hvorefter noget slog ham, "fik jeg egentlig spurgt om dit navn?" Hvis han gjorde kunne han i hvert fald slet ikke huske hvad hun havde svaret - hvilket desværre nok ville være lidt typisk ham.

[Mazikeen Edwards]

Maze grinte let, "Præcis," svarede hun, dog var det ikke kun fordi der var overvågning, men også fordi hun ikke ønskede, at blive uvenner med Aaron, slet ikke nu hvor Azazel var på fri fod. Hun vidste godt det var lidt barnligt og dumt, at være så bange for sin onkel, men hun havde jo virkelig stolet på ham og så havde han vist sig, at være ligeså psykopatisk som hendes forældre. Hun følte ikke rigtigt hun havde noget familie tilbage hun kunne gå til, hvis der var noget. Ikke nogen som virkelig forstod hende i hvert fald. Ikke andre end Aaron og hans bror, fordi de begge to havde været der for hende.
Maze var typen som kunne smile, blinke og være flirtende til alle, uden hun lagde noget som helst i det. Hvilket hun heller ikke gjorde, nu hvor hun sad og blinkede og grinte med manden, hun vidst endnu ikke havde fået navnet på. Han var nu heller ikke lige hendes typen, men det betød ikke at hun ikke kunne være høflig og snakke med ham. Efter denne dag ville hun nok aldrig se ham igen anyway, og hun var ikke god til at holde kontakten. Hun grinte let med ham.
Hun nikkede lidt, "Ja, jeg har altid vidst, hvad jeg ville og gået efter det," svarede hun med et let smil, som dækkede over den fornærmelse som stadig lumrede i hende. Hun nikkede lidt, "Det er fint nok, jeg er som sagt vant til det. Men ja, det er jeg. Jeg blev uddannet i Australien, men er lige flyttede til England for en måneds tid siden, for et job her," svarede hun og sendte ham et lidt mere oprigtigt smil, selvom det krævede lidt af hende. Hun rynkede lidt eftertænksomt på panden og rystede så lidt på hovedet, "Det tror jeg ikke. Jeg hedder Mazikeen, men de fleste kalder mig Maze," fortalte hun og rakte hånden frem mod ham, men regnede med, at han også ville afsløre sit navn.

[Deleted]

Hun var et virkelig interessant menneske i hans øjne, men ærlig talt skulle der nok ikke så meget til at imponerer ham, og det der havde fanget ham mest havde været hendes udseende - dobbeltmoralsk som det lød.
Han så på hende med et imponeret blik, "Australien? Hvor er det bare spænende, der har jeg altid godt kunne tænke mig at komme til. Sådan wrestle med krokodiller og hele pivtøjet" Svarede han muntert og blinkede - både for at flirte lidt (mislykkedes) - og for at understrege at det selvfølgelig var en joke. Han kunne nok ikke engang overtales til at sejle på en flod med krokodiller for ærlig talt var han lidt en kujon når alt kom til alt.
Dog ville han super gerne spørge mere ind til landet, for han mente oprigtigt at han ville elske at komme dertil, men han kunne godt se at klokken var ved at løbe fra ham så han ville nok desværre ikke have tid til at høre noget om det.
"Jeg ville så gerne spørge mere ind til det hele," Fortalte han sandfærdigt og kiggede kort på uret igen, "men tiden er ved at løbe fra mig." Han førte en hånd gennem det mørke hår. "Måske vi kan mødes til en kop kaffe på et tidspunkt?" Han havde ingen betænkninger ved at inviterer hende på en date for ærlig talt syntes han selv at han havde fået charmet sig ret godt ind. Realitetsansen havde aldrig været så stærk hos ham.
Han rejste sig og tog sit tomme servise i den ene hånd imens han fumlede med at finde ne kuglepen i lommen på sin skjorte.. "Men hyggeligt at snakke med dig Maze, og jeg hedder Jimmy by the way." Han smilede. Uret afslørede at han var ved at være sent på den. "Jeg bliver som sagt nødt til at løbe, men-" han holdt en kunstnerisk pause som han fik kuglepennen frem og skrev sit nummer ned på en ubrugt serviet som han gav hende. "Vi ses jo nok." Det havde han i hvert store forventninger om. Med et sidste smil i hendes retning forsvandt han ud af døren til katinene. Der gik et par sekunder hvorefter han vendte tilbage og stillede servicet - som han tilsyneladende havde glemt at han havde i hånden - fra sig ved køkkenskranken lige ved døren. Han grinede lidt fjoget og vinkede til hende inden han forsvandt ud af døren endnu en gang.

//out