Mazikeen Edwards
•
Magiker
Posts: 74
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 19.01.2029
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Australien, Sydney
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Hufflepuff
Arbejdsplads: Skt. Mungos
Afdeling: Udrykningskorps
Stilling: Healer
|
Post by Mazikeen Edwards on May 9, 2018 19:43:40 GMT
@jimmy1 Hightéc Inc. Kantinen. Maj 2055 omkring klokken 12. Outfit
Mazikeen havde været oppe og snakke med Aaron om nogle forskellige ting omkring Azazel. Hun hadede tanken om, at han var ude igen. Hun hadede tanken om, at hun havde stolet på ham og virkelig set ham som sin helt, dengang han havde taget hende til sig, da hendes forældre var døde. Men efter hun havde set, hvad han var i stand til, var det gået op for hende, at han ikke var et hak bedre end hvad hendes forældre havde været. Hun havde ikke brug for den slags mennesker i sit liv mere. Hun havde oplevet sin spænding i livet og hun fik sine daglige adrenalin kicks i gennem sit arbejde nu, hvilket også var en af årsagerne til, at hun havde forladt Australien - for at komme væk fra alle de forkerte typer, som hun havde været omringet af derhjemme. Det hun savnede mest ved at være hjemme, var dog det dejlige, varme vejr, selvom det var begyndt at nærme sig sommer i England, så var det jo nærmest vinter grader i forhold til, hvad hun var vant til om sommeren. Hun gik ned af de sidste par trappetrin, for ja, hun havde taget trapperne både op og ned til Aarons kontor, nu vidste hun jo hvor hun skulle hen, så var der ingen grund til, at tage elevatoren mere. De høje stiletter klik-klakede under hende, som hun satte retningen mod kantinen. Ærligt talt så var hun ikke helt sikker på, om de solgte noget som ville kunne leve op til hendes sunde livstil, men nu ville hun prøve lykken alligevel. Efter hendes roomie havde fået en baby, prøvede hun lidt, at give den lille familie plads og være ude når hun kunne. Hun samlede det lange, mørkebrune hår i en høj hestehale og gik så om og tog plads i køen. Det lignede der var noget salatbar, så det var da et lovende tegn. Hendes frokost bestod som regel af det mange mennesker ville kalde 'kaninføde', vand og proteiner. Hun tog en bakke, hvor på hun stillede en tallerken og en falske vand, før hun begyndte at tage for sig i salatbaren.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 14, 2018 13:11:06 GMT
Jimmy besluttede sig for at holde tidligere frokost i dag. Egentlig var planen at han skulle holde den sammen med Cassandra - som altid, men hun var desværre blevet kaldt til møde og Jimmys egen afdeling skulle have møde når hendes møde var afsluttet så de kunne ikke få det til at passe sammen i dag. Han placerede sig bagerst i køen og gav sig til at kigge lidt på maden i kølemontroen som køen fulgtes langs med. Han var ikke kræsen og havde det helt fint med at spise kantinemad, desværre blvet det lidt for dyrt i længden så han havde (modvilligt) indgået en aftale med Cass, der også fungerede som hans lille Jesper Fårekylling, om kun at spise kantinemad om fredagen. Måske han skulle tage de svenske kødboller, det plejede at være en succes! Bedst som han stod i sit mentale dilemma med om han skulle gå efter kødbollerne eller et stykke pizza, fik han øje på elevatorkvinden. Hvordan han stadigvæk kunne huske hende anede han faktisk ikke for han var normalt ikke specielt god til at huske ansigter hvilket sommetider satte ham i lettere akavede situationer, men lige hende havde åbenbart gjort et indtryk på ham. Han kunne ikke udelukke at det nok havde noget med hendes lækre fremtoning at gøre - men det ville han selvfølgelig til en hver tid benægte. Han rømmede sig en smule i håb om at fange hendes opmærksomhed på en helt naturlig måde, men hun lod til at være ret optaget af salatbaren for some reason. Desværre for ham selv havde Jimmy aldrig været en score(caaaaarl!) og han var ikke specielt godt til at opstarte samtaler med kvinder på trods af at han selv var af den helt modsatte opfattelse. Han lænede sig lidt frem mod hende,”Hej.” hilste han smilende og med et vigtigt blik som burde hun vide hvem han var, faktisk havde han nok en ide om at hun selvfølgelig kunne huske ham som helten fra elevatorspisoden på trods af at det var et par uger siden. Han forsøgte at lyde en kende flirtende, men uden det store held.
|
|
|
Mazikeen Edwards
•
Magiker
Posts: 74
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 19.01.2029
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Australien, Sydney
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Hufflepuff
Arbejdsplads: Skt. Mungos
Afdeling: Udrykningskorps
Stilling: Healer
|
Post by Mazikeen Edwards on May 16, 2018 12:49:43 GMT
Maze bemærkede overhovedet hele huen ikke, hvem der var kommet til kantinen og havde placeret sig i køen. Hun var langt væk i sine egne tanker omkring salatbaren og hvor mange kalorier hun kom i sin skål. Hun bemærkede derfor heller ikke, den rømmen som kom fra elevatorfyren, hun forsatte blot med at regne i hovedet og kom lidt mere op i skålen. Hun blev dog revet ud af sit regnestykke, da et hej lød, hvilket fik hende til at se op hvorefter hun kort vendte blikket lidt rundt omkring dem, for at se om det var hende, den fremmede mand sagde hej til, men eftersom der ikke var andre end hende og nu ham, ved salatbaren, blev hun hurtigt opmærksom på, at det hej var tildelt hende. "Ehm, hej," hilste hun tilbage og sendte ham et kort varrigt smil, før hun vendte blikket tilbage på salaten. Meget mystisk. Godt nok var hun vant til, at fremmede fyre kom hen til hende, når hun foreksempel var i byen, men det var også noget andet. Burde hun vide, hvem han var? Hun gjorde sig færdig med at øse salat op i skålen og gik så hen for, at betale for den og en flaske vand, før hun lod blikket glide lidt rundt for at finde en plads. Det var jo nærmest som at være tilbage i skole tiden, hvor alle sad i små klikker og man skulle jo nødig sætte sig sammen med nogle forkerte typer.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 1, 2018 11:58:36 GMT
Jimmy gav sig ligesom hende til at fylde i sin skål. Lige nu ledte han efter en undskyldning til at snakke med hende så derfor blev skålen fyldt med salat skønt han hadede det grønne stads. Det var jo ikke rigtig mad. Det mættede ikke og smagte heller ikke specielt godt, men eftersom de stod ved salatbordet blev han jo nødt til at tage for sig - ellers ville han jo bare fremstå mærkelig og det ville han ikke. "Jeg ved ikke om du kan huske mig, det er mig der holdt elevatordøren for dig." Sagde han med stolthed i stemmen der svarede til hvis han havde reddet hende ud af en brændende bygning. Med skålen kun halv fyldt og på bedste stalker-manér fulgte han efter hende op mod kassen. Hans skål bestod på nuværende tidspunkt af en bunke salat, fire skiver agurk og et par cherritomater for det var hvad han havde nået at samle sammen inden hun havde flyttet sig og han uden at tænke videre over det var fulgt med hende. Han rømmede sig igen og rettede ryggen en smule, "så du er måske ny her? Jeg har ikke set dig før...altså foruden elevatorepisoden." Han kunne ikke engang selv høre at han snakkede om de 5 minutter som havde det været en større begivenhed. Som hun betalte og forsøgte at finde sig et bord skyndte han sig selv at smide lidt for mange penge på disken samle sin bakke op og følge efter hende uden omtanke på den overpris han lige havde betalt for sin sølle frokost. "Der er et ledigt bord derovre," informerede han og gjorde et hovednik i retning af et bord nær vinduet, lige nu gik han nok bare lidt ud fra at hun var helt cool med at sidde sammen med ham for ærlig talt var han nok ikke den med den største selvindsigt. "Forresten, fede tusser. Jeg ville gerne have en selv, men jeg har bare ikke lige fundet ud af hvilken en endnu." Det var løgn. Han vidste præcis hvad han ville have, en Hawkeyebue med pile, men han var for stor en kylling til at få gjort noget ved det.
|
|
|
Mazikeen Edwards
•
Magiker
Posts: 74
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 19.01.2029
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Australien, Sydney
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Hufflepuff
Arbejdsplads: Skt. Mungos
Afdeling: Udrykningskorps
Stilling: Healer
|
Post by Mazikeen Edwards on Jun 9, 2018 20:01:54 GMT
Maze havde ikke spist junk-food i flere år og havde bestemt ikke planer om, at begynde på det. Det var jo den rene gift for kroppen, hvem ville tilbyde sin krop sådan noget? Desuden fik hun det mentalt bedre af at spise sundt. Hendes skål var da også både farvestrålende og godt fyldt. Hun mærkede hun kort stivende inden i kroppen, da han pludselig afslørede at de rent faktisk havde mødt hinanden før, hun var ellers god til ansigter og navne, men denne her gut ville simpelthen ikke poppe frem i hendes hukommelse - overhovedet - om det så var et godt eller skidt tegn, vidste hun ikke helt. "Oh yeah, selvfølgelig. Fik jeg sagt tak?" spurgte hun, selvom hun stadig ikke kunne mindes ham. Hvilken elevatordøren? Hvornår? Hun havde haft taget trapperne op til Aarons kontor i dag. Hun førte en hånd igennem det lange mørke hår, men regnede lidt med at det var det sidste hun havde set og hørt fra elevatorfyren, men nej. Med et var han der igen, fulgte han efter hende eller var hun bare begyndt, at blive en smule paranoid? Hun rystede lidt på hovedet, "Nej, jeg får bare hjælp af Aaron. Det her er slet ikke mit område," svarede hun og sendte ham et let smil, hun var healer og havde en sideuddannelse som sikkerhedsvagt, det kunne man ikke ligefrem sige de var her. Hun prøvede ikke at virke alt for afvisende eller uhøflig, hun var trods alt godt opdraget på de fleste punkter. "Oh, jamen perfekt," sagde hun og sendte ham et nyt smil, da han anviste til et ledigt bord. Åh nej, skulle hun nu sidde og snakke om vejret den næste halve time, fordi hun var så dårlig til smalltalk? Hun stillede sin bakke fra sig på bordet ved vinduet, før hun trak stolen ud og satte sig, før hun vendte blikket mod ham igen. I det mindste virkede det som om, at han var god til smalltalk. "Tak, det her er dog kun nogle af dem," sagde hun med et smil, da dem på hendes ben og mave, samt ryg ikke var til at se, men nu havde de i det mindste noget at snakke lidt om. "Ved du hvor du gerne vil ha' den?" spurgte hun og åbnede sin vandflaske og tog en tår, mens hun lyttede. Hun havde selv en Iron-Man maske tatoveret, men den sad så den kun var synlig når hun intet tøj havde på, hun var ikke ligefrem stolt over sin store opsets af the avengers, selvom hun havde set alle filmene mindste 50 gange og gerne så dem 50 gange mere.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 10, 2018 22:54:59 GMT
Uden at fatte den mindste mistanke om at hun stadigvæk ikke havde nogen som helst ide om hvem han var, smilede han bredt da hun lod som om at hun genkendte ham. Han lo let og slog en smule ud med hånden, "Ja, bare rolig, det gjorde du." Besvarede han med en energisk nikken til at understrege pointen. Det havde ikke været det største tak, men det kunne gå an, især nu hvor det lod til at han havde gjort et indtryk på hende. "Nååh, så du kender Mr. Grey privat eller?" Jokede han og syntes selv at han var den fødte komiker som han sammenlignede Aaron med fyren fra fifty shades of grey. Han ville i hvert fald ikke være overrasket hvis Aaron havde en eller anden form for creepy samlejerum. Tænk at Cass var så vild med ham, hvad i alverden havde han måske som Jimmy ikke havde andet end blond hår og blå øjne. Tanken om at kvinden måske slet ikke fandt hans humor passende slog ham heller ikke, Jimmy havde altid været typen det ikke var så god til at tænke før han snakkede. Igen uden den mindste situationsfornemmelse fulgte han efter hende hen til bordet og slog sig ned på den tomme stol overfor hende. Han satte bakken fra sig og fik først nu kastet et rigtigt blik på den, inderst inde begyndte han at græde over manglen på spiseligt føde han havde taget med sig, men det ville jo være akavet at rejse sig for at hente mere, modsat hele denne her situation som jo var fuldkommen under kontrol. "Virkelig? Wauh, de er super fede, har du mange flere?" Han kiggede lidt nærmere på den rose hun havde omkring det ene håndled. Hvor hun ellers havde tusser lod han sin fantasi arbejede med et kort øjeblik, men han stoppede sig selv inden det blev for mærkeligt og blev atter nærværende ved hendes spørgsmål. "Ja altså jeg havde overvejet på skulerbladet eller brystet," forklarede han sandfærdigt, "Jeg synes overarmen er så ordinært for mænd." En skønne dag ville han samle mod til sig. Måske. "Er der en tatovør du kan anbefale?" Hun lod til at have en del erfaring på det punkt.
|
|
|
Mazikeen Edwards
•
Magiker
Posts: 74
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 19.01.2029
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Australien, Sydney
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Hufflepuff
Arbejdsplads: Skt. Mungos
Afdeling: Udrykningskorps
Stilling: Healer
|
Post by Mazikeen Edwards on Jun 20, 2018 17:22:58 GMT
Mazikeen overvejede virkelig for et øjeblik, at fortælle den fremmede mand, at hun ærligt talt ikke havde den ringeste idé om, hvem han var. Problemet ved Maze var bare, at hun ikke altid var lige god til ikke bare at være ærlig, for hun mente det var den eneste måde, at klare sine problemer, "Det var godt, for jeg kan ærligt talt ikke huske det," svarede hun og så lidt undskyldende på ham. Hvem var den mand? "Mr. Grey..?" spurgte hun en smule uforstående, før de to brikker ramte hinanden, "Oooh du mener Aaron? Ja. Ja det gør jeg," svarede hun og grinte let, nu havde hun jo fanget hans joke, hendes grin stoppede dog, da hun fik tænkt lidt mere over, hvordan hendes svar kunne tolkes. "Åh eww nej, altså ikke på den måde! Langt fra på den måde. Aaron er som en bror for mig," tilføjede hun hurtigt, hun ville ikke have hængende på sig og slet ikke når hun havde et søskende forhold til Aaron. Hun satte sin gaffel i sin mad, mens hun så på ham og derefter hans skål med færre kalorier i end hendes egen. "Dejligt at se jeg ikke er den eneste, som går op i hvad jeg propper i munden," kommenterede hun med et smil og tog en bid af sin mad. Det var godt nok få mænd hun havde oplevet spiste mindre end hende selv. Hun vippede kort mundvigene ned, "Jah, eller det er vel et definition spørgsmål," svarede hun med et let grin, hun synes jo ikke selv hun havde mange flere, men det var nok fordi hun sammenlignede sig selv med nogle af de typer hun havde hængt ud med i Australien, men hvis man sammenlignede antallet med en som kun havde to eller tre, jamen så havde hun jo mange flere. Hun nikkede lidt og lod sit blik hvile på hans brystkasse, da han fortalte han overvejede der eller skulderbladet. "Overarmen er helt klart for ordinært, men det kommer også an på, hvad du vil have," sagde hun og smilede lidt, før hun førte en hånden i gennem det lange mørke brune hår, "Lawrence Rider er virkelig dygtigt, han har levet mange af mine, så ham vil jeg i hvert fald varmt anbefale," svarede hun, hun elskede Lawrences værk, han var utrolig dygtigt og hun havde faktisk overvejet at opsøge ham igen og få en tatovering mere lavet af ham. Nu var hun jo flyttet til England så det var en del nemmere, frem for når hun havde skulle frem og tilbage fra Australien, men hun var da begyndt at falde til her i England.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 20, 2018 19:58:02 GMT
Igen missede Jimmy fuldkommen pointen, han troede blot at hun mente at hun ikke kunne huske om hun havde takket ham og ikke generelt hele situationen. "Jo jo det gjorde du." Gentog han og fugtede sine læber lidt imens en akavet stilhed passerede. Ikke at han opfangede akavetheden i den overhovedet. Han lyste op i et smil som hun fangede hans refferance. Så hun kendte Aaron godt? Åh det skulle nok blive godt, nu skulle han en gang for alle bevise overfor Cassandra at Mr. Handsome slet ikke var så perfekt som hun havde fået ideen om at han var. Jimmy hævede et bryn da hun hurtigt rettede sig selv, det var lidt en lettelse at hun ikke hyggede sig med ham, så var der da én tøs i firmaet han ikke behøvede at mistænke for at gøre det. To med Cass, men hun ville jo nok gerne hvis hun fik chancen. Desuden gav det ham en indre tilfredsstillelse at høre en hot babe sige eww og Aaron i samme sætning. Musik i hans øregang. "En bror?" Spurget han ind, "og jeg troede at han blev skabt af helvedesild og festøv." Det sidste mumlede han lidt utydeligt, men måske ikke helt lavt nok. Han rømmede sig hurtigt for at springe videre med afhøringen. "Har han i det hele taget familie?" -eller har han myrdet dem alle og bruger dem som møbler i sin kælder. Det sidste sagde han selvfølgelig ikke, så ville han nok blive en kende upopulær. "Hva?" Lidt forvirret kiggede Jimmy ned i sin sølle salatskål der mest af alt lignede efterladenskaberne fra en kaninbuffet. Inderst inde græd han lige nu, men i sit desperate forsøg på at imponerer hende smilede han blot bredt, "øh jeg mener ja. Ja man skal jo tænke sig godt om..." Han ville være død af sult indenfor en time. Han lo kort med hende og var helt klart af den overbevisning at hun syntes han var helt fantastisk. Denne ide blev kun bekræftet da hendes blik faldt på hans brystkasse som han omgående pustede en smule op for at fremstå mere muskuløs. "Ja og det er som sagt det jeg ikke helt ved endnu." Løj han uanfægtet. Da hun nævnte tatovørens navn fiskede han hurtigt sin mobil op af lommen og gav sig til at noterer navnet ned, ikke at han nogensinde ville turde, men så virkede han i det mindste som om. "Det er hermed noteret." Sagde han i et smil og lagde mobilen fra sig på bordet.
|
|
|
Mazikeen Edwards
•
Magiker
Posts: 74
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 19.01.2029
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Australien, Sydney
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Hufflepuff
Arbejdsplads: Skt. Mungos
Afdeling: Udrykningskorps
Stilling: Healer
|
Post by Mazikeen Edwards on Jun 26, 2018 20:08:52 GMT
Det kunne godt være manden-uden-navn missede hele den akavet stilhed, men det gjorde Maze på ingen måder. Hun havde oplevet meget og mange mærkelige ting, men det her tog altså kagen. "Det var godt," svarede hun i mangle på bedre. Hvad skulle hun ellers sige? Hun var jo en høflig ung kvinde, selvom hun også kunne være meget lige ud af posen og lidt for ærlig til tider, men det havde han tilsyneladende ikke opdaget endnu. Maze havde aldrig set på hverken Aaron eller hans bror, som nogle mænd hun ville udøve lagen gymnastik med. Ikke fordi de to brødre ikke var to stykker flotte hanvæsner, men fordi hun havde det søskende forhold til dem, som hun havde. Havde hun mødt dem under andre omstændigheder, så ville hun nok ikke have haft noget imod at dele seng med dem. Altså ikke på samme tid, men.. Eller jo det havde hun nok også godt kunne finde på, men detaljer behøvede man jo ikke altid gå op i. Hun nikkede lidt, "Ay, som en bror," medgav hun med et let smil, hun ville ikke bytte Aaron og hans brors søskende lignende forhold for noget i verden. "Sagde du noget?" spurgte hun venligt til hans mumlen, da hun var ret sikker på han havde sagt noget, men hun havde ikke helt opfanget hvad. Hun rynkede lidt på panden, "Ja? Du er måske ikke så tæt med ham?" spurgte hun, ikke helt sikker på, hvor meget eller lidt Aaron var interesseret i at hans medarbejdere vidste om hans privatliv. Hun nikkede mod hans salatskål, da han 'hva' lød, det varmede helt hendes hjerte, at se en fyr gå op i hvad han kom i munden. Hendes smil voksede da også, da hun - på trods af hun var magiker - ikke kunne læse hans tanker, men kun kunne høre de ord som forlod hans mund, "Præcis! Det er bare så vigtigt, at tænke over, hvad man propper i munden," eniggjorde hun sig, hun gik selv op i sundhed og velvære med sjæl og krop. Hun spiste ikke junk-food og havde ikke gjort det i utroligt mange år, hun drak kun vand eller sine hjemmelavet juice/smoothies og kaffe selvfølgelig. Til gengæld havde hun sin last i cigeretterne, dem kunne hun simpelthen ikke slippe igen, men nu havde hun også røget i ret mange år efterhånden og var så sund på alle andre punkter, så hun rensede sin samvittighed på den måde og så fik Jesper et stykke salat ekstra, så måtte det gå op i sidste ende. Mazikeen skar en svag grimasse, da han pustede sin brystkasse op, men rystede det hurtigt af sig igen. Det var jo ikke fordi hun havde tjekket ham ud, men for at vurdere om en tatovering på brystkassen ville være pæn til ham. "Altså min første tatovering, var dem her, for min farbror og tante," fortalte hun og pegede mod de to svaler hun havde på sine kraveben, "Så måske en med noget betydning for dig," tilføjede hun for at færdiggøre sin pointe. Hun smilede da han skrev Lawrences navn ned på sin mobil, hun vidste Lawrence havde været dygtig allerede dengang de havde kendt hinanden, så hun var slet ikke i tvivl om, at han kun var blevet bedre med tiden. "Hvad er din stilling her i firmaet?" spurgte hun nysgerrig og spiste videre af sin salat.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 29, 2018 8:23:54 GMT
Jimmy ville nok aldrig kunne forstå at Aaron skulle være så populær. Ja han så vel godt ud hvis man var til den slags oversteroide type. Han kunne da umuligt havde fået den krop bare ved at træne. At høre at denne kvide så ham som en bror fik ham nærmest til at se hende som en form for helgen. En som ikke tænkte på at hoppe i kanen med djævlens søn, det var da fantastisk. Jimmy kunne allerede bedre og bedre lide hende...det sagde måske ikke så meget i sig selv eftersom han allerede havde kunne lide hende fra første øjekast - hun var jo mega lækker! "Hvad? Nej, ingenting sagde jeg." Han rømmede sig lidt akavet og kastede uskyldigt blikket i den anden retning. Da hun svarede ja til at han havde familie rettede Jimmy atter blikket mod hende og lænede sig lidt frem over bordet. "Nja...nej. Nej ikke rigtigt. Slet ikke faktisk. Han er min chef og han hedder Cockburn til efternavn," han måtte kvæle et barnligt grin. "Det er sådan ca hvad jeg ved om ham." Han smilede bredt - mest for at skjule den latter der stadigvæk truede med at bryde frem efter han havde mindet sig selv om det latterlige efternavn. Jimmy stak en lille smule til den ene cherrytomat, smilet og trangen til latter var i hvert fald faldet nu. Han var så sulten, det ville blive den længste dag på arbejdet. Dog hjalp hendes begejstring som et plaster på såret. Han nikkede overdrevent på hovedet, "nemlig! Kan du fatte dem der lever af junkfood og chips?" Han rystede opgivende på hovedet som var han ikke selv en af "de folk". Han tog en bid fra den sørgelige skål han havde blandet til sig selv og kiggede så mod hendes kraveben som anvist. I sit indre sind jublede han lidt over at det et kort sekund gav ham muligheden for at checke hende lidt mere ud ganske ubemærket. Han betragtede dog hurtigt svalerne også og blev faktisk lidt imponeret over hvor flotte de var. "Wauw de ser virkelig godt ud." Konkluderede han i sit sind både henvist til svalerne og til hendes bryster, meeeen det behøvede hun jo ikke at vide. Han var en mand, det var hans natur at checke den slags ud - forsvarede han mentalt sig selv. Han nikkede "Ja...men igen så ved jeg ikke lige hvad det skal være, at få skrevet "mor" giver mig nok ikke så meget streetcredit." Jokede han og lagde atter mobilen væk. "Jeg er computertekniker." Forklarede han, "så hvis en af computerne går i stykker eller bliver hacket er det mig der løser det." Han var virkelig dygtig til sit arbejde og var egentlig også en meget dygtig hacker, men det snakkede han helst ikke alt for højt om.
|
|
|
Mazikeen Edwards
•
Magiker
Posts: 74
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 19.01.2029
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Australien, Sydney
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Hufflepuff
Arbejdsplads: Skt. Mungos
Afdeling: Udrykningskorps
Stilling: Healer
|
Post by Mazikeen Edwards on Jul 19, 2018 20:31:37 GMT
Maze havde et helt særligt forhold til Aaron og hun kunne aldrig se sig selv sammen med ham, på andre måder end det søskendelignende forhold de havde. Jo selvfølgelig kunne hun se, at han så godt ud, men det kunne hun se i mange mennesker, manden foran hende var jo også en utrolig flot mand, men han lignede ikke udmidbart typen hun normalt ville falde for eller bare hygge sig med - hun var nok lidt til de mere bad-boy-looking fyrer. "Hm," sagde hun roligt og trak lidt på den ene skulder. Hun havde nok bare hørt syner, eller måske var det bare larmen fra de øvrige personer i kantinen. Det barnlige grin han kunne holde inde, var Maze dog ikke ligeså god til at mestre, en latter brød derfor hendes læber, "Åh Cockburn, ja det er rigtigt," sagde hun morende, selvom hun prøvede at styre sig, men hun var jo selv på fornavn med Aaron, så det var ikke så tit hun tænkte over hans morsomme efternavn, selvom det jo egentlig var et helt almindeligt efternavn her i England - havde hun i hvert fald fundet ud af. Hun rystede nærmest ivrigt på hovedet og med salat i munden. "Overhovedet ikke, tænk at have så lidt respekt for sig selv og sin krop," svarede hun og himlede let med de helt hav-blå øjne, hun var dog dybt seriøs omkring det, og var på ingen måder selv en af dem som spiste junk-food eller chips. Hendes 'slik' bestod oftes af agurk, gulerødder, selleri og den slags skåret i stinger, om fredagen kunne der til nøds være en smule dip til, men så var det også helt vildt. Hun smilede en smule stolt, da han komplimenterede hendes svaler på hendes kraveben, "Tak," svarede hun, selvom hun nok burde have sagt sig selv, at det ikke kun var blækken på hendes hud han kiggede på, lige på det punkt var alle mænd nok ens trods alt. Hun grinte let af hans joke, med en let næserynken, "Nej nok ikke," svarede hun, det var nok de færreste der ville få respekt i byen på grund af den tekst. Hun nikkede lidt til hans svar omkring hans arbejde, det lød som et mugglerjob, heldigvis havde Maze ingen fordomme mod mugglerne, ikke andre end hun fik en smule ondt af dem til tider, for at være så uvidne omkring hvad der foregik lige under deres næser. Selvfølgelig behøvede han ikke nødvendigvis at være muggler, bare for at arbejde med computer. "Så må du være ret uundværlig," sagde hun og smilede til ham, før hun spiste lidt videre af sin salatblandning.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 22, 2018 20:20:48 GMT
Jimmy var lidt glad for at han fik bortforklaret sit lille udbrud. Han var ikke så god til at holde tingene inde når der var noget han var sur eller irriteret over og irritationen over Aarons perfekthed gik ham nok bare en del mere på end det burde af den simple årsag af Cassandra kunne lide ham. Pff. Sådan en Thor-wannabe. Jimmy slog tanken ud af hovedet og blev atter nærværende i samtalen. Hendes latter fik ham til at glemme alt om at være stilfærdig omkring det og han begyndte i stedet at le med hende. Hvor var det dog herligt at han ikke var den eneste der kunne se hvor komplet latterligt det navn var. "Jeg bliver simpelthen nødt til at sige at det er det sjoveste ever. Ærlig talt hvor uheldig kan man være?" Han rystede let på hovedet. Åh det føltes godt at få det ud af systemet. "Ja. Nemlig." Erklærede han sig enig og gumlede selv hæftigt på det ene salatblad som smagte ufattelig bittert i hans mund, det kunne måske også være løgnen der forvrængede smagen, man kunne aldrig vide. Det var umuligt for ham ikke at spille lidt med på den del med at an var uundværlig - mest fordi det bød virkelig godt i hans øre. "Ja altså jeg har da temmelig godt check på tingene, men nu er vi et helt team....jeg er bare den bedste af os." Han blinkede muntert til hende. Ingen tvivl om at an var virkelig dygtigt til det han lavede, Han have selv hacket en del og det var på den måde at Aaron havde fundet frem til ham og fået ham ansat i firmaet. Jimmy havde forsøgt at hacke sig ind på Hightéc Inc. fordi han havde en besynderlig forestilling om at alt ikke var helt som det så ud - ligesom Aaron. Måske var han en robot fra fremtiden,,,det ville forklare perfektionen. Han slog atter tanken ud af hovedet. Måske burde han være taknemmelig for at Aaron i stedet for at melde ham til politiet havde tilbudt ham et job. Men der var altså stadigvæk noget lusket over det var Jimmy sikker på. Cassandra plejede at sige at mistanken skyldtes at han læste for mange tegneserier - ikke at man nogensinde kunne læse for mange tegneserier, men altså sådan var det jo me kvinder, de forstod bare aldrig helt hvordan tingene hang sammen. Men Gass var nu alligevel cool nok og med på de fleste af hans underlige besættelser såsom Marveluniverset.
|
|
|
Mazikeen Edwards
•
Magiker
Posts: 74
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 19.01.2029
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Australien, Sydney
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Hufflepuff
Arbejdsplads: Skt. Mungos
Afdeling: Udrykningskorps
Stilling: Healer
|
Post by Mazikeen Edwards on Aug 13, 2018 13:40:47 GMT
Maze var heller ikke selv god til, at holde sine meningerne og tanker for sig selv. Hun havde det tværtimod med, at tale før hun tænkte, hvilket bestemt ikke altid var nogen god ting, men som regel kunne hun forklare sig ud af de ting hun sagde, og på den måde redde sig selv i land igen - Gudske tak og lov for at have sine talegaver i orden. Hun grinte jo mere han også grinte, Cockburn var simpelthen det sjoveste efternavn hun længe havde mødt. "Præcis, og hans mellemnavn, gør det bare ikke bedre. Jeg tror virkelig hans og Eliotts forældre, ønskede sig piger noget så inderligt, at det skulle gå udover dem," grinte hun, uden at tænke over at Aaron måske ikke ville synes det var det fedeste i verden, at hans medarbejder kendte til hans mellemnavn eller alene det faktum at han havde en lillebror. Men så var det tilbage til den del, om at hun ofte talte før hun tænkte. Et stort smil meldte sig på hendes læber, da Jimmy erklærerede sig enig i hendes udtale. Både fordi det var rart at høre en mand, som rent faktisk også fik op i, hvad han puttede i munden, men også fordi hun generelt set bare elskede, at få ret og når folk var enige med hende - Selvom hun nu heller aldrig stod i vejen for en god, gammeldags disksution, især ikke når det kom til kost, fordi hun vidste hvad hun snakkede om. Hun nikkede en smule overbærende, dog med et drilskt glimt i de klare blå øjne, "Selvfølgelig er du det, jeg ikke virkelig ikke forestille mig andet," svarede hun og blinkede let tilbage til ham, dog ikke flirtende, da hun godt vidste, mænd havde det med at misforstå den slags og pludselig troede alt muligt. Men den selvtillid han havde omkring sit arbejde, var helt klart imponerende, det måtte hun indrømme. Hun havde jo også selv store ambitioner om, hvor hun ville være henne i systemet inden for de næste to år, gerne hurtigere.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 21, 2018 19:29:49 GMT
Jimmy havde virkelig svært ved at stoppe sig selv. Cockburn, det var simpelthen det sørgeligeste efternavn i verden. Jimmys interesse blev hurtigt vagt om muligt endnu mere da hun nævnte at han også havde et sjovt mellemnavn. "oh my God, du bliver nødt til at fortælle mig hvad han hedder til mellemnavn!" Insisterede han i en alt for begejstret tone. Havde han et pigenavn til mellemnavn? Inderst inde ønskede Jimmy så inderligt at han havde et pigemellemnavn bare fordi at det ville få ham selv til at have det så meget bedre med sig selv. Bare det at få noget på Aaron der fjernede den ellers alt for perfekte udstråling. Uden helt at opfange joken kunne han mærke hvordan hun nok lidt ufrivilligt boostede hans selvtillid idet hun gav ham ret i at han måtte være dygtig. "Ja altså det er jo ikke for at blære mig eller noget." Tilføjede han i en sådan tone at man ikke var i tvivl om at han faktisk selv troede på det. Til hans forsvar skulle det så også siges at han var vanvittig dygtig og han var god til at hacke sig ind på forskellige systemer. En tavshed spredte sig imellem dem hvor Jimmy udnyttede tiden til at skrabe den sølle frokost op på gaflen og spise det. Det tog desværre ikke mange minutter og han kunne mærke maven klage over den manglende fødeindtagelse. "Så arbejder du også her i firmaet? Jeg synes ikke jeg har set dig her før - altså bortset fra elevatorspidoeden." Igen en lettere stolt smil som han skød brystet let frem.
|
|
|
Mazikeen Edwards
•
Magiker
Posts: 74
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 19.01.2029
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Australien, Sydney
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Hufflepuff
Arbejdsplads: Skt. Mungos
Afdeling: Udrykningskorps
Stilling: Healer
|
Post by Mazikeen Edwards on Sept 10, 2018 16:45:59 GMT
Maze lænede sig lidt indover bordet, frem mod Jimmy og gjorde en lokkende bevægelse med sin ene pegefinger, som skulle hun til at afsløre en mørk, dyb og top fortrolig hemmelighed. "Sasha," svarede hun nærmest hviskende, hvor efter hendes læber blev brudt i et alt for morende grin, mens hun rettede sig tilbage. Hun vidste egentlig ikke om det var bevidst, at Aarons medarbejdere ikke kendte hans mellemnavn, men hun så både Aaron og Eliott som sine brødre og var det ikke lidt dét man havde søskende til? Til at afsløre alt for morsom fakta om? Hun krysede benene under bordet og sendte ham et 'yeah-right' blik, "Selvfølgelig vil du det, det vil vi alle sammen. Anerkendelse er et menneskeligt behov," svarede hun og trak lidt på den ene skulder. Men hun måtte give ham ret i, at det altid lød bedre at sige man ikke ville blære sig, men sandheden var jo bare anderledes. Eller også var hun bare en for stor stræber til, at se andre kunne have det på en anden måde end hun havde. Maze spiste lidt videre af sin sunde frokost, mens stilheden fik lov til, at være stilhed. Hun rystede lidt på hovedet, mens hun meget bevidst valgte at overhøre hans snak om den pokkers elevatorepisode, som hun stadig ikke kunne finde frem i sin erindring, "Nej, det gør jeg ikke, jeg er en spade til teknologi. Jeg er.." hun tog sig selv i at skulle til at bruge ordet healer, som hun jo i realiteten var, men hun vidste ikke om hun sad overfor en muggler eller en magiker, hvilket havde en stor betyde for definitionen af ordet jobbet som healer. "Læge," afsluttede hun sin sætning, så kunne hun altid rette sig selv senere, hvis hun under denne samtale ville finde ud af, at han var magiker ligesom hende. Hun vidste dog også godt, at mange ikke troede på hende, når hun afslørede sit job, fordi hun ikke ligefrem lignede en som havde den form for autoritet.
|
|
|