Et helt nyt liv

[Deleted]

Scarlett Lidia Adams - Decorus Akademi - Maj 2055

Det var længe siden at Phillip havde været på skolen på trods af at han havde sponsoreret den, men livet som kronprins gjorde bare at man ikke havde tid til så mange "hyggebesøg" på trods af at han gerne ville. Han havde skrevet lidt sammen med Scarlett og havde været forbi skolen 2 gange siden den åbnede, begge gange havde besøget varet under 10 minutter fordi han havde travlt og skulle videre.
Egentlig følte han sig lidt tarvelig overfor Scarlett at han bare smuttede igen uden at give sig tid til at høre om hvordan det gik sådan for alvor, men hans liv havde bare været stressende på det sidste. I dag havde han dog et par timers frirum, så han havde tænkt sig at sætte noget tid af til at snakke lidt med hende. Hun ville sikkert godt kunne forstå hvorfor tingene var som de var hvis nu han bare informerede ham om hvem han var, men det havde været underligt befriende at snakke med en der slet ikke kendte til ham og hans beskæftigelse og det ville han egentlig gerne nyde lidt godt af så længe han kunne. En skønne dag måtte han dog nok krybe til korset eftersom hans liv som kronprins jo ikke ligefrem var en hemmelighed overfor andre end hende. Det forhindrede dog ikke sladderbladende i at skrive om ham selvom han forsøgte at undgå rampelyset mest muligt.
Han havde egentlig gået og leget lidt med tanken om at inviterer Scarlett ud, hvad det skulle føre til vidste han ikke helt, hun virkede bare virkelig inspirerende, måden hun havde kastet sig ud i dette her var imponerende og det gjorde at han godt kunne tænke sig at lære hende lidt bedre at kende om ikke andet så måske for at få et godt venskab bygget op. Derudover kunne det være en glimrende og afstressende måde at høre om hvordan det gik med det hele, hun lod til lige så stille at få professorpladserne fyldt op og der var kommet en del elever til hvilket måtte betyde at det hun gjorde var rigtigt.
Han nåede frem til rektors/Scarletts kontor og bankede forsigtigt på. I dag var han kommet ret uanmeldt fordi han havde været i nærheden og det møde han skulle have været til var blevet aflyst. Nu håbede han bare at hun havde tid.

[Scarlett Lidia Adams]

Outfit

Scarlett sad med hovedet begravet i en masse papirer. Der var rigtig meget at lave. Hun havde slet ikke været forberedt på dette, men hun nød det da alligevel. Hun havde et par ansøgninger, som hun skulle have kigget igennem og så skulle hun have ordnet de sidste papirer i forhold til ansættelsen af Darius. Det kom stadig meget bag på hende, at han havde valgt at søge et job hos hende. Han var en rigtig dygtig journalist og nu gav han sig i kast med dette. Var det en måde at komme tæt på Nikki? Hun havde en fornemmelse af, at han ikke var helt ovre hende endnu. Dog var hun ligeglad. Han virkede dygtig og bare han holdt sit drama for sig selv, så kunne hun sagtens arbejde sammen med ham.

Det gav et sæt i hende, da det bankede på. Hun kiggede i sin kalender. Hun havde ingen aftaler denne dag. Måske det blot var en lærer eller en elev, der gerne ville snakke lidt? Hun fik hurtigt samlet papirerne sammen, så de ikke flød så meget.
"Kom ind." Sagde hun så og kiggede hen mod døren. Hun prøvede at se professionel ud, men den halvspiste donut ved siden af hende, viste måske lidt noget andet. Hun havde også en ret stor kop kaffe ved siden af sig. Oh well. Det var hendes kontor og hendes skole. Ville hun guffe en donut i sig hver anden dag, så var det det hun gjorde. Det var en god donut og det ærgede hende lidt, at hun ikke havde nået at spise mere af den, før hun fik besøg. Nu ville den sikker nå at blive tør. Kunne hun nå at spise lidt mere? Hun skævede til døren og skyndte sig at proppe resten ind i munden. Det var en virkelig dum idé. Den var med karamel og nu havde hun det hele rundt om munden. Hun tyggede og tyggede, men hun havde dog ikke så stor en mund..

[Deleted]

Phillip åbnede i en le bevægelse døren da han blev budt indenfor. De blå øjne faldt automatisk på skrivebordet for enden af rummet og dermed på Scarllett bag det hvis mund lod til at være proppet over evne.
Smilet falmede et splitsekund imens han betragtede hendes allerede tabte kamp mod...var det en donut? Han rømmede sig og genfandt hurtigt smilet som han gik frem mod hende og satte sig på stolen overfor bordet som var han en elev der var blevet kaldt til samtale. Han forsøgte at holde et mindre grin tilbage ved det lettere kaotiske syn. "Øhm..du har noget der.." han pegede mod hendes hage hvor en karamelstimmel var sluppet fra hende.
Han havde ingen anelse om hvorfor han fandt hende så charmerende som han egentlig gjorde, det burde han ikke, hun var ikke adelig. Ikke at det gjorde ham det store, men man flirtede ikke "bare lige" rundt med kronprinsen af Norge. Det ville ende i et mediecirkus som kun de færreste havde overskud til. Alligevel kunne han bare ikke helt slå hende ud af hovedet. "Her nu skal jeg," han rakte ind over bordet og fjernede det med tommelfingeren. Han betragtede hende kort på nært hold "for at sikre sig der ikke sad mere" - eller bare for en god undskyldnings skyld.
"Så hvordan står det til? Det lader da til at gå ganske glimrende med skolen?" Sagde han og satte sig tilbage på stolen. Han var her trods alt ikke for at flirte rundt med hende, men for at snakke om skolen måtte han minde sig selv om. Phillip havde aldrig været typen der sprang fra en pige til den næste, han vidste godt at der lå mere i det og han satte høj standart i at behandle de piger han datede med respekt og venlighed. Det var ikke fordi han var forelsket i Scarlett, men han fandt hende virkelig interessant og havde lyst til at udforske det lidt, dog på uskyldigt plan så ingen kom i klemme på hverken den ene eller anden måde.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett gispede da døren åbnede sig. Det var tydeligt, at hun ikke kunne nå at tygge det sidste stykke donut. Hun var da også en nød nogle gange. Hvorfor skulle hun absolut spise det sidste i det øjeblik? Hun sad med halvt åben mund, da ingen andre end Phillip kom ind. Ja selvfølgelig var det ham. Hun skulle helst gøre pinlige ting hver gang hun skulle møde ham. Ikke nok med, at han havde set hende i ret så pinligt nattøj og virkelig grimme hjemmesko, så skulle han også se hende med karamel i hele krydren? Jøsses.
"Åh." Sagde hun og prøvede at fjerne karamellen, men fordi hun var flov, vidste hun ikke hvor det var, da hun slet ikke kunne mærke det. Da han fjernede det, kunne hun mærke, at hun rødmede en smule. But why?
"Tak." Sagde hun flovt og tog en serviet, så hun var helt sikker på, at det hele var væk. "Jeg troede lige, at jeg kunne nå at spise den færdig." Hun bed sig i læben og kiggede lidt forsigtigt på ham. Der var noget ved ham, men hun kunne ikke sætte en finger på det. Han var en rigtig venlig mand og han var ærligt talt den eneste, som hun følte hun kunne regne med. Hun havde dog stadig lidt tvivl, da hun altid havde det og de havde ikke kendt hinanden så længe, men hun havde flere håb omkring ham, end hun havde ved nogen andre.

Hun smilede til hans spørgsmål og håbede, at de kunne lægge donut episoden fra dem.
"Det går faktisk rigtig godt. Jeg mangler selvfølgelig stadig lærere, men der er kommet ansøgninger." Hun var glad for sin skole og hun håbede, at eleverne havde det rigtig godt. Det var et sted hun altid havde manglet som barn og hun kunne mærke, at hun nu havde fundet sin plads i verden.
"Hvordan går det med dig? Det er længe siden, at jeg har set dig." Sagde hun roligt og lænede sig tilbage. Hun ville ønske, at han besøgte hende mere, men han havde nok også meget at se til med sit job.

[Deleted]

Phillip kunne ikke lade være med at smile stort til hende da hun sagde at hun havde håbet hun kunne nå at spise den. "Ja det kunne jeg næsten fornemme." Smilet blev en anelse skævt som han lidt diskret checkede efter om han havde overset noget hvilket var en smule ligegyldigt da hun kort efter tørrede efter med en serviet.
En stilhed spredte sig kort imellem dem, men af en eller anden årsag fandt Phillip den egentligt ikke akavet, det var bare som om at de begge to lige tog situationen ind et øjeblik.
"Det er klart, men for en helt nyopstartet skole er det hvad man må forvente," erkendte han sig enig.
Skolen var faktisk blevet overraskende populær på den korte tid den havde været åben og Phillip var inderligt glad for at han havde unge give muligheden til alle de unge mennesker der nu havde et sted at være takket være Scarletts hårde arbejde.
Som hun spurgte ind til ham, mærkede han en lidt underligt følelse sprede sig indeni. Det var så mærkeligt at hun slet ikke anede hvad han lavede til dagligt, men igen var det befriende så han holdt den glædeligt kørende så længe som muligt. Det var jo ikke fordi han direkte løj, og de dalede jo ikke eller noget så det havde vel ingen betydning om han stod som den næste i rækken til at regerer Norge. Det var bare så sjældent at folks spurgte "hvordan det gik med ham" for det kunne der jo oftes læses om i de norske muggleraviser. "Ja jeg har haft meget at se til, jeg var ude og rejse for nylig." Forklarede han. Der havde været kongeligt bryllup i Sverige og hans tilstedeværelse havde været påkrævet.
Skulle sandheden frem var han faktisk ikke så glad for de formelle fester, men det ar en del af den gan var. "Hvad med dig? Med så meget at se til kunne du vel godt trænge til en lille pause?" Han tog sig selv i sin egen sætning, men for sent, skulle han virkelig til at inviterer hende ud? Han måtte virkelig træde varsomt så hun ikke endte med at blive overfuset af et eller andet mediecirkus.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett var ret irriteret over, at Phillip altid skulle se hende i pinlige situationer. Dog kom han stadig på besøg, så han var tydeligvis ligeglad. Der var nok heller ikke den store chance for, at de skulle date alligevel, så det gjorde vel ikke noget. De var måske ved at blive en form for venner, men udover hendes outburst den første gang de mødte hinanden, så havde de ikke rigtig delt nogle private ting med hinanden. Sådan som venner gjorde det. Det kunne stadig nå at komme. Hun så ham dog alligevel som en slags ven, da han havde hjulpet hende rigtig meget med skolen og stillede et slot til rådighed. Hun forstod stadig ikke, hvordan han havde et slot.

Hun kiggede interesseret på ham.
"Spændende. Hvor har du været henne?" Dette var da en samtale, som venner havde. Hun kiggede på alt det papirarbejde, som hun havde liggende foran sig og grinede så lidt. "Ja, jeg har masser at lave. Det hjælper dog, at stillingerne begynder at blive besat." Hun sendte ham et lille smil. "Jeg kunne sagtens bruge en pause. Det er trods alt mig, der er chefen, så jeg bestemmer vel selv, hvornår jeg laver tingene færdige." Hun smilede lidt større. Hun var en ret seriøs rektor, så hun fik tingene gjort ret hurtigt, men hun måtte jo også erkende, at hun var et menneske og, at hun havde brug for nogle pauser bare en gang i mellem.
"Havde du noget i tankerne, eller var det bare af ren nysgerrighed, at du spurgte?" Hun håbede da, at han ville holde pausen sammen med hende, men man kunne jo aldrig vide. Hun kunne sagtens have misforstået ham. Hun var vant til det.

[Deleted]

Han kunne virkelig ikke lade være med at finde hendes akavethed en smule charmerende. Han forstod i hvert fald ikke at gutten der havde disset hende under deres første møde bare havde dømt hende over hendes manglende evne til at udføre magi, det var jo latterligt.
Tankerne blev atter skubbet tilbage til den nuværende samtale ved hendes spørgsmål, han smilede "Sverige, nogle bekendte havde bryllup." Forklarede han sandfærdigt. De kongelige familier dukkede altid op til større begivenheder. Faktisk dukkede de op til de fleste begivenheder, Phillip havde aldrig holdt en fødselsdag hvor de havde været under 150 mennesker. Det kunne god blive en smule anstrengende engang imellem, men på den anden side kendte han ikke rigtigt til andet så han levede med det og så det som sin kongelige pligt.
"Hvor er det bare godt at høre." Svarede han glad på hendes vegne. Hun fortjente virkelig at tingene skulle lykkedes. Han lo kort, "ja er det ikke en skøn følelse?" Svarede han muntert. Han havde for det meste en ret stram kalender at skulle gå efter, men sommetider kom der en periode med et break hvor han kunne gøre ting som at inviterer en sød pige ud - skønt det ikke var så tit at han gjorde netop det.
Et nyt smil gled over hans læber, "jeg havde noget i tankerne," indrømmede han. Han følte næsten at han tog røven på hende ved ikke at fortælle hende hvem han var. Mest fordi at hendes liv hurtigt ville blive vendt på hovedet hvis de begyndte at date. Inderst inde var han nok bare bange for at hun ville fravælge ham grundet den lille bitte detalje om at han stod først i køen til at regerer landet. "Der ligger en virkelig god sandwichbar i den nærliggende by, jeg kan transfererer os derhen hvis du har lyst." Faktisk anede han ikke om den var god, han havde ikke spist der før, men han havde kun hørt godt om den det var bare ikke rigtig så tit at royale spise sandwicher på random sandwichesbarer.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett kunne godt lide at bruge tid sammen med Phillip, skønt de ikke rigtigt havde gjort det. De kendte ikke hinanden så godt endnu, men han virkede ret interesseret i at lære hende at kende eller i det mindste bare, at tinegene skulle lykkes for hendes. Indtil videre var det lykkes for hende og hun var stolt af resultatet. Hun håbede lidt, at der ville starte flere elever til næste år og, at alle ville acceptere skolen. Hun havde på fornemmelsen, at der var nogle, der ikke var glade for, at sådan en skole var åbnet, men hun var ret så ligeglad. Det var godt for eleverne at have et sted, hvor de følte sig godt tilpas.

Hun smilede stort til ham.
"Jeg elsker mit job. Jeg kunne dog godt bruge en vicerektor, så jeg har en at dele opgaverne med. Heldigvis er skolen ikke så stor endnu, så lige nu går det, men jeg håber, at jeg snart finder en." Hun trak let på skuldrene. Det var ikke lige enhver, der kunne få det job. Hun skulle helst stole på personen og derfor kunne det godt blive rigtig svært at finde en.
"Men lækkert med en tur til Sverige. Jeg kommer ikke lige sådan rundt." Hun havde ikke været ret mange steder. Hun havde været i Spanien da hendes far var spanier, men ellers havde hun ikke været mange steder udover Storbritannien og nu Norge.
"Sandwich lyder lækkert." Sagde hun. Hun var ikke vildt sulten efter den donut, men det var jo ikke ligefrem frokost, så hun kunne helt sikkert godt få noget rigtigt mad ned. Derudover ville hun gerne bruge mere tid med Phillip og hun havde ikke nogle møder resten af dagen. Eleverne vidste, at de altid kunne gå til en lærer, hvis de havde brug for hjælp og Scarlett ikke sad på sin pind. Hun sad der dog for det meste.

Scarlett blev dog lidt stille, da han sagde, at han kunne transferere dem derhen. Hun hadede, at hun ikke selv kunne gøre den slags. Det var en smule ydmygende, at andre skulle 'slæbe' på hende, men hun sagde ikke noget. Hun rejste sig bare op og gik hen til ham.

[Deleted]

Phillip lyttede med stor interesse. Han kunne godt følge hende. At skulle styre en her skole var et stort arbejde og det var ikke bare noget man kom sovende til. En vicerektor ville ikke være nogen dum ide, også mere så hun ikke endte med at presse sig selv for hårdt. "Jeg er sikker på at der nok snart skal dukke en op," sagde han som skød de op at jorden som paddehatte.
"Men altså jeg er virkelig glad for at høre at du er glad for dit arbejde." Han smilede. Det betød virkelig meget at man kunne lide det man lavede ellers blev livet simpelthen for surt og kedeligt.
Han sukkede lidt, "det var ikke helt så meget ferie som jeg havde kunne tænke mig," indrømmede han med et næsten undskyldende blik. "Du har måske ikke rejst så meget?" Spurgte an ind. Han havde set hele Europa og en del andre lande, men det var jo også lidt lettere for ham at komme omkring som magiker skønt han for det mest rejste "the mugglerway" igen levede han jo mere som muggler end som magiker eftersom han altid skulle passe på at der ikke var en journalist der fangede ham i at udøve magi.
Som hun rejste sig stillede han sig foran hende. Han var ikke verdens bedste magiker, men transferring kunne han dog godt finde ud af. De kunne også godt have taget bilen derhen, men transferingen gik bare lige hurtigere. Han slog en arm omkring hende og sendte hende et muntert smil uden at være klar over hvor meget det faktisk gik hende på at han udøvede magi foran hende. "Er du klar?" Spurgte han i en rolig tone og så ned på hende. Hun var faktisk ret høj når de stod så tæt, ikke højere end ham, men alligevel.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett havde rigtig meget at se til, men det var rart nogle gange at se et andet menneske, som ikke lige arbejdede på skolen. Hun nød at få besøg og hun håbede da, at Phillip ville komme noget mere.
"Det håber jeg. Ellers må jeg på jagt efter en." Sagde hun med et skuldertræk. Hun ville da gerne have Phillip, når han nu havde været så stor en hjælp, men han var nok ikke interesseret. Hun turde heller ikke spørge ham.
"Det er jeg helt bestemt. Folk har været rigtig søde og hjælpsomme, så det gør det også bare nemmere. Dog kunne jeg ikke have gjort det uden dig. I hvert fald ikke før om 30 år." Sagde hun med et grin, men hun mente det. Han havde virkelig gjort meget og hun var så taknemmelig.

Hun trak let på skuldrene til hans spørgsmål.
"Jeg har været i Spanien. Og så lidt rundt omkring i Storbritannien. Ellers har jeg ikke rigtigt været nogen steder." Sagde hun og lød nok mere flov end hun burde være. Faktisk burde hun slet ikke være flov, men hun følte bare, at magikere havde det så meget nemmere end hende. De kunne tage alle steder hen, hvis de bare havde en idé om hvad ting var og hvor. Hun kunne tage et fly, men hun kunne ikke bare lige komme hjem igen, som magikerne kunne.

Hun smilede svagt til ham og nikkede. Hun havde tit prøvede at rejse på denne måde. Hendes onkel havde taget hende med til diverse quidditchkampe og de havde rejst sådan. Hun havde intet imod det at rejse på den måde, men det gik hende på, at hun ikke selv kunne gøre det. Hun skulle altid regne med alle andre og de skulle altid sørge for, at hun var med. Skulle hun med, skulle de tage hende med.

[Deleted]

Phillip smilede til hende. Han syntes virkelig at hendes gåpåmod og arbejdsmorale havde været helt fantastisk, ellers var skolen jo nok heller aldrig kommet på benene. Hun havde virkelig gjort det ufattelig godt og han ville da ønske at han kunne give hende et skulderklap for det uden at det kom til at virke mærkelig. ”Det er godt nok udenfor jagtsæsonnen af vicerektorer, men jeg har tillid til at du finder en alligevel.” Jokede han og blinkede til hende. Det var først bagefter at det gik op for ham at det måske kunne have virket flirtende.
Han ville ikke lede hende til at tro noget forkert, men samtidig så var hun bare en virkelig spændende kvinde og han ville heller ikke bare vende ryggen til hvad end dette her kunne blive til.
Han lo igen og slog let ud med hånden, ”du skal skam ikke give mig æren for det her, jeg havde bare en bygning du kunne låne, skolen er hundrede procent dit værk.” Roste han og smilede varmt. Det var jo sådan set rigtigt, jo han havde da hjulpet lidt til ved at sprede ordet om den nye skole og sådan, men ideerne, ansættelserne og alt de andet, det havde været Scarlett og hendes drømme all the way.
”Det skal du skam ikke tænke på, jeg er sikker på at du nok skal komme ud og se verden en dag hvis du godt kunne tænke dig det.” Forsikrede han opmuntrende.
Phillip transferede dem frem til en lille gyde i nærheden af den omtalte sandwichbar. Han havde stadigvæk armene slået omkring hende da de dukkede op og hvirvlede en gammel avis væk. Han så ned på hende, ”den skulle gerne ligge lige rundt om hjørnet.” Klarlagte han før han slap hende. Han havde næsten lyst til at tage hendes hånd, men igen ville han ikke risikerer at det kendte som forsidemateriale i den næste udagave af aviserne.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett smilede til ham og rystede let på hovedet. Hun måtte kunne finde en vicerektor. Ellers måtte hun tvinge sin onkel til at være det.
"Jaa måske. Ellers må jeg jage et andet sted." Hun smilede igen. Udadtil var hun rolig, men indeni panikkede hun en lille smule. Når der kom flere elever, så ville der også blive mere at lave og hun havde brug for hjælp. Det vidste hun med sikkerhed. "Jeg skal nok finde en." Sagde hun, men hun var ikke sikker på, at hun selv var overbevist om dette.
Hun kiggede hen på ham med et roligt smil og lagde sin hånd på hans arm. Hun glemte et øjeblik, at hun normalt var ret akavet og tænkte ikke lige over, hvad hun gjorde.
"Du har virkelig været en stor hjælp. Jeg kunne ikke have gjort dette uden dig. I hvert fald ikke så hurtigt. jeg er virkelig taknemmelig over alt, hvad hun har gjort." Sagde hun og uden at tænke over det, lænede hun sig frem mod ham og kyssede ham på kinden. Hun fortrød med det samme, men hun flyttede sig naturligt, så han ikke skulle tro, at hun synes det var akavet, men det var det. Hun hadede sig selv lidt, men hun kunne ikke rigtigt tage det tilbage nu. Hun smilede blot lidt til ham og trak sig lidt væk.

Hun trak let på skuldrene.
"Jaa det håber jeg da." Hun ville gerne ud at rejse, men lige nu var det ikke en mulighed. Det ville det nok blive en dag. Hun glædede sig til at få lidt mad. Hendes mave var begyndt at rumle lidt diskret, men hvis hun ikke fik mad snart, så kunne hun skrive det på listen over pinlige ting, som hun havde gjort overfor ham, for hendes mave plejede at larme ret meget, når hun var sulten.

[Deleted]

Han smilede til hende og nikkede blot. Han var sikker på at hun nok skulle klare det, hun var yderst begavet på mange punkter så det problem skulle hun nok få løst.
De rosende ord som hun gav ham gjorde ham næsten en smule forlegen, primært fordi han virkelig ikke selv mente at det havde været nogen større bedrift fra hans side, men selvfølgelig måtte det virke som en ualmindelig stor ting for hende.
Som hun lænede sig op for at placerer et kys på hans kind mærkede han en smule sommerfugle i maven. Det var dumt for så godt kendte han hende jo sket ikke. Han burde være mere professionel omkring det, men det havde han virkelig svært ved at være lige nu. Smilet på hans læber blev da også liiige et par centimeter større inden han gjorde antydning til at gå ned mod hovedgaden. Han håbede ikke at de løb ind i nogen der kunne genkende ham for han havde ikke helt lyst til at afsløre sig selv helt endnu hvilket måske også virkede en smule tåbeligt. Igen var der bare en ro over at hun ikke følte trang til at neje dybt hver gang de mødte hinanden.
"Så er vi her vidst," informerede han og lagde en arm omkring hendes skulder for at dreje hende ind på den lille sandwichbar. Han slap hende for elegant at holde døren for hende. Hvorefter han gik op til disken. Ekspedienten så kort på ham og gjorde så store øjne, "Deres H.." Begyndte hun, men Phillips hovedrysten og lettere paniske blik fik hende til at tøve og omformulerer skønt hun stadigvæk virkede en kende befippet, "hvad kunne De tænke Dem?" Spurgte hun så med lettere rystende stemme. Phillip vendte sig mod Scarlett, "Det er et godt spørgsmål, hvad skal du have?" Spurgte han hende i håb om at blive inspireret til sin egen sandwich gennem Scarletts valg.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett kunne virkelig godt lide Phillip. Hun ville dog ikke ende med at kunne lide ham for meget, for det ville bare skabe problemer. Hun kunne dog godt mærke en svag rødmen, da hun kyssede ham på kinden. Hun ignorerede det, men da hun så ham smile lidt mere end før, kunne hun heller ikke selv lade være. Hun kiggede dog hurtigt væk og gik videre, selvom hunikke vidste, hvor hun skulle hen. Han fik hende dog hen til sandwichbaren og hun smilede lidt da hun så det. Det så rigtig hyggeligt ud. Nu begyndte sulten også virkelig at melde sig og hun glædede sig til at få noget mad.
Hun gik ind, da han så venligt holdt døren for hende. Hun undrede sig lidt over ekspedientens reaktion over at se Phillip, men hun tænkte ikke videre over det. Det kunne være, at hun synes, han lignede en, hun kendte. Scarlett kiggede på de forskellige muligheder og hun var hurtig til at beslutte sig.
”En Chicken Melt uden grøn pesto, men med salat og agurker og en Coca Cola.” Hun havde haft lyst til at cola hele dagen og nu stod de der i køleskabet og hun kunne ikke lade være. Hun var normalt ret sund, men hun drak da en cola i ny og næ. Det skulle der være plads til. Hun vendte sig mod Phillip, så han kunne bestille det, som han skulle have. Hun kunne høre sin mave rumle og hun holdt på den i håb om, at den ville stoppe. Det var ikke lige den lyd, som hun ønskede, at han skulle høre.

[Deleted]

Phillip smilede til ekspedienten da hun omformulerede og rømmede sig så en smule. Han så fra Scarlett til maden da hun begyndte at bestille. Det så virkelig godt ud og han lod sig hurtigt inspirere. "Jeg tager det samme," informerede han venligt og betalte hvorefter han tog imod de to colaer og guidede Scarlett ned til et bord i hjørnet imens deres sandwiches blev lunet. Han ville helst sidde så langt væk fra skranken som muligt sådan at Scarlett ikke ved et tilfælde hørte ekspedienten snakke over sig.
Han rømmede sig en smule og så så på hende som han satte sig. Han havde godt hørt hendes mave, men havde besluttet sig, med et lille smil på læben, ikke at kommenterer på det.
"Jeg er godt nok også ved at være sulten," sagde han dog og bed sig kort i underlæben, jeg håber at stedet her er lige så godt som jeg har hørt. Det var en glædelig adspredelse at komme ned og spise på et sted som dette eftersom det langt fra var dagligdag for ham. På slottet blev maden stort set altid lavet for ham, han kunne godt lide at lave mad selv skønt hans kogekunstskaber ikke var noget videre at råbe hurra for. De få gange han havde "fået lov" havde endt med langt mere arbejde til tjenestestaben end det havde gjort hvis han bare havde ladet dem lave det selv.
Han tog en tår af sodavanden, "så nogen store planer for resten af dagen?" Spurgte han ind. Selvfølgelig skulle hun nok arbejde, det var der jo rigeligt af på en skole som hendes. Men derfor kunne det jo godt være at hun havde planer om at smække fødderne op og se en film eller noget i den stil. Der var trods alt elektricitet på slottet, men om hun brugte det var han egentlig ikke helt sikker på.
I det samme kom servitricer ned med deres sandwiches og hun smilede kæmpestort fra den ene til den anden, måske hun endda sendte Scarlett et lidt misundeligt blik. Det kunne han ikke helt vurderer, nu var han jo også "bare" kronprins og ikke nogen rockstjerne.