Vi Siger Tak

[Tessa Mikhailovich]

@shanesca
Maj 2055 - Omkring klokken 12.
Det Magiske Universitet.

---

Tessa var efter en lang samtale med sin psykolog, blevet enig med hende om - eller rettere, hendes psykolog var blevet enig med sig selv om - at det ville være godt for Tessa, at begynde på det magiske universitet. Hun var ikke særligt god til magi, da hun var blevet smidt ud af Hogwarts på sit femte år og var blevet indlagt på Sankt Mungos' psykiatri afdeling for børn og unge. Hun var heldigvis kommet et godt stykke siden da. Syntes hun i hvert fald selv. Det kom nok lidt an på, hvem man spurgte. Hun gik stadig foruroligende meget op i Faded Exit og i hendes lille verden, så var hun stadig sikker på, at hun en dag ville blive gift Ashton. Drømme kunne hun vel altid, inderst inde vidste hun nok godt, at Ashtons hjerte tilhørte hendes irriterende biologiske søster Evanna.
Hun gik ned af en af gangene med blikket mod et kort hun havde fået ved informationen over hele universitetet. Hun lignede mest af alt nok en som, var gået forkert. Hun følte sig i hvert fald på ingen måder, som en der ville hverken lærer noget her eller finde venner. Hun havde aldrig været super god til det sociale, selvom hun kunne spille helt normal, så gjorde hendes psykiske tilstand også bare, at hun ikke altid havde det filter som andre havde, når det foreksempel kom til at tænke før man talte eller bare gjorde. Hun rettede lidt på sin skuldertaske, mens hun forsat gik ned af gangen, med blikket stadig mod kortet.

[Deleted]

Shane gik lidt i sin egen verden. Det gjorde han altid, da han ikke rigtigt var en del af andres. Han var da blevet lidt bedre til at tale med folk, da han havde en værelseskammerat, som havde tvunget ham ud i uvante situationer. Han var ikke glad for det i øjeblikket, men bagefter var han nu godt tilfreds. Det var nok det, der skulle til med ham. Han var generet, men mest af alt, var det fordi han aldrig vidste hvad han skulle sige til folk. Han sagde altid noget virkelig dumt ikke ikke sammenhængende og folk endte bare med at gå, fordi de fandt ham sær. Han var efterhånden vant til det, men han værelseskammerat var ikke skredet endnu. han var nu en guttermand.

Shane kiggede ned imens han gik, da han ikke ville have øjenkontakt med fremmede mennesker. Dette var dog ikke en god idé denne gang, for han endte med at brage ind i en pige. Han tabte sine bøger.
"Åh nej... Åh.. Jamen da. Undskyld.." Sagde han til pigen og kiggede på hende. Hvor var han dog tumpet og klodset. Og dette her kunne sikkert starte en form for samtale hvor han ville sige noget dumt og hun ville rulle med øjnene og gå sin vej.

[Tessa Mikhailovich]

Tessa gik så fordybet i sit kort og i en bobbel af, hvor latterligt dette her var og hvor besværligt det var at finde rundt på skolen, at hun slet ikke opdagede, at der var en fyr som gik med blikket mod gulvet direkte imod hende, eller i hvert fald ikke før det var for sent og de stødte sammen. Hun røg en smule ud af balance, men genvandt den forholdsvis hurtigt igen ved hjælp fra væggen, hun af ren refleks havde sat en hånd imod, mens hun havde reddet sit kort med den anden hånd.
Hun vendte blikket mod jævnaldrende unge mand, da han undskyldte. "Det okay. Jeg er okay. Er du okay?" spurgte hun en smule forvirret, da hendes hjerne lige skulle nå at opfange hvad der var sket, da det hele var sket så hurtigt. Hun skubbede sig væk fra væggen igen og satte sig ned i hug for at hjælpe med at samle hans tabte bøger op, "Her," sagde hun og sendte ham et venligt smil, mens hun rakte ham bøgerne. Hun førte en hånd i gennem det lange mørkebrune hår og så lidt ned af gangen de stod på. "Ehm, du kan vel ikke fortælle mig, hvor klasselokale 14B er, vel?" spurgte hun og så lettere fortabt på ham med de store blå øjne.

[Deleted]

Shane var en utrolig akavet person og det havde han altid været. Det her var blot endnu et bevis på det. Han var tit ved at gå ind i folk, fordi han ikke havde lyst til at kigge op. Kiggede man op, var det ikke altid, at man kunne undgå øjenkontakt og han hadede at få øjenkontakt med folk. Især hvis det ikke var nogen, som han havde en samtale med. Han havde dog sjældent en samtale med nogen.
"Okay? Ja okay er jeg." Det var et typisk svar fra ham. Han havde svært ved at sige noget normalt, fordi han ikke rigtigt talte med folk. Han blev meget hurtigt genert.

Han smilede et meget svagt smil, da hun rakte ham de resterende bøger, som var endt på jorden.
"Åh.. Tak.." Sagde han og tog imod dem. Det var pænt af hende at hjælpe og hun var tydeligvis ikke så akavet som ham, men han var vist også et særtilfælde. Han kiggede sig lidt forvirret omkring og kom så i tanker om hvor lokalet var.
"Jo. Du er gået i den forkerte retning." Sagde han og kiggede bag hende. "Det ligger længere nede ad gangen der." Sagde han og koncentrerede sig virkeligt om at sige de rigtige ord. Det var lidt nemmere for ham, når hun nu selv havde lavet den fejl at gå lige forbi lokalet, som hun manglede.
"Jeg kan godt vise dig det." Sagde han og fortrød med det samme. Hvis han fortsatte med at sætte sig selv i disse situationer, så skulle han jo rent faktisk ende med at tale med folk og det gik aldrig særlig godt. Han begyndte dig at gå ned mod lokalet og tænkte, at hun nok ville følge efter ham, hvis hun skulle hen til netop det lokale.