Godmorgen, Deres Løvelighed

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Aaron Sasha Cockburn
Outfit
Aaron's kontor
Kl. 9.00

-----------------------------------------------------------------------------

Chrissandra var på vej hen til Aaron's kontor i London. Hun havde brug for hans hjælp, da hun fandt overfaldet på Leo meget underligt. Varulven havde ikke bidt ham eller lignet en, der ville gøre det. Det gjorde varulve eller normalt. Dette virkede som om, den bare gerne ville tæske ham sønder og sammen og det må man sige, at den gjorde. Hun vidste, at Aaron arbejdede med at overvåge magikere, så måske han kunne hjælpe hende i denne situation. Leo var flyttet ind hos hende, fordi hun havde tvunget ham til det, fordi hun var blevet en smule bekymret for ham. Hun ville ikke være det, men det var hun. Det var skandaløst!

Hun vidste ikke om Aaron kunne eller ville hjælpe hende, men hun ville da gøre et forsøg på. Ellers ville hun da ikke finde ud af noget. De havde været en form for venner på Hogwarts, men de havde ikke rigtigt set hinanden siden. Det ville blive underligt at se ham igen.
Hun blev fulgt op til hans kontor af en flink dame og hun bankede roligt på døren, selvom hun var lidt nervøs Det ville hun dog ikke vise ham.

[Aaron Sasha Cockburn]

Som det bankede på døren rettede Aaron blikket op fra de rapporter han var ved at gennemgå. Det var utroligt så mange magikere der hensynsløst kastede om sig med besværgelser i nærheden af mugglere. Ikke alle gjorde det bevidst, de troede at de var alene og så lige i det de brugte magi passerede en muggler forbi og så det hele. Den muggler skulle der så tages hånd om, plus magikeren fik en skrivelse fra ministeriet om at træde mere varsomt eller han/hun ville få frataget sig sin stav.
Folk var blevet mere hensynsløse gennem de sidste år synes han, men det kunne selvfølgelig også være indbildning og bare fordi der var kommet så meget mere fokus på problemet.
Han skubbede papirstakken lidt fra sig som døren gik op og en smuk kvinde blev vist ind. Han genkendte hende hurtigt, havde det ikke været fordi hun var kendt quidditchspiller nu og hun tit stod nævnt i avisen, var han ikke sikker på at han ville kunne genkende hende, det var trods alt mange år siden de var gået ud af skolen.

"Chrissandra Pendareva," sagde han med højtidelig stemme og rejste sig fra kontorstolen for at give hende hånden. De havde ikke nogen aftale så meget vidste han da, men det betød ikke at han ikke havde tænkt sig at høre hvad hun havde på hjertet eftersom besøget egentlig kom ret meget bag på ham og derfor skærpede hans nysgerrighed.
Han satte sig atter ned på kontorstolen og henviste hende til stolen overfor skrivebordet inden han foldede hænderne foran sig på skrivebordet. "Hvad skyldes æren?" Dengang de havde gået på Hogwarts havde han haft et ret godt øje til hende, bare ærgerligt at hendes hjerte havde banket for den lille gnom til Leonardo Russo. Heldigvis var alt det fortid nu, han havde lagt det bag sig, men det var nu stadigvæk sjovt at se hende igen.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chrissandra smilede til Aaron som hun trådte ind på hans kontor. Han var virkelig blevet en flot mand. Han var da også pæn som ung, men hun havde ikke rigtigt set ham dengang. Der havde hun kun øje for Leo og da han bare stoppede med at tale til hende, begyndte hun at se Lucka. Det var ikke fordi hun nu synes, at hun ville prøve at score Aaron, men hun var da ikke blind.
"Hej Aaron." Sagde hun og trykkede hans hånd imens hun smilede igen. Det var underligt at se ham igen, men stadig lidt sjovt. Hun satte sig ned og kiggede kort rundt på hans kontor.
"Jeg kommer i et lidt underligt ærinde måske, men jeg håbede, at du måske ville kunne hjælpe mig. Eller overveje det i hvert fald." Hun tøvede et øjeblik. Hvis hun huskede rigtigt, så var Leo og Aaron ikke så gode venner dengang og måske det var afgørende for dette. Måske hun skulle undgå hans navn i første omgang.
"En af mine...hmm...venner...I guess... blev overfaldet for et par dage siden i Tusmørkegyden. Af en varulv. En stor og grå varulv. Jeg ville bare høre om det måske var noget i kunne undersøge?" Hun var lidt i tvivl om hvad de kunne undersøge, men hun fik ikke svar, hvis hun ikke spurgte. Hun kunne vel få et nej og så kunne de snakke om gamle dage og hun kunne forlade hans kontor uden, at det ville skade.

[Aaron Sasha Cockburn]

Han lænede sig lidt tilbage i stolen og lod blikket hvile på hende. Hun så om muligt bedre ud i levende live end hun gjorde i Profettidende. Nu var det godt nok lidt siden han havde set hende indtage sportsnyhederne, men det skyldtes jo sikkert også hendes jobskifte.
På meget professionel vis satte han sig bedre til rette, svingede det ene ben over det andet og hvilede albuerne på stolens læderbetrukket armlæn. Han stødte fingrespidserne mod hinanden og så afventende på hende. "Lad mig endelig høre." Opfordrede han. Det skete ikke så tit at folk opsøgte ham med private sager, men det var ikke uhørt. Han havde trods alt et af de største overvågningssystemer i hele Storbritannien han havde også en mindre afdeling (både magisk og ikke magisk) som tog sig af sager hvis private ville have overvåget en bestemt person, lidt ala en privatdetektiv - afdeling bestående af 10 mennesker.

Aaron hævede et bryn, "Leonardo Russo?" Det var det eneste varulveangreb i Tusmørkegyden han havde læst om indenfor de sidste par uger og han gik ikke ud fra hun ville komme med en 2 år gammel sag.
Han huskede godt Leonardo og han kunne bestemt ikke lide ham. Det betød dog ikke at han ikke ville hjælpe, men en del af ham nød nok lidt at vide at flaben havde fået som fortjent. "Altså jeg kan se om vi har nogle former for ugleblikke derfra." Ugleblikke var en af de ting Aaron havde fået udviklet. Det var bittesmå kamerare der var blevet sat fast på en gruppe ugler eget af Hightéc Ink. Hvor end de fløj eller sad ville der blive optaget. Alle uglerne var der selvfølgelig styr på med chips så man vidste hvor de var og hvor de havde været. "Jeg kan dog ikke garanterer noget." Han smilede rolig til hende.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss vidste godt, at der nok ikke var så stor chance for, at Aaron kunne hjælpe hende. Hun havde ingen mennesker set den aften, udover Leo. Varulven kunne jo også være hvem som helst, selvom ingen varulve var ens. Det ville nok blive svært at finde ham, men hun kunne lige så godt gøre et forsøg. Hun holdte af Leo, selvom hun ikke var meget for at indrømme det. Han var lidt af en røv med ører og hun havde en fornemmelse af, at han var ude i alt muligt skidt, som hun faktisk ikke havde lyst til at høre om.
"Leonardo Russo, ja." Sagde hun og bed sig i læben. Hun vidste ikke om Aaron kunne huske ham og hun kunne ikke selv huske hvordan de præcist havde det med hinanden, men hun syntes at huske, at de i hvert fald ikke var bedste venner.
"Det lyder rigtig godt. Jeg er ikke sikker på hvad det er, men bare det, at der er noget du kan gøre, er godt. Det er jeg glad for." Sagde hun og prøvede at lyde som en, der ikke var alt for glad for Leo. Mest for at overbevise sig selv om, at hun altså ikke kunne lide ham.

Chriss kiggede lidt rundt på kontoret. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til ham.
"Varulven var stor og grå. Jeg ved ikke om det kan hjælpe noget, hvis ikke uglerne hjælper. Jeg ved ikke om I har nogle beskrivelser af nogle varulve, så I måske kan finde ud af hvem der er hvem." Chriss var ikke auror og hun vidste ikke præcis hvordan man fandt frem til bad guys, men hun ville gerne hjælpe så meget hun nu kunne.

[Aaron Sasha Cockburn]

Aaron synes at kunne opfange noget anspændthed i hendes stemme som hun snakkede om Leonardo. Fjolset havde sikkert selv gjort sig uvenner med varulven og havde fået fingrene i klemme på den måde. Måske han havde solgt ham et eller andet skrammel eller fejldyrket mørk magi. I Aarons hoved lød det temmelig sandsynligt. Med andre ord havde Aaron ikke ligefrem de højeste tanker om ejeren af Borgen&Burkes han var også en af dem som der blev holdt lidt ekstra øje med af Ministeriets ønske, desværre var han ret godt til at slette sine spor og ikke gøre noget der kunne antyde af ulovligheder når overvågningen var i nærheden. Hvordan han gjorde det var Aaron en gåde.
Han nikkede med et roligt afmålt smil på læben. Det var de fjerneste der kunne tilstræbe sig et smil fra ham, ikke fordi han var en gammel sur mand, men han smilede bare mest kun til folk han kendte da han ellers var ret autoritær. "Jeg skal nok få kigget på det," med mente han selvfølgelig at han nok skulle få sine overvågere til at kigge på det og se om de kunne finde noget mistænkeligt ved den aften. Desværre ville der nok ikke være så meget at gå efter medmindre varulven havde gennemgået forvandlingen på åben skærm.

Igen måtte han smile svagt over hendes beskrivelse. "I mørket er alle katte grå." Sagde han roligt og sukkede let, "vi ser om vi kan se den på kameraerne og om vi kan spore den derfra, men jeg opklare ikke sager, det lader jeg aurorne om," sagde han i en venlig tone. Det var slet ikke hans område. "Men altså du kan måske prøve at forhøre dig ved varulveregistreringen i Ministeriet?" Forslog han. De måtte da have en liste tilsvarende den hun lige havde nævnt.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss smilede venligt til ham. Hun vidste ikke hvordan han havde det med at se hende igen, men hun havde det underligt med at se ham. Dog prøvede hun blot at være sig selv. Eller måske en mere nervøs udgave af sig selv, men ikke desto mindre, sig selv.
"Mange tak. Jeg burde nok tale med ministeriet, ja." Sagde hun med et skuldertræk. "Jeg tænkte bare, at det kunne være, at I havde set noget, når I nu overvåger. Og jeg kunne forestille mig, at det var et sted at overvåge. Tusmørkegyden er ikke ligefrem det mest indbydende sted. Jo for kriminalitet, men ikke for andet." Hun hadede at være der, men nogle gange var det bare nødvendigt. Hun vidste dog ikke helt om hun fortrød, at hun var gået derned i første omgang. Leo var tilbage i hendes liv og hun kunne ikke finde ud af om det var en god ting eller om det bare ville blive en pestilens.

Chriss var glad for, at han ville prøve at kigge på det, men det havde måske været lidt af et longshot at spørge her og ikke hos ministeriet. Hun vidste bare ikke om det var en god idé, når nu det var Leonardo. Han havde trods alt ikke helt rent mel i den pose, som han rendte rundt med. Det var hun ret sikker på.
"Jeg vil ikke tage for meget af din tid, men har du det ellers godt?" Spurgte hun ham. Det var en smule akavet, men hun havde ikke rigtigt spurgt ham og hun følte, at hun burde. Derudover ville hun da gerne høre, hvordan han havde det.

[Aaron Sasha Cockburn]

Det var underligt at se hende igen på denne måde. Han havde altid været lidt facineret af Chrissandra og måden hun havde klaret sig i livet på. Han bar ingen dårlige følelser over at hun dengang havde afslået ham for at flirte rundt med Leonardo skønt Aaron nok havde været det mere fornuftige valg set i bakspejlet.
Dog brød han sig stadigvæk ikke om Leonardo. Den shalatan fik altid rodet sig ud i problemer og Aaron kunne godt forstille sig at de muligvis havde overvågning fra Tusmørkegyden da de ofte sendte ugler dertil eftersom det ikke var det mest retskafne sted.

Som havde Chrissandra læst hans tanker sagde hun højt havd han lige havde tænkt. Det fik ham til at trække lidt på mundvigen. ”Sandt, der sker et par spændende ting og sager dernede engang imellem.” Konkluderede han og lænede sig lidt tilbage i stolen.
Da hun spurgte ind til ham hvilede han de himmelblå øjne på hende, igen fortrak den en mundvig sig i et svagt smil. ”Jeg har det skam ganske glimrende,” erkendte han venligt. ”Jeg har meget at se til her med firmaet,” sommetider kunne han måske godt have brugt lidt hjæp fra lillebroderens side, men det vidste han godt ikke ville blive aktuelt, Elliott havde alt for travlt med at leve livet ”on the edge” som han så fornemt selv kaldte det. Msåke var det også godt det samme, Aaron var ikke god til at dele, han var en tydelig ”alfa” og brød sig egentlig ikke om hvis nogen forsøgte at blande sig i hans sager og måden han kørte tingene på.
”Hvad med dig?” Sendte han spørgsmålet retur ”dater du og Leonardo stadigvæk?” Han blev da lige nødt til at spørge ind til det, han huskede jo at de havde datet i skolen og måske var det forsat op gennem tiden, man kunne jo aldrig vide.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss var slet ikke i tvivl om, at de overvågede Tusmørkegyden. Det var et uldent sted og hun var ikke glad for, at hun nogle gange havde ærinder der, men sådan var det desværre bare.
"Spændende er vist det helt rigtige ord." Sagde hun med et lille grin. Det var altid sjivt at se folk fra skolen, selvom hun følte sig en lille smule akavet foran Aaron. Han havde jo haft lidt for hende dengang, men hun havde afvist ham, da hun havde følelser for Leo. Det blev så aldrig til noget mellem de to, men det var jo fortid nu.

Hun lyttede interesseret til det, han sagde og smilede imens. Det virkede som et rigtigt spændende job og hun ville da gerne høre mere om det.
"Hvor længe har du været her?" Spurgte hun nysgerrigt. Han havde virkelig gjort noget godt med sit liv og hun fandt det meget fascinerede. Hun havde dog altid vidst, at han ville blive til noget.
Hun skulle lige til at svare ham på hans spørgsmål, da han pludselig spurgte ind til hende og Leo.
"Stadigvæk? Hvad mener du med stadigvæk?" Spurgte hun helt chokeret. Måske mere end hvad der var meningen. "Leonardo og jeg har aldrig datet." Hun sad med store øjne og tænkte tilbage til skoletiden, hvor han bare havde droppet hende som ven og aldrig fortalt hende hvorfor. De havde aldrig datet. De havde da været i gang med en parringsakt en enkelt nat, men det var længe siden og det var noget tid efter Hogwarts. Hun anede ikke, hvordan det var sket, men de havde begge været ret fulde og de havde først set hinanden efter de var blevet meget fulde, så de havde slet ikke talt sammen.

[Aaron Sasha Cockburn]

Aaron smilede venligt imod hende. Han kunne altid godt lide et frisk pust på hverdagens strabadser og Chris havde da i hvert fald hevet hverdagen ud af de ellers lidt indespiste rutiner. To dage lignede sjældent hinanden her i Hightéc ink. eller opgaverne var ret ens og alligevel så forskellige alt efter hvad folk havde gjort forkert. Aaron tog sig ofte af papirarbejdet der skulle sendes til ministeriet eller kiggede på nogle af de overvågninger der var en smule tvivlsomme, som fx. hvis der skulle checkes op på nogle vigtige personer.
Derudover var det ofte ham der tog ud og snakkede med de involverede hvis sagerne var mere komplicerede end som så. Som hvis en magiker for eksempel havde reddet en muggler ved brug af magi - hvilket skete oftere end man måske gik og troede.

Hans blik blev en smule mere alvorligt. Det var en del år siden efterhånden, men hans "opgradering" til direktør af firmaet stammede jo desværre fra hans fars død og på trods af at det var næsten 10 år siden satte den slags jo altid sit spor. "Jeg har været direktør i firmaet i knap 10 år." Fortalte han så. Han havde båret meget af hans fars ting videre, men havde alligevel formået at gøre stedet til "sit eget" med sine egne ideologier.
Aaron hævede brynene og så på hende med de klare blå øjne, "virkelig, Hmm. Jeg troede ellers at i dalede på Hogwarts og nu snakkede du om at hjælpe ham så jeg tænkte bare at I måske stadigvæk så en del til hinanden." Han smilede. Han havde altid troet at de to havde heft noget kærestehalløj kørende. "Der gik i hvert fald rygter." Afsluttede han så. Det betød jo ikke rigtigt noget og i reglen kom det ikke ham ved, men han var bare nysgerrig.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss var meget imponeret over de ting, som Aaron havde opnået, men det kom nu slet ikke bag på hende, at han havde det. han havde altid virket meget ambitiøs. Han var nu også lidt en drengerøv dengang, men derfor kunne man godt have nogle mål for livet.
"Jeg har kun hørt godt om stedet, så der virker til, at du klarer dig ret godt." Sagde hun og sendte ham et smil, der tydeligt viste ham, at hun var imponeret over ham. Selv synes hun, at hun havde klaret sig ret godt. Hun havde haft en god tid som quidditchspiller både i England og i Bulgarien og i sin tid på Englands landshold. Hun savnede quidditch hele tiden, men hun elskede sit nuværende job. Det var der, hun hørte til nu og det var hun slet ikke i tvivl om.

Hun kiggede forbavset på Aaron.
"Hva?" Udbrød hun, da han sagde, at der gik rygter på Hogwarts dengang. "Jamen... Vi datede jo slet ikke. Jeg var sammen med Luckas." Hun så meget forvirret ud og rystede på hovedet. De havde bare været gode venner, selvom hun selvfølgelig gerne ville mere.
"Jeg var i Tusmørkegyden, da Leo blev angrebet. Vi havde mødt hinanden ens uges tid før det og ellers har jeg ikke set ham siden Hogwarts." Det var en løgn, men hun behøvede vel ikke at fortælle ham, at hun havde været sammen med Leo. Det ville bare være for akavet.

[Aaron Sasha Cockburn]

Han smilede venligt til hende og nikkede så. "Jeg kan bestemt ikke klage," svarede han med hovedet let på skrå, "men du har nu også en del at være stolt af så vidt jeg er informeret." Det var trods alt ikke kun sket én gang at han havde set hende på forsiden af aviserne i forbindelse med hendes quidditchkarrierer.
Han kunne ikke lade være med at more sig lidt i smug over hendes komplette forvirring i forbindelse med hans fejlagtige antagelse af hende og Leonardos forhold. Det vedkom jo sådan set heller ikke ham, men han var bare født med en ret stor nysgerrighed. Han lod end hånd løbe ned over sin hage i en betænksom mine, "Hm. Der kan man bare se." Svarede han blot og trak let på skuldrene. "Det er jo i bund og grund også ligegyldigt nu." Han skulle ikke stå der og anklage hende for noget som jo på ingen måde var rationelt og ikke gavnede nogen steder.

"Arh på den måde." Han betragtede hende med vagtsomme blå øjne og nikkede så. "Jeg skal i hvert fald nok kigge lidt nærmere på det." Lovede han og rejste sig fra stolen. "Jeg beklager Chrissandra, det er ikke fordi jeg ikke vil sludre, men jeg skal nå et møde om-" Han så på sit ur "-10 minutter, så jeg bliver nok desværre nødt til at afbryde os her." Han brød sig ikke om at afslutte klienter på denne måde uanset om han kendte dem eller ej, men der havde været ret travlt i firmaet på det sidste.
"Måske vi kunne mødes over en kom kaffe en af dagene." Han havde ikke rigtigt nogen ide om hvorvidt de kendte hinanden godt nok til at holde en samtale kørende i længere tid, men hvis ikke man forsøgte ville man jo heller ikke finde ud af det. Aaron kunne godt lide at snakke med folk og han var faktisk helt ærligt lidt nysgerrig på at høre lidt nærmere om hendes liv, han havde bare ikke tid lige nu.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss kunne på en måde godt lide at møde gamle bekendtskaber fra Hogwarts og se, hvad de lavede nu, men det var måske også lidt underligt. Især med Aaron. De havde da talt sammen på Hogwarts, men de havde jo ikke været tætte venner eller noget. Hun synes dog, at han virkede som en rar mand, som gik meget op i det han lavede og det var noget, som hun virkelig respekterede.

Hun smilede lidt, da han sagde, at han da havde hørt, at hun også havde klaret det godt.
”Åh ja det var en god tid som quidditchspiller.” Sagde hun med et smil. Hun savnede det rigtig meget, men hun var nu blevet for gammel til det nu, synes hun. Det var dejligt at være lærer, men det gibbede da i hende, at Flyvning var blevet ledigt. Det var trist, at Olivia ikke skulle arbejde der mere, men hun vidste også godt, at Eliksir var der, hun elskede og så var det også det, hun skulle arbejde med.
Det var lidt akavet, at han troede, at hende og Leo havde datet. Havde alle andre også troet det? Underligt. ”Åh. Det er helt i orden. Jeg er glad for, at du tog dig tid til at lytte til mig.” Sagde hun og rejste sig op. Hun rakte hånden frem mod ham. Han var egentligt en utrolig flot mand. ”Det lyder som en rigtig god idé. Du kan bare sende mig en ugle til Hogwarts.” Hun smilede til ham og vendte sig om for at gå ud af døren. ”Det var dejligt at se dig igen.” Hun sendte ham et sidste smil og gik så uf af døren.
// Out