Post by Kimberly Sunshine on Apr 2, 2018 17:58:53 GMT
Tid: Omkring 21:30
Sted: Et forladt hus i Wales
Vejr: Mørkt og køligt
Tilegnet: @isiahm
________________________________________________________________________________________
Hvad der var sket, virkede meget fjernt. Hun kunne huske glimt af at hun havde været på vej hjem fra kontoret, nogle havde grebet hende bagfra, og taget hende med til et slidt udseende hus in the middle of nowhere Derfra var hun besvimet, så om det stadig var hvor hun befandt sig, kunne hun ikke helt bedømme. I et forsøg på at se detaljerne i mørket, missede hun med øjnene. Selvfølgelig kunne hun ikke rive hænderne til sig, de var bundet bagpå den stol hun sad på, rent stramt, hun kunne mærke at hendes håndled brændte en smule under de ru reb.
Ud over det, samt en dunkende hovedpine, var hun vidst ok - for nu. Nu var hun ikke ligefrem ekspert i kidnapninger, men eftersom hun intet kunne se og det ikke hjalp at gå i panik, stoppede hun op og lyttede. Den dryppende lyd, lokaliserede hun hurtigt til det ene hjørne selvom det var umuligt at se hvad det skyldtes. De måtte også stadig være i et hus, i hvert fald knirkede det farertruende når vinden slog ind. Gulvet oven over hende knirkede lidt, det lød som om der var nogen oven på, men det var nok ikke nogle som ville hjælpe hende. De mange dryp havde gjort det fugtigt hernede, hver gang der slap en lille vind ind mellem brædderne, rejste hendes hår sig på armene, og hun kunne intet gøre for at finde varme. Når hun forsøgte at trække armene til sig, blev un bare mindet om at hun måtte have siddet sådan her i en del timer, for det var nærmest uudholdeligt. Hun skar en grimasse og lænede sig tilbage for at undgå smerten. Det eneste hun reelt var sikker på, var at det her umuligt kunne være en god ting.