Post by Nikki Elicia Adams on Mar 3, 2018 21:06:51 GMT
Åben for alle!
London Eye
Klokken 15.14
Nikki var taget hen til London Eye, alene, da hun havde hørt det skulle være helt fantastisk. Udsigten var flot og man ville kunne se ud over det meste af London. Nikki var en smule skeptisk omkring det og det var til trods for, at hun havde været quidditchspiller på Hogwarts fra hun var 12. Hun kunne selv kontrollere kosten, men dette kunne hun ikke kontrollere og det skræmte hende rigtig meget. Hun ville dog gerne prøve. Hun havde også valgt at gøre det alene, for hvis hun ændrede mening, var der ingen til at dømme hende eller presse hende til det.
Da hun kom derhen, var der ikke ret mange mennesker. Det var åbenbart ikke alle, der havde lyst til at stå og vente i denne kulde, men Nikki havde nu intet imod det. Det værste ville være at komme ind i en af de der kubler og så ikke kunne komme ud igen, før den havde været hele vejen rundt. Hun prøvede at trække vejret, men det var svært for hende, da hun kom tættere og tættere på. Hun måtte bare ikke bakke ud nu. Hun skulle ikke være bange for det, når nu hun ellers ikke havde noget imod at være højt oppe. Hun ville også rigtig gerne opleve udsigten, når folk nu talte så godt om det.
Det blev endelig hendes tur og hun trådte forsigtigt ind i kublen sammen med nogle andre. Hun kiggede ikke på de andre mennesker, da hun blot fokuserede på sine fødder.
"Kom så, Nikki. Du er ikke bange." Mumlede hun for sig selv og gik helt ind. Hun gik hen og satte sig på bænken som var midt i det hele og kiggede ned på sine hænder. Den begyndte pludselig at bevæge sig og hun gispede. Måske hun var en smule dramatisk, men hun var bare lidt bekymret.
London Eye
Klokken 15.14
Nikki var taget hen til London Eye, alene, da hun havde hørt det skulle være helt fantastisk. Udsigten var flot og man ville kunne se ud over det meste af London. Nikki var en smule skeptisk omkring det og det var til trods for, at hun havde været quidditchspiller på Hogwarts fra hun var 12. Hun kunne selv kontrollere kosten, men dette kunne hun ikke kontrollere og det skræmte hende rigtig meget. Hun ville dog gerne prøve. Hun havde også valgt at gøre det alene, for hvis hun ændrede mening, var der ingen til at dømme hende eller presse hende til det.
Da hun kom derhen, var der ikke ret mange mennesker. Det var åbenbart ikke alle, der havde lyst til at stå og vente i denne kulde, men Nikki havde nu intet imod det. Det værste ville være at komme ind i en af de der kubler og så ikke kunne komme ud igen, før den havde været hele vejen rundt. Hun prøvede at trække vejret, men det var svært for hende, da hun kom tættere og tættere på. Hun måtte bare ikke bakke ud nu. Hun skulle ikke være bange for det, når nu hun ellers ikke havde noget imod at være højt oppe. Hun ville også rigtig gerne opleve udsigten, når folk nu talte så godt om det.
Det blev endelig hendes tur og hun trådte forsigtigt ind i kublen sammen med nogle andre. Hun kiggede ikke på de andre mennesker, da hun blot fokuserede på sine fødder.
"Kom så, Nikki. Du er ikke bange." Mumlede hun for sig selv og gik helt ind. Hun gik hen og satte sig på bænken som var midt i det hele og kiggede ned på sine hænder. Den begyndte pludselig at bevæge sig og hun gispede. Måske hun var en smule dramatisk, men hun var bare lidt bekymret.
