Velkommen til vort ydmyge hjem

[Rebecca Holland Weasley]

Mark Eriksen - Arden Road nr. 25 - Kl. 15.00 - Påklædning

---

Rebecca trådte ind af hoveddøren i palæet og smed nøglerne i den lille nøgleskål på komoden til venstre for hoveddøren. Hun havde været til fotoshoot og det havde trukket en smule ud så hun håbede ikke at Mark var typen der kom for tidligt, men eftersom der ikke stod nogen og ventede ude foran gik hun ikke ud fra det. Hun kastede et blik i spejlet over komoden og sukkede opgivende.
Den knaldrøde læbestift havde tørret hendes læber en smule ud, ikke noget nogen ville bemærke medmindre de nærstuderede det fra centimeters afstand, men hun så det med det samme.
Det var ellers en god farve til hende, efter egen mening. Den fik hendes fine hvide hud til at at fremstå endnu lysere og det kunne hun godt li'. Derudover matchede den perfekt til de lige så røde lange negle og det flammerøde hår. Hun kiggede på neglene og så en ridse i neglelakken på den ene finger, nogenlunde lige så ubetydelig som de "tørre" læber, men nok til at det generede hende. Hun åbnede skuffen i komoden og gav sig til at lede den igennem under vanter, ørevarmere, mobilcovers og andre ting pigerne i huset mente de kunne få brug for inden de smuttede ud af døren, men den var der ikke. Hun vidste at det var der hun havde lagt den, men det var sandsynligvis Tara der havde lånt den til brug af en af hendes youtubevideoer hvor hun bl,a. gav sin personlige vurdering af forskellige ting. 
En af husreglerne lød på at man ikke måtte gå ind på de andres værelser hvis ikke de var hjemme og alle lod til at være gode til at overholde dem, ligesom reglen om at man maks. måtte bruge 30 minutter på badeværelset i morgentimerne - de var vel tøser så alt derunder var en umulig opgave - i hvert fald for hende. Hun måtte bare vente med at få neglelakken selvom det ville have været ret fedt lige at få rettet det inden "mødet".
Hun var selv ret spændt på at skulle have en fyr boende i huset, gad vide om han kunne holde dem ud i længden. Hun smilede lidt for sig selv.

[Mark Eriksen]

Mark var en smule nervøs over at skulle til denne samtale. Det var nu ikke fordi han var nervøs for selve mødet, men han var nervøs for at skulle bo med en masse piger. Han kunne godt lide piger, ja faktisk elskede ham dem. Dog var der meget sladder og tøsefnidder og det var ikke lige hans kop te. Det skulle dog ikke afholde ham fra at få sig et sted at bo. Han havde ikke været tilfreds med sin gamle lejlighed, da den var lidt for lille, men han synes heller ikke, at han tjente nok lige nu til at kunne få et større sted. Derfor valgte han at prøve lykken med et stort hus og en flok fjantende piger. Han var for tiden og bange for at miste sit job og derfor var det godt med en form for sikkerhed. Han kunne nok bedre snakke med ejeren at dette hus, end en tilfældig lejer. Dette var nok den egentlige årsag til, at han havde valgt at forsøge dette. Nu håbede han selvfølgelig bare, at der var en plads til lige præcis ham.

Han kom hen til huset og kiggede forbløffet på det. Tara havde godt nok fortalt ham om huset, men hun havde vist ikke overdrevet nok. Det var et virkelig stort hus. Mark kunne ikke helt få øjnene fra det, men han blev nødt til det, da han jo skulle til mødet indenfor. Han gik hen til den store dør og bankede på. han håbede, at han kunne bo der. Han vidste dog ikke hvad Abbygail ville sige til, at han skulle bo sammen med en flok tøser. De var ikke sammen som sådan, men det var tydeligt, at der var et eller andet imellem dem. Igen.

[Rebecca Holland Weasley]

Hun var lige blevet færdig med at dekorerer det lille stuebord med tekopper og småkager, som hun selvfølgelig ikke selv havde tænkt sig at spise, da der lød en banken på døren var hun meget hurtigt ude og åbne op. Hun så på den høje flotte mandsling på den anden side og de røde læber spredte sig let i et smil. Hold da op han så godt ud. Allerede der gav det ham et par plus i bogen.
”Mark Eriksen?” Halvt spurgte hun halvt kommenterede hun, for hvem pokker skulle det dog ellers være. Hun rakte en slank hånd frem mod ham, ”Rebecca Holland.” Præsenterede hun sig, inden hun trådte til side for at lade ham komme ind. ”Kom ind i varmen.” Bød hun og lukkede døren efter ham.
Med elegante skridt viste hun ham ind i stuen hvor hun satte sig i den ene ende af sofaen, der var dækket op til at han kunne sætte sig i den anden ende. Hun sad selv på skrå så hun bedre kunne se på ham.
”Jeg er glad for at du kunne komme,” sagde hun så roligt og holdt tekanden op, ”citronte?” tilbød hun roligt. ”Lige pt bror vi tre piger i forvejen, Leah, mig selv og Tara som jeg forstod du allerede har mødt?” Hun smilede, ”Der er værelser nok, men bad, køkken og den slags må vi deles om,” det havde hun sådan set også skrevet i annoncen, men derfor følte hun det alligevel på sin plads at nævne det for ham.
En stor rød hankat kom ind i stuen med lange skridt, den stoppede op og sendte et mistroisk blik i retning af den nyankomne, ”det er forresten Bastian, vi kalder ham ofte bare Basse,” sagde hun letsindigt og lokkede katten tættere på ved at gnide fingrene let sammen. Den kom hen og sprang op i sofaen bag hende, hvor den lagde sig, stadigvæk med et vågent blik rettet mod Mark. ”Han er lidt påpasselig med fremmede.” Hun strøg katten et par gange over hovedet hvilket satte den i gang med at spinde dybt.

[Mark Eriksen]

Det gippede lidt i Mark, da døren blev åbnet. Han havde stadig travlt med at se på huset, selvom han stod i en lidt svær vinkel.
"Åh hej." Sagde han og smilede akavet til pigen, der lukkede op. Akavet, fordi han blev forskrækket. "Jeg er Mark Eriksen, ja." Sagde han og tog imod hendes hånd. Hun var en yderst laber larve, men mere tænkte han ikke over det. Han var virkelig ved at falde for Abbygail igen og kunne derfor ikke rigtigt se på andre piger, som han før kunne. Han var dog ikke blind.
Mark trådte indenfor og prøvede at skjule sin beundring af huset. Det var dog et flot hus og han ville da ikke have noget imod at bo her. Slet ikke. Selvom der selvfølgelig var mange piger. Det var altså et minus. Heldigvis kendte han en af dem og hun var ikke så slem.

Han fulgte efter hende ind i stuen og satte sig ned, så han kunne kigge på hende.
"Ja tak." Sagde han og holdt sin kop hen mod hende. Han lyttede til hende og ignorede, det faktum, at de boede så mange piger. Det skulle nok komme til at gå fint. han håbede bare ikke, at han en dag ville sætte sig sammen med dem og tøse fnidre. Det ville dog ikke komme bag på ham, hvis han gjorde.
"Tara og jeg er gamle venner, ja." Sagde han med et smil. Han skævede til katten, som kom ind. Den så lige så skeptisk ud, som han gjorde. Han var ikke bange for katte, men han var nu heller ikke helt tryg ved dem. han forstod ikke fascinationen af dem og han anede ikke hvad de tænkte. De var ligeglad med deres ejer, bare de fik mad og 70 steder at sove. Den havde bare at holde sig fra hans værelse. Okay måske var var en lille smule bange, men det ville han da ikke indrømme, for ellers ville der bare bo fire piger i huset. Det ville ikke gå.
"Jeg kender følelsen." Sagde han og skævede til katten. Han havde en forfærdelig trang til at skræmme den væk, men han havde en fornemmesle af, at han så ikke ville få værelset.
"Det er et rigtig flot hus, du har dig her, Rebecca." Sagde han og ignorerede kattens skulen og kiggede på Rebecca.

[Rebecca Holland Weasley]

Hun smilede atter til ham og skænkede te op i hans kop og derefter i sin egen. ”Bruger du noget i? Mælk? Sukker?” Selv brugte hun ingen af delene, hun måtte jo passe sin figur så nyttede det ikke noget af røre sukker og mælk fik hun om morgenen, det handlede om at begrænse kalorieindtaget.
Rebecca betragtede ham lidt som han svarede på hendes spørgsmål og kunne ikke helt lade være med at tænke at Tara da var heldig at kende ham, han var virkelig en flot fyr, men sådan var det typisk, Tara kendte næsten alle og af en eller anden årsag vidste hun altid hvad det rigtige var at sige, selvom det måske var lidt ud af det blå sommetider. Det var noget Rebecca i stilhed altid havde misundt hende lidt.
”Hun har også lagt et godt ord ind for dig,” Rebecca sippede en smule til teen der endnu var for varm til at drikke. ”Men fortæl mig lidt om dig selv.” Hun havde haft et par stykker til samtale, men Rebecca lod ikke bare hvem som helst flytte ind, de skulle ligesom passe ind i selskabet. Hun rettede lidt på sig i sofaen og så interesseret på ham for selvom Tara have sagt god for ham og selvom han så godt ud skulle hun jo stadigvæk lige sikre sig at han ikke var en eller anden sinke.
Et smil fandt atter vej frem til de rødmalede læber da han roste hendes hjem. ”Mange tak,” hun strøg katten et par gange mere over hovedet til den blev træt af selskabet og hoppede ned på gulvet for så at forlade stuen med dovne skridt.
Hun var lidt spændt på at høre hvad han var for en karl. Var han mon håndværkertypen, redningsmandstypen eller kontortypen, hun håbede næsten på redningsmand; brandmand eller politibetjent eller noget i den stil. Kontorfyr ville også være helt fint, de tjente gode penge. Tara havde været lidt afvigende når Rebecca havde forsøgt at spørge ind til hans job som om hun ikke helt havde vidst hvad hun skulle svare hvilket fik Rebecca til at frygte håndværker delen, for håndværkere var slet ikke hende, de tjente ikke så mange penge og de var ofte uhøflige og ucharmerende.

[Mark Eriksen]

Mark rystede på hovedet, da hun spurgte om han skulle have noget i sin te. Han var nu ikke den store tedrikker, men han ville helst ikke virke uhøflig og nu havde han jo sagt ja til te. Han tog en slurk af den og smilede til hende. Det var ikke fordid et smagte grimt, men det smagte bare ikke godt. Han kunne dog sagtens lade som om.
Han begyndte at grine lidt.
"Det er jeg glad for, at hun har gjort. Hvis jeg kender hende ret kunne hun sagtens finde på det modsatte. Ikke, at jeg er en skidt fyr, men du ved.. i sjov." Han trak på skuldrene og smilede igen. Han sad lidt og tænkte sig om. Han vidste faktisk slet ikke hvad han skulle sige, for han skulle ikke afsløre hvad han i virkeligheden var. Han kunne ikke bare sige *Mit navn er Mark og jeg er tilfældigvis, verdens mægtigste troldmand!* Det ville være dumt. Tara havde fortalt, at Rebecca er muggler, så han skulle holde bøtte med alt det magiske.
"Jeg er 23 år. Jeg gik på privatskole i Skotland hvor jeg derefter tog en uddannelse inden for politiet. Mit arbejde er dog lidt tys tys, da jeg nogle gange arbejder undercover. Jeg arbejder med ungdomskriminalitet og det kræver nogle gange, at jeg skal være en af dem. Så der vil være nogle gange, hvor jeg er ude nogle dage ad gangen." Sagde han og følte sig godt tilpas med sit valg af job. Det var meget tæt på sandheden og ved at være undercover, behøvede han ikke fortælle en masse detaljer om jobbet, for han kunne altid sige, at han ikke måtte sige noget om det. "Jeg er en stille og rolig fyr. Jeg laver ikke ballade, jeg er ikke et skarn, jeg holder ikke vilde fester, medmindre det er aftalt med jer andre. Jeg læser rigtig meget, så en del af min tid vil foregå på mit værelse med en bog i hænderne." Han trak på skuldrene, da han ikke helt vidste hvad han ellers skulle sige.

[Rebecca Holland Weasley]

Rebecca krydsede det ene slanke ben over det andet og så på ham med et roligt interesseret blik. Han var virkelig en lækkerbisken når han sad der og smilede, dog var hun godt klar over at dette her ikke var en date, men en ansøgningsrunde. But honestly, var det kun et plus i bogen at han havde udseendet med sig - og at Tara kendte ham i forvejen så hun vidste at det ikke var en eller anden psykopat der flyttede ind.
"Det tror jeg ikke hun ville gøre til sådan et møde," svarede hun uden helt at opfange joken i det. Hun forstod godt jokes og sarkasme, men Tara lavede bare aldrig rigtigt sjov med hende, måske fordi at Rebecca hurtigt kunne finde den slags barnligt. Måske var det også en grund til at hun sommetider følte at hun var lidt udenfor når andre lavede sjov og ballade. Sad de ude foran ved ildstedet og ristede skumfiduser trak hun sig fordi hun ikke ville indtage for mange kalorier, holdt de movienight blev der tit vist gyserfilm og der trak hun sig fordi hun ikke brød sig om at blive bange og fordi det var for urealistisk. Holdt de vandkamp trak hun sig fordi hun ikke ville ødelægge sit perfekte look med vådt hår og løbende mascara osv.
Hun vidste godt at de andre så hende som værende kedelig, eller det følte hun at de gjorde. Men kom det til mode og gossip kunne hun sagtens være med - desværre var der bare ikke så mange i huset der gik op i den slags. Der havde boet et par stykker inden Mark flyttede ind, men det var altid det samme, Tara var den elskede og Rebecca var den folk ikke helt kunne finde ud af. Det kunne godt være at det var indbildning, men hun havde lidt at folk hurtigt blev trætte af hende. Ikke at hun forstod det for hun forsøgte virkelig at være den som folk kunne lide, men det virkede bare aldrig rigtigt.
Hendes lytten blev intensiveret da han snakkede om sit job, interesseret lænede hun sig lidt frem og tog endnu en tår af sin te. "Det må være et virkelig spændende arbejde." Allerede nu forstillede hun sig lidt hvor godt en politibetjent og en model ville passe sammen. Det kom selvfølgelig også an på hvordan han var som person, men indtil videre kunne hun ikke se noget minus ved ham. "Hvad kan du godt lide at læse?" Spurgte hun så ind med oprigtig interesse.

[Mark Eriksen]

Mark kunne godt fornemme på hende, at hun ikke helt havde fanget joken i det han sagde. Han valgte at ignorere det og bare smile. Han tog en slurk af sin te og stillede derefter koppen fra sig. Han havde prøvet at fortælle lidt om sig selv, men han kunne ikke finde ud af hvad der mere var at sige. Det vigtige var vel, at han var stille og rolig og ikke havde tænkt sig at sprænge hytten i luften midt om natten. Hvis der blev for meget tøsefnidder, ville han dog ikke afvise noget.
"Det er rigtig spændende ja. Jeg har ikke haft det så længe, men jeg er begyndt at vænne mig til det." Han smilede igen og tænkte på hvor meget mere hun ville vide om ham. Han begtragtede hende og kunne ikke afvise, at hun var smuk. Det virkede dog også til, at hun selv vidste det. Den måde hun lagde det ene ben over det andet på og generelt bare hendes elegante bevægelser.
"Er du model?" Spurgte han. Han spurgte først og fremmest, fordi det skulle ses som en kompliment. Måske han kunne komme langt med smiger, nu hvor han gerne ville bo der. Han spurgte dog også, fordi han var nysgerrig og gerne ville kende dem han måske skulle bo med. Hun lignede en, der kunne være model og det kunne da være fedt at have ret.
Han tænkte lidt over hendes spørgsmål, selvom det ikke krævede meget.
"Fantasy. Riley Greyson er en rigtig dygtig forfatter, som har skrevet nogle spændende bøger. Dog læser jeg også selvbiografier. Gerne om mug...Undskyld, jeg har vist fået noget galt i halsen." Han hostede og slog sig selv mentalt. Han havde været så tæt på at sige muggler. Han hostede færdigt. "Jeg læser gerne biografier om historiske personer, såsom tidligere præsidenter i USA." Sagde han og smilede som om ingenting var sket. "Læser du selv?" Spurgte han og rømmede sig.

[Rebecca Holland Weasley]

Rebecca gav sig tll at lege lidt med en lok af det lange røde hår og lyttede interesseret når han snakkede. Hun betragtede ham meget intenst, måden han snakkede på måden han brugte hænderne når han snakkede alle de små detaljer som mange nok ikke engang selv bemærkede. Hun var generelt meget iagttagende. Hun satte sig lidt bedre til rette og tog en tår fra sin kop. "Jeg er sikker på at du nok skal blive en god betjent eller spion eller hvad du nu laver." Forsikrede hun ham med en næsten flirtende undertone.
Det var da ret spændende at det var hemmeligt og hun var da mega nysgerrig for at finde ud af hvad det kunne være han lavede, i nogle flygtige sekunder forstillede hun sig da også lige hvordan det ville være at date en hemmelig agent. En kort film spilede for hendes indre øje.
Hans spørgsmål fik hende omgående til at lyse op i et oprigtigt smil. Hun elskede når nogen gættede på at hun var model, mest fordi at hun selvfølgelig også selv mente at hun var perfekt som model med sin blege hud, sin slanke figur og sit lange røde hår. "Ja jeg er." Sagde hun og prøvede på ikke at lyde alt for arrogant omkring det, men det lykkedes hende ikke helt, for hun var virkelig stolt over at være model, det var jo en hård branche. "Jeg arbejder på Desiré Noir," tilføjede hun og gjorde et let kast med håret.
Det var det største og mest fornemme modelbureau i Storbritannien så vidt hun var informeret om.
Brynene blev skudt lidt i vejret da han nævnte forfatteren, "Ham kender jeg godt. Altså ikke personligt, men jeg har læst et par af hans bøger." Fortalte hun. "Jeg læste meget fantasy da jeg var yngre." Ikke at hun var gammel nu, men hun følte nok bare lidt at hun var vokset fra bøger om fjerne riger, drager og hobbitter med festave.
"Åh vil du have et glas vand?" Hun rettede sig lidt op uden at have fanget hans mærkelige ordvalg. "Jeg læser mest bøger om selvudvikling, du ved om at finde sine indre styrker og den slags." Skønt man ikke så det udefra var hendes selvværd faktisk ikke særlig stort.

[Mark Eriksen]

Mark var dybt forelsket i Abby, men hvis han nu bare flirtede lidt uskyldigt med Rebecca for at få et værelse i huset, så tænkte han ikke, at det kunne skade. han havde ikke tænkt på nogen måder at gå over stregen eller få Rebecca til at tro, at han var interesseret i hende, for det ville han ikke byde hende når nu han faktisk ikke var interesseret. Men at spørge ind til hendes job og få det til at lyde som om det giver mening, at hun er model, var nok okay. Hun var utrolig smuk, så han løj jo ikke.
"Hold da op. Jeg har hørt, at det er et af de største modelbureauer i Storbritannien. Jeg forstår nu godt hvorfor de gerne ville have dig til at arbejde for dem, men det må da også være rigtig fedt at arbejde der." Han sneg en lille kompliment ind, da han gik ud fra, at Rebecca elskede når man talte om hende og hendes skønhed. Mark havde en følelse af, at hun var lidt overfladisk, men derfor kunne hun jo stadigvæk godt være en rigtig sød pige, som han gerne ville bo med. Hun var ikke rigtigt hans type person, men han kendte hende jo heller ikke endnu.

Han rømmede sig igen og rystede på hovedet.
"Nej tak. Jeg klarer mig." Han gav hendes arm et hurtigt klem som tak for tilbuddet og slap hende så igen. Selvfølgelig var det igen en måde at få plads i huset på. Han havde dog på fornemmelsen af, at hun ikke ville have noget imod at have ham boende. Han fornemmede en flirten fra hendes side og det gjorde det bare nemmere.
"Det lyder også spændende. Jeg burde måske læse flere af den slags. Måske bøger om at arbejde for meget." Han grinede lidt. "Dog vil jeg da anbefale flere fantasy bøger. De er rigtig spændende. Men det er fedt, at du læser. Så har vi da en fælles interesse." Han smilede til hende og skævede igen til katten. De blev nok aldrig gode venner.

[Rebecca Holland Weasley]

Rebecca var stolt af at hun havde opnået at blive model, men alligevel var det bare som om at der var noget i hendes liv som manglede for uanset hvor smuk hun var (hvilket langt fra var de hundrede procent som hun ønskede) og hvor meget hun forsøgte at smigre sig ind på folk, så endte de altid med at synes bedre om alle andre. Hun fattede det ikke. Tara var youtuber. Hun var komplet afslappet altid og forsøgte ikke engang at få folk til at kunne lide sig og alligevel elskede alle hende.
"Det er det." Bifaldt hun oprigtig lykkelig over han kendte til det. Hun elskede den tilfredsstillese det gav hende når folk var imponeret over det hun kunne fortælle. Hans flirtende kommentar fangede hun da også øjeblikkeligt og med et stort smil førte hun en lok af det flammende røde hår bag øret. "Nu smigre du vidst." Lo hun og gjorde et mindre kast med hovedet. Det virkede fuldkommen, men det skulle han jo helst ikke vide.
Set fra Rebeccas syn gik dette her helt fantastisk. Han lod til at være ret interessant og han virkede sød og veltalende. Igen var der også en form for prestige i at date en politibetjent så det kunne forhåbentligt blive aktuelt indenfor den nærmeste fremtid. Hun var komplet uvidende om at han på ingen måde havde interesse i hende og lod sig uden videre manipulerer til at tro det modsatte, skønt det ellers altid var hende som var den manipulerende i huset. Måske var det også derfor at hun ikke så den komme. Hun var vandt til at være den der havde kontrol på det hele.
Hun lo igen og slog lidt ud med hånden, "hvis du er en arbejdsnarkoman så ville det nok ikke være helt dumt, man skal jo også give sig tid til at leve livet." Svarede hun og smilede igen. "Men ja, det kunne være jeg skulle gå igen med at læse den slags igen, jeg er bare bedst til at læse bøger hvor jeg kan relaterer til tingene, der er jo ikke ligefrem så mange dragekrigere i den virkelig verden." Jokede hun uden at vide det fjerneste om at det faktisk var mere realistisk end hun gik og troede.

[Mark Eriksen]

Mark ville rigtig gerne have det ledige værelse, men han ville helst ikke miste sig selv i processen. Derfor smørrede han ikke for tykt på. han ville ikke ende med at såre Rebecca, hvis hun rent faktisk faldt for det sådan for realz.
"Jeg håber, at du gerne vil have mig boende, for jeg vil rigtig gerne høre mere om dit job. Og jeg vil selvfølgelig gerne bo her alligevel. Det er et yderst smukt hus." Sagde han med et smil. Han havde virkelig brug fir et sted at bo. Et sted, hvor han kunne føle sig sikker på ikke bare at blive smidt på gaden, hvis han så gik hen og mistede sit job.

Mark prøvede at smile helt normalt. Han måtte intet sige om, at drager faktisk var virkelige. Hun var muggler og måtte ikke vide noget om det magiske samfund. Han sank en klump og nikkede.
"Det kender jeg godt, men det er rart at kunne forsvinde ind i en anden verden nogle gange. Bare drømme sig væk til en verden med mere spænding." Han vidste ikke om hun kunne nikke genkendende til den logik, men han havde det i hvert fald sådan. Problemet var bare, at det var svært at finde sådan en verden, når man er magiker.

Han kiggede på sit ur og så tilbage på Rebecca.
"Hør. Jeg er desværre nødt til at smutte. Jeg har en vigtig sag på arbejdet, som jeg er nødt til at tage mig af i dag. Jeg håber virkelig, at du vil overveje at have mig boende. Jeg er renlig og jeg larmer ikke. Hvis du har flere spørgsmål, så skal jeg med glæde komme igen og svare på dem, men jeg er desværre nødt til at gå nu. Mange tak for teen, Rebecca." Han sendte hende et venlig smil og tog hendes hånd og gav den et klem. Derefter rejste han sig fra sofaen, skulede til katten og gik. Han sendte dog et hurtigt blik hen mod Rebecca inden han smuttede ud ad døren. Han var ved at få travlt. Hans chef var ikke særlig glad for ham, så han skulle komme til tiden og ikke et sekund efter.

// Out