Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 29, 2018 21:35:47 GMT
Vic brød sig egentlig ikke om den slags events her. Men når man havde et arbejde som hans, var det en nødvendighed. Han følte at hans jakkesæt strammede på nogle mærkelige steder, og at det var alt for varmt, men alligevel var hans bedste tandpastasmil påklistret hans ansigt hele dagen, og han lod som om han følte sig utrolig godt tilpas. Selvom han følte alting var så komplet falsk. Den eneste grund til at han havde fået arbejde i den her branche, var på grund af hans lillesøster. Det havde også vist sig at være det værd, når han var blevet venner med hende. Men det viste sig at det var enormt svært ikke at fortælle hende hvem han i virkeligheden var, når alt han bare gerne ville var at være hendes storebror. Hun var ikke engang med til det her event, så han tvivlede på, om det overhovedet var det hele værd. I det mindste fik han lov til at se Australien, det var spændende i sig selv, når han altså ikke var på arbejde. Han havde lejet en motorcykel, som han kørte en del rundt på, når han havde fri. Han sukkede dybt, da det endelig var tid til en pause, og han undgik alle de mennesker han egentlig burde hilse på og netværke med. I stedet smuttede han udenfor og hev en pakke smøger op ad lommen, hvor han stak en i munden og tændte den, så han kunne tage et længe ventet sug af den. Han lukkede øjnene og lod røgen være i hans lunger i et par øjeblikke, før han pustede ud, det fik heldigvis hans irritation til at gå væk. Det, og så tanken om, at han skulle ud og køre på motorcyklen senere i aften, når han fik fri.
|
|
|
Mazikeen Edwards
•
Magiker
Posts: 74
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 19.01.2029
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Australien, Sydney
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Hufflepuff
Arbejdsplads: Skt. Mungos
Afdeling: Udrykningskorps
Stilling: Healer
|
Post by Mazikeen Edwards on Jan 31, 2018 16:06:26 GMT
Det var Maxikeens sidste dag på arbejdet i Australien. Hun glædede sig til at komme lidt væk fra det hele og der snart skulle ske noget nyt, men hun vidste også godt at hun ville komme til at savne sit hjemland utroligt meget. Men da hun var blevet tilbudt et job på Sankt Mungos, havde hun ikke kunne sige nej, og da slet ikke når tingene gik som de gjorde pt. Hun havde taget healer uddannelse lige efter hun var gradueret fra Ilvermorny, derefter havde hun taget ekstra vagter ved siden af som sikkerhedsvagt, for at tjene lidt ekstra. Da pausen begyndte stod hun lidt og fulgte alle med øjnene. Hun vidste godt, at stort set alle der var til stede, vidste at hun var sikkerhedsvagt og ikke en som sådan del af selskabet, men nu var hun også en af de få kvinder som ikke havde en fin kjole eller høje stiletter på. Hun havde dog tøj på, som dækkede alle hendes piercinger og tatoveringer, pånær den hun havde på sin ene finger. Pause for alle forretningsmenneskerne, betød dog ikke, at hun også ville få pause. Tværtimod, så skulle hun være ekstra vågen, da det oftes var i pauserne, at der opstod problemer. En af de andre vagter kom hen til hende og bad hende bytte plads med sig, hvilket hun gik med til uden brok. Dog nok var det køligere udenfor, men nu havde hun stået op foran døren indtil lokalet i flere timer, så at få lov til at bevæge benene lidt, ville hun bestemt ikke sige nej til. Hun gik ned gennem lobbyen og skubbede hovedindgangsdøren op og trak vejret godt ind. Frisk luft. Hun havde nærmest glemt hvordan sådan noget føltes. Hun fandt hurtigt en smøg frem og mærkede lidt på sine lommer efter sin lighter, som hun selvfølgelig havde glemt i sin taske ude i hendes bil. Typisk. Hun fik dog hurtigt øje på en mand som røg, ikke langt fra hende. "Du har vel ikke en lighter jeg kan låne?" spurgte hun og sendte ham et venligt smil, hun var ikke vant til at snakke i dis form til nogen, selvom hun nok egentlig burde gøre det, især til sådanne nogle events her, hvor alle var ih og åh så vigtige.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 26, 2018 19:18:26 GMT
Vic sukkede og løsnede sit slips en anelse. Det føltes som om det strammede alt for meget om hans hals, og han var faktisk ikke særlig god til alt det her falske vigtighedshalløj. Men han havde da klaret sig indtil videre, gennem hans tid som ansat i firmaet, så noget måtte han da kunne finde ud af. Han var glad for at det hele skulle foregå i jakkesæt, ikke kun nu, men også hver dag på arbejdet. For han havde en del tatoveringer der ville være lidt svære at skjule uden. Også selvom han følte sig nærmest klemt ind i det her jakkesæt, men det var så også et der ikke var blevet syet specielt til ham, ligesom hans forskellige jakkesæt til dagligt var. Han var ikke ligefrem typen der gik med jakkesæt til dagligt, så butikkerne lavede ikke nogle sæt der passede til en krop som hans, der var en del trænet, og derfor var han nødt til at få jakkesæt specialsyet. Han havde faktisk lukket øjnene, som han stod der og nød røgen i lungerne, og solen, der var i total kontrast til det indelukkede konferencelokale det her ligegyldige pjat blev holdt i. Det var køligt indenfor, da alle airconditionsne var tændt, for det var bragende hedt udenfor, da det jo var sommer i januar måned i Australien. Det var enormt varmt at stå i heden iført jakkesæt, men han var ligeglad lige nu. Derfor lagde han slet ikke mærke til, at der var en anden der også havde bevæget sig udenfor, før hun altså talte til ham. Han åbnede øjnene igen og vendte sig mod hende, og hans blik faldt på smøgen i hendes hånd. "Selvfølgelig," sagde han, og rodede lidt rundt i sine lommer, før han fandt lighteren og rakte den til hende. Han lod sit blik glide henover hende, hvilket vagte hans nysgerrighed. "Hvis jeg må tillade mig at spørge, hvad laver du til sådan et event som det her?" spurgte han, da hun ikke var iført jakkesæt til en kvinde, eller kjole og stiletter.
|
|
|
Mazikeen Edwards
•
Magiker
Posts: 74
Likes: 2
Gender: Female
Fødselsdag: 19.01.2029
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Australien, Sydney
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Hufflepuff
Arbejdsplads: Skt. Mungos
Afdeling: Udrykningskorps
Stilling: Healer
|
Post by Mazikeen Edwards on Feb 27, 2018 13:55:29 GMT
Maze var vant til varmen, det var faktisk nærmere kulde hun ikke rigtigt kendte til på samme måde som de gjorde i Europa. Så det sorte tøj hun havde på fra top til tå, gjorde hende egentlig ikke det store. Hun var vant til både at gå ture, løbe og træne i det her vejr. Hun havde aldrig været ude for Australien før, så hun kendte ikke til andre klimaer. Jo selvfølgelig havde hun hørt om sne og set det på billeder, men hun havde aldrig selv været i en sneboldkamp eller været ude og kælke eller bygget snemænd. Men hun følte hun heller ikke hun var gået glip af noget. Hun smilede lidt til den fremmede mand, da han åbnede sine øjne og så på hende, som hun viftede lidt med sin smøg, som manglede ild for at hun kunne nyde den fuldt ud. "Tak," sagde hun venligt og tog imod lighteren da han rakte den mod hende og fik tændt sin smøg. Hun tog et tungt hvæs, som fulgte hendes lunger med røg og afleverede den så tilbage igen. Et nyt smil meldte sig på hendes læber, "Tjekker lækre fyre i jakkesæt ud," svarede hun med et drillende glimt i øjnene og tog et hvæs mere, før hun trak sit hår til side, så hendes øresnegl blev blottet og det samme blev en lille tatovering bag hendes øre. "Og passer mit arbejde, selvfølgelig," tilføjede hun og smilede til ham.
|
|
|