We Don't Have To Talk, 'Cause Talk Is Cheap

[Deleted]

"Hvilket jeg heller ik mener, men jeg ville da være sikker på du ikke mente det samme for jeg er ikke min far og jeg er bestemt intet røvhul" sagde han med et ganske let ryst på hovedet da han jo ikke vidste hvad Arian havde sagt og ikke sagt. Desuden havde Aya aldrig været et vædemål. Han var ganske vild med hende. Alt hendes gener gjorde ved ham var at få ham til at se igennem fingre med hendes alder, men det var da også det og det var bestemt små ting hvis man spurgte ham. "Det kan jeg bare mærke skat og min far ved hvordan man mærker et willie gen så jeg kan blive endnu bedre til at vise dig jeg elsker dig" sagde han stille og bed sig selv ganske let i læben da han havde tænkt sig at være langt bedre til at være tydelig overfor ham. "Fordi han er en Arian" sagde han med et ganske let skævt smil over sine læber da han bare kendte Arian. Arian var bestemt en dramaqueen, men han holdte af ham alligevel. "Det ved jeg godt tak, men det var jo heller ikke med vilje. Jeg troede jeg balancerede det hele, men det har Arian tydeligt ikke følt" sagde han med sit fortsatte skæve smil over sine læber og bed sig en smule i læben. Han havde jo troet han havde haft styr på det, men Arian var tydeligt ikke enig og det måtte han rette op på. Det var også meget nemmere nu hvor han faktisk vidste hvad der skete.

"Om ikke andet så for at fortælle mig hvorfor du ikke har det godt skat. Jeg ved jo godt hvor tæt du er med din storebror" sagde han stille og nussede hende blidt i håret. Så havde han kunne være der for hende selvom han ikke kunne finde Seth for hende. "Og jeg er sikker på han er ok" sagde han stille og var glad for hun denne gang ikke gjorde modstand i forhold til at lade ham holde om hende. Han nikkede ganske let til om han mente det seriøst. Nok havde Dorran aldrig rigtig haft en kæreste, men han vidste han elskede hende og han ville gå igennem ild og vand for at vise hende hvordan han havde det med hende. "At du deler dine sorger med mig er det halve. Det gør det hele gør lidt mindre ondt om så du kan fortælle det hele eller jeg kan gøre noget" sagde han stille og kyssede blidt hendes pande igen. "Du skal da ikke undskylde" sagde han stille og mærkede hendes arme forsigtigt om sig. Han gengældte blidt hendes kys og holdte det noget tid inden han løftede hende ganske blidt op i sin favn. "Men nu vil jeg altså væk herfra" sagde han stille og havde bare lyst til at være alene med hende for at kysse hendes læber blidt.

[Kimberly Aya Minore York]

"Så siger vi det," mumlede Kimberly og rullede let med øjnene, da Dorran lige nu i hendes øjne var et røvhul, men det gjorde ham ikke til hans far. Hun havde kun mødt Lucas den ene gang på baren og det var efter hendes mening slet ikke nok til, at hun kunne udtale sig om, om han var et røvhul eller ej, men alene det faktum at Seth ikke kunne lide ham, var nok til, at Kim havde en idé om, at hun heller ikke ville kunne. "Og hvad så hvis du kommer frem til, at det kun er fordi jeg er af willieslægt?" spurgte hun, da hun lige nu ikke kunne se andre muligheder end, at det var på grund af hendes williegen og Seths berømthed, at hun var blevet udvalgt til deres vædemål. "Og det giver ham ret til, at behandle andre sådan?" spurgte hun direkte, da han lød som om, at Arians opførelse havde været okay fordi han var ham. "Tydeligvis ikke," mumlede hun og sukkede lidt. Hun havde ikke haft behov for at være tilstede hver gang de to unge mænd skulle ses, faktisk ville hun hellere undgå det, fordi hun ikke brød sig om at være for tæt på Arian mere end højst nødvendigt.
Hun rystede lidt på hovedet, "Jeg kan jo ikke fortælle dig om noget, jeg ikke ved noget om. Jeg ved kun at han er væk og ingen ved hvorfor," snøftede hun og mærkede en indre ro sprede sig i hende, da han nussede hendes blonde lokker. Hun så op på ham, da han nikkede til, at han mente seriøst, at han ville gifte sig med hende for at bevise hans kærlighed til hende var ægte, "Jeg.." hun tav lidt igen, hun var mundlam, hun anede ikke hvad hun skulle sige til det. Selvfølgelig ville hun gifte sig med ham, men ikke uden Seths accept eller hendes forældres for den sags skyld, da hun stadig ikke var myndig. Hun havde heller ikke selv haft en kæreste før Dorran og den eneste anden fyr hun havde været sammen med var Charles, hvilket hun ikke havde fortalt til nogen, udover Seth havde opdaget det. Hun nikkede lidt til hans opfølgende ord og mærkede kysset mod sin pande, hvilket kort fik hende til at lukke de blå øjne i, mens hun fik kontrol over sin vejrtrækning og sine tåre igen. "Jo jeg skal," sagde hun stille og mærkede han gengældte hendes kys. Hun elskede ham virkelig. Et mildt grin forlod da også hendes læber, da han løftede hende op, "Hvor vil du så hen?" spurgte hun og smilede kærligt til ham, man kunne vel roligt sige at hun blot fulgte med eftersom han havde løftet hende op. Det var jo en af de ting hun virkelig elskede ved ham. Han så mere end den lille, uskyldige pige, som så mange andre så, når de kiggede på hende.

[Deleted]

Dorran sagde intet, men rystede blot let på hovedet. Han var trods alt ikke klar over hvad Arian havde sagt og ikke sagt så derfor kunne han ikke rigtig reagere på det. Han mente bestemt ikke han selv var et røvhul og havde han været det overfor nogen så var det helt bestemt Arian og ikke Aya for han havde jo aldrig set hende som vædemål. "Men det er jeg så også ret så sikker på jeg ikke gør Aya. Jeg ved allerede nu jeg elsker dig. Var det udelukkende dine gener vil jeg nærmest vove at påstå jeg havde været træt af dig nu hvor du har ignoreret mig så længe" sagde han stille og gav hende et ganske let blidt kys på panden. Hvis det var hendes gener havde han nok ikke blevet træt af hende når han ikke så hende hele tiden. Han rystede ganske let på hovedet. "Nej bestemt ikke, men Arian er Arian. Enten kan man li hans måde at være på eller også kan man ikke" sagde han stille med et let skævt smil. Faktum var så måske også bare at han elskede Arian som sin bror uanset hvordan han var. Han havde intet imod at Arian var lidt af en dramaqueen. For det meste gav det ham underholdning, men omvendt plejede det så heller ik gå udover ham.

"Men du kan fortælle mig han er væk og så ved jeg at du har behov for jeg kommer og giver dig kærlighed din lille tosse" sagde han stille og nussede hende fortsat igennem håret. Nok kunne han ikke bringe Seth frem, men han kunne give hende moralsk støtte. Han rystede ganske let på hovedet af hende. "Nej du skal ej" sagde han stille og kyssede hende blidt igen og kunne ikke lade være med at smile over hun lod ham løfte hende. "Ligeså snart din bror er hjemme igen Aya så kan jeg snakke med ham om jeg må bede om din hånd. Jeg gør intet før din elskede storebror godkender mig ordenligt udover du siger det til mig da du var i USA" sagde han med et smil og begyndte at gå. Han havde egentlig ikke nogen idé lige nu, men han skulle nok finde på noget som han begyndte op af trapperne. Det var det gode hun var så lille som hun var. Hvis han blev træt kunne hun altid hoppe op på hans ryg og han kunne bære hende. Og han havde trods alt kræfterne til det. De kunne altid gå på biblioteket hvor de havde mødt hinanden første gang.


//Out