Now Or Never

[Deleted]

Chris kunne mærke hvordan han nærmest blev helt tryllebundet af hendes smukke hår, som dansede om hendes endnu smukkere ansigt. "Nåh, det synes du alligevel ikke?" spurgte han en smule drillende og blinkede til hende. Nej, han var langt fra den pladderomantiske type og han kunne godt lide at slå benene væk under folk, det gjorde han også tit i sine artikler, fordi han skrev mere som han snakkede end han skrev som en robot. Hendes næste ord fik ham til at klø sig lidt i nakken, "Jah, det kan man vel godt sige," sagde han og sendte hende et smil, da hun blinkede til ham.
Der var ingen tvivl om, at det her langt fra var noget han ville have gjort for hvem som helst, men han var virkelig glad for Ailani og han ville ikke lægge skjul på det, jo måske lidt men det var mest fordi det var et stolthedsproblem for ham, han havde jo aldrig været forelsket og han vidste ikke helt hvordan han skulle håndtere det. "Tak," svarede han og kyssede hendes læber, det var nemmere end at tage imod ros for sin selv skrevet sang. "Jeg vil bare være sikker på, at du ved jeg ikke bare siger det for sjov, når jeg siger vi nok skal finde ud af det og jeg er klar til at kæmpe for os," sagde han stille og førte en af hendes mørke hårtotter om bag hendes øre og lod sine fingre blidt glide ned af hendes kæbe og ned til hendes hage for, at rette hendes blik mod hans. "Jeg vil ha' dig, Ailani og ingen andre," hviskede han og kyssede hendes læber igen.
Han smilede stort til hende, da hendes ja til at møde Lorelai lød, "Hun er sød og meget nede på jorden, bare rolig," sagde han og lagde en arm om hende, mens han kiggede ud mod scenen, for at se, hvornår Lorelai ville være færdig.

[Deleted]

Ailani rystede på hovedet. "Det er kun en god ting. Du er ikke ligesom alle andre, det gør det spændende at være sammen med dig," sagde hun, som om hun vidste hvordan det var at være sammen med ham. De havde ikke kendt hinanden specielt længe, men hun var alligevel overbevist om, at hun havde ret i det hun lige havde udtalt om ham. De var temmelig forskellige, men det var kun en positiv ting, for han kunne vise hende ting hun aldrig selv kunne finde på at opleve. Han virkede meget mere eventyrlysten, end hun selv gjorde. De var et ret skævt match, hun der var den mere nede på jorden type, han den festglade eventyrlystne type; hun varulv, han varulvejæger. Det var næsten dømt til at gå galt fra starten, men alt i hende sagde hende, at hun skulle kaste sig ud i det med ham. For ingen havde nogensinde før fået hendes hjerte til at slå så hurtigt før, ingen havde fået hende til at føle sig så tryg og glad, som han gjorde. Hun nikkede. "Jeg ved du er seriøs, det her er der ingen der kunne finde på at gøre, hvis de ikke mente hvad de sagde," svarede hun og grinede lidt. Det var i hvert falden masse besvær at gå igennem, for at komme i bukserne på nogen en gang, og derefter videre til den næste. Hun kiggede op på ham med store øjne, da han sagde at han ikke ville have andre end hende. Hun kunne næsten fysisk mærke sig selv smelte i armene på ham - men også kun næsten. Hendes ansigt gik fra at udtrykke mild forbløffelse over hans ord, til at stråle i et stort smil. Hun grinede lidt, en anelse nervøst, og måtte gemme sit ansigt ved hans brystkasse, mens hun forsøgte at stoppe med at smile som en idiot. "Det er jeg glad for at du siger, for jeg har det på samme måde," mumlede hun, ind mod hans trøje. 
Da de vendte opmærksomheden mod Lorelai ude på scenen, stod hun så tæt på ham som det overhovedet var muligt, da hun var temmelig nervøs. Hun vidste godt hun lige havde været oppe på Lorelais scene, men der havde hun ikke ænset andre end Chris, så det her var noget andet. "Men jeg er ikke nede på jorden," hviskede hun, nærmest forfærdet.

[Deleted]

Christopher smilede let, han vidste godt at det var de færreste i hans alder som havde så farligt et job som varulvejæger, men det var dét han var opdraget til på grund af Amelia og eftersom han ikke havde været ligeså gammel som Ashton, så havde han været lang nemmere at påvirke, plus hans skyldfølelse for døden af hans og Ashtons forældre, havde ædt ham op og stadig gjorde det, måske især fordi han aldrig rigtigt havde snakket med nogen om det. Havde han vidst fra starten af, at Ailani havde været varulv, havde han aldrig kigget i hendes retning, men han var faldet for hende før han havde fundet ud af hvad hun var, hvilket gjorde han var i stand til, at se igennem fingrene med det nu.
Et smil meldte sig på hans læber, da hun tydeligvis troede på ham, "Det er jeg glad for," sagde han ærligt og varmede sig ved tanken om, at de måske kunne finde ud af at blive et par eller i hvert fald blive en smule mere seriøse, hvilket egentlig slet ikke lignede ham, da han godt nok havde været i et forhold før, som havde varet nogle år, men det havde aldrig været seriøst fra hans side af og han havde været hende utro flere gange. Han grinte let, da hun grinte og gemte sig mod hans brystkasse, hvilket fik ham til, at slå armene om hende og ae hendes ryg ganske blidt. "Tak," svarede han og kyssede blidt hendes hår. Det var en underlig rar fornemmelse, at holde sådan om hende og en smule skræmmende. Han slap hende en smule, som hun gjorde tegn til at hun også ville se ud på scenen, han holdt dog den ene arm om hende. "Hun er et menneske, ligesom dig og mig," sagde han i et håb om at berolige hende lidt, men nu var han også vant til at være i nærheden af kendte mennesker, både i form af Ashton og Lorelai, men også når han skulle interviewe andre kendte.

[Lorelai King]

Som klokken blev 22:10 havde Lorelai fået givet et par ekstra numre, Chris havde været på scenen og Lorelai var ærligt talt ved at dø, efter at få lov til, at møde den unge pige, som havde så stor indflydelse på hendes fætter, at hun næsten ikke kunne være i sig selv mere. "Tusind tak fordi I kom! Uden jer, var jeg ingenting! Tak!" lød det fra hende, før hun vinkede og sendte håndkys ud mod det jublende publikum. Hvor hun dog elskede sit arbejde. Hun forlod scenen, mens hun forsat vinkede til de ikke kunne se hende mere. Hun havde et stort smil på sine læber, på trods af hvor forpustet hun var, da hun aldrig stod stille på scenen, selvom hun også altid havde mindst to dansere med.
Hun afleverede sin mikrofon til en af medarbejderne og fik en flaske med iskoldt vand af en anden, "Tak," sagde hun stadig med et smil på læberne. En af de andre kom med et håndklæde til hende, så hun kunne tørre sit ansigt fra det værste sved. Hun foldede det sammen og lagde det i nakken, før hun tog en stor tår af vandet. Hun fik øje på Chris og den unge pige, han havde fået op på scenen. "Chris!" udbrød hun mens hendes smil voksede, som hun sluttede sig til selskabet og gav sin fætter et kram. Dog slap hun ham hurtigt igen, da hun lige nu havde en langt større interesse for pigen. "Og du må være Ailani," hilste hun og rakte hånden frem, "Jeg håber du nød koncerten," tilføjede hun stadig med et stort smil på sine læber.