Now Or Never

[Lorelai King]

@ailani & @christopher
Hawaii.
Januar 2055 omkring klokken 21:30.

---

Lorelai havde været på scenen i halvanden time efterhånden. Hun havde to dansere med på scenen som altid, selvfølgelig sit kor og live musikken. Hun havde aldrig ret meget tøj på, når hun stod på scenen, primært fordi hun vidste hun ville komme til at få et hedeslag, hvis hun havde for meget på, uanset årstid og sted. Hun stod jo ikke ligefrem stille og sådanne et spotlight var også virkelig varmt at stå i. Hun havde netop afsluttet en sang og tillod sig, at tage en tår vand, mens bandet spillede løs på deres instrumenter. Det var fantastisk at være tilbage igen, efter hun havde holdt pause i lidt over to år. Men nu var hun tilbage og hun gav den gas, præcis som hun havde gjort før sin pause, hvis ikke endnu mere nu. 
Hun skævede lidt ud mod siden af scenen, hvor publikum ikke kunne se ud og sendte sin fætter et smil. Hun nikkede kort, da han gav tegn til, at han var klar. Med et stort smil vendte hun rundt og så ud over de mange tusind mennesker der var kommet for at se hende. Hun gik hen til mikrofonen, "Er I stadig derude?" spurgte hun ind i den, hvilket fik folk til at skrige. Hun grinte let. Følelsen af at stå på scenen var helt igennem ubeskrivelig. "Jeg kan ikke høre jer," sagde hun, hvilket fik dem til at skrige endnu højere og hun grinte igen, og trådte et skridt tilbage, for at få øje på Chris igen og sendte ham et nyt smil. Hun trådte frem igen til mikrofonen. "Nu skal I høre, jeg vil prøve noget, jeg aldrig har haft gjort før. Hvad siger I til det?" spurgte hun og gik hen og tog i mod en guitar, hvilket for det første slet ikke lignede hende, at spille på scenen, det plejede at være noget hun gjorde der hjemme når hun skrev sine sange og øvede sig. "Okay, nu skal I høre. Min fætter, Christopher, har skrevet en sang til den her unge kvinde, som han simpelthen ikke kan få ud af sit hoved. Normalt synger jeg ikke sange, som er skrevet af andre end mig selv, og det har jeg heller ikke tænkt mig, at gøre nu, så giv en hånd til Christopher Edwards," sagde hun og gjorde en gestus mod siden, hvor Chris stod ude. Hun havde aldrig stået på scenen med et familiemedlem, selv ikke Ashton selvom han jo også var kendt. 

[Deleted]

Ailani var så glad som hun kunne være, midt i alt det rod med Chris. Siden hun havde forladt hans lejlighed, hinkende og med kun en sko på, havde hun ikke set ham og heller ikke hørt fra ham. Hun havde så heller ikke rigtigt givet ham en chance for at kontakte hende, for hun havde fortryllet sin telefon til ikke at kunne modtage noget som helst fra ham, og derefter var hun taget direkte til lufthavnen dagen efter, for at købe den første og bedste billet til Hawaii. Hun trængte sådan til at se sine forældre, og fortælle dem om alt hvad der var sket. De anede ikke engang at hun havde fundet en hun godt kunne lide, men de måtte altså vide, at deres datter var godt i gang med at falde for en, der var oplært til at tage livet af hende. Selvfølgelig havde de været meget bekymrede, og de håbede nok inderst inde, at hun ville droppe Chris og beskytte sig selv mod ham, men de havde ikke sagt noget i den stil, hvilket hun havde været taknemmelig for. 
Da hun var kommet til Hawaii havde hun opdaget, at Lorelai King ville give koncert i Honolulu ikke så længe efter hendes ankomst, så hun havde hurtigt købt en billet til koncerten, for hun nød Lorelai's musik, og hun trængte virkelig til en oplevelse der gjorde at hun glemte Chris, omend kun for lidt tid. Og hun havde så sandeligt også efterladt alle sine bekymringer hjemme i hendes forældres hus, for hun havde ikke skænket Chris en eneste tanke, siden koncerten gik i gang. Hun havde sikret sig en plads på første række, hvor hun havde danset og sunget med på sangene, sammen med en af hendes barndomsveninder. Hun ventede spændt, da Lorelai gik i gang med at tale, og da hun tog fat i en guitar, klappede hun med de andre, og var i den grad også overrasket. Men overraskelsen over guitaren var intet imod det chok hun fik, da Lorelai pludselig introducerede ingen andre end Christopher Edwards. Og ud trådte ham hun havde forsøgt at glemme på denne tur til sin hjemø, ham hun rent faktisk havde formået at glemme i nogle få øjeblikke her til aften. Hun stirrede op på scenen med åben mund, uden at reagere i et par øjeblikke, mens resten af salen også gav udtryk for deres overraskelse, men de begyndte alle snart at skrige igen. Ailani anede ikke hvad der skete, alt hun vidste bare at hendes hjerte var i gang med at hamre sig vej ud af hendes bryst, mens Chris stod på scenen og skulle til at synge en sang. Hun havde ikke engang skænket det en tanke, at sangen til den 'unge kvinde' var hende, hun var blevet alt for chokeret over at han pludselig var der, på en scene med Lorelai King, på Hawaii, lige foran hende.

[Deleted]

Christopher havde aldrig selv stået på en scene. Han havde flere gange set både Ashton og Lorelai stå deroppe. Det var egentlig ikke fordi han havde nogen som helst former for sceneskræk eller noget i den dur, han var bare vant til, at det var ham som skulle anmelde dem som stod på scenen og ikke selv blive anmeldt, for som journalist, vidste han jo udmærket godt, at stedet her mindst havde to-tre journalister klar til, at notere alt hvad der skete. De så fejl som ingen andre så. Men sådan var det jo.
Han kunne ikke lade vær med, at grine let ved synet af Lorelai stå med en guitar. Godt nok vidste han godt, at hans kusine kunne spille, men det var stadig underligt, at se hende med den. Han nikkede let til hende, til at han var klar. Han var egentlig ikke nervøs for at skulle stå foran så mange mennesker og synge, men han var langt mere nervøs for, hvordan Ailani ville tage det. Han havde stået på sidelinjen, og prøvet at få øje på hende. Det var dog svært når der var så mange, og han ikke havde nogen som helst idé om, hvor hun stod henne. Han tog mod til sig og gik så ud på scenen. Det var en underlig følelse som løb i gennem ham, da han trådte ud på scenen og de mange tusind fans skreg og klappede. Nu forstod han pludselig hvorfor Ashton elskede det så meget. Dog fik han hurtigt øje på den eneste brunette, som stod fuldkommen stille blandt de mange andre. "Hva' så Hawaiiiii?!" sagde han ind i mikrofonen, og grinte da fansene skreg. Han vendte blikket mod Lorelai, "Tusind tak, fordi jeg må låne dit rampelys de næste fem minutter. Giv en kæmpe hånd til Lorelai King," forsatte han, hvilket fansene gjorde. Han vendte så blikket direkte mod Ailani og fiskede hendes sko op af sin baglomme, med et lettere flabet smil på sine læber og blinkede til hende, før han løftede skoen op i luften. "Den her sko tilhører min Askepot, hun hedder Ailani Onakea, og den her sang har jeg skrevet til dig," sagde han, som han havde bevægede sig hen over scenen og nu var stoppet op direkte foran hende, selvom der var et stykke mellem scenekanten og hegnet. Han gav tegn til sikkerhedsvagterne om, at de skulle få hende op på scenen, mens Lorelai gav sig til at spille på guitaren og resten af bandet også begyndte at spille og Chris gav sig til at synge.

Link til sangen

[Deleted]

Ailani var stadig chokeret over, at Chris pludselig var trådt ud på scenen. Hun hørte nærmest slet ikke efter hvad han sagde deroppe, hun stirrede bare på ham og hans fantastisk smukke ansigt. Et eller andet sted havde hun lyst til at forsøge at flygte ned bagerst i salen et sted, men det var vel noget nær umuligt, hvis ikke fuldstændig komplet umuligt. Hun blev mast ind mod hegnet af dem der stod bag hende, og ærlig talt skænkede hun det ikke en eneste tanke at mase tilbage, hun anede virkelig ikke hvordan hun skulle reagere lige nu, hun anede faktisk ikke, om hun overhovedet skulle være glad for, at han stod deroppe og snakkede om et eller andet. Pludselig gik det dog op for hende, at det nok ikke var et tilfælde, at han var netop her, på Hawaii. Hun anede ikke hvordan han vidste, at hun skulle med til koncerten, men han var her jo nok udelukkende for at synge denne her sang. Og forsøge at vinde hende tilbage. Når hun havde bedt ham om at bevise, at han gerne ville have hende, var det her virkelig ikke det der var faldet hende ind, at han ville gøre. Ikke i hendes vildeste fantasi. Hun tabte kæben, da han pludselig hev hendes sko op fra sin baglomme, det var endnu en ting hun virkelig ikke havde regnet med, at han ville gøre. Tage hendes sko med på scenen. Da han så nævnte hendes navn, kunne hun mærke varmen stige op i hendes ansigt, og hun følte en endnu stærkere trang til at bevæge sig ned bagerst, væk fra lyset på scenen og væk fra hans øjne, der havde ledt efter hende og nu tydeligvis havde fundet hende, da hun vidste han kiggede direkte på hende. Chris var nu meget tæt på, faktisk lige foran hende, og hendes hjerte hamrede så højt, at det nærmest overdøvede fansne omkring hende. Hun forsøgte at mase sig lidt bagud, men hun kunne ikke engang få vendt ryggen til scenen. I stedet mærkede hun et par stærke arme gribe fat under armene på hende, og hun udstødte en høj, overrasket lyd, der blev druknet i alle fansnes hylen og skrigen, da hun blev trukket over hegnet. "Nej nej nej!" udbrød hun og sprællede en anelse, for at komme fri. Men vagten der hev hende over, troede åbenbart det var iver der drog hende til at sprælle, og ikke det at hun prøvede at komme væk. Cirka tre sekunder senere blev hun nærmest kastet op på scenen, som om hun var en fjer, og hun rejste sig hurtigt op, men blev stående der ved kanten, da hun virkelig ikke turde vende sig om. Hun stirrede på Chris, som han stadig stod ved kanten af scenen også. Egentlig havde hun mest af alt lyst til at hoppe ned igen fra scenen, eller måske løbe ud backstage, da der jo var direkte adgang fra scenen. Men den fornuftige del af hendes hjerne fortalte hende, at hun ikke skulle ødelægge hans show.

[Lorelai King]

Lorelai kunne ikke lade vær med at grine, over Christophers lidt for høje energi level, mens hun spillede på guitaren. Normalvis dansede hun rundt på scenen og sang selvfølgelig, men nu skulle hun jo ikke være i fokus, det skulle hendes fætter og den pige som han tydeligvis var blevet virkelig glad for. Lorelai havde set Chris gøre mange dumme og mærkelig ting i gennem tiden for piger og kvinder, men det her tog alligevel kagen.
Hun smilede som Ailani blev hjulpet op på scenen. Hun havde en ret god idé om, at den unge kvinde, var en fan af Lorelai, hvorfor skulle hun ellers være til hendes koncert? Men Lorelai var heldigvis meget nede på jorden, overfor sine fans og gav sig hellere end gerne tid til dem, også hvis de stoppede hende på gaden, uanset hvor travlt hun så end måtte have. Det var trods alt dem hun kunne takke for, at hun kunne leve sin drøm.

[Deleted]

Ailani havde selv sagt til Chris, at han skulle bevise, at han virkelig gerne ville give dem et skud, hvilket han selv følte han var godt i gang med lige nu. Hans læber blev et stort smil, selvom han hørte hendes nej til vagten, som fik hende op på scenen, som var hun lige så let som et barn på et år. Han havde mikrofonen i den ene hånd, hendes sko i den anden, som han sang videre. Der var ikke ret mange der, indtil nu i hvert fald, vidste at han kunne synge. Han havde altid holdt det for sig selv, fordi han havde det lidt som om, at det var Ashtons ting, at kunne synge og Chris følte i forvejen at han havde taget så meget fra sin storebror, at han ikke ville begynde at bevæge sig ind i det med at blive sanger. Han satte sig ned på begge knæ foran hende og gjorde tegn til, at hun skulle stikke sin fod i skoen, mens han sang videre, "It ain't right if you ain't lost your mind. Yeah, I don't want easy, I want crazy. Are you with me baby? Let's be crazy!" sang han med et stort smil på sine læber.
Som han afsluttede sin sang, gav de mange tusind fans sig til at skrige og han vendte sig kort mod dem og bukkede, før han tog blidt ud efter Ailanis hånd for, at give hendes håndryg et kys. Han vendte blikket mod Lorelai, "Tusind tak fordi jeg måtte låne dit spotlight, kusine," sagde han og gik hen og gav hende mikrofonen tilbage og tog imod hendes guitar for at tage den med ud fra scenen. Dog fangede han hurtigt Ailanis hånd på vejen, for at få hende med om backstage. "Fat nu bare, jeg er vild med dig, Ail," sagde han det skeund de trådte ud fra fansene synsvinkel og smilede til hende.

[Deleted]

Ailani var stadig i en eller anden form for chok, mens hun stod der med ryggen til scenen, og kiggede på Chris der sang til hende. I et kort øjeblik var det som om resten af verden forsvandt, og skrigende forsvandt, mens alles ansigter omkring dem blev utydelige. Da han gjorde tegn til at hun skulle tage imod skoen fra ham og lade ham give hende den på, tog hun bare sin egen sko af, tog den enlige sko ud af hånden på ham, og tog den hurtigt på. Et sted i hendes hjerne blev det registreret at publikum nærmest skreg endnu højere, da det skete. Hun rystede på hovedet af hans skøre adfærd, men hun kunne alligevel ikke lade være med at smile. Hun var alt for genert til nogensinde at ville have sagt ja til at træde op på en scene, men nu hvor hun var blevet praktisk talt kastet derop, var det nu ikke så galt. Nok mest af alt fordi Chris tog al hendes opmærksomhed, og hun glemte alle andre. Hun vendte sig dog om, da han afsluttede sangen og bukkede ud mod publikum, men hun kunne absolut intet se, for lyset blændede hende. Hun holdt en hånd op for at skærme for sine øjne, men hun blev hurtigt trukket ud af det igen, da Chris tog netop den hånd for at kysse den, og hun rystede endnu engang på hovedet, med et smil på læberne. Hun havde også glemt alt om at hun stod på Lorelais scene, og at det egentlig var derfor hun overhovedet var her fra starten, for at se hende give koncert. Men hun var alligevel taknemmelig, da Chris trak hende med ud backstage. Hun vendte sig om og nikkede. "Okay, jeg tror på dig," sagde hun.

[Deleted]

Christopher kunne heller ikke lade vær med at smile, mens han sang og nød at stå på scenen. Han ville aldrig selv du til, at være kendt, nok primært fordi han ikke ville kunne håndtere al den opmærksomhed fra kvinder i alle aldre, for så ville han da for alvor først blive en endnu værre player end han var i forvejen. Det var nok for ham, at udnytte Ashtons fans og så selv holde sig til at skrive sine artikler og holde sin blog updateret.
Hans smil voksede sig kun større, da de kom ud backstage og hun nikkede. Han slog sine arme om hende og holdt hende tæt ind til sig, dog ikke strammere end at hun ville kunne komme fri hvis det var det hun ønskede. Han kunne høre Lorelai overtog igen ude på scenen. "Godt, for ellers havde alt det her, været til ingen verdens nytte," svarede han og blinkede til hende, før han kyssede hendes læber ganske blidt. Han førte en hånd op til hendes ansigt, for at fjerne en brun hårtot fra hendes smukke ansigt og så på hende, "Vil du give mig en chance, Ail? Jeg lover dig, du ikke komme til at fortryde det," spurgte han og så ind i hendes smukke øjne. Han ville ikke fortælle hende, at han selv havde skrevet sangen specielt til hende, jo selvfølgelig hvis hun spurgte, så ville han være ærlig, men det var ikke noget han ville indrømme af sig selv.

[Deleted]

Ailani sukkede en anelse, da han spurgte om hun ville give ham en chance. Hendes fornuft sagde hende, at hun skulle vare varsom, og det var nok især ulven i hende, der var forsigtig. Men hendes hjerte sagde hende, at hun bare skulle kaste sig ud i det. På nogle punkter var hun måske lidt for godtroende, det vidste hun godt, men det var bare så nemt at tro på, at de fleste mennesker var gode inderst inde. Hun ville ikke tro på, at han kunne finde på at gå bag hendes ryg og såre hende, men i princippet anede hun jo ikke, hvad der ville ske. Men på den anden side var hun overbevist om, at hun ville fortryde det, hvis hun ikke gav ham en chance. Hun kiggede væk i et par øjeblikke, mens hun trak vejret dybt ind. Da hun kiggede op på ham, holdt hun vejret, mens hun studerede hans ansigt. "Jeg giver dig én chance," sagde hun, og lagde tryk på ordet 'én', for at understrege, at hun ikke var typen der ville give ham en hulens masse chancer, hvis han gang på gang sårede hende. Hun ville ikke lade sig styre af nogen, og hvis han ikke kunne finde ud af at have et forhold til en person ad gangen, så var det ud til højre med ham. Også selvom det selvfølgelig ville blive hårdt, for hun holdt virkelig meget af ham. "Du ved også jeg går ulve amok, hvis du ikke opfører dig ordentligt," tilføjede hun så, for at lette stemningen lidt, mens hun smilede lidt til ham. Hun rakte armene op og lagde dem omkring hans nakke, og lod sin pande hvile mod hans hage et par øjeblikke, før hun løftede hovedet for at give ham et blødt og kort kys på læberne. Det føltes i hvert fald virkelig rart, når han holdt om hende og når hun kyssede ham. Det summede i hele hendes krop, og den følelse kunne hun godt lide.

[Deleted]

Alt hvad Amelia nogensinde havde lært Christopher omkring varulve, havde forladt hans hjerne. Og så alligevel ikke. Han vidste jo godt, hvad han burde gøre og hvordan han skulle gøre det, men han kunne ikke. Hun havde ramt noget i ham, som ingen andre før havde ramt. Han havde aldrig gjort noget lignede for en kvinde og han vidste ærligt talt ikke, hvad der gik af ham. Han vidste bare, at han ikke kunne sætte sig tilbage og bare lade Ailani vandre ud af hans liv.
Et stort smil brød ham læber, "Én chance er alt jeg ber om," sagde han lettet over det rent faktisk havde virkret, selvom han havde haft sine tvivl. Han vidste jo godt, at selvom han kunne synge overraskende godt, så var han ikke sanger og han var ikke vant til at stå på en scene. Han følte lidt, at de var en moderne udgave af Romeo og Julie. Han bed sig let i læben og nikkede til hendes ord, "Jeg ved godt, at jeg kan fremstå som en røv, men tro det eller ej, så kan jeg faktisk også være virkelig sød," sagde han med et let smil og mærkede hendes arme omkring sin nakke, hvilket helt automatisk fik ham til, at lægge sine hænder mod hendes hofter, som han så ned på hende, da han trods alt var højere end hende. Han gav hendes pande et blidt kys og lod hende så hvile sin pande mod hans hage. Han så med blide øjne ned på hende igen, da hun så op på ham og trak hende lidt tættere på sig, da hun kyssede ham og gengældte hendes kys, mens han blidt lod sine hænder nusse hendes lænd. Han havde svært ved at stoppe sig selv igen. Alligevel tvang han sig selv til det og så ned på hende med et stort smil, "Well, hvad syntes du så om, at stå på Lorelais scene?" spurgte han lidt drillende og blinkede til hende, før han kort kiggede mod scenen, hvor Lorelai var ved at slutte koncerten af.

[Deleted]

Ailani grinede en smule af hans ord. "Det ved jeg godt du kan. Måske du bare kunne skrue lidt ned for den røvede del, når vi er sammen," sagde hun, halvt som en joke. Hun kunne jo lide ham, hele ham, også de dele af ham der var mindre gode. Hvis han stoppede helt med nogle bestemte ting, ville han jo ikke være helt sig selv, hvis det altså havde været andre end ham selv der havde taget den beslutning. Men hun måtte indrømme at hun sagtens kunne leve uden at han rendte i armene på andre piger, så snart der var den mindste smule problemer. Men hun håbede på, at han ikke ville gøre det, hvis de en dag blev kærester. Det var temmelig mærkeligt at have så modsigende tanker om ham. Hendes fornuft advarede hende mod ham, for hun var stadig ikke helt sikker på, at hun kunne stole på ham. Han kunne ikke genvinde hendes tillid ved at stille sig på en scene og synge en sang han havde skrevet, det var noget han måtte arbejde for. Men hun var villig til at lade ham arbejde for det. Og han skulle jo også have tillid til hende.
Hun kiggede alvorligt på ham, da han spurgte hende hvad hun syntes om at stå på scenen. "Det gør du aldrig igen," sagde hun, og holdt fast i hans blik, så han kunne se at hun mente det. Hun var slet ikke udadvent nok til at stå på en scene, uanset om hun skulle synge, spille skuespil, spille på et instrument eller bare stå på scenen. Det var virkelig ikke der hun hørte til, på nogen måde, og hun var overbevist om, at hun kun havde overlevet traumet, fordi han havde været der. Efter et par øjeblikke blev hendes blik dog blidt igen, og hun smilede lidt. "Jeg anede ikke at du havde hørt efter, da jeg fortalte at jeg godt kan lide Lorelai's musik," tilføjede hun så, mens hun aede ham i nakken. Hun lod sin ene hånd glide lidt ned og hvilede den på hans brystkasse. Det var jo temmelig romantisk, det han havde gjort, det kunne man roligt sige. "Hvor kommer sangen overhovedet fra? Jeg har aldrig hørt den før," spurgte hun så, da hun egentlig var nysgerrig efter at høre hvem der havde lavet den.

[Deleted]

Et skævt smil voksede sig frem på Christophers læber, "Jeg skal gøre mit bedste," svarede han og blinkede til hende. Han havde været i et langt forhold en gang, men det var ikke gået fordi hun havde fundet ud af, at han havde været hende utro flere gange, men han havde heller ikke haft sine følelser med i det. Det var noget andet med Ailani, selvom hun var lidt forbudt område, fordi hun var varulv og han var varulvejæger, så var han sikker på, at de nok skulle finde ud af det på en eller anden måde, selvom der var en masse de skulle arbejde på begge to.
Han kunne ikke lade vær med, at grine, "Så må du jo lade vær med, at sige jeg skal bevise mig selv overfor dig," sagde han og slog let ud med armene, som om, at det da var noget enhver havde kunne finde på at gøre, selvom det nok var de færreste som havde den mulighed. Han var bare typen som tog en masse chancer og så måtte det bære eller briste. Han ville ikke fortryde noget i sit liv og han vidste han ville fortyde, hvis han bare havde ladet hende gå ud af hans liv med kun en sko. Han så falsk fornærmet på hende, "Selvfølgelig hører jeg efter, når du snakker, jeg vil jo gerne lære dig ordenligt at kende," indrømmede han og lod det falske fornærmet blik blive skiftet ud med et varmt smil, mens han mærkede hendes fingre ae hans nakke. Han skulle lige til at læne sig frem for at kysse hendes smukke, bløde læber, da hun spurgte indtil, hvor sangen kom fra. "Øhm.." mumlede han og trak lidt på den ene skulder, mens hans blik sank lidt. "Fra mit soveværelse.." svarede han, for indirekte at indrømme, at han selv havde skrevet den, og førte en hånd op for at rode lidt i sit hår.

[Deleted]

"Det var godt," sagde Ailani, med et lille smil på sine læber, mens hun kiggede op på ham. Det var rart at stå her i hans arme, som om at resten af verden ikke eksisterede. Lorelais musik var god i baggrunden, og hun havde faktisk intet imod at gå glip af koncerten, når det var for at tale tingene lidt igennem med Chris. Når han åbenbart var Lorelai's fætter, kunne han vel sagtens skaffe hende en billet til en anden koncert, eller sådan noget. Hun rynkede panden en anelse over hans ord. "Det var da slet ikke det jeg troede du ville gøre!" sagde hun og stak underlæben ud, for at vise at hun var falsk trist. Hun håbede han havde fanget, at han aldrig skulle hive hende op på scenen igen, hvis han nogensinde befandt sig på en igen, hvor hun var i nærheden. Hun lod sin hånd glide blidt henover hans kind og kæbe. "Jeg er rigtig glad for at du siger det," sagde hun og kiggede endnu engang op på ham, med sine varme, brune øjne. De to var så forskellige som de kunne være, og alligevel holdt de af hinanden. Det ville ikke blive nemt for dem, men hun havde intet imod det, så længe de var der for hinanden. Han var trænet til at jagte væsner som hende, og alligevel havde han ikke rørt hende, da han fandt ud af hvad hun var. Det måtte jo betyde en masse godt, var i hvert fald det hun tænkte. Hun betragtede ham som han pludselig så ud til at blive en anelse nervøs over hendes spørgsmål, og hun hævede lidt forvirret et øjenbryn. Da han sagde at sangen kom fra hans soveværelse, så hun kun endnu mere forvirret ud i de første par øjeblikke, indtil det gik op for hende, hvad han mente. "Du har selv skrevet den?" spurgte hun og så oprigtigt overrasket ud. Det var ikke fordi hun ikke troede på han kunne gøre sådan noget, hun havde bare ikke tænkt over, at han var en sangskriver.

[Deleted]

Et roligt smil meldte sig på Chris' læber, ligeså rart som hun fandt det at stå i hans arme, ligeså rart fandt han det, at have hende lige præcis i sine arme. Han vidste godt, at han ville få et seriøst forklaringsproblem overfor Amelia, hvis hun fandt ud af, at han datede en varulv, men det måtte han jo tage til den tid. Han grinte let, "Hvad havde du regnet med? Et dusin røde roser, en æske chokolade, en bamse og en hjerteballon sendt til din adresse eller hvad?" spurgte han lidt drillende, okay det havde måske også været lidt ekstra ordinært, at låne sin verdens kendte kusines scene og stille sig op og synge foran så mange mennesker, men når han nu havde haft muligheden for at gøre det, hvorfor så ikke gribe den.
Han mærkede hendes hånd henover sin kind og kæbe, hvilket fik et skævt smil frem på hans læber. En underlig følelser gik i gennem ham ved hendes ord, underlig, men dejlig på samme tid. Han vidste slet ikke hvad han skulle svare hende, men valgte i stedet for at kysse hende igen. Hun var så dejlig, men så forbudt på samme tid. Normalvis havde han aldrig tøvet med at skade en varulv før, men han havde bare ikke kunne gøre hende noget.
Han slap hende og kørte en hånd igennem sit hår og stak den anden hånd i forlommen på sine bukser, mens han trak lidt på skulderne, "Jah.." svarede han nærmest som om, at han skammede sig over selv at have skrevet sangen. Han så kort ud mod scenen igen, for at se hvor langt Lorelai var efterhånden, så han kunne blive reddet ud af den her kattepine han lige nu følte sig i. "Jeg tror snart Lorelai er færdig. Vil du hilse på hende?" spurgte han og vendte blikket tilbage på Ailani med et let smil, et eller andet sted også lidt i håb om, at hun ville glemme hvad han lige havde indrømmet.

[Deleted]

Ailani grinede og rystede på hovedet, så hendes sorte hår dansede foran hendes øjne. Hun skubbede det hurtigt igen væk og så op på ham med et smil. "Nej, så forudsigelig og pladderomantisk er du alligevel heller ikke," sagde hun, stadig med et smil på læberne. Han havde gjort noget helt ekstraordinært for hende, og selvom det havde været noget så grænseoverskridende for hende, så havde hun alligevel endt op med at være glad for det, i sidste ende. "Og alligevel kan man sagtens sige, at hvad du gjorde var ret så romantisk," tilføjede hun så, og blinkede til ham. Hun lod endnu engang sin hånd hvile på hans brystkasse, og gengældte det kys han gav hende. Hun lagde ekstra meget følelse i kysset og håbede han kunne mærke, hvor glad hun var for ham. Det havde været hårdt for hende at tage fra hans lejlighed på den måde hun havde gjort, og derefter rejst så langt væk som nærmest overhovedet muligt. Men hun var mere end glad for, at han var fulgt efter hende og havde nægtet at lade hende gå. Og han havde i den grad vundet hendes hjerte. "Wow, det er virkelig godt skrevet," sagde hun og smilede til ham, da han så ud til at være en anelse pinlig berørt over at indrømme, at det var hans egen sang, og ikke en eller anden han bare havde valgt at spille. Det gjorde hende endnu mere glad, at han havde skrevet den selv, for så var den specielt til hende. "Tænkt at du har skrevet den selv, og så endda til mig," sagde hun så, for at lade ham vide, at hun var virkelig glad for den sang. Hun fulgte så hans blik ud på scenen og blev pludselig en anelse nervøs. "Øhm, ja," sagde hun bare, og bed sig i læben, da hun ikke rigtigt vidste hvad hun skulle sige til Lorelai.