End game (plot)

[Deleted]

Klokken var nær 21. Irish havde været ude på en sag det meste af dagen og var nu ude og løbe en aftenstur. Skønt hun boede i USA havde hun en sag kørende i Paris som ville tage den næste uges tid, derfor boede hun på et mindre hotel de her dage. Til aften havde hun så besluttet at holde konditionen lidt ved lige ved at tage en løbetur som hun gjorde de fleste aftener.
Hun savnede Thor når hun var på farten, men igen respekterede de hinandens jobs og den tid de hver brugte på det. Hun elskede ham højere end noget andet i verden. Tanken om ham fik et smil frem på hendes læber som hun stoppede op og kiggede ud over havet. Solen var gået ned for længst og fuldmånen lyste over vandet og gav det hele et lidt spøgelsesagtigt skær.
Selvom Irish godt vidste hvad der kunne lure under fuldmånen bekymrede det hende ikke mere end det bekymrede folk at blive kørt over når de tog på arbejde. Varulveangreb skete godt nok oftere end de havde gjort for 5 år siden, men i virkeligheden var der måske bare kommet mere fokus på det. Desuden var det jo ikke fordi at der var angreb under hver fuldmåne, folk passede på især her i Paris hvor det var lovligt for vaulvejægere at jage undslupne ulve, så Irish følte sig komplet sikker, faktisk var hun mere bekymret for at blive overfaldet af en almindelig galning hvilket skete en hel del oftere.

 

Mason Perez

[Deleted]

Sinclair var for at sige det mildt faktisk helt enormt ligeglad med om denne Irish var vild med sin mand eller ej. Han var der kun med et formål og helst tilhørende samtlige 5 liter blod ville flyde udover jorden da det eneste som betød noget for ham lige nu var at bevise sit værd overfor Zain.

Han havde da også brugt tid på at finde ud af præcis hvor Irish var henne i verden inden han havde valgt at transferencer sig selv til Frankrig. Ikke at han var specielt glad for Frankrig, men det var sådan set i bund og grund også helt igennem ligegyldigt for Sinclair var på en mission for at vise han var den varulv som Zain ønskede han skulle være og ikke så meget andet. Han var kommet et par dage før og priste sig ganske lykkelig over hun virkelig var så naiv at bevæge sig udenfor når det var fuldmåne og varulve angrebene havde taget til. Sinclair havde da også taget den stormhatteeliksir som Zain havde givet ham med selvom tanken ikke huede ham, men siden han var nød til at have en vis kontrol over hvad han lavede når han var der for et blodigt formål og udelukkende det. Sinclair havde da også brugt det meste af dagen på at følge Irish blot for at være i nærheden når han ville forvandle sig uden at være alt for tæt på. Kun langt nok væk til han ville få færten af hende. Da klokken nærmede sig 21 lod han da også sig selv forsvinde ind i en lille gyde blot for at drikke sin eliksir i et væk og mærkede smerten der skød igennem hans krop som hans krop blev forvandlet til den varulv han var. Efter hans forvandling valgte han da også at opsøge færden af hende igen og sætte i løb for at komme til at finde hende. Han stoppede også først op da han fik øje på hende og hoppede op på hende bagfra for at tvinge hende ned mod jorden.

[Deleted]

I sine egne tanker og en smule fjern fra virkeligheden, var Irish bevidst om at det havde været det rette valg for hende at vælge det job hun havde, også selvom det betød at det sommetider kom lidt på bekostning af forholdet til Thor. Godt han var så forstående. Alligevel var der mange ting der fyldte hendes hoved for tiden, og den friske luft hjalp langsomt med at sorterer i dem en for en. Et suk brød hendes læber, som hun kiggede frem i hvad der snart ville være natten.
Uforberedt skreg hun da hun pludseligt hørte et par skridt og mærkede nogen springe op i mod hendes ryg. Hun blev så bange og hendes blod susede så hurtigt rundt i kroppen på hende, at hun knapt nok mærkede smerten fra den enorme vægt.
Irish holde sig kun på benene i få sekunder, inden hendes ben gav efter og hun faldt forover ned på jorden med ansigtet først. Var det en overfaldsmand? Nej de dyriske lyde og den umenneskelige styrke fik henes blod til at fryse til is. Smerten spredte sig langsomt i kroppen fra hendes ansigt imens hun skreg efter hjælp, hun forsøgte desperat at komme fri og kæmpede i mod med alt hvad hun havde i sig, selvom hun ikke var særlig tung og ikke havde den store kampvægt.
Hun gispede og forsøgte at få sine arme fri skønt det var en umulig opgave, hun var også ret bange for at hun havde følt sin tryllestav knække som hun var landet ovenpå den.

[Deleted]

Sinclair startede ud med at lave et stort bid på halsen. Ikke alene ville det ramme hovedpulsåren og hun faktisk ville dø ret så hurtigt af det, men det ville også komme til at få hende til at bløde en helt del. Han havde trods alt lovet Zain at han ville lave et ordenligt mess ud af det. Desuden ville det gøre at hun kunne komme til at kæmpe mindre og det gjorde intet at alle ville kunne se det var med vilje hun var blevet dræbt. Ellers ville det ikke sende nogen form for besked til Thor. Han havde også flået huden af ved halsen så hun ikke ville have mange sekunder at dø på. Nok var han ikke den største fan af stormhatteliksir, men han var nød til at bruge det her for at have kontrol over hvad det var han lavede. Han gav sig til at bide hende både i hendes arme og ben så man slet ikke var i tvivl om det var et varulveangreb og flåede huden af flere steder, men ikke i hendes ansigt for så ville man ikke kunne genkende hende. Da han havde skabt en stor blodpøl rundt om hende som han havde planlagt valgte han at hyle mod himlen så folk ikke var i tvivl om det var varulvene der ville ud med et budskab og sætte i løb væk fra gerningsstedet som den varulv han var og valgte et sted hvor han kunne være i hidding til Zain ville kontakte ham og være glad for det job han havde udført. Sindri var trods alt på Zains side og ville bestemt aldrig vige fra denne plads.

//out

[Deleted]

Hun ville skrige, men lyden blev fanget i hendes strube som den varme følelse af blod løb ned over hende og farvede jorden rød hvor hun lå. Hun vidste at det var ude af hendes hænder. Hun var blevet bidt, ved næste fuldmåne ville hun løbe rundt og hyle mod månen som alle andre underlagt denne forbandelse. Hvis hun altså var så heldig at slippe levende fra det.
En halvkvalt lyd og hun kunne fornemme omgivelserne blive underligt tåget omkring hende. Hun tænkte på Thor og på hvordan han ville tage nyheden om hendes død, for hun var ikke i tvivl om at det var der det var på vej hen. Hun havde opgivet at kæmpe imod, hun kunne ganske enkelt ikke finde styrken til det.
Hun blev ramt af dårlig samvittighed, først deres barn og nu hende. En tåre løb ned over hendes kind. Han var en stærk mand og han skulle nok klare sig. Det blev han nødt til hun vidste at han vidste at hun elskede ham og det var det vigtigste for hende lige nu. Sidst de havde set hinanden havde været magisk som altid og det var det minde hun hæftede sig selv ved, hans smil og lyden af hans latter, følelsen af hans blide berøringer, som livet langsomt ebbede ud af hende og alting blev sort.

//out