I hate myself...

[Deleted]

@nathaniel
Nate og Freya's hus
Kl. 6.00

---

Klokken var meget tidligt om morgenen og Freya var gået hele vejen hjem, hun var virkelgit frustreret, hun hadede sig selv som hun nok aldrig havde gjort før. Hun var nødt til at sige det til Nate, men hvad nu hvsi han droppede hende? Hvad hvis de skulle skilles?
Hun anede slet ikke hvad hun skulle gøre, hun kunne mærke tårene allerede pressede sig på, men det var jo hende der var en idiot og efterhånden som alkohollen aftog, kunne hun mærke den kæmpe skam vælte indover hende, hvad fanden var det hun havde lavet?

Hun gik roligt ind af døren hjemme og kiggede sig let omkring ikke sikker på om Nate var stået op. Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle sige det til ham, hun kunne mærke hullet i maven, hvad med børnene?
Hun havde en kæmpe skræk for hvad der ville ske, og om han bare ville råbe og skrige af hende: "Nate?" spurgte hun roligt som hun tog sine jakke af, hun måtte bare få det overstået, hun var jo ædru nu og der var nok ingen grund til at gå og vente på at han selv opdagede det.

[Deleted]

Nate stod i køkkenet og var godt igang med morgenmaden. Alaric og Violet var på hver deres værelse og Primerose tullede rundt inde i stuen. Der var ikke noget der hed at sove længe med børn i hjemmet havde Nate hurtigt lært, men skønt han ofte følte sig træt og overvældet ville han ikke bytte det for noget som helst. Han elskede sine børn og han elskede sit liv.
Han rørte rundt i det scrambleegg der lå på panden og vendte så toasten på panden ved siden af. Han var ved at være godt sulten. Blikket gled op til uret og han kunne ikke helt slippe en lidt mindre uro i kroppen fordi Freya endnu ikke var kommet hjem.

Det var første gang hun rigtigt havde været i byen på den måde, hun plejede som regel at være tidligere hjemme, men selvfølgelig kunne det jo bare godt have været en hyggelig aften og det var ikke fordi han ikke stolede på hende, han var bare lidt bekymret for om hun var kommet til skade.
Han nåede kun lige at tænke tanken til ende da der lød et lille ding fra elevatoren og dørerne gled op og han hørte hendes stemme. Han mærkede lettelsen skylle over sig og han gik hende i møde stadigvæk med forklæde på. "Hej skat, var det en go.." han stoppede omgående sin talestrøm som han så hende og bekymringen væltede ind over ham med 110km/t. "Freya, hvad er der sket?" Spurgte han med mild panik i stemmen som han i løbet af ingen tid var over hende i en omfavnelse. Var hun mon blevet overfaldet?

[Deleted]

Freya var ikke sikker på om det var graviditeten eller skammen der gjorde hun lige nu havde en helt enorm kvalme, men hun havde en god idé om at det var en blanding af de to. Hun havde det helt enormt dårligt og hun vidste hun var nødt til bare at komme ud med det.
Hun smilede forsigtigt og halvhjertet da hun så ham, hun vidste ikke om hun bare skulle slynge det ud og græde eller hun skulle forsøge at holde sig en smule på måtten: "Hej" sagde hun helt forsigtigt. Det her var det absolut værste hun nogensinde havde gjort.

"Nate, nej" sagde hun og kunne mærke de første tåre trille, som hun afviste hans omfavnelse og rystede på hovedet, han skulle ikke kramme hende, det var han alt for god til og Freya var bange for at hun lige om lidt måske ville miste alt det som havde gjort hende så lykkelig de sidste år.
"jeg var i byen og jeg... jeg blev meget fuld" sagde hun, okay ud med det, der var ingen grund til at holde det ingde: "Jeg kom til at tage med en fyr hjem Nate... Jeg er virkeligt ked af det. Undskyld, det var så dumt" sagde hun, der var jo ingen anden sandhed, hun havde været en idiot og hun kunne mærke tusinder af tåre løbe end af hendes kinder.

[Deleted]

Nate mærkede kun hvordan uroen steg inden i som hun afviste ham. Var der sket hende noget? Og var de nu tilbage hvor hun dårligt turde lade ham røre ved hende? "Freya.." Begyndte han usikkert. Han kunne mærke hvordan diverse dystre tanker om hvad hun måtte have været igennem stræmmede ind i hans hoved.
"Det kunne jeg forstille mig eftersom du først kommer hjem nu," sagde han stille, stadigvæk overbevist om at hun måtte have været blevet overfaldet på vejen hjem eller noget. Det ville vel heller ikke være så mærkeligt taget i betragtning af at hun var willieslægt.

"Er der nogen der har gjort dig noget.." begyndte han men stoppede bat op midt i sætningen da hun sporrede sig ind på hvad det her egentlig handlede om.
Igen mærkede han et hav af følelser skylle op i sig, denne gang var det dog mere vrede og skuffelse blandet sammen med en god portion benægtelse. "Undskyld du hvad?" Sagde han næsten målløs og gloede på hende i nogle lange sekunder. det føltes som om at hans hjerte begyndte at gå i stå. "Men du gik vel derfra med det samme? Der skete ingenting..vel?" Han vidste at det var naivt, så ville hun vel ikke have været så ødelagt over det.

[Deleted]

Freya anede ikke hvad hun skulle sige, det virkede også lidt mystisk bare at stå og græde midt i det hele, især når det jo var ham hun havde været utro. Men Freya havde det bare så dårligt med sig selv og hun hadede inderligt sig selv for at hun havde gjort det. Hun vidste slet ikke hvad hun havde tænkt på.
Freya kiggede skamfuldt ned i jorden, hun hadede sig selv lige nu og en lille del af hende havde bare lyst til at lyve og sige at der ingenting skete, og at det bare var en joke, men hun vidste hun ikke ville kunne leve med sig selv.

"Jeg... Nate jeg er så ked af det, jeg hader mig selv" sagde hun og tog hænderne op til hende ansigt for at gemme sig et kort sekund imens flere tåre kom ud, hvordan skulle hun nogensinde kunne se sig selv i spejlet? Tænk hvis hun mistede Nate på det her.
"Jeg var så dum og så fuld... Jeg er så ked af det Nate, undskyld... Undskyld" sagde hun og anede ikke hvad retning det her ville ende med, men hun frygtede virkeligt hans reaktion. Han havde altid været så god og tro i mod hende.

[Deleted]

Nate mærkede hvordan blodet nærmest forlod hans ansigt og han stirrede tomt på hende i nogle lange sekunder. Det kunne hun simpelthen ikke mene. havde hun været ham utro? Dejavú fra hans tid med den tidligere forlovede der også havde været ham utro vendte tilbage til ham.
Var det ham der gjorde noget forkert? Var han ikke god nok? Det kunne umuligt være fordi hun ikke fik nok for hånden på hjertet mente han da i aller største grad at de havde et aktivt samlejeliv. Frustreret faldt hånden han havde rakt ud efter hende med ned langs hans side. Efter alt hvad de havde været igennem sammen og så valgte hun at gøre dette her mod ham?!

Anigtet faldt i vrede folder som arrigskaben begyndte at boble i ham i takt med at realisationen ramte ham. "Dét kan simpelthen ikke være rigtigt! Har du været mig utro efter alt det vi har været igennem sammen?!" Han kunne ikke huske at han på noget tidspunkt havde hævet stemmen overfor hende som han gjorde nu, men han havde heller aldrig før været så rasende og skuffet over hende.
Han måtte gå en lille runde om sig selv for lige at få styr på sig selv igen inden han så på hende med et afskyende blik, "hvordan kan du gøre det her mod mig? Mod din familie?!" Hun viste jo at hans forlovede have været ham utro så at gøre præcis det samme virkede bare ondt.

[Deleted]

Freya kunne godt se på ham at den ikke faldt i helt god jord, det var da heller ikke fordi hun havde regnet med at han bare ville sige "fint skat det gør ingenting, lad os kommer videre" men man havde vel lov at håbe. Men hun vidste godt at det nok ikke ville blive tilfældet.
Freya kunne slet ikke styre sig selv, og hun anede ikke hvad hun skulle sige til ham, det var jo absolut intet hun kunne sige i denne her situation for at gøre det bedre, hun vidste jo godt det var hende der hvade lavet fejl.

"Jeg ved det godt, jeg... Jeg var fuld, jeg ved ikke hvad jeg tænkt på. Nate jeg er så ked af det, jeg ved slet ikke hvad jeg nogensinde skal kunne gøre for at gøre det op igen" sagde hun grædende og kiggede på ham med et frustreret blik.
"Nate... Nate du må ikke hade mig, jeg var så dum, jeg hader mig selv for det, Please tilgiv mig" sagde hun og rakte ud efter hans hånd: "Jeg vil gøre alt, absolut alt" sagde hun, hun rendte jo trods alt også rundt med deres barn i maven, de kunne jo ikke bare gå fra hinanden nu.

[Deleted]

Nate havde aldrig været så forelsket i noget som helst menneske som han var i Freya og derfor gjorde det også bare så meget mere ondt at han til syneladende ikke havde været nok for hende. Heller ikke for hende. Hvad var det han gjorde forkert. Han følte sig simpelthen så såret og hans øjne brændte som tårerne begyndte at løbe ned over hans kinder.
Han havde egentlig altid været en ret neutral man, men dette her var simpelthen for meget af det gode eller rettere dårlige, han følte slet ikke at han kunne være i sig selv på nuværende tidspunkt.

"Nåh, du var fuld, jamen i så fald lad os da bare glemme alt om det!" Råbte han rasende. Han følte sig splittet fordi han faktisk havde det dårligt med at råbe af hende, især når børnene var hjemme, men det var som om at han slet ikke kunne kontrollerer sig selv lige nu.
Han trak sig instinktivt væk da hun forsøgte at nå ham. "Jeg håber for dig at han var værd at ødelægge dit ægteskab over!" Indskød han og havde egentlig mest lyst til bare at gå, men hvor pokker skulle han gå hen og hvad med deres børn? Samt det hun ventede? Han kunne slet ikke gennemskue hvad de skulle stille op herfra. "Beklager Freya, men dét der kan jeg ikke tilgive dig." Sagde han hårdt.

[Deleted]

Freya var i panik og hun anede slet ikke hvordan hun skulle redde denne her i land. Hvis hun kunne gå tilbage og gøre det om, ville hun gøre det in a heartbeat. Hun skulle have lyttet til den fornuftige side af sig selv da hun havde sagt nej til Jophiel, men hun havde været alt for dum.
"Nate hold nu op... Jeg prøvede virkeligt ikke at såre dig, jeg kommer heller aldrig til at kunne tilgive mig selv" sagde hun og vidste godt at ligegyldigt hvad han sagde ville det ikke kunne gøre noget bedre: "Nate shh, børnene, please..." sagde hun i en rolig stemme, som hun alligevel ikke kunne stoppe et par hulk fra at komme ud.

"Jeg... Jeg kan tage hjem til Frigg og bo hvis du gerne vil have jeg går" sagde hun stille, hun havde ikke rigtigt andre end sin alkoholiske søster: "Som du jo forresten har været sammen med" sagde hun indskudt i hendes gråd, ikke fordi det havde hun da tilgivet ham, men det var vel værd at tage med til overvejelse.
"Kan vi ikke please snakke om tingene?" sagde hun hulkende, og vidste ikke om hun bare skulle falde på sine grædende knæ, der var intet hun hellere ville i verden end at være sammen med Nate.

[Deleted]

Violett stoppede den leg hun havde gang i og lagde sine dukker fra i et kort øjeblik imens hun lyttede til forældrenes oprevede stemmer. Hun kunne mærke bekymringen løbe gennem sin lille krop, hun havde aldrig hørt sin far råbe før og det gjorde hende næsten bange.
Hun sad lidt ubeslutsomt på gulvet og havde mest lyst til bare at lege videre, men alligevel var nysgerrigheden lidt for stor. Hvorfor lød hendes far så sur og hvorfor græd hendes mor?
Hun rejste sig. Det lange blonde hår der nåede hende til midt på ryggen, han i lange smukke bølger. Hun listede hen til døren og stak så hovedet frem for at tage situationen lidt i øjesyn. Hun var ikke så gammel og forstod slet ikke hvad de snakkede om eller hvorfor hele scenariet forekom så kaotisk. Hun vidste bare at det gjorde hende ked af det.
”Far du må ikke råbe af mor!” Sagde hun med en bestemt stemme der bar tydelig præg af ungdommen i den. Hun løb hen og slod armene om benet på Freja og så op på hende med sine store blå øjne, ”bare rolig mor, det skal nok gå.” Sagde hun stille som hun aede Freyas ben lidt. Ordene lød måske vise når de kom fra så ung en pige, men i virkeligheden imiterede hun jo blot hvad Freya som regel sagde til hende når hun var ked af det. Derefter vende hun sig mod Nate med et lidt strengt blik – som en 4årig nu kunne gøre det. ”Kan du så sige undskyld til mor så I kan blive gode venner igen.” Sagde hun med let hævet pegefinger og først nu bemærkede hun at også hendes far græd, hvilket blot gjorde det hele endnu mere forvirrende for hende. ”Undskyld far.” sagde hun hurtigt og løb derefter hen for også at kramme hans ben.

[Deleted]

Nate kunne slet ikke være i sig selv lige nu. Han følte sig svigtet på så mange måder at han ikke kunne finde ud af hvilket ben han skulle stå på. Tænk at efter alt det de havde været igennem sammen og så havde hun valgt at gøre dette her og det var endda med den viden at hans tidligere forlovede havde gjort det samme.
Han sendte hende et lidt vredt blik da hun tyssede på ham. Han vidste godt at hun havde ret, men det gjorde ham bare så hidsig. Han havde da også lige sagt til sig selv at han måtte beherske sig, men så bragte hun Frigg på banen hvilket blot gjorde at hans raseri nåede nye højder. ”Nej!” sagde han bestemt. ”Du skal ikke smide den der over på mig! Jeg troede at det var dig så medmindre at jeg har en enægget tvilling et sted derude som forgav sig for at være mig og du ikke tænkte over hvor vores børn var blevet af så er det på ingen måde det samme!” Bed han af hende sendte hende et rasende blik.

Det var her Violett kom ud fra værelset. Hendes små fodtrin lød over gulvet og Nate så til som hun omfavnede Freya og derefter skældte ham ud for at råbe af hende. ”Undskyld skat,” sagde han blidt til sin datter. Hele hans holdning havde allerede ændret sig så hun ikke skulle blive utryg eller føle at der var noget galt.
At hun så efterfølgende undskyldte gav bare ham dårlig samvittighed, han slog armene ud og tog hende op hvorefter han gav hende et kram. ”Du skal ikke undskylde, det er bare mor og far der lige skal finde ud af nogle ting.” Sagde han som var der ingen problemer i verden. Han bar hende tilbage på værelset og satte hende ned med et kys på kinden, ”bare leg videre princesse, vi finder ud af det.” Forsikrede han hende uden at være sikker på om han var ved at stikke hende en løgn.
Han lukkede døren til hendes værelse som han gik tilbage til Freya. Han var stadigvæk tosset, men han var i det mindste langt mere afdæmpet, ”men fint, så fortæl mig hvad dit forslag er for lige nu er jeg ret blank.” Sagde han med armene over kors.

[Deleted]

Freya anede slet ikke hvad hun skulle sige, hun havde brug for at falde sammen for hans fødder og bare græde. Hun var helt klar over at det her var hendes fejl og hun vidste også der var en chance for han aldrig ville kunne tilgive ham, og den tanke var slet ikke til at bære, for hun ville virkeligt bare ham og deres lille familie det bedste.
Freya klappede fuldkommen i som en østers da deres ene datter kom gående ind, hun var gravid, de havde tre børn allerede - hvordan kunne Nate bare smide det på jorden: "Gå bare ind" sagde hun og aede pigen på håret og afventede at hun gik.

"Jamen jeg har ikke noget at sige Nate, den ligger ligesom på din banehalvdel" sagde hun i en rolig stemme: "Jeg kan jo kun undskylde..." sagde hun og forsøgte at tørre tårene væk fra hendes kinder i samme tempo som de kom ud.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige..." sagde hun: "Jeg ved godt hvordan det føles" sagde hun blot, det kunne da godt være Nate mente hans var mere "uskydligt" men det havde jo altså stadig ramt hende rimeligt meget at han havde været sammen med hendes søster.

[Deleted]

Nate havde aldrig før følt sig så såret, ikke engang dengang med Raylin. Tænk at Freya havde lavet præcis samme nummer mod ham som den forhenværende forlovede. Var det ham der var noget galt med siden ikke engang en forlovede eller en kone kunne holde sig til ham?
”På min banehalvdel?” Han så vantro på hende, ”så du har været mig utro og nu er de op til mig at fixe det?” Han kunne slet ikke finde ud af hvad han skulle gøre af sig selv, ærlig talt havde han mest lyst til at gå. Eller at hun skulle gå. Han havde svært ved at se på hende lige nu.

”Nej Freya du har ingen anelse om hvordan det her føles!” Sagde han bestemt. ”Du vidste at min forlovede også havde været mig utro og hvor meget det ødelagde mig,” det havde han da i hvert fald fortalt hende dengang, ”du tog ikke fejl af mig og en anden, du valgte helt bevidst at gå i seng med en fremmede mand i stedet for at komme hjem til mig som lå og ventede på dig med dine børn, det er på ingen måder det samme!” Han gik forbi hende og greb sin jakke. Han kunne slet ikke finde ud af hvor han skulle gøre af sig selv, han måtte bare have noget frisk luft eller et eller andet.

[Deleted]

Freya kunne ikke huske om hun nogensinde havde haft det sådan her, hun ville jo det absolut bedste for Nate og hun ville så gerne at de to bare kunne have et godt liv sammen, og hvis det ikke kunne lade sig gøre - så vidste hun jo godt at det var hendes skyld.
"Du skal ikke fikse det, men du er jo nødt til at beslutte om du vil smide mig ud" sagde hun i en rolig stemme, hun vidste jo ikke hvad hun kunne sige til ham, hun vidste jo godt hun var en idiot, men hvad skulle hun dog gøre lige nu?

"Nate... Please. Jeg var idiot og fuld... jeg har aldrig været sammen med andre end dig, og jeg... Ville bare vide hvordan det var, jeg ved godt det ikke retfærdiggøre noget og kunne jeg gøre det om ville jeg. Det var ikke det værd, for det er dig jeg elsker" sagde hun.
Ja det var da fint med Jophiel, men Nate var den hun elskede og hun ville aldrig nogensinde bytte det for noget: "Nate please bliv" sagde hun, hun ville ikek sidde tilbage med børnene, hun var ødelagt indeni og hun ville så gerne de kunne snakke om tingene.

[Deleted]

Han så på hende med et gennembordende blik. ”Ærlig talt ved jeg det ikke helt.” Sagde han stadigvæk med lynende øjne. Han ønskede jo ikke at miste hende, men hvordan skulle han nogensinde kunne stole på hende igen? Han havde i hvert fald brug for noget tid til lige at gennemtænke det hele.
Tingene var jo også en hel del mere komplicerede end de havde været sidst en kæreste havde været ham utro. For det første blev han også nødt til at tænke på børnene og for det andet var hun jo ligesom gravid igen, han kunne jo ikke bare lige uden videre smide hende på gaden, men det betød ikke at han havde tænkt sig at dele seng med hende i nat.

Han så på hende med lettere fugtige øjne som hun forsatte med at undskylde, men selvom han så gerne ville accepterer hendes undskyldning, så var der bare noget i ham er holdt ham tilbage for havde hun virkelig behøvet at være sammen med en anden for at finde ud af at det var ham hun elskede?
”Og hvad så hvis han havde været helt perfekt, var du så bare kommet hjem for at pakke dine ting?” Sagde han spidst og slog let ud med hånden i frustration. ”Hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på dig igen?” Spurgte han så i et opgivende tonefald.