Post by Deleted on Nov 28, 2017 23:09:46 GMT
Det havde været en meget lang nat. Londons byliv på en lørdag var noget for sig selv især i dette, lidt mere beskidte kvarter. At der var så meget larm, når det kom til no-maj samfundet i London havde Rory bestemt ikke regnet med, dengang hun flyttede hertil. Men det var altså bare sådan det var. Folk kunne åbenbart godt blive ret rowdy på en lørdag, men nu var det jo også weekend-dagen, så selvfølgelig skulle folk ud at slappe af med deres øl og andre drinks, og Rory skulle have sin løn, så hun kunne få mad på bordet. Det var en anderledes levevej som bartender på en no-maj bar, hvor magi skulle holdes på et absolut minimum, for at undgå at no-majes'ne fik for meget nys om magiens verden, men for en gangs skyld var det ikke noget der gjorde denne magiker noget. Rory havde ikke behov for at blive husket på de mange fejl hun havde lavet mens hun havde haft et job i den magiske verden. Hun ville bare slappe af nu, have lov til at være normal og træt og tilsyneladende også gå sent i seng. Så igen.. Det var vel hyggeligt nok, at arbejde her. Lønnen var god og folk plejede også at opføre sig relativt ordentligt.
Men det ændrede stadig ikke på den overdøvende træthed når alle kunder endelig var blevet lukket ud og hun havde valgt lukkevagten. Det havde været en lang nat. Klokken var omkring halv 4 om morgenen og hun var både sulten og søvnig idet hun gik ud af fordøren for at få låst den, snublende let på vejen ned af trappen fordi den ikke var særlig godt bygget. Og så gik turen ellers hjem af - indtil noget gik galt.
SMÆK. Og snart lå Rory og rodede rundt efter at være landet ind over en bænk og derefter var trillet ned af den. Det gjorde ret så pisse ondt. Og midt i forsøget på at komme op fra den meget kolde asfalt, landede hendes blik på en kvinde med kort, sort hår og hvad hun gættede på var en god del tattoveringer, efter som at hun også havde nogle på halsen. Ansigtet var dog det hun bed mærke i først: Markante kindben og et attituderigt ansigtsudtryk. Meget pæn faktisk.
Men det ændrede ikke på at hun i forvejen havde været træt, at hendes arm var øm oven på en hel aften bag baren og nu ekstra øm efter det her fald. Overraskende - og heldigt - nok, var hun dog for træt til at blive sur over det, og lå egentlig bare forvirret dér, med kvinden liggende oven på sig. "Hva' fanden.. Hvor kom du fra?" hun kunne have sagt mangt og meget, og det var lige det her der skulle ryge ud? Det var da til at grine af! "vær venlig at flyt dig" eller "av for helvede" ville nok have været mere passende, men sandheden var, at det gjorde lidt for ondt til at hun var i stand til at brokke sig over det, andet end at trække vejret lettere anstrengt. "Har du brækket noget?... Jeg har muligvis brækket noget," igen var hendes ord både rettet mod hende og sig selv i den fine pærevælling af forvirring.
Men det ændrede stadig ikke på den overdøvende træthed når alle kunder endelig var blevet lukket ud og hun havde valgt lukkevagten. Det havde været en lang nat. Klokken var omkring halv 4 om morgenen og hun var både sulten og søvnig idet hun gik ud af fordøren for at få låst den, snublende let på vejen ned af trappen fordi den ikke var særlig godt bygget. Og så gik turen ellers hjem af - indtil noget gik galt.
SMÆK. Og snart lå Rory og rodede rundt efter at være landet ind over en bænk og derefter var trillet ned af den. Det gjorde ret så pisse ondt. Og midt i forsøget på at komme op fra den meget kolde asfalt, landede hendes blik på en kvinde med kort, sort hår og hvad hun gættede på var en god del tattoveringer, efter som at hun også havde nogle på halsen. Ansigtet var dog det hun bed mærke i først: Markante kindben og et attituderigt ansigtsudtryk. Meget pæn faktisk.
Men det ændrede ikke på at hun i forvejen havde været træt, at hendes arm var øm oven på en hel aften bag baren og nu ekstra øm efter det her fald. Overraskende - og heldigt - nok, var hun dog for træt til at blive sur over det, og lå egentlig bare forvirret dér, med kvinden liggende oven på sig. "Hva' fanden.. Hvor kom du fra?" hun kunne have sagt mangt og meget, og det var lige det her der skulle ryge ud? Det var da til at grine af! "vær venlig at flyt dig" eller "av for helvede" ville nok have været mere passende, men sandheden var, at det gjorde lidt for ondt til at hun var i stand til at brokke sig over det, andet end at trække vejret lettere anstrengt. "Har du brækket noget?... Jeg har muligvis brækket noget," igen var hendes ord både rettet mod hende og sig selv i den fine pærevælling af forvirring.
