Post by Caspian "CJ" Jacobo on Nov 26, 2017 21:09:15 GMT
@isadora
Hogwarts' hospitalsfløj.
November 2054.
CJ havde aldrig været særligt interesseret i Quidditch, men da en af hans venner havde spurgt om han ikke ville hjælpe ham med at træne, til den kamp som skulle spilles mellem Slytherin og Gryffindor om en lille uges tid, jamen så havde han selvfølgelig sagt ja. Det skulle han aldrig have gjort. Han var nu på vej op at trapperne mod hospitalsfløjen, fordi hans ene arm vendte den forkerte vej. Han kunne mærke en gennemborende smerte, men det var jo ikke benet, så han kunne sagtens selv gå. Han havde også sagt til sin ven, at han bare kunne træne videre og så skulle han nok selv klare det her.
Der var ikke rigtigt nogen som kaldte ham ved hans fornavn, alle kaldte ham CJ, selv en del af professorerne gjorde det. Ikke at det gjorde ham noget, det var nærmere hans navn end Caspian var efterhånden. Han havde kendt Allison en del år efterhånden, han ville endda vove og påstå, at hun var hans bedste veninde. Han vidste derfor også godt, at Isadora var Allisons mor. Det var ikke første gang han prøvede at brække noget. Han var vel dreng og som yngre havde han elsket at klatre i træer og andre drengestreger, som af og til var gået galt.
Han skubbede døren op indtil hospitalsfløjen. "Mrs. Collins?" kaldte han rimeligt roligt, men man kunne nok godt høre i hans toneleje, at han havde ondt, for andet ville vel være underligt. Han kunne mærke det varme blod løb ned af hans arm. Det var virkelig ulækkert. Han kunne se ind til en knogle, hvilket ikke ligefrem gjorde noget godt for hans smerter.
Hogwarts' hospitalsfløj.
November 2054.
CJ havde aldrig været særligt interesseret i Quidditch, men da en af hans venner havde spurgt om han ikke ville hjælpe ham med at træne, til den kamp som skulle spilles mellem Slytherin og Gryffindor om en lille uges tid, jamen så havde han selvfølgelig sagt ja. Det skulle han aldrig have gjort. Han var nu på vej op at trapperne mod hospitalsfløjen, fordi hans ene arm vendte den forkerte vej. Han kunne mærke en gennemborende smerte, men det var jo ikke benet, så han kunne sagtens selv gå. Han havde også sagt til sin ven, at han bare kunne træne videre og så skulle han nok selv klare det her.
Der var ikke rigtigt nogen som kaldte ham ved hans fornavn, alle kaldte ham CJ, selv en del af professorerne gjorde det. Ikke at det gjorde ham noget, det var nærmere hans navn end Caspian var efterhånden. Han havde kendt Allison en del år efterhånden, han ville endda vove og påstå, at hun var hans bedste veninde. Han vidste derfor også godt, at Isadora var Allisons mor. Det var ikke første gang han prøvede at brække noget. Han var vel dreng og som yngre havde han elsket at klatre i træer og andre drengestreger, som af og til var gået galt.
Han skubbede døren op indtil hospitalsfløjen. "Mrs. Collins?" kaldte han rimeligt roligt, men man kunne nok godt høre i hans toneleje, at han havde ondt, for andet ville vel være underligt. Han kunne mærke det varme blod løb ned af hans arm. Det var virkelig ulækkert. Han kunne se ind til en knogle, hvilket ikke ligefrem gjorde noget godt for hans smerter.
