Save me, knight in shining armor

[Deleted]

Tag: @danielfalkenberg
Tid: Sen november om aftenen
Sted: En lille by i nærheden af Ilvermorny.

---

Ewan havde fornyligt fået vist nogle pubs og klubber i nærheden af Ilvermorny, og siden det var weekend, havde den unge mand bestemt sig for at tage ud og feste lidt, og bare slå nogle af problemerne ud af systemet. Det var ikke altid lige nemt at slappe af når man var lærer, især på en skole som Ilvermorny. Det var sådan set det samme på Beauxbatons og Hogwarts. Det at bo på skolen og altid være omgivet af mennesker, elver, lærere og alt andet der fulgte med. Det var drænende, så det var klart at Ewan, en fyr der stadig manglede at finde kærligheden, havde et behov for at komme ud og i det mindste bare at prøve... og så bare danse lidt, og slappe af. Så det var hvad han gjorde.

Det havde været en god aften. Han havde været ude og danse, og drikke lidt, og der lå stadig alkohol i blodet, men siden der ikke lige var nogen han kunne tage hjem med, bestemte han sig for at tage hjemad igen. Først skulle han lige væk fra mugglerne der var heromkring, og så måske var han nok ædru til at transferer hjem til Ilvermorny. Der var alligevel et lille stykke hjem, så han måtte hellere komme afsted. Så ud af baren han gik, men stoppede kort efter op, som han ikke langt fra indgangen så en yderst tiltrækkende fyr.
Så lidt fulde Ewan bestemte sig for at det var en god ide at gå over at lægge an på ham, og det endte meget hurtigt til at være katastrofalt. De var langt nok væk fra klubben at der generelt var færre mennesker omkring, og dem der varomkring havde generelt ikke nogen grund til at gribe ind, som Ewan fik det første slag mod maven, og så et til mod hovedet, og han kunne mærke hvordan blodet allerede begyndte at fosse ud af hans næse. Der begyndte at vælte panik op i Ewan, fordi selvom han havde været ude for vold før pga. at han var bøsse, så var det ikke noget han var vant til, og han var ikke vant til at komme i slåskamp overhoved.

[Deleted]

Daniels lille "ferie" til USA skulle vise sig at blive noget mere eventyrspræget end først antaget. I aften var han egentlig på vej hjem efter at have spist ude, ganske vidst for sig selv, men det havde da været hyggeligt nok. Nattelivet i America var anderledes, noget mere præget af fuldskab end så mange andre steder, hvor Daniel havde været. Han gik dog og holdt sig for sig selv til trods for alt dette og tog ikke kontakt til nogen.
I hvert fald ikke før hans blik faldt på to mænd, der lignede at de var godt grundigt oppe at slås. De så begge to pæne ud, til trods for at den ene allerede blødte fra hovedet, men med et nærmere blik kunne han faktisk godt se, at det ikke var en fair slåskamp overhovedet. Så han gjorde, hvad kun Daniel Falkenberg kunne finde på: Han blandede sig i noget der overhovedet ikke vedkom ham. Men hvad skulle han ellers gøre, bare stå og se på mens den ene tæske livet ud af den anden? Nej, fandeme nej, han ville hjælpe hvor der kunne hjælpes!

Så han trådte hurtigt op bag manden, overvejende sit træk. Staven hang i et speciallavet hylster i bæltet bag på hans ryg, under både jakke og trøje, men han greb ikke efter den. Dette var mugglernes natteliv, så det var ikke særlig godt at bruge magi her. I stedet lukkede han næverne, klar til at han nok snart også måtte beskytte sig selv. Han placerede et spark i fyrens knæhase og slog ham i toppen af hovedet, hvilket overraskende nok sendte den fremmede mand til tælling, mens Daniel kort måtte ømme sig over sin hånd. Ude af træning. Men det var ingen overraskelse, Daniel var en mand af sindet og ikke af kroppen. I stedet for at fokusere for meget på sig selv gik han hurtigt de sidste par skridt hen til den anden mand og greb ham om skuldrene i et blidt tag. "Det så voldsomt ud.." han rømmede sig let mens han så undersøgende på der hvor det blødte. "Det ser stadig voldsomt ud.. Har du brug for en hånd?" Denne gang var det ikke et undersøgende blik der blev sendt i den fremmede mands retning, så meget som et mildt smil og et øjenkontaktssøgende blik, der virkede lettere bekymrede på den blødende mands vejne.

[Deleted]

Det var heldigt for Ewan at manden kun nåede at få et par slag ekstra ind på ham, inden der var en der kom og reddede ham. En flækket læbe, og noget næseblod. Det kunne være værre i den stil, men det var helt klar chokket der sad mest hos Ewan i øjeblikket. Hvilket også var derfor at han dårligt ænsede manden der oldt ham blidt i skuldrene, selv da han kiggede op. Man kunne se chokken, og resterne af panikken i Ewans øjne.
"Jeg..." startede Ewan med at sige som han prøvede lidt at komme tilbage til sine fulde fem. Hvad var det nu igen at han blev spurgt om? Ewans hoved havde allerede løbet af med ham, men han rystede på hovedet og prøvede at fokusere. Måske slaget i hovedet havde roddet mere rundt i hans hoved end som sådan.

"JEg klarer mig.... tak... tak for hjælpen," et forsigtigt smil spredte sig på Ewans læber. Det var usikkert og det afspejlede den turmult han var gået igennem. Han var ikke klar til at stå på egne ben og da slet ikke at transferer tilbage til skolen. Der ville han også sagtens kunne få noget hjælp til at få det til at stoppe med at bløde, men der var pludselig meget langt, når man stadig var små beruset og rystet.

[Deleted]

Det var tydeligt at den kønne mand var noget chokeret og rystet, for han forsøgte at kommunikere hvorefter stilheden blev tyk igen. Lige bortset fra den generelle støj der var i det natilige gadeliv. Daniel valgte, ikke at give slip på ham endnu og i stedet for at antage at han nok skulle klare sig, var han skeptisk, men lod sig ikke mærke med det, andet end at slippe, men stadig have en hånd på mandens underarm. Han begyndte så småt at søge øjenkontakt med manden i et forsøg på at se præcis hvor slemt det stod til: Han så i hvert fald ud til at have været en kende uheldig med læben og næsen hvor det meste blod løb fra. Faktisk var det kun der det løb fra, nu hvor Daniel kiggede godt nok efter.

"Er du sikker? Jeg vil gerne hjælpe dig, hvis det er? Du bløder lidt fra ansigtet," lidt var måske så meget sagt, en flækket læbe havde faktisk en tendens til at bløde en del, men der var ingen grund til at gøre manden mere usikker og rystet end han allerede var i forvejen. "Du har i hvert fald brug for noget vand.. Og måske noget is til din næse," kommenterede han derefter i et roligt toneleje. Det var ikke altid lige nemt at gennemskue om han havde med en muggler eller en troldmand at gøre, og her vidste han det sådan set heller ikke. Var denne herre det ene eller det andet? Var han en troldmand ville det i hvert fald være så meget nemmere at skaffe ham hjælp.

[Deleted]

Det kunne godt være at han måske fremadrettet ville blive lidt mere påpasselig med hvem han snakkede til på åben gade, i hvert fald for en stund. Han havde bare været så sikker på at det var en der var til mænd.... i hvert fald havde han så også bare været homofobisk. Man kunne aldrig vide det, men det var ikke ligefrem en nem måde at starte livet på Ilvermorny på. Selvom han efterhånden havde arbejdet der er en god mængde måneder, så egentlig var det nok ikke USA der var problemet. Han havde bare været uheldig.

Det venlige og oprigtige blik han fik fra den anden mand, gjorde dog at Ewan havde svært ved at sige nej for nu. Det var nok godt at få noget hjælp. "Du har nok ret... der er lidt for lnagt hjem til at det kan vente," indrømmede han. Især når han lige nu ikke var i et ordentlig sind til at transfererer tilbage. Så var det bedre at få ordnet blodet, blive lidt mere ædru og stabil og så finde tilbage. Selvom Ewan tvivlede meget på at manden ville holde ham med selvskab så lang tid, selvom det allerede var nemt bare at lade tankerne vandre. Når alting var lidt slemt, så kunne man jo nemt bare forstille sig et liv hvor man havde en godt kærlighedsliv. Typisk med den første mand der var at se. I dette tilfælde en der havde reddet ham fra noget katastrofalt.