I got a job for you! (PLOT)

[Zain Rigel]

Mason Perez
Katakomberne i Paris
November 2054

Zain bevægede sig en smule utålmodigt frem og tilbage i den smalle gang som han ventede på at Sinclair skulle dukke op. Han havde en opgave til medlemmet af hans flok. Zain havde forsøgt at opsøge rektoren af Ilvamorny for at få ham til at slutte sig til hans flok. Desværre for ham – rektoren altså – havde han haft den flabethed at tro at han havde et valg. Eller i hvert fald at tro at hans afslag ikke ville have konsekvenser.
Zain tog ikke særlig godt imod afslag han ville have det på sin måde og ellers havde han tendenser til at freake en smule ud måske. En lille bitte smule.

Han afventede den anden skulle dukke op med lettere utålmodighed. Det var endnu en ting Zain aldrig havde været specielt stærk i. At være tålmodig. Hans plan var at bede Sinclair om at opsøge Irish, Thors kone og ganske enkelt slå hende ihjel. Bare lige for at understrege at man altså ikke vendte Zain ryggen.
Eftersom Zain havde givet Thor sit navn duede det desværre ikke hvis hans DNA ville blive fundet på stedet for han ville ellers hellere end gerne have været den der sank sine tænder ned i hendes nakke under den kommende fuldmåne udelukkende fordi Zain tog en hvis fornøjelse i at slå ihjel. Det havde han altid gjort.

[Deleted]

Sinclair havde så også tilsluttet sig varulvene af ganske egen fri vilje for at pisse Gabriel Mason af som trods alt var hans irriterende fætter der forsøgte at styre hele hans familie. Og ikke at han ville lade sig styre af Gabriel. Så ville han heller lade sig styre af Zain og så kunne irritere Gabriel på samme tid. En ting der helt igennem ville være en fuldt ud fryd for ham og han vidste det allerede var lykkes. Sinclair dukkede da også op ikke meget mere end et par sekunder fra at tiden ville løbe fra ham. Han var trods alt en mand der kom på det sekund han skulle nærmest og ikke så meget som et minut før. Ikke at han var ligeså stolt som Gabriel, men han var bestemt stadig en ganske stolt person. Han havde brugt magi for at komme til Paris fra Azkaban af hvor han var fangevogter for at bevæge sig til katakomberne af lidt mere snørklet veje for at ingen skulle komme til at finde ham eller spore ham selvom han var sikker på at han ikke var af interesse som tingene stod til lige nu. Han var en Mason og endda fangevogter så modsat de fleste andre i hans familie havde han et ganske almindeligt job. ”Du kaldte Rigel” sagde han ganske roligt da han kom frem til det punkt hvor de havde aftalt at mødes efter han kort havde kigget på klokken for at sikre sig han var kommet til tiden så Zain ikke kunne sige noget til det. Han var godt klar over at Zain var en person der ikke lod sig vente på sig. Så meget havde han da lært af den mand der havde sat sine tænder i ham for at forvandle ham til hvad han var nu. Nemlig en stolt varulv. Ligesom han heller ikke ville have noget imod at skulle slå nogen ihjel for at bevise sig selv overfor Zain. Han var godt klar over at han aldrig ville blive hans højre hånd da han havde en, men han ville bestemt gerne være på hans gode side og en i flokken som han kunne stole på. Sinclair var trods alt Zains ’afkom’.

[Zain Rigel]

Zain kunne høre ham komme på lang afstand, ikke at han larmede mere end gennemsnittet, men grundet det skarpere sanser som Zain havde fået udviklet gennem et helt liv som varulv. Han rettede blikket mod Sinclair som han dukkede op og et glædesløst smil spredte sig på hans læber.
"Det gjorde jeg." Bekræftede han roligt. Zain var ingen god leder - ikke at han selv kunne se det, men at styre folk med frygt og tvang ville nok aldrig skabe ham en flok med loyale medlemmer som hans far havde haft i sin flok. Dette var dog ikke et problem Zain tog notis af lige nu hvor tingene mere eller mindre gik som han gerne vil have det lige med undtagelse af Thor-delen.

Dette skulle manden da også bøde for og Zain havde sat sig for at Sinclair lige var manden for opgaven. "Jeg har en opgave til dig." fortalte han så og lod hænderne foldes bag hans ryg som han gik lige frem og tilbage i den smalle gang som overvejede han stadigvæk muligheden. Det gjorde han ikke, han havde besluttet sig for længe siden, men folk måtte jo gerne føle sig vigtige.
"Ser du jeg har en jeg godt kunne tænke mig at få skaffet af vejen." Fortalte han så uden nogen antydning af anger i stemmen. "Hendes navn er Irish Campbell." Informerede han og rakte en mindre seddel frem mod Sinclair hvorpå der både stod navnet samt en adresse på et motel i udkanten af byen Piana hvor han vidste hun holdt til for tiden i forbindelse med sit job. "Du vil naturligvis være på stormhatteeliksir, ingen vidner, men hold dig endelig ikke tilbage for at gøre det blodigt." Thor skulle vide at hans kone ikke havde lidt nogen nem død når aurorne ringede og informerede om at de havde måtte fjerne hendes indvolde fra murstenene eller noget i den stil. Zain var nok en anelse bitter over afslaget.

[Deleted]

Sinclair havde så ikke været varulv ligeså længe af logiske årsager. Han havde dog givet udtryk for han var ganske villig til at lære, men på det punkt stolede han også bare blindt på sin skaber og sin flokleder som var en og samme person. Sinclair havde respekt for Zain og vidste godt man ikke skulle messe med ham, men han var ikke direkte bange. Nu var han så der også af egen frie vilje kunne man sige og selvom han et sted vel godt vidste at Zain ikke var den bedste leder i verden kunne det næppe være værre end Gabriel som han bevidst selv havde valgt fra. Derfor gjorde han også gerne det som Zain bad om uden at stille de helt store spørgsmål. Sinclair var derfor nok en af de få loyale medlemmer som faktisk var i Zains flok. I hvert fald som det så ud lige nu.
Han nikkede ganske let for at lade Zain vide at han havde tænkt sig at lytte til sin plan og stod blot ganske stille og lod sit blik følge Zain gå op og ned af gulvet da han var ganske fokuseret på hvad han havde af opgave til ham. Han tog imod sedlen og lod sit blik glide over den for at se om alt var der som det skulle være. ”Og må jeg spørge hvad denne Irish har gjort?” spurgte han uden at virke som om han tvivlede på sin skaber eller fordi han rent faktisk bekymrede sig om hvad hun havde gjort, men nu var han stadig fangevogter så lidt skulle han vel passe på? Det var dog fordelen ved at han ikke var den som havde det mest præstigefylde job. Han var næppe den som ville være i skudlinjen når det kom til hvem der skulle have skylden. ”Med glæde Rigel. Jeg er ikke en Mason for ingenting” sagde han med et let sindssygt glimt i øjet af tilfredshed over at han ikke skulle holde sig tilbage. Det havde han så heller ikke tænkt sig fra starten af, men det kunne Zain trods alt ikke vide når han ikke havde været i hans varetægt længe. Han ville da også være skide ligeglad med om andre fik kredit for hans masterværk og kom i Azkaban for noget han havde gjort når han var færdig. Så længe Zain vidste det var ham og han bevidste sit værd og Zain ikke ville fortryde at han havde givet ham månesyge i sidste ende så var prisen ligegyldig.

[Zain Rigel]

Zains øjne gav et lidt faretruende glimt fra sig som Sinclair spurgte ind til årsagen. Han brød sig ikke rigtigt om at folk blandede sig i hans affærer, mest fordi at jo flere der vidste besked omkring de forskellige ting der foregik, jo flere ville kunne forhindre ham i sit foretagende. Igen var han vandt til at være en leder der ikke kunne stole på så mange af medlemmerne eftersom de fleste fulgte ham frygt.
Alligevel faldt han hurtigt lidt ned igen, det gjorde på sin vis måske ikke så meget at fortælle sandheden, i så fald var folk, eller i dette tilfælde Sinclair, klar over hvad man havde i vente skulle man få den tåbelige ide at modsætte sig ham.
Nu var Sinclair ikke en af de medlemmer Zain havde speciel stor frygt for skulle vende ham ryggen, han havde trods alt selv valgt at følge Zain, men alle kunne jo nå til et punkt hvor man tvivlede på de ordre der blev givet og skulle den tvivl dukke op var det kun godt at få tingene afklaret med det samme.
"Hun har sådan set intet gjort," svarede han i et ligegyldigt tonefald. "Hendes mand afviste mit tilbud og jeg bryder mig ikke om at blive modsagt." Han sagde dette som var det det mest naturlige i verden. Som forventede han fuld forståelse for den groteske handling. Øjnene havde kortvarrigt skiftet til den ravgule farve som han havde nævnt den del med at blive afvist, skønt han havde virket roligt udadtil var blikket et tegn på den arrigskab og vildskab der lå og lurede lige under overfladen.
Et djævelsk smil formede sig på hans læber, "glimrende! Det var sådan set det hele, have fun." Svarede han så inden han langsomt begyndte at bevæge sig i retning af flokkens samlepunkt.


// OUT