Is it too late now to say sorry?

[Deleted]

Isabella Collins

Kl. 19.30
Isabella's lejlighed

---

Det regnede, og Tyler's hætte var blot et desperat forsøg på at dække hans hår. Han sukkede let som han stod foran hendes dør og kiggede på skiltet der fortalte at hun boede derinde. Tyler havde ikke set hende i næsten et halvt år. Det hele var ramlet for ham og han var gået under jorden efter at have forladt sin stilling på Profettidende. Det havde været lidt af en rejse, en alt for lang rejse faktisk.
Han havde været rundt i meget af England, og var så også lige en tur i Nepal hvor han havde brugt de sidste to måneder på at genfinde sin indre ro og få lidt styr på sig selv, i et kloster med munke.

Det lignede måske ikke ham, men han følte at han havde fået styr på sin hjerne. Da han havde siddet dernede vidste han at det eneste han ønskede var at komme hjem og snakke med Isabella, samt se Sebastian og Samatha, han havde jo aldrig gået ret meget op i børnene, men mange ting var sket det halve år tingene havde svinget i begge retninger.
Han tog mod til sig og bankede så endeligt roligt på døren, han vidste godt at de to børn nok sov, og han forsøgte derfor også at banke så forsigtigt at han ikke ville ende med at vække dem.

[Isabella Collins]

De to fire-årige tumlinger var lige faldet i søvn for omkring ti minutter siden, så Isabella havde sat sig ind i stue med en kop te og den artikel hun var i gang med at skrive til Profettidende. Fjernsynet kørte lavt i baggrunden på en musik kanal, som hun tippede foden lidt i takt til og nynnede med på. Hun havde sine læsebriller på, som hun kiggede op over, da det bankede på døren. Hun ventede ikke gæster. Hun så ikke Andrew mere, så det kunne ikke være ham. Det kunne tilgengæld være hendes irriterende nabo, som kom rendende i tide og utide, hvilket nærmest gjorde det umuligt for hende, at have privatliv.
Hun tog læsebrillerne af og lagde dem på bordet, før hun rejste sig fra sofaen og det dejlige varme tæppe. Hun åbnede døren, hvor hun til sin store overraskelse så Tyler. Hun stirrede på ham med store øjne. Hun havde ikke set ham siden han havde taget hende på sengen sammen med Andrew. "Tyler?" spurgte hun overrasket, selvom hun selvfølgelig godt kunne genkende ham. "Hvad.. Hvad laver du her?" spurgte hun og vidste ikke helt om hun turde stå for tæt på ham. Hun havde efterhånden set hvad han kunne med sit temperament et par gange eller mere.

[Deleted]

Tyler ville da ikke ligefrem sige at han var et nyt menneske, helt ny blev man jo nok aldrig. Men der var nogen ting der havde ændret sig i ham og han følte helt sikkert at han hade fået det bedre inde i kroppen: "Ja, hej" sagde han i et varmt smil, og prøvede alligevel at virke underdanig og afslappet.
"Jeg ville komme forbi og se til dig og børnene" sagde han i en rolig stemme og kiggede i mod hende, man kunne se på ham at han havde fået lidt farve, men sådan var det jo når man havde været langt væk.

"Jeg er lige kommet hjem fra Nepal" sagde han i en rolig stemme og smilede let, han havde haft det godt dernede, langt væk fra alle problemerne. Var blevet clean fra alkohol og stoffer,og havde indset at han nok generelt havde haft et problem som han skulle arbejde på.
Tyler havde jo heller ikke selv haft det nemmeste liv og han havde ikke været speciel ansvarlig omkring hans handlinger, men han gjorde da det absolut bedste han kunne og lige nu vidste han at han også skyldte Isabella en snak: "Ja, også er jeg kommet for at sige undskyld" sagde han roligt.