Hvad fanden har du proppet i min øl?

[Deleted]

Tag: @loke

Der var næsten gået tre uger siden at Cori havde mødt Loke. Og siden da havde hun været vildt travl på arbejdet, efter at chefen var blevet præcist så sur, som hun havde forventet. Hun havde taget ekstra vagter for at undskylde og var så til gengæld også bare så træt hver gang, at hun bare tog hjem og sov.
Men i dag var det fredag, og hun var faktisk blevet sendt hjem tidligere for en gangs skyld. Så hun spildte ikke tiden og kørte direkte hen til stedet for Nags Head lå. Hun ville virkelig gerne se om Loke var der, for sidste gang havde de haft så god en snak. Hun følte at hun gerne ville lære ham bedre at kende. Hun kunne slet ikke lade være.
Så hun kørte derhen og trådte ind på baren. I dag var Sam der ikke, men det gik vel nok. Hun kiggede sig lidt omkring, men før hun vidste af det, stod der en mand over for hende: Toby, én af Adrians venner. De havde ikke rigtig snakket sammen før, men på dette tidspunkt så han egentlig bare ud til at ville tale tingene ud med hende oven på, at hun havde slået op med Adrian. Forståeligt nok.

Hvad hun ikke vidste var, at hun var hoppet direkte i deres plan: At den drink, Toby gav hende havde et eller andet i, som relativt hurtigt sparkede ind og fik hende til at få det vildt sært. Og ganske vidst om ikke Adrian så også dukkede op kort efter med en undskyldning til den nye bartender om, at hun var en svagdrikker og at de kendte hende og nok skulle få hende hjem. Alt i mens hun forsøgte at finde ud af, hvad helvede der egentlig skete.
Længe gik der ikke før de havde hjulpet hende uden for. Og hun havde faktisk brug for deres hjælp med at gå, for hvad der bare burde være én øl, føltes chokerende nok som over 15. Mere end hvad hun kunne tåle. Og samtidig gav det bare ingen mening.
“Hvad fanden har du proppet i min øl?” hun stillede spørgsmålet langsomt og snøvlende, og forsøgte derefter at vriste sig fri.

Og turen gik hurtigt hen til gyden, hvor Toby fik et flip uden lige. “Så du tænkte bare, at du kunne dumpe min bedste ven og der ingen ting ville ske, hva’?” derfra gik der heller ikke længe før hun lå forslået på asfalten og Adrian overraskende nok skubbede sin ven væk. “Du kunne jo bare være kommet tilbage. Så ville alt det her slet ikke være sket, for helvede!” hun havde vitterligt ingen anelse haft om, at Adrian kunne være så sindsforvirret, men det vidste hun jo så nu. Da hun forsøgte at skubbe ham væk, tog han lige lovlig hårdt fat i hendes arm og hun kunne ikke lade være med at lave et lille udbrud over hvor ondt det gjorde. Men alting svømmede rundt, så modstand var der ikke ret meget tilbage af.

[Deleted]

Siden den aften med de lille optog med Cori’s fine ekskæreste, og morgenmaden næste morgen, havde han ikke set hende siden. Det havde været et frisk pust i hans noget ensformige hverdag, men han var vendt tilbage til at kigge for langt ned i flaske ikke ret lang tid efter. Han havde prøvet for et par dage, for at se hvordan det var at være normal igen. Det var ikke noget han brød sig synderligt meget om. Men hun var ikke længere på The Nags Head. Han havde ikke set hende der, og var faktisk nået tilbage til tilstanden om, at det var en person man så en gang i sit liv, derefter kom de aldrig tilbage igen.
Denne aften var han kommet senere ud af døren en normalt. Arbejdet var trukket ud og han havde haft brug for at sidde et isoleret sted og ryge et par smøger i fred før han var taget nogen steder. Han gik med hænderne solidt i sin jakkes lommer, skuttede sig sammen i det nu efterhånden kølige vejr og gik med lange skridt hen af gaden. Han løftede blikke til at se to mænd halvbar eller var det halvtrække en lyshåret person ind i gyden. Til at starte med, var han ikke klar over hvem det var, men hele situationen var generelt nok til at han satte farten op, nu med et helt nyt mål at nå hen til.

Deres stemmer var nemme at høre, som han kiggede rundt om hjørnet. Hørte hvor utilfreds den ene af mændene syntes at være. Så vred at han slog ud efter den i forvejen svagbenede kvinde. Tænderne blev presset sammen, så arrigt at de nåede hans øjne der skinnede af vrede. Han genkendte hende. Genkendte ikke kun de blonde hår, men også hvordan hun så ud. Det var Cori. Og mændene. Ja det kunne vel ikke være andre end hendes idiot af en ekskæreste og en af hans bekendte.
”Hey, Vatpik! Hvad med at slå på en du ikke har forgiftet” Nok første gang man i langt tid havde hørt ham tale så højt. Han gik med lange skridt, hen imod de to mænd og var fuldstændig ligeglad med at de rettede deres vrede mod ham. ”Bland dig udenom!” ja det kunne han li hva. ”Det er jeg ikke kendt for at være så god til. Slip hende. Nu” Det var som om et lys gik op for denne Adrian. Han genkendte ham, imponerende nok taget i betragtning hvor fuld idioten havde været sidst. Toby derimod tog imod udfordringen og slog ud. Loke vendte sig, undgik knytnæven, låste hans arm fast under sin egen, slog sin egen knytnæve mod den andens tinding, så han kort tid efter faldte om som en slatten dukke. ”Skal vi prøve igen. Slip. Hende.”