Life is what you make it

[Deleted]

Tag: @ewanmclain
Sted: Katherines lejlighed
Tid: 2044

---

,,Onkel Ewan er her! Onkel Ewan er her!!" Den treårige pige løb så hurtigt hendes ben kunne bære hende. Hvilket var et rimelig kluntet syn, som kun kunne få et smil frem på læberne. Katherine begyndte at grine som hun småluntede over gulvet for at indhente pigen og samle hende op. Der var kommet meget mere krudt i hende som hun var blevet så meget mere sikker på benene. Hun kunne løbe, hun kunne stikke af. Og stikke af gjorde hun. Det var en mundfuld, men den tyveårige syntes at tage det i stiv arm, som hun med barnet på hoften fik åbnet døren og den unge Alexis rakte armene ud, ivrig for at skifte favn så snart det var fysisk muligt!

Lejligheden lignede sig selv. Det var tydeligt der boede et barn her, taget i betragtning af mængden af de legetøj der lå spredt, og det var synligt at Katherine var alene. Det var ikke fordi der var beskidt over det hele! Langt fra, men man kunne fornemme det. Der blev måske ikke støvsuget lige så ofte, og selvom hun havde forsøgt at fjerne alt opvasken var det ikke helt lykkes. Til sin egen ærgelse opdagede hun også på vejen hen efter lillepigen, at en af stolene i hjørnet var godt dækket til af vasketøj. Kom hun nogensinde i bund?
Katherines hår var løstsiddende, som det normalvis altid var, og tøjet var afslappet. Faktisk var hun udstyret med de fineste plyssede sokker nogensinde, løse bukser og en strobtrøje.i en mørkeblå farve. "Hej Ewan" Så ung, med store planer. Universitetet! Lige kommet fra Hogwarts og klar på nye udfordringer. Hun missundede ham en smule, alt andet ville da være underligt, men det betød ikke at hun ikke var lykkelig på hans vejene, for det var hun!

[Deleted]

Katherine og Ewan havde først stiftet bekendtskab med hinanden da de begge gik på Hogwarts, og selvom Katherine var tre år ældre end ham, så havde de nu altid været rimelig gode venner. Måske havde det noget at gøre med at Ewan var åben, men også forholdsvis moden? Eller også havde de bare været heldige og klikke. I hvert fald havde Ewan været der meget for Katherine da hun blev gravid, og han var hurtigt begyndt at absolut elske hende lille pige. Ikke ligeså meget som Maisie, man havde vel sine favoritter, men hvis Ewan kunne få en til lillesøster? Ja, så ville han gerne adopterer Alexis ind i hans familie. Maisie virkede også ganske glad for at have en mindre 'søster' hun kunne tage sig af. Så kunne hun jo være ligesom Ewan! Små børn....

Han var for nyligt flyttet til London for at begynde at læse på universitetet, og det var en stor tid. Endelig flyttede han hjemmefra og skulle være uafhængig af sine forældre. Hvilket også betød at det var en lidt trist. Ingen forældre, eller lillesøster. Så var det godt at Katherine boede i byen. Det var først nu han havde haft tiden til faktisk at besøge hende, men han havde så også sat tid af til det. Hun ville nok også værdsætte ikke at være Alexis midtpunkt for en stund.
En fast banken lod mod døren, som Ewan stod og ventede tålmodigt, mens han kunne høre den begejstret pige inden i lejligheden, og snart efter blev døren åbnet, og han fik det meget begejstret barn over i sin favn, før at han overhoved nåede at sige noget.

"Jamen hej Alexis, jeg har da også savnet dig," fik han endelig sagt leende, og holdt hende solidt på sin hofte, nu når han skulle sørge for at hun ikke faldt ned. "Hej Kathy, det er godt at se dig igen," sagde han så og nikkede mod indgangen, så han kunne få lov til at komme ind i stedet for at stå ude i trappeopgangen med Alexis.

[Deleted]

Alexis var en meget insisterende lille pige. Ewan fik ikke engang lov til at komme ind i lejligheden, før hun kravede sig fri af sin mors greb for at komme over i den andens favn. Det var ganske bedårerne. Og pigen grinede glad og klappede i sine hænder, inden hun krammede sig ind til Ewan. "I lige måde" Hun bakkede så han kunne få lov til rent faktisk at komme indenfor i lejligheden. Hun lukkede døren efter ham.

"Skat, du klemmer livet ud af ham, lad ham for luft" lejligheden var ikke specielt stor. Faktisk var stuen og køkkenet mere eller mindre i et, men hun havde været heldig at få to værelser. Det betød at hun ikke behøvede at flytte når Alexis blev større. Hun havde ikke råd til at flytte, så meget vidste hun allerede nu. "Hvordan er det at være flyttet til den store by?" spurgte hun muntert, nu Alexis havde set sig tilfreds med bare at putte og var holdt op med at klemme alt for meget på den stakkels mand. Alexis smilede for sig selv, mens hun hældte kaffe op i to krus. Forhåbentlig havde han lært at drikke kaffe.

[Deleted]

Heldigvis ahvde Ewan allerede været vant til de fleste ting med Maisie der selv var gået igennem noget af det samme stadie. Hun havde måske både haft en mor og en far fase, men storebrors fasen havde godt nok varet længst, og Ewan var ærligtalt ikke helt sikker på at den var ovre. Lidt for ofte kunne man se den efterhånden store pige stå og nikke bekræftende og belære de voksne om at Ewan altså havde ret. Om han havde det eller ej, var hun vidst lidt ligeglad, men storebror vidste åbenbart bedst. Et unikt tag på livet, men han nød det dog.

"Det er stort," var det første han sagde grinende og rystede på hovedet. "Det er anderledes. Man tror man er uafhængig på Hogwarts, men så flytter man til London og opdager at det var ingenting. Det er lidt ensomt når jeg er vant til altid at have min familie omkring mig, men så er det godt at jeg har noget ligeså godt," han kiggede grinende ned på Alexis og hankede hende lidt bedre op, så hun ikke faldt ned. Han ville ikke blive ved med at kunne bære hende, selvom hun virkede til ikke at ville vokse ud af det stadie på noget tidspunkt snart. Det var selvfølgelig også bedre at blive båret.

[Deleted]

Det var en fantastisk fordel at Ewan var god til børn. Han havde haft Maisie, som var meget yngre end ham selv, hvilket havde givet ham en god start til at kunne bidrage til det kaos af et hyperbarn som Alexis nogle gange var. Bidrage var måske så meget sagt, men hun var altid langt mere rolig når hun kunne få lov til at overfalde sin adoptivonkel og han bar rundt på hende. Guderne forbyde den dag hun blev for stor til det og ikke ville acceptere det. "Du er i hvert fald altid velkommen!" svarede hun varmt med et bredt smil på læberne.

"Hvordan har Maisie taget det? At du er flyttet ud," Maise var endnu ikke startet på Hogwarts i den alder hun havde, så forandringen måtte også være stor for hende. De havde altid været tætte, og glade for hinanden. Det var i hvert fald hvad Kathy havde set. Katherine bar de to kopper med kaffe hen til sofabordet, der næsten var frit. Alexis havde vidst været i gang med at bygge noget i lego i den ene ende af sofabordet, så det ud til.

[Deleted]

Ewan fik forsigtigt sat sig ned på sofaen og placeret Alexis oven på ham i stedet for, så fik han da lidt ro i sine arme, selvom det nu var hans ben der skulle modstå vægten var barnet der var større end hun selv mente hun var. Det var dog til at holde ud, og hun fik jo stadig lov til at sidde med ham, så hun ville ikke være alt for sur over det. Det var ikke det samme som at blive båret på, men hun måtte da forstå at det var et godt kompromis.. forhåbentlig.

"JEg tror endnu ikke hun har forstået at det ikke bare er Hogwarts, for det har hun jo været vant til," indrømmede han og rystede på hovedet. Maisie havde faktsik taget det forholdsvist pænt. "Kan godt være at hendes holdning er ændret når jeg taget hjem til jul. Hendes største brok med at jeg flyttede var nok at sommerferien ikke var ovre og vi havde jo planer. Det ser ud til at mine forældre tager hende med herned om et par uger, så hun kan stoppe med at brokke sig. SÅ kan hun også passende se jer." Det var godt at de havde to børn med kun et par års mellemrum. Maisie nød i hvert fald at lege storesøster.

[Deleted]

Katherine kunne godt mærke at Alexis manglede et ekstra fundament. Det var ikke fordi hun ikke kunne tage sig af den lille pige alene, men på mange punkter, var Katherine sikker på at den lille pige fik opfyldt nogle af de behov når Ewan var her. Onkel var nok et helt rigtig ord at bruge. En hun var tryg ved, elskede som familie og på mirakuløs også kunne få hende til at sidde stille. Katherine var imponeret. Alexis sad da også stille på den andens skød, ganske tilfreds med situationen.

Katherine selv fik sig sat ned i sofaen, lænende op af hjørnet og det ene ben under sig. Nå ja, det var rigtigt. Maisie var vant til at Ewan var på Hogwarts. Det gav ganske god mening. "Maisie er en bestemt dame, bare vent til hun bliver ældre" grinede hun varmhjertet. Hun havde også altid været godt selskab for den yngre pseudolillesøster hun havde erhvervet sig. "Det vil vi glæde os til, vil vi ikke Alexis!" Alexis nikkede ivrigt med det største smil nogensinde.

[Deleted]

Ewan kunne ikke lade vær med at grine. På en måde frygtede han lidt til når Maisie blev stor. For det første så var teenagere altid rimelig belastende, og Maisie ville udentvivl også blive rigtig teenage irriteret når den alder slog til. Men at hun også ville blive en mere bestemt dame. Ewan så jo hele tiden den lille pige der havde løbet begejstret hen til ham, fordi hun var blevet færdig med det grimmeste julehjerte han nogensinde havde set, men hun havde været så stolt. Det var svært at se at hun var blevet stor, og snart teenager.

"Jeg ved at Maisie også glæder sig til at se jer, så forhåbentlig har du ikke for travlt når hun er her," sagde han og kiggede over på Katherine. Han vidste jo godt hvor meget hun havde at kæmpe med, så han ville ikke gøre noget der kunne gøre det læs værre. Men han kunne til nøds godt tage Alexis for en dag, mens Maisie var her, hvis Katherine selv ikke havde tiden.

[Deleted]

Det var problemet ved at være en der havde hjulpet med at passe. Maisie ville for Ewan jo altid, grundet aldersforskellen være en lille pige. Det var ofte sådan man så det i hvert fald. Ligesom at Kathy til enhver tid ville se sin lille pige, selv efter Alexis blev teenager og med tiden voksen. Det var bare sådan det var. Noget man kunne smile over.

Katherine smilede et skævt smil og lod med vilje sine øjne falde ned til den fireårige der havde sat sig godt til rette og legede med sit eget hård. "Jeg finder tid." svarede hun smilende og løftede blikket igen. Om hun så måtte arbejde ekstra en anden dag var det sådan det var. Kathy lod sig ikke mærke af det, ikke foran andre i hvert fald. Heller ikke Ewan. "Om ikke andet, vil jeg hellere arbejde ekstra en anden dag, og nyde en hel dag med jer" tilføjede hun. Det var ikke unormalt at hun arbejdede ekstra for at kunne holde dage, både hun og Alexis ville nyde. Kathy selv havde jo også brug for at se andet end kunder.

[Deleted]

Ewan kiggede bekymret på Katherine. Det var svært at lade vær, når hun virkede til at være så beslutsom om at få fri, så hun kunne bruge dagen med dem. Ewan ville ikke have at hun arbejdede hårdere end hun kunne klare. Eller hun kunne nok klare det i dette sekund, men fremadrettet var det ikke godt for hende. Hun blev nødt til at slappe af engang imellem. Ikke at Katherine ofte gad at lytte til ham omkring det.

"Bare... tag det med ro engang imellem," kunne han alligevel ikke lade vær med at sige og kiggede ned på Alexis. Alexis fortjente virkelig bedre end dette. Ærgerligt at faderen var et røvhul der løb fra hans ansvar, men livet var ikke så retfærdigt.