All in the christmas spirit

[Deleted]

Tag: @ewanmclain
Sted: Alastair og Elinors hjem nær Hogsmead
Tid: December 2041 - 14:20

---

Huset havde helt og aldeles været kaos fra morgenstund til tidspunktet hvor familiemedlemmerne endelig ankom til troldmandshjemmet. Et hjem der emmede af at huse to magikere og havde været hjem for et par børn og tilholdssted for børnebørn der senere var kommet til verden. Huset var hyggeligt, med bløde møbler, farverige områder, billeder overalt der bevægede sig ganske blødt og hjemmeligt i deres rammer. For ikke at tale om mængden af hvad i en mugglers øjne ville være mærkelige genstande. I køkkenet duftede der efterhånden var hvor kaosset for alvor foregik og Alastair var for længst flygtet væk fra sin kones køkkenvanvid og i stedet fokusere på at familien var kommet.

Det var efterhånden blevet en rutine hvordan julemiddagen forholdte sig. Hvordan familien var i så god symphoni med hinanden at alting faldte naturligt. Hvordan Alastair som altid flygtede fra køkkenet for at undgå at få brændt skægget af, grundet sin kones perfektionisme med madvarene. Hvordan hans døtre nemmere kunne håndtere stresset og hjalp deres mor, og Alastair optog sin ynglingsbeskæftigelse med at underholde resten. Den seksårige Maisie var blevet løftet op stort set det sekund hun var kommet ind i huset og snakkede løs om alt og ingenting der faldte hende ind. Præcis som altid. Faktisk var det slet ikke Alastair hun lige nu snakkede med, men benyttede ham gladeligt som stol for at kunne snakke med sin onkel.

Alastair fokuserede i stedet på Ewan. Alastair var ikke tankelæser, så langt fra, men der var altid en mavefornemmelse. "Hør Ewan, hvorfor går du ikke med mig ud efter nogle flere ingefærøl" Maisie var allerede gået videre i sin færd for at snakke, så der var ingen hindring for Alastair at rejse sig og bevæge sig hen mod døren til haven, i hvilken retning skuret også befandt sig. Egentlig var det en undskyldning for at snakke med drengen alene, for hvis hans mavefornemmelse havde ret, var det det de færreste der ønskede at blive kaldt ud på det midt iblandt andre mennesker.

[Deleted]

Julen stod for skud og hele McLain klanen glædede sig som små børn. At et af dem var et lille seks-årig barn, og det andet en teenagedreng. Det hjalp nok lidt på glæden, især som Ewan ikke var teenagesur, selvom mange andre på hans alder hadede deres familie. EN heldig ting fra familien, men det betød da også bare at det var umuligt at holde de to børn i ro til dagene op til jul. Denne jul havde dog været en smule anderledes for Ewan. Han havde siddet med nerver på, men det var ikke bare fordi det var jul, men fordi at han endelig havde bestemt sig for at komme ud til sin bedstefar. Han var ikke så bekymret om hans bedstemor, men Alastair... der var noget anderledes. Ewan havde altid set op til ham, og han ville virkelig ikke blive hadet for noget han ikke selv kunne kontrollere, og alligevel ville han ikke have at hans bedstefar fik det at vide i en bemærkning. Nej, han havde hele tiden selv ville fortælle det.

Det var da heller ikke underligt at den gamle mand opfangede sit barnebarns uro, som han stod nærmest og hoppede på stedet, og prøvede at føre en samtale med deres familie. Det var faktisk næsten en lettelse, som han skyndte sig hen til sin bedstefar så de kunne gå udenfor sammen. Desværre var det et af de øjeblikke, for en del af ham som var en kujon, kom op. Han vidste ikke hvordan han skulle fortælle det. Det havde været så let med hans forældre, og Maisie havde bare grint og krammet ham. Hun havde ikke set hvad problemet skulle være. Søde lille Maisie.
"Enten bliver familien større, eller også bliver huset mindre, jeg synes altid der bliver mere og mere trængt," sagde han som de gik udenfor i det kolde vejr, og lagde sine hænder i lommerne.

[Deleted]

Alastair havde på vejen ud lige hurtigt slynget et halsterklæde om halsen og en af kapperne på knagen. Der var ingen grund til at blive forkølet i det kolde vejr, selvom der ikke var langt til skuret. Et skur hvor der var en ganske perfekt temperatur af skide koldt for at sige det rent ud.
Han grinede et brummende grin med et glimt i øjet. "Jeg synes også huset er skrumpet en smule den sidste tid - Men det er nu meget dejligt at være samlet allesammen igen" svarede han med et glimt af humor i øjet. Han lod et par sekunder med stilhed sprede sig som de trodte igennem sneen. I øjeblikket faldte der nogle få snefnug ned fra himlen, men det sneede som sådan ikke. De skulle ikke regne med at det ville blive stormvejr eller voldsomt snevejr. Det virkede vejret i hvert fald ikke til som det så ud lige nu.

"Hvordan går det på Hogwarts?" det var også ganske rart at føre en samtale alene, lidt væk fra de andre. Ikke at der ikke var mulighed for at snakke sammen blandt de andre familiemedlemmer, men Alastair forsøgte også at fiske en smule frem af hvad der kunne være grunden til den uro der syntes at fylde knægten. Alastair ville gerne hjælpe, om det bare var ved at lytte, så var det hvad han gjorde. Men det var svært at vide hvordan man kunne hjælpe når man ikke vidste hvad der foregik inde i hovedet på den anden. Og et direkte tredjegradsforhør var overhovedet ikke den gamle mands fremgangsmåde!

[Deleted]

Ewan havde ikke set det som nogen nødvendighed at tage ekstra tøj på, men da den første vind blæste, begyndte han ligeså stille at fortryde det. Skotland var koldt og nogen gange glemte han egentlig hvor koldt der kunne være, selvom han levede her hele året rundt. Heldigvis ville turen nok ikke blive alt for lang, så han var ikke så bekymret over at blive syg.
"Det går godt," sagde han og nikkede bekræftende, selvom han godt kunne mærke at hans bedstefar lagde op til noget. Der var ikke nogen tvivl om at den gamle mand nok havde lagt mærke til at Ewan havde noget på hjertet, men det var som om at det var bare sværere at sige det til Alastair, fremfor hans egne forældre. Han tvivlede på at han ville blive afvist, men det nagede ham stadig noget, og han ville så gerne selv fortælle ham det.

"Jeg regner ikke med at OWLs bliver noget problem her til sommer, men man ved aldrig. Vi er begyndt at have små studiegrupper til at læse op på de ting vi ikke er så sikre på. Du ved hvordan os grævlinge er," sagde han så grinende. Ewan vidste jo godt at Alastair var en gammel grævling, og der var vidst ikke meget der forandrede sig ved Hufflepuff, andet end at det var nye folk.

[Deleted]

Måske var det nok en kort tur, men han havde efterhånden vænnet sig til at tage kappen på så snart han forlod hoveddøren eller bagdøren eller nogen dør generelt der førte udenfor. Elinor passede alt for godt til ham, til ikke at råbe efter ham at han skulle huske at tage ekstra tøj på - det var en god ide at huske det til at starte med.
Alastair nikkede med et ganske roligt smil på læberne over hans svar. Omend det til at starte med ikke var et særligt beskrivende svar, men han kom efter det.

Alastair kom med et brummende grin, "Ja, det er dejligt at i stadig hjælper hinanden" grævlingerne blev også nogle gange kaldt for flokdyrene. Det gjorde de i hvert fald i hans skoletid, hvor det var tydeligt at se sammenholdet i at hjælpe hinanden, gerne gennem disse små studiegrupper. Alastair åbnede døren ind til skuret, men en smule besvær da døren efterhånden var begyndt at binde. Han trodte ind i rummet, med en løftet tryllestav der oplyste rummet. Ikke at det var det største rum, men stort nok til at der var plads til en del ting. Deriblandt kasse med diverse gode drikke. Alastair sørgede for bevidst at tage sig god tid med at kigge og finde i de rigtige kasser og stille på det mindre bord, som de de skulle have med ind, for at give Ewan tid, hvis der var noget han gerne ville sige eller snakke om. Eller bare generelt havde brug for et pusterum fra familietætheden i huset.

[Deleted]

Ewan fulgte roligt med sin bedstefar ud i skuret, og som Alastair gjorde sig god tid til at gennemrode skuret, vendte og drejede Ewan samtalen i hovedet, og det vendte sig i maven på ham. Hvordan kunne det have været så meget nemmere med hans forældre? Der var ingen forskel. De var alle sammen mennesker der holdt meget af ham.
"Der er faktisk noget jeg har haft i sinde at tale med dig om," startede Ewan så ud, før at det gik op for ham at det nok var den forkerte vending. Små ting virkede pludselig meget store i hans hoved. Eller ikke tale om, men mere noget jeg vil fortælle dig? Ja... jeg ville helst ikke have at du hørte fra en anden, ikke fordi jeg tror at du ikke ville tage det pænt, men jeg ville bare gerne selv fortælle dig det?" Det var tydeligt at høre at Ewan kæmpede med sine ord, noget der normalt ikke var et problem for den karismatiske teenager.

[Deleted]

Alastair vendte blikket fra kassen han var i gang med at gennemrode for at kigge over på teenagedrengen der virkede til at blive en smule mere nervøs end han i forvejen var. Han rettede sig op og satte hænderne ned i bukselommerne, med et roligt blik. "Okay" svarede han roligt, og smilede et skævt smil af ganske let underholdning over at sætningen blev lavet om, ikke ret lang tid efter til at være formuleret anderledens.
Alastair begyndte dog alligevel at mærke en hvis bekymring over at den ellers ganske veltalende knægt pludselig ikke helt kunne finde ud af at sætte ord på hvad han ville ud med. "Selvfølgelig" hvad det end var, som virkede til at være umådelig vigtigt og derfor også blev taklet sådan, ville Alastair bestemt også foretrække at høre fra Ewan selv.

[Deleted]

Det var et forsigtigt blik Ewan sendte til Alastair, før at han tog en dyb indånding og bare kom ud med det. Det var jo som at rive et plaster af såret. Jo hurtigere, jo bedre. "Jeg er til drenge... og kun drenge," sagde han og kiggede nervøst på sin bedstefar. For nogen var det ikke en stor ting at skulle ud med, men af en eller anden grund havde det været vigtigt for Ewan at komme ud med det til hans familie. Eller i hvert fald det nærmeste. Han ville accpeteres for den han var, og hvis de gerne forsat ville spørge om han havde fået sig en sød kæreste, ja, at de så brugte det rigtige pronomen. Det ville altid være drenge han ville tage med hjem hvis det skete.

[Deleted]

Alastair var ikke sikker på hvad han forventede at høre, andet end at det var vigtigt for Ewan at han hørte det. Så han var tålmodigt ventende på at det kom ud. Ud fra at han ikke vidste hvad han skulle forvente var alt nok også en overraskelse. Han kiggede på Ewan med et overrasket blik inden den spænding han havde fået opbygget af at vente faldte til ro og han vendte tilbage til sit naturlige smil igen. "Så håber jeg at du finder en rigtig sød dreng." svarede han oprigtigt og lagde en hånd på teenagerens skulder. Alastair var ligeglad med om det var en pige eller en dreng, så længe knægten var lykkelig. Han trådte frem og gav Ewan et kram, for at vise bedre end han nok kunne sige, at han forstod. At han accepterede sit barnebarn præcis som han var. "Jeg er glad for at du fortalte mig det" Han trak sig tilbage men holdte stadig sine hænder på Ewans skuldre, forsikrende.

[Deleted]

Det var sådan en lettelse for Ewan da Alastair forsikrede ham om at det var okay, og den unge teenager krammede sin bedstefar hårdt, og nød det ellers korte kram. I sidste ende vidste Ewan jo godt at det her ville ske, men han var nu stadig glad for at få det overstået, selvom han havde været nervøs. Hans familie have altid være støttet ham i hvad end der skete, og det her var bare en til ting der viste at han virkelig havde den bedste familie.
"Tak, morfar," sagde han og sendte et stort smil til Alastair. Et smil der ikke rigtig havde fundet plads på hans læber idag, fordi han havde været så nervøs omkring at snakke om hans seksualitet, men nu kunne han vænne tilbage til at være glad og smilende.

[Deleted]

Alastair havde nok egentlig aldrig tænkt på at der var potentiale for at stå i denne situation hvor man fik sådan en essentiel ting at vide om et andet menneske, og endda et familiemedlem. Men samtidigmed at han aldrig havde tænkt over det, var det også nemt at nå frem til, at det ikke ville generede ham. Havde han et problem ville han havde brugt tid på at tænke over hvis det potentielt kunne ske, i stedet for blot at reagere naturligt når han så fik det at vide.
Og det var ikke svært at mærke hvor vigtigt det havde været for Ewan at fortælle, ud fra hvor godt han holdte fast i krammet og hvor oprigtigt smilet nu var. Nervøsiteten var gået af ham og Alastair blev automatisk også mere afslappet. "Nå, lad os komme ind til de andre igen" Han rakte en lille kasse med seks ingefær øl til Ewan, tog et par flasker af noget saft og andet godt selv, inden han lagde armen om sit barnebarn og gav hans skulder et ekstra klem som de kom ud af skuret.

[Deleted]

"Selvfølgelig. Vi kan ikke lade dem vente i alt for lang tid," sagde han grinende. Det var næsten som en helt anden dreng når der ikke var noget der gik ham på, hvilket nok egentlig også var derfor at det var nemt at se når han havde behov for at komme ud med noget. Noget han ville blive bedre med at gemme med årerne, men for nu var det svært.
Han tog kassen med ingefær øl og gik ud i kulden igen, for at vente på sin morfar inden de kunne gå indenfor igen. Han var ikke i tvivl om at Maisie var igang med at lave ballade, og at der snart skulle spises stort. Der var altid kaos i huset når familien var samlet, men det var en god følelse. Ewan elskede at være sammen med hans familie.

[Deleted]

Det var behageligt at den smilende og glade dreng var tilbage, og der ikke længere var noget der tyngede ham ned. Det gjorde også at tingende ganske naturligt faldte tilbage til hvordan det altid havde været. En varm forsamling af mennesker, der dog godt kunne finde ud af at larme rimelig meget og fylde meget i hjemmet, der efter Alastairs mening føltes stort når det kun var ham og Elinor til stede, menlille når hele familien kom på en gang. Men det gav en god portion hygge og det var jo ikke for lille. "Jeg tror også maden er ved at være færdig" han fik åbnet døren og de kom ind i husets varme igen til duften af mad og den brummende lyd af folk der snakkede og hvad end der kunne brydes til af lyde. En knald der løb igennem luften antydede at de havde fundet knallerterne frem.