Imagine Dragons

[Deleted]

@abigail
Ilvermornys udendørsarealer.
Oktober 2054 - Omkring klokken 13.

---

Niall var taget den lange vej fra Skotland, hvor han boede selvom han var født og opvokset i Irland, hvilket hans accent også tydeligt bar præg af. Truen til USA i sig selv, havde ikke været noget problem for ham, men tidsforskellen kunne han i den grad mærke. Klimaet var anderledes. Accenterne skulle han vænne sig til, selvom sproget var det samme. Det var nok ikke meget mere end nogle måneder siden, at han havde været på Hogwarts for at fortælle om de store, farlige væsner som han beskæftigede sig med hver eneste dag, og nu var turen kommet til den amerikanske skole. Han havde aldrig været der før, eller generelt været USA før. Han havde ikke engang vidst, at magikerne derovre kendte til ham. Godt nok havde han skrevet ret mange bøger efterhånden og ejede et af verdens største dragereservater, men han følte sig ikke kendt på den måde. Han var jo bare en lille dreng, fascineret af de ildsprydende drager, fanget i en voksen mands krop.
Han var derfor blevet utroligt overrasket, da han havde modtaget Abigails ugle og havde da heller ikke kunne andet end, at takke ja tak, til at komme og fortælle om sine erfaringer. Han gik roligt henover græsset med store øjne på skolen. Intet sted ville nogensinde slå Hogwarts, hvis man spurgte ham, men Ilvermorny var uden tvivl et smukt sted. Han stoppede lidt op og satte en hånd for panden for, at skygge for efterårets skarpe sol. Han fik ikke længe efter øje på en kvindelig skikkelse, "Mrs. Kowalski?" spurgte han roligt, han havde ingen idé om, hvordan professoren som han var blevet kontaktet af så ud, men han fandt vel heller ikke ud af det, ved at stå og ikke sige noget.

[Deleted]

Det var som om at eleverne hørte bedre efter i undervisningen, hvis det vel og mærket ikke var den samme professor der stod og prædikede. Abigail underviste oftest udenfor, hvor der kunne være eksemplare af de dyr som de studerede, men det kunne man ikke altid gøre. Så som når undervisningen faldte på drager og andre store magiske væsner, man ikke kunne bringe med ind i undervisningen uden at få ministeriet på nakken. Så derfor havde hun valgt at skrive til Niall efter succesen på Hogwarts. Hun havde hørt at det var gået godt, og derfor tog hun chancen og sendte en ugle afsted. Noget der heldigvis var blevet mødt med accept.
Abigail bevægede sig ned af græsområdet og så en mandelig skikkelse nærme sig slottet. Abigail tog hænderne op af de dybe lommer, der efterhånden gemte på lidt af hvert, deriblandt diverse snackkiks til de magiske væsner hun ofte havde med at gøre. "Miss, mere præcist, Mr. O'Malley. Men kald mig Abby" svarede hun med et velkommende smil og rakte en hånd frem imod ham. "Jeg er glad for at du kunne komme" Abigail havde en ganske tydelig accent af at være amerikansk, hvilket man mest kunne høre hvis hun stod i kontrast til en anden accent.

[Deleted]

Niall bed sig lidt i læben, da Abigail rettede på ham, "Beklager, min fejl," indrømmede han og sendte et venligt smil retur til hende, før han trykkede hendes hånd. Han vendte kort blikket mod skolen igen, selvom han var født ind i en familie fyldt med magikere, ville han nok aldrig stoppe med, at blive fascineret over, hvor mange ting deres verden gemte på. Tænke på alle de historier, hvert magisk sted gemte på. Han vendte dog hurtigt sin opmærksomhed tilbage på Abigail, "Selvfølgelig. Jeg må dog indrømme jeg blev overrasket over, I helt herovre kender til mig," sagde han og grinte let, det var utroligt uvirkeligt for ham, men det britiske Ministerium brugte ham jo også ofte, hvis der var drager for tæt på mugglerne verden, så måske det alligevel ikke var så underligt. Det var bare uvirkeligt for ham.
Han stak hænderne i lommerne på sin jakke og smilede lidt til hende, "Oh, ehm, du kan også bare kalde mig Niall," lød det fra ham, selvom det nok var en smule forsinket. "Men lad mig høre lidt om dine elever. Hvilken årgang går de på? Og ved de noget om drager i forvejen?" spurgte han lidt ind, da han gerne ville gøre sit fordrag så interessant for eleverne som muligt, og helst undgå halvdelen skulle kede sig ihjel halvvejs i gennem.

[Deleted]

Abigail smilede venligt. Det var jo ikke nemt at vide om folk var gift eller ej. Han behøvede ikke at undskylde for det i hvert fald, men hun smilede blot venligt til ham over det i stedet. Efter at havde trykket hans hånd fandt de vejen tilbage til hendes jakkelommer, hvor der var en smule mere varme, selvom vejret i øjeblikket var ganske skånsomt. Men det kunne hurtigt ændre sig.
"Du er dygtig" sagde hun som var det svar nok til hans spørgsmål om hvorfor de kendte til ham her. Faktisk mere at hun kendte til ham. "Dertil, har jeg fået lidt opdateringer fra Hogwarts omkring den undervisning du gav der" og det faktum at hun havde været omrejsende forsker i en god portion år før hun nåede til Ilvermorny som professor. Heartland Dragereservat var blevet nævnt et par gange i løbet af de år, selvom hun ikke forskede i de store farlige væsner.
"Sjette og syvne årgang. Drager er for de fleste ganske spændende, og de har haft et introducerende kursus på deres tredje år, dækkende deres O.W.L's. Jeg vil gerne klæde dem på til N.E.W.T niveau så godt som muligt. Der er omkring 20 studerende på hver årgang der har taget Magiske væsner og dyr op på det niveau." Så det kom nok til at blive mere specifikt, hvilket hun regnede med at Niall var i stand til at give undervisning omkring. "Skal vi gå indenfor og snakke videre?" spurgte hun - ikke at hun frøs og de kunne sagtens blive stående, men der var kaffe indenfor, og kaffe var en af Abigails bedste venner i øjeblikket.

[Deleted]

Niall sendte et venligt smil retur til Abigail. Hun virkede ganske imødekommende og det fik ham bestemt til at slappe en del mere af. Det at holde fordrag var langt fra nyt for ham, men han havde også selv engang været elev og han huskede tydeligt, hvordan de ofte gav professorerne kamp til strengen, når det kom til undervisningen. Han beundrede virkelig hvordan nogle kunne håndtere en folk teenagere som ofte rottede sig sammen. Der var det altså nemmere med drager. Men det var nok fordi han vidste hvordan han skulle håndter dem, ligesom professorerne vidste hvordan de skulle håndtere eleverne.
Hans smil voksede en smule, "Tak," svarede han venligt og kløede sig lidt i nakken. Han var ikke altid så god til at modtage komplimenter, og slet ikke når han ikke havde noget at give retur. Han nikkede lidt, "Arh, jamen jeg skal gøre mit bedste for ikke, at skuffe dig eller dine elever," sagde han og smilede til hende på ny. Han havde arbejdet på reservatet siden han havde været 24 år, hvor han var startet som medarbejder, senere blevet medejer, men for fire år siden havde han overtaget hele ejerskabet og gjort stedet til sit helt eget.
Han lyttede til hvad hun havde og fortælle om hendes elever og nikkede lidt ind i mellem. "Det lyder cirka ligesom Hogwarts planer med mit besøg der, så det burde ikke være noget problem. Har de mødt en drage?" spurgte han nysgerrig, mange havde jo en forstilling om, at drager kunne tæmmes, hvilket de også kunne til et vis punkt, men man kunne aldrig stole på de store væsner, men der var metoder til at man kunne styre dem til en vis grænse og man skulle hele tiden være på vagt, for man vidste aldrig hvornår de ville vende en ryggen. Han nikkede og sendte hende et smil, "Ja lad os det. Du må hellere vise vej, jeg har aldrig været her før," sagde han med et let grin.

[Deleted]

Man vendede sig efterhånden til at man stod foran meget skeptiske elever når man havde prøvet det i noget tid. Ikke fordi hun helst havde vænnet sig til at det nu var de samme personer hun så til timerne. Selvfølgelig med varians af kollegium og årgang, men hun plejede førhen at rejse rundt med fordrav og der kendte hun normalvis ingen. Flokken der lyttede var som regel fremmede hun sjældent så igen. Nu blev det pludselig mere personligt, hvilket var både på godt og ondt. Abigail smilede varmt til ham. Hun regnede ikke med at han ville skuffe, tværtimod! Der var altid noget mere spændende for eleverne at høre det fra en udefrastående de ikke så hver dag på gangene.

Abigail nikkede og lyste helt op i de blå øjne bare ved mindet om det. "Majestætiske væsner! Jeg har udarbejdet en del forskning ved Welcut dragereservattet" Fortalte hun glædestrålende. "Jeg var ikke direkte i kontakt med dragerne, men lavede i stedet forskning om Pigwuppere der har deres huler nær drager. Nogen gange kunne man observere en nærmest symbiotisk tilværelse." Abby stoppede sig selv, selvom det var svært. Hun nærede så stor en passion for sin forskning, men det var ikke altid folk havde det store ønske om at høre om det. "Hvor længe har du arbejdet med drager?" spurgte hun i stedet ind til, for ikke at begynde at plapre løs.
"Så har du noget at glæde dig til. Må dog skuffe og sige, vi ikke har nogen trapper der flytter sig" grinede hun muntert og viste vejen op mod slottet. Efter selv at havde gået her som barn, kendte hun mange afkroge - omend hun langt fra kendte til alle slottes hemmeligheder. Desværre.

[Deleted]

Niall var mest vant til at stå foran andre voksne og holde sine foredrag, i form af ministre, aurorer, dragetæmmere, dragefangere og folk med den slags uddannelse som rent faktisk kunne bruge de ting han fortalte til noget, men efter han havde prøvet at holde et foredrag for eleverne på Hogwarts, så ville han ikke udelukke at holde flere af den slags for børn og unge. De fleste var jo ret usikre, men fascineret af de store, farlige væsner, og hvor han dog elskede at kunne bidrage til den slags. Drageresevatet var jo også et uddannelsessted, hvor studerende i drager kunne komme til i praktik, men for det meste var det ikke ham selv om vejledte dem, men han holdt samtaler med dem, og ganske få valgte han selv at undervise og vejlede.

Et stort smil viste sig på hans læber, som hun fortalte om sine egne erfaringer med drager. "Åh ja, Welcuts medarbejder er også virkelig dygtige," sagde han med et stort smil, han havde aldrig set de andre drageresaveter som konkurrenter, men som samarbejdspartnere, de havde jo et fælles mål. Han nikkede lidt som hun fortalte videre, "Hvor spændende, det må du fortælle noget mere om," lød det oprigtigt interesseret fra ham, som han fik lys i øjnene. Han følte sig ærligt talt lidt som en nørd til tider, når det kom til snak om drager og andre magiske væsner. Han ville kunne snakke om det i flere timer, hvis det skulle være. Han kørte en hånd i gennem det flammerøde hår, "Ehm, 15 år efterhånden. Jeg har dragetæmmeruddannelsen og drageadfærdsekspertuddannelsen, derefter begyndte jeg at arbejde på Heartland og skrive bøgerne, holde foredragene og så blev jeg tilbudt et medejerskab, og for 4 år siden overtog jeg så fuldt ejerskab," fortalte han og sendte hende et imødekommende smil. Han havde jo så også taget en del kursuser, men nu var han selv begyndt at lærer fra sig, selvom han mente, at man altid kunne lærer mere.
Han grinte let, "De trapper var jeg alligevel aldrig rigtigt fan af, så det er skam ingen skuffelse," forsikrede han, som han fulgte med hende, mens hans blik hele tiden fandt nye ting at se og kigge på. Skolen var utrolig flot. Det måtte han ærligt erkende.

[Deleted]

Det var i hvert fald erfaring hun havde erhvervet sig ved dragegeservatet generelt. Dygtige fagfolk der vidste hvad de gjorde. Sprogbarrieren havde dog været tydelig det lange stykke tid i starten, men det kunne alt sammen løses. Hun havde i hvert fald fundet en måde at kommunikere med folk på derhenne! Abigail kunne mærke at hun helt automatisk begyndte at smile mere, i det han lød og så oprigtig interesseret ud omkring hendes forskning. "Gerne! Det var også lidt grænseoverskridende, fordi nogen af dragerne var faktisk overbeskyttende overfor deres medlevere. Det var spændende at se!" men man kom helst ikke alt for tæt på en sur drage der havde set sig glad for sine medbeboere. Symbiose med så store væsner var normalvis ikke noget der forekom, men pigwupper var af den rigtige støbning for dem, tilsyneladende.

"Så du har altid vidst at dragerne var dit kald i livet?" spurgte hun varmt ind til. Drager var umådelig fantastiske, store og majestætiske dyr, som man kunne bruge hele sit liv på at forske og stadig blive overrasket fra tid til anden. Det var ikke kæledyr, ligemeget hvor meget man end fik dem trænet. "Jeg høre i hvert fald historier om hvordan Eleverne pludselig befandt sig på forkerte korridorer på grund af dem" grinede hun ganske let, som de nærmede sig skolens mere dækkede områder, startende med en gårdsplads der var mere afbenyttet i de varme måneder.