Post by Deleted on Oct 20, 2017 18:14:19 GMT
Tag: @archie
Sted: Norge - Det magiske samfund
Tid: År 2053 - aften
"Virkelig? Amber, du lovede" selvom Viktoriya havde en skuffelse i stemmen, grinede hun alligevel. Den anden heks smilede og hoppede lidt på stedet. Det endte med at Viktoriya himlede med øjnende og drak det sidste indhold fra glasset. "Gå! Opfyld dit romantiske liv med din udkårne" dramatiserede hun grinede og så derefter efter som den lidt lavere rødhårede kvinde forsvandt ud af døren og ned af gaden. Så meget for en tur væk fra familiekaos og evige problemer. Tænk at hun allerede havde befundet sig i Europa i to år. Det virkede stadig kun som få uger hun havde været væk fra de vante rammer i London og sin arbejdsplads, der havde frifundet hende til en solid længde orlov. En stor del af hende ville tilbage. Savnede sit liv der, men der var også visse ting hun ikke kunne vende ryggen til her, andet end når hun var ude. Som hun lige nu var i Norge.
Norge var landet hun havde befundet sig meget i, trods det kolde vejr og at det lå solidt langt væk fra hendes hjemland. Lyden af det mærkelige sprog hun efterhånden forstod på et højt plan, var beroligende, men hun havde intet at gøre her, så længe hun var alene. Derfor ventede hun ikke længe med selv at gå ud derfra og stå på den mørke gade i skæret fra de dæmpede vinduer.
Norge var landet hun havde befundet sig meget i, trods det kolde vejr og at det lå solidt langt væk fra hendes hjemland. Lyden af det mærkelige sprog hun efterhånden forstod på et højt plan, var beroligende, men hun havde intet at gøre her, så længe hun var alene. Derfor ventede hun ikke længe med selv at gå ud derfra og stå på den mørke gade i skæret fra de dæmpede vinduer.
Viktoriya pakkede sig bedre ind i jakken, som en kold vind kom forbi, og fik hendes hår til at bevæge sig ganske let, inden hun gik ud på fortorvet og ned af gaden. Hun gik forbi mange andre hekse og troldmænd på vejen, som var enten på vej eller på vej hjem fra byen af den ene eller den anden grund. Viktoriya følte sig ganske komfortabel med at gå alene ned af gaden, indtil det hele begyndte at virke en smule for forladt. "Hej snuske" det norske sprog var genkendeligt og Viktoriya sukkede dybt, men fortsatte med at gå, selvom hun kunne høre skridt der nåede op på siden af hende. "Er man for god til at svare" Viktroiya drejede hovedet til siden og svarede, dog på engelsk for at han forstod hun ikke var herfra. "Nej, men for træt til at orke diskussionen om at undgå nærkontakt"
