Some distraction is in order

[Deleted]

Tag: @danielfalkenberg
Tid: Omkring kl. 19
Sted: En magisk cafe/bar i New York

"Du kan ikke ignorere fakta!" Abigail begyndte at blive mere skinger i sin stemme som diskussionen var taget til i fart ved hjørnebordet. Abigail var generelt meget energisk og til tider ganske højlydt når først hun begyndte at diskutere, men der var forskel på at have en almen og hjertelig diskussion og så dette vanvid! Han hørte jo ikke efter. "James, du ved at jeg har ret" forsøgte hun igen til en mand der sad med armene over kors, tydeligt defensiv overfor hendes verbale slag. Hvilket bare fik hende til at blive en smule mere rød i hovedet af irritation. "Du kan prøve alt hvad du vil, Abby. Men dyrene er farlige. Ikke kæledyr" Abigail tog en dyb indånding og så på den anden mand rejse sig, ligge et par sølvsejl på bordet og kante sig forbi folkemængden, for at komme ud.

Abigail sad tilbage med hovedet lænet i sin hånd og stirrede arrigt på det tomme glas James tømte inden han gik. Hvorfor var alle ansatte inde i MACUSA's sikkerhedsafdeling sådan nogle pikhoveder?!
Egentlig var stedet hvor hun befandt sig ganske hyggeligt. Det var ikke en bar med høj pumpende musik der sprængte trommehinderne, men derimod mere roligt med musik hvor man stadig kunne høre hinanden tale. Samtidig med var der mulighed for at få mad også hvis man ønskede. Måske var det mere en cafe i overgang til bar. Under alle omstændigheder sad Abigail i hjørnet, nu alene og skubbede let til sit glas med en finger, så det tippede en smule frem og tilbage på bordet, og ingefærøllen skjulpede en smule i bunden. Det af den der var tilbage. Han havde ignoreret hendes forskning - igen. Forhåbentlig ville der ske bare et eller andet, der afledte tankerne bare en smule. Om det så var en slåskamp! bare. noget afledning.

[Deleted]

Han havde op til flere gange sagt til sin chef at nej, der var intet behov for ferie, men lige gyldigt hvor høje hans protester så end havde været - hvilket de faktisk ikke havde været - så var det altså blevet besluttet, at han skulle ud at se verden lidt i stedet for at sidde for sig selv for evigt med hjernerne og tankerne, helt alene for sig selv. Til sidst havde han bare valgt at slå sig enig og var taget af sted til USA, bare for at se sig omkring og undersøge hvordan det magiske samfund var der.
Og hvilken bedre måde end ved at tage på en magisk bar? Det var slet ikke noget, den svenske fuldblod gjorde sig i normalt, men nu hvor han alligevel var på "ufrivillig" ferie, hvorfor så ikke gøre noget ud af den? Han trådte ind på baren og næsten omgående gik det op for ham, hvorfor han normalt holdt sig væk fra steder som disse: En mand gik ind i ham og maste sig derefter forbi uden at sige noget som helst. Ikke engang et undskyld. Daniel kiggede kort efter manden, rystede let på hovedet over ham, før han gik ind og blev mødt af en summen af snak, samt duften af ingefærøl og mange mennesker på ét sted.

Han kiggede sig lidt rundt, nysgerrig til trods for hvad der lige var sket før i døråbningen, før han trådte hen til baren og fik bestilt sin øl, accenten svensk, hvilket var tydeligt med den måde han rullede på r'erne. Derudover lød han egentlig mest britisk, hvilket bare fik bartenderen til at stirre sært på ham, med den underlige kombination han bar i munden. Han var vant til det. Det eneste sted hvor han ikke havde fået de blikke var på Durmstrang og der havde han fået andre sære blikke af andre, sære grunde. Det kunne vidst godt være en sand ting, at Daniel var en sær mand. Han rejste sig da han fik ingefærøllen stukket i hånden og begyndte at lede efter et bord da endnu en person var så venlig at gå ind i ham. Denne gang resulterende i ingefærøl ud over det hele og en meget vred, meget høj mand, der tårnede sig over Daniel som en pitbull terrier. "Åh.. Øhm, det må du undskylde.. Må jeg komme forbi?" Daniel havde en aura af fredelighed meget af tiden. Staven hang i et hylster på hans lår og der ville den blive med mindre det blev et absolut nødstilfælde. Hvilket det faktisk ret meget så ud til at det snart kunne blive da manden med det samme tog fat i kraven på ham. "Hov, rolig nu... Jeg er her ikke for at skabe ballade," med hænderne oppe i en gestus af fred, endte han alligevel med at skabe det som han slet ikke ønskede at skabe da andre blev rillet op af dette show. Han fik hurtigt dukket sig for flyvende næver, meget akavet endte ved et bord hvor en kvinde sad for sig selv i hjørnet af baren, væltende ned på én af stolene. Omgående kiggede han også undskyldende på hende. Var alle amerikanske barer sådan her?
"Jeg skal nok flytte mig! Bare lige... Giv mig 5 minutter?" 

[Deleted]

Amerikanere havde et andet temperament, specielt når de var i gang med at drikke. Abigail var efterhånden vant til den opførsel og lagde derfor ikke noget i det, som lidt skubning begyndte at danne sig. Faktisk gled hendes øjne kun lige over scenariet på grund af støjen inden de vendte tilbage til glasset med den skvulpende indhold.
Det var først da manden landede en smule akavet og væltende ned i stolen overfor hende. Hun rettede sig en smule forskrækket op og dannede sig et overblik over situationen. "Woaw wow, rolig nu drenge" Abby rejste sig op, og stilte sig sådan hun stod halvt foran manden der var landet og gået i gang med at undskylde. Det havde taget hende lige nøjagtig et halvt sekund fra at han havde åbnet munden til at hun havde regnet ud at han ikke var herfra. Accenten afslørede alting. Abby derimod lød ganske tydeligt som en indfødt amerikaner. Præcis som hun var.

Manden der tydeligvis var utilfreds med hvad end der var foregået stoppede op og stod og fingererede med tryllestaven ved sit bukseben. han havde ikke løftet den men det kløede vidst i fingerne efter at gøre det. "Skal vi ikke bare stoppe den her? Der skete en fejl, tingene gik over gevind. Tag en øl på min regning" Hun lagde hovedet på skrå, som hun lod hånden hvile på bordet, skærmende manden bag sig endnu mere, for at den anden mere arrige mands opmærksomhed ikke skulle blive distraheret. Og det virkede. Først da han havde bevæget sig hen til bare og ikke længere stirrede imod dem, skiftede Abby position og vendte tilbage til sin stol. "Er du okay?" spurgte hun med et roligt smil, som hun lænede sig tilbage i stolen, veltilpas i sine omgivelser. Ikke nødvendigvis som en stamkunde, men bar var ikke nyt for hende.