Dancing with myself

[Deleted]

En bar i New York - Manhatten
Lørdag klokken 21.00
@ewanmclain

---

Milo var taget til New York, for at besøge sine forældre. Han havde ikke det bedste forhold til dem, men det vidste de ikke. De troede, at de havde det godt sammen og, at han kunne fortælle dem alt. Han fortalte dem mange ting, men ikke alt. De var nogle søde mennesker og de passede på ham, men han vidste, at de ikke ville støtte ham hvis han fortalte dem sandheden om sig selv. De ville ikke kunne forstå det. De var nogle arrogante snobber, som boede på Upper East Side og som gerne ville have, at alt skulle være perfekt også deres lille dreng. Dog var alt ikke perfekt. Han havde en halvbror og han var sikker på, at hans mor ikke vidste noget om det. Milo selv, var til mænd og det måtte de ikke vide. Derfor var han blevet bogholder på et dansestudie. På denne måde kunne han danse lige så tosset han ville når alle var taget hjem og han kunne være bogholder om dagen, så ingen ville fatte mistanke. Hans forældre ville fatte mistanke, hvis de kendte hans passion for dans, det var han sikker på.

Selvom han var taget til USA for at være der i en uge, så var han ikke ret meget hos sine forældre. Han orkede det ikke, fordi han skulle holde en del af sig selv tilbage. Denne aften var han taget ind til New York. Han ville sidde på en bar, drikke en øl og nyde friheden i den smukke by, som han forlod for nogle år tilbage. Flygtede fra, var måske et mere korrekt udtryk. Han elskede byen, men han ville væk fra forældrene, der aldrig ville acceptere ham 100 %. 
Han tog en slurk af sin øl og kiggede rundt på de andre i baren. Han fik øje på en ung fyr. En flot mand. Han ville ikke være for tydelig, men han kunne alligevel ikke lade vær med at betragte ham i smug. 

[Deleted]

New York lå heldigvis ikke særlig langt væk fra Ilvermorny, hvilket selvfølgelig gjorde det nemmere at tage en weekendtur derned af. Ewan havde også et par venner her, som han havde valgt at blive hos over weekenden, men det betød da også at de havde en bestemmelsesret på hvad de skulle lave på sådan en lørdag aften, hvilket var sådan at han var endt nede på en bar på Manhatten. Nu var det jo ikke fordi at Ewan havde noget imod at feste. Tvært imod. Alle ting hvor der var mange mennesker var noget som Ewan havde det godt med.
Han havde været på baren i et stykke tid, og som hans venner langsomt var drevet væk fra ham, var han primært efterladt alene. Et par enkelte samtaler hero g der, men der var ikke umiddelbart noget der som sådan havde fanget ham. Lige indtil at han begyndte at føle en mand sende ham blikke. Det var måske i smug, men nu havde Ewan gjort en del flirting over årerne, og det føltes i den grad som om at han blev tjekket ud, selvom at manden ikke så ud til at være nok fremme i skoene til at komme hen til ham, så Ewan havde intet imod at tage det første skridt.

Han tog den øl han havde i hånden, og gik over til ham, med et næsten drillende smil på læberne. "Du så lidt ensom ud heroppe, er du her alene?" spurgte Ewan, hvilket var en bedre sætning at starte med end den han først overvejede at tage. Han havde vidst noget med billige scorereplikker, fordi de var lidt for sjove at bruge. Han ville personligt skyde skylden på sin søster, men det var vidst ikke helt hendes skyld at han var begyndt at finde dem morsomme.

[Deleted]

Milo havde det svært i sin hverdag, fordi han skulle skjule så stor en del af sig selv og derfor vidste han aldrig hvornår han kunne være sig selv. Der var meget få mennesker, der vidste det. Hvad han vidste af. Uriel vidste det, men de havde ikke rigtigt snakket sammen siden den aften. han havde en fornemmelse, at en af danserne på hans arbejdsplads vidste det, men det var ikke noget de havde snakket om.
Det gik op for ham, at han pludselig fik øjenkontakt med fyren han havde kigget på. Han skyndte sig at kigge væk i håb om, at det ville gå væk af sig selv og, at fyren var ligeglad. Det var dog ikke tilfældet, da fyren kort tid efter kom op til ham. Flirtede han med ham eller var han bare utrolig enlig. Milo sank en klump og overvejede at flygte. Kunne man fornemme, at han var til mænd eller kunne han måske lade som ingenting?
"Jeg er her alene." Sagde han og prøvede at lave en dyb stemme, men det lød ikke helt ægte. Det var ikke fordi han havde en lys stemme, men han panikkede. Han tog en slurk af sin øl og prøvede at slappe af. Måske han bare var venlig, ham fyren. Måske ville han ikke flirte med ham. "Du skal være velkommen til at slå dig ned, hvis du også er her alene." Sagde han med sin normale stemme. Det var en uvant situation for ham, men han måtte bare bide i det sure æble og få det bedste ud af det.

[Deleted]

Ewan kunne straks mærke noget ubehag fra den anden fyr, hvilket også gjorde at han naturligvis ikke have tænkt sig at gøre fyren mere ubehagelig tilpas. Der var nok creepy fyre til dem alle, så ingen grund til at Ewan også skulle være en af de typer. Han var mere interesseret i en hyggelig sludder, end at være sikker på at han fik en med hjem. Især fordi han ikke ligefrem havde sit eget sted for weekenden.
"Det var ikke min mening at trænge mig på, jeg tænkte bare at være her sammen med nogen er bedre end at sidde her alene," nævnte han, og satte sig langsomt ned, i tilfælde af at fyren ville smide ham væk igen. Der kunne være mange grunden til fyrens ubehag, og Ewan gik igennem op til flere scenarier i sit hoved, men han ville nok ikke få det at vide, især fordi det var uhøfligt at pointere det, og så følte folk sig også bare angrebet. Hellere så bare gå, hvis han virkelig trængte sig på.

[Deleted]

Milo ville helst ikke være uhøflig og han kunne helt klart godt se det interessante ved denne fyr. Han var rigtig flot og hvis man kun skulle se på udseendet ville han da ikke have noget imod at være sammen med ham. Dog var han bange for, at folk han kendte ville opdage ham og så ville hans hemmelighed være ude. Det gjorde ham skidt tilpas, at han havde valgt at holde det skjult, men han var bange for alternativet.
"Det er i orden. Det er hyggeligt med selskab." Sagde han og prøvede at lyde mandig. Han synes nu han normalt lød mandig, men af en eller anden grund følte han, at han skulle gøre noget mere ud af det og det kunne ende med at ødelægge hans cover.

Han tog en slurk af sin øl og overvejede hvad han skulle sige. Han ville så gerne bare være sig selv og flirte med denne mand, men det var bare ikke så let for ham.
"Sååeh... Hvad laver du til hverdag?" Spurgte han og følte sig dum. Ikke fordi det var et dumt spørgsmål, men han følte sig virkelig bare alavet på alle punkter. Han var vist også begyndt at svede en smule. Han håbede ikke at manden ville lægge mærke til det. Det gik også op for ham, at han slet ikke havde spurgt om hans navn. "Jeg hedder forresten Milo." Sagde han så.