The tale about a stalker

[Deleted]

Bryce Keefer
Oktober 2054
Hjemme hos Evelyn
Outfit

---

Evelyn var egentlig hverken specielt glad for tanken om at lukke en fremmede ind i hendes hjem som hun ikke kendte, men hun var heller ikke specielt glad for tanken om at have sig en stalker og derfor havde hun kontaktet denne her Bryce uden at vide særlig meget om ham. Hun havde fået et nummer igennem nogle bekendte der havde anbefalet ham til at tage sig af sit lille stalker problem og derfor stod hun nu og ventede på at han ville møde op ved hendes dør. Nok så nogen det at have en stalker som en form for kompliment og det betød hun var en dygtig sanger og en formidable sangskriver, men hun var bestemt ikke enig i det udsagn og ville faktisk langt heller være foruden. Hun vidste godt at de fleste nok ikke ville mene at hun var særlig uformel i sit tøjvalg når hun skulle snakke med en dusørjæger, men det var det mest afslappet hun ejede da hun var en kvinde der gik virkelig meget op i sit tøj og aldrig ville komme nær sweat pants. Så ville hun faktisk nærmest heller dø hvis hun skulle være ærlig. 
Klokken nærmede sig de 12 på denne lørdag og Evelyn gik en anelse rundt om sig selv i sine strømpefødder da hun ikke så nogen grund til at have sko på indenfor og Bryce burde være lige på trapperne. Hun havde ingen nykker omkring hvad der ville ske med hendes stalker når først han var opsporet da hun virkelig ikke kunne sætte sig ind i at man kunne gå efter en kvinde på den måde og hun bestemt ikke fandt det spor samlejeet eller noget i den stil. Faktisk fandt hun det dybt uhyggeligt og hun nægtede at kontakte en af sine brødre for de skulle komme til UK og redde trådene ud for hende. Især fordi hun ikke vidste at Travis var i landet selvom ellers var hendes yndlingsbror udover Zachary, men hun ville langt heller have en professionel til at tage sig af tingene så der var styr på hvad der skulle ske med dette stakkels individ der havde turdet at passere den forkerte side af hende da alle vidste at hun opførte sig som om hun var dronningen af England.

[Bryce Keefer]

Som altid var Bryce meget præcis når han havde aftaler, det var en ret vigtig del af det miljø han bevægede sig rundt i. To minutters forsinkelse kunne betyde forskellen på succes eller fiasko. Han stillede sig ved døren på den pågældende adresse, kiggede på sit ur og i det øjeblik sekundviseren rame 12-tallet bankede han på.
Han rettede ryggen en smule og lod de brune øjne hvile på den lukkede dør imens han ventede på en form for reaktion fra den anden side.
Han var ikke typen der som sådan var tålmodig anlagt, men han vidste alligevel godt at tålmodighed til tider betalte sig og det måtte han jo så affinde dig med.
For ikke så længe siden var han blevet kontaktet omkring et job, hvad det helt nøjagtigt drejede sig om var ikke noget man lige tog over ugle eller telefonen og det var så derfor han befandt sig på denne adresse. Alt han vidste var at det drejede sig om en kvinde som vidst nok havde nogen problemer med en fyr – måske en ekskæreste. Han var ikke sikker og var egentlig også ret ligeglad hvis han skulle være ærlig. Så længe han blev betalt var han godt tilfreds.
Han var selv iført et mørkt jakkesæt, hans hår var nydeligt friseret og han var egentlig bare klar til at se hvad dette job indebar – han var ikke sart. Han havde både skygget folk, samlet informationer om folk, kidnappet folk, tortureret folk og endda slået et par stykker ihjel. Ikke at nogen af disse ting ligefrem var noget han kunne skrive på CV'et, men han foretrak alligevel sit liv langt væk fra byens stress og jag og alt for mange stemmer.
At være legimens kunne både være en gave og en forbandelse, den eneste smerte han var i stand til at føle var den hovedpine det nogen gange bragte med sig når hjernen blev overloaded.
Blikket faldt igen på uret imens han ventede på at der ville blive lukket op. Han tog sjældent godt imod at man spildte hans tid med at lade ham vente – heller ikke selvom det måske kun drejede sig om nogle ganske få minutter, men tid var jo penge som man sagde.

[Deleted]

Evelyn hørte godt det bankede på hendes dør og kunne ikke lade være med at smile for sig selv over hvor præcis han var. Det kunne trods alt næsten ikke være andre end ham. "Kommer!" råbte hun igennem døren som hun nærmede sig den blot for at han skulle vide at hun altså havde hørt ham og endda også var på vej hen for at åbne døren. Hun tog fat i sit håndtag for at låse døren op inden hun hev døren til sig. Hun tog ganske let fat i kanten på sin hvide cardigan for ligesom at få en smule varme inden blikket faldt på den nydeligt påklædte herre der stod foran hendes dør. Hun slap derfor hurtigt kanten igen på sin cardigan der fik hendes hvide top til at komme til syne. Det var så også med vilje hun havde valgt den hvide farve da det fik hendes glødet hud til at tone mere frem, men aldrig om hun havde drøm om det var godt hun gik op i sit tøj når hun skulle have besøg af en dusørjager. "Så punktlig du er" sagde hun blot med et ganske let smil over sine læber som hun hev døren mere til siden for at han kunne gå forbi hende og ind i lejligheden. Det var ikke helt fair at en dusørjager kunne se så godt ud for hun ville helt sikkert for et kort øjeblik miste sin hjerne og glemme hvad det var det drejede sig om. Hun skubbede døren i efter han var kommet ind og låste den for at være sikker på de ikke ville blive forstyret. "Hvad var det du sagde du hed?" spurgte hun ganske roligt for ligesom at have et navn at tiltale ham med i stedet for at kalde ham hvad han egentlig var: drop dead gorgeous. Hun var dog også sikker på en mand som ham så også godt vidste han var det så der var ingen grund til ligesom at styrke hans ego. Ligesom mange ikke mente det var nødvendigt at styrke hendes da hun trods alt godt selv vidste hun var en smuk kvinde med sans for stil.

[Bryce Keefer]

Som han hørte stemmen trænge igennem døren tog han et mindre skridt tilbage så de ville være plads omlidt når døren gik op. Han Rettede en smule på sine skjorteærmer imens han lyttede til skridtene på den anden side at døren komme nærmere frem til der lød et lavmeldt klik og døren blev åbnet.
Han rettede de mørke øjne mod kvinden der kom til syne. Hun så ikke så gammel ud, men udseende kunne nu let snyde. Bryce var ikke typen der fik dårlig samvittighed over at udnytte folk som ikke vidste hvad de havde med at gøre. Han have før haft klienter der havde ønsket deres ekskæreste død uden at tænkte over hvor permanent død faktisk var. Var prisen god nok gjode Bryce det uden videre omtanke og det ragede ham en papand at folk så havde det med at fortryde efterfølgende for hvad de i virkeligheden havde ønsket var at skræmme personen eller hævne sig, men det gik for sent op for dem at hævnen ikke udfyldte det tomrum som personen havde efterladt. Igen fik Bryce sine penge kunne han ikke være mere ligeglad. Folk måtte selv tage ansvar for deres lort uanset alder. Stort set.
"Det er en del af min jobbeskrivelse." Svarede han blot en smule monotomt og trådte indenfor som hun gav ham plads. Hun mindede ham om en typisk rigmandstøs, endnu en af dem der ikke helt tænkte over konsekvenserne af de valg hun tog. Sandsynligvis var hun vandt til at få hvad hun pegede på og når tingene så ikke lige virkede som hun ville have det så måtte man ty til drastiske midler. Selvfølgelig kunne han tage fejl, det skete bare ikke så tit, han mente da selv at være en ganske god menneskekender. En stor del af dette lå nok også i hans evne til at trænge ind i folks sind.
Blikket gled rundt i hjemmen som han tog ind hvad han så for at skabe sig et bedre billede om hvem han havde med at gøre. "Det sagde jeg ikke." Kommenterede han åbenlyst som hun hentydede til de endnu ikke havde udvekslet navne. Der var ingen tvivl om at hun var en smuk kvinde, men lige nu var han mere interesseret i opgaven og betalingen end i noget som helst andet.
Han vendte atter front mod hende og rakte så hånden frem i en hilsen, "du kan kalde mig Keefer." Informerede han så. Han var ikke på fornavn med sine klienter. "Så hvad kan du fortælle mig om opgaven." Han var ikke god til at spilde tiden på ligegyldigt nonsens.

[Deleted]

Evelyn var faktisk selv skide ligeglad med hvad der skulle ske med sådan en stalker. Hun havde bare tænkt sig at betale og så måtte han jo selv se om han ville lege med personen eller ej. Så længe han var ude af hendes åh syn så var hun faktisk bedøvende ligeglad. Også selvom hun godt selv vidste det måske ikke var det smarteste når hun havde en karrier at tænke på, men nu var det fordelen ved en dusørjæger. Evelyn var så også van til at få det som hun pegede på og elskede det faktum. ”Så det er også en del af din jobbeskrivelse at se godt ud?” spurgte hun ganske roligt som hun om hun ikke var imponeret af ham, men det mere bare var en almindelige observation og nogen ville mene at en mand som ham så godt ud. Evelyn var godt nok en rigmandstøs, men på samme tid havde hun selv kæmpet for den karrier som hun havde sig.

Hun hævede blot sit øjenbryn og så helt afventede på ham at han skulle sige sit navn da hun ligesom lidt havde fisket efter det. ”Keefer” sagde hun og nikkede ganske let for sig selv. ”Bryant” præsenterede hun sig ganske kort da hun godt kunne regne ud det var hans efternavn og hun derfor heller ikke gad sige sit fornavn. ”Må jeg byde på noget?” spurgte hun kort tid efter inden han bad om at høre om sagen. Hun anviste hvor han kunne sætte sig ned hvis det var det som han havde behov for. ”Jeg har en stalker og nok kan det være ganske flatterende som sangerinde, men jeg synes ikke er det er spor dejligt” sagde hun med et ganske let suk og rystede ganske let på hovedet over det. Hun gad godt nok ikke have sådan en jubelidiot til at rande rundt efter hende.

[Bryce Keefer]

Han flyttede de mørke øjne til hende ved hendes flirterier uden helt at vide hvordan han skulle responderer. Han havde over tiden lært hvad man burde og ikke burde sige, men det var ikke fordi han holdt igen med frygt for at såre folks følelser, mere fordi at nogle af dem havde det med at blive så skide sure at det ombestemte sig med at have ham til at fuldføre deres opgaver. "Nej det er blot endnu en service jeg tilbyder." Kommenterede han roligt og med et lille smil der ikke helt nåede de brune øjne.
Bryce slog ikke ihjel medmindre det var det han blev direkte bedt om, det var simpelthen for omstændigt at skulle slette sine spor efter sig.
Han nikkede let til hendes præsentation og fulgte så efter hende ind til den anviste plads. Han vidste hvem hun var, for selvfølgelig mødte han ikke op uden lige at have lavet et baggrundscheck på dem han skulle mødes med. Han skulle jo sikre sig at de ikke tog røven på ham. Ikke at nogen som helst ville slippe godt af sted med det, but still.
"En kop te måske?" Forslog han roligt og satte sig ned. Han havde aldrig været den store kaffedrikker, men te derimod. Han lænede sig en smule tilbage og foldede hænderne i skødet. "En stalker siger du. Hvad har han gjort indtil videre?" Spurgte han ind.

[Deleted]

Evelyn var ikke typen der nemt blev såret, men det kunne han jo ikke vide når han ikke kendte hende særlig godt. Desuden ville det bestemt ikke få hende til at ombestemme sig. Hun gad bestemt ikke have en stalker randende. Det var ikke spor flatterende hvis man spurgte hende. ”Javel ja. Sikke dog en service at yde” sagde hun med et ganske let nik og lod atter sit blik glide ganske kort henover ham. Han var bestemt en fryd for øjet, men lige nu var det godt nok ikke flirterier hun havde i tankerne, men mere at få ham på sin sag. Desuden elskede hun at virke som om hun nærmest ikke havde bemærket hans udseende.
Hun nikkede ganske let til hvad hun måtte tilbyde ham og gik da også ud i køkkenet for at sætte over til te. Der gik lidt tid inden hun kom tilbage med en kop og en kande med te, men han havde selv bedt om det så hun forventede også at han havde tålmodighed omkring den slags. ”Skal du have noget i?” spurgte hun med et ganske let smil og sætte tingene foran ham så han selv kunne hælde op. Hvis han skulle have noget i ville det så heller ikke tage så lang tid at hente det kunne man så argumentere for. Hun nikkede ganske let til hun havde en stalker. ”Udover at følge efter mig så sender han konstant fan mails til mig på min adresse uden at der er frimærke på, han truer med at komme ind og tage en lok af mit hår og mener vi skal giftes når det lykkes for ham” sagde hun og rullede ganske let med øjnene over nogen kunne være så dum at høre på. ”Han skal findes og have sig en lærestreg udenom politiet. Den syge stodder kender min adresse og truer med at opsøge min familie i USA for at få lokker af mit hår” sagde hun med et dybt suk og på samme tid var hun ganske vred at høre på. Hun havde trods alt en større familie og hvis han også vidste hvor de boede så vidste han virkelig alt for meget. Sådan en person skulle skræmmes og helst komme på hospitalet. Det var bestemt ikke spor fedt og hun var ligeglad med prisen.

[Bryce Keefer]

Smalltalk havde aldrig sagt ham det helt store, når han havde fået en opgave præsenteret ville han gerne bare have detaljerne så han kunne få løst opgaven og få sine penge og komme videre til næste opgave. Det var sådan det altid havde fungeret for ham, så nu skulle da bestemt ikke være anderledes.
”Tja jeg må jo gøre hvad jeg kan for at holde kunderne til.” Svarede han blot og lod igen blikket falde lidt rundt i rummet. ”Nej tak ingenting i.” Svarede han blot. Det var lidt forskelligt hvad han fortrak, men i dag passede det ham fint bare at drikke den uden tilsætning.
Bryce lyttede til hende og kunne i sit stille sind ikke lade være med at more sig lidt over disse rigmandstyper. ”Så jeg skal ”straffe” denne gut for at sende dig fanmails og have en hårfetish?” Spurgte han uden den mindste lyd af næsvished i stemmen. Ja han syntes måske at det var lidt overdrevent at ty til en som ham for at give personen en lærestreg, men på den anden side gav det ham jo mad på bordet så det skulle han jo ikke klage over.
Det virkede endda temmelig lige til.
”Så når du siger at han skal ”straffes” hvad indebære det helt nøjagtigt i din verden?” Han kunne jo tilbyde alt fra almindelige trusler, vold og mord så det var sådan set hende der sad med mandens skæbne i sine hænder, fik Bryce blot sin betaling, fuldførte han opgaven uden den mindste form for tøven.
Sådan var det at være ham, han var den perfekte ”maskine” om man så kunne sige, Ude af stand til at føle fysisk smerte, uden at eje empati, men til gengæld at være i stand til at beherske legimensi det gjorde ham til det perfekte våben om man så kunne sige og det kom oftest til hans fordel, det var blandt andet også på denne måde at han kunne finde ud af hvilke kunder der var værd at stole på og hvilke kunder der ikke kunne fremskaffe betalingen som de ellers havde lovet ham. De blev altid valgt fra fra starten, men Evelyn lod ikke til at have intentioner om at forsøge at undgå betaling hvilket jo uden tvivl var en ganske fortrinlig start.

[Deleted]

Evelyn var så god til smalltalk, men man kunne også argumentere for det var en del af hendes erhverv at kunne den slags. Plus hun bare kom fra en celeb familie så hun var bare van til det. Nu var hun så også selv sanger og sangskriver så hun havde også bare en anden form for job end ham. "Javel ja. Det giver sådan set meget god mening" sagde hun med et ganske let nik selvom hun forsøgt ikke at være alt for imponeret over hans udseende. Også selvom hun faktisk fandt ham ret så lækker. Det skulle han bare ikke vide. Hun nikkede ganske let til at han ikke skulle have noget i og lod da også være med det.

"Hårfetish? Vil du have penge eller vil du ikke have penge? Jeg har ikke lyst til at have en stalker" sagde hun og rullede ganske let med sine øjne og vidste godt det måske var lidt meget at sende ham efter en stalker, men hun var træt af det og hun havde intet imod at indrømme hun var en rigmandstype. "Så længe du ikke dræber ham så er jeg faktisk ligeglad med hvad du gør ved ham" sagde hun med et ganske let ryst på hovedet. Måske også fordi hun mest af alt ikke havde den store idé om hvad Bryce ville kunne finde på at gøre ved ham, men så længe at manden ikke gik bort af det. Det var måske også lige lidt for overdrevet igen hvis man spurgte Evelyn. Udover det var hun faktisk noget så ligeglad med både handlingen og prisen. Hvis man kiggede rundt i Evelyns lejlighed ville man også kunne se at penge langt fra var et problem og hele hendes offentlige profil sagde det samme så det var ikke fordi Bryce skulle være spor bekymret for den del. "Jeg regner med at pengene falder når du har fundet ham og så kommer du jo bare forbi igen" sagde hun ganske roligt og sendte ham et ganske let smil der ikke alene var mildt, men også en anelse flirtende.

[Bryce Keefer]

Han sendte hende et nyt afdæmpet smil uden helt at lade det nå de mørke øjne. Lige nu var han mest interesseret i at få sin opgave fastlagt og komme videre, han skulle jo helst gerne nå dertil hvor han kunne bruge sine hårdt tjente penge. ”Alt jeg siger giver god mening.” Svarede han ubekymret og lod atter sit blik møde hendes.
Han betragtede hende som hun lod til at tage hans ord en smule nært. Han havde nu ikke ment det direkte hånligt, men han havde det med bare at sige tingene som tankerne kom til ham og han fik aldrig dårlig samvittighed over det.
Eftersom han ikke var her for at debatterer hendes grundlag for hans ekspertise, valgte han at lade den falde til jorden inden han med en rolig stemme blot svarrede, ”nej det har de færreste vil jeg tro.”
Bryce betragtede hende lidt, ”måske du skal genoverveje den sætning, for jeg kan være umådelig kreativ.” Svarede han. Folk skulle ikke sige han selv måtte bestemme og så bagefter brokke sig over hvis han var for voldsom.
På den anden side var han også fan af ikke at ”svine” medmindre det var påkrævet af ham. Han ville hellere bare banke fyren ned, give ham en seriøs røvfuld og så call it for the day. Han var heldigvis ufattelig dygtig til at slås, han havde været igennem både militæret, dyrket kamsport og senere hen blevet trænet af nogle ganske interessante typer så han var ikke typen man ønskede at ligge sig ud med. Slet ikke når hans evner til at læse folks tanker også gjorde at han for det meste vidste hvilket træk folk ville tage.
Han fangede godt hendes flirterier og overvejede kort situationen, men valgte at holde sig professionel, intet skulle kunne lede ham tilbage til hende. ”Hvad er hans navn?” Spurgte han ind med en rolig mine.