Old friends meet

[Deleted]

Tag: @casey
Tid: Eftermiddag

Efteråret var rigtig ved at tage fat i Londons by, og også Maisie var begyndt at ty til jakker og overtøj for at holde den kolde luft på afstand. Selv Skotland var ikke nok til at forberede hende på kulden som skar gennem Londons gader på de kolde gader, men nu havde hun trods alt også brugt et år væk fra det kolde vejr som ellers plagede Storbritannien.
Hun havde liget fået fri fra undervisningen, og gik med sin taske med bøger udenfor i det kolde vejr, men hun var stadig ikke nået langt nok til at være kommet væk fra campus. Overraskende nok havde hun ikke nogen planer den pågældende dag, så hun gik lidt i sine egne tanker. Resten af hendes venner havde noget at gøre, og ikke for første gang, siden hun var stødt på Newt den anden dag, overvejede hun om hun måske skulle finde ham og spørge hvad han havde af planer idag. Det var bare nemt omkring ham. Noget hun hidtil ikke selv havde opdaget.

Til trods for at hun gik i sine egne tanker, lagde hun stadig mærke til et ansigt der var lidt for bekendt, og hendes øjne spærrede op, før at hun gik med hastige skridt over mod skikkelsen. "Casey?" kaldte hun halvhøjt da hun kom  nærmere på. Der var ingen chance for at det kunne være nogen anden, og Newt havde også fortalt hende at Casey trods alt også boede her i London. Alligevel var det det forunderligt at hun stødte på hende her. Især fordi at det lød til at Casey ikke ligefrem  havde valgt at gå universitetsvejen. Auror var et noget ekstraordinært job, men det klædte Casey, i hvert fald den Casey som Maisie kendte.

[Deleted]

Nogle gange kunne Casey virkelig overveje, om Newt havde en risiko for at tabe hovedet en dag, det var i hvert fald den tanke hun gik med lige nu - han havde glemt en af sine bøger, men skulle heldigvis først bruge den nu her på eftermiddagen i de sidste timer, og han var endda så heldig, at hun havde en lidt kortere dag lige i dag. Så nu var bogen afleveret og hun var sådan set på vej hjem, stadig med hovedpine efter de mange timer hun spenderede på at forsøge hårdt og længe på at lære okklumensi - det var simpelthen forfærdeligt! - og egentlig var hun lidt i sin egen verden til en kvindelig stemme kaldte hendes navn lidt højt. Hvem mon det var? Var det en anden, personen kaldte på? I hvert fald kiggede Casey sig hurtigt over skulderen i ren og skær refleks og kunne ikke andet end at lyse op i et smil ved synet af en gammel ven fra Hogwarts. Den tid lå efterhånden så langt bag hende - selvom det kun var tre år - at hun fandt det vildt underligt, at måde gamle venner derfra. De fleste syntes at hun virkede som en ny person, men Casey vidste selv, at hun stadig var den samme. Bare mere tilbagelænet og rolig.

Hun vendte rundt og gik hen mod Maisie, stadig smilende, en smule træt, men ret glad over at se sin gamle veninde her. Som hun gik Maisie i møde blev smilet en smule skævt og hun fik skubbet brillerne på plads. Ja et lidt nørdet træk, men de sad sgu ærligt talt ikke rigtigt lige nu, og uden dem blev hovedpinen bare værre. "Maisie? Det var dog en lille verden, hm?" hun spildte ikke tiden og lukkede hurtigt afstanden mellem de to ved at give Maisie et kram. Ikke et hårdt et, og der var egentlig heller ikke noget akavet over det. "Hvordan går det med dig?" spurgte hun efter at have givet slip på veninden.

[Deleted]

Maisie var hurtigt til at gengælde krammet fra sin gamle veninde. De havde brugt en god mængde tid sammen mens de havde gået på Hogwarts, og et par postkort det seneste år var da også blevet sendt, mena t holde kontakten havde været svært og ikke lige hvad der havde været højest på listen for dem begge, til trods for at de godt kunne lide hinanden. Det måtte udentvivl have været en stor omvæltning for Casey at starte på aurorlæring, og Maisie havde haft nok at se til med sit sidste år på Hogwarts, og så ud og rejse jorden rundt. Det var de færreste hun havde formået at holde kontakten med, men heldigvis var nogen af dem da at findes her i byen, til hendes meget store glæde.

"Det går meget godt, jeg er lige startet på universitetet efter et år med rejser. Hvad med dig? Det var begrænset hvad Newt har fortalt mig," spurgte hun nysgerrigt, men ikke plagende. Hun ville tage hvad hun kunne få, og ikke mere end det. Om Newt havde nævnt at han havde mødtes med Maisie, var Maisie ikke klar over, men hun gik da ud fra at det måtte være kommet op i en samtale mellem de to. På den anden side var Maisie ikke klar over det lille crush som Newt ellers havde på hende. Et punkt der kunen gøre at han måske ikke havde lyst til at svinge om sig med oplysningerne.