Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 9, 2017 12:51:21 GMT
@helli sted: Universitetets bibliotek
Det var næsten underligt at være tilbage. Komme tilbage til det engelsktalende land, hvor alting fra hjemmet blev langt på afstand. Hun var kommet tilbage til ministeriet og havde genoptaget sit arbejde, som aftalt, men det havde ikke været en dans på roser. Avisernes dækning af de andre landes problemer havde været sparsomme i Bulgarien og man tilvendte sig hurtigt en mindre hektisk hverdag. Det havde ikke været nemt at være fanget i familiens hjem, men de lange arbejdsdage og presset der lå, kunne mærkes. Viktoriya havde arbejdet over i flere dage, og havde knap haft tid til at sætte sig ned med en kop varm te og en god bog. Oveni det var hun løbet tør for bøger at stikke snuden ned i. Egentlig var biblioteket her til de studerende, men med de rigtige kontakter kunne man få et lånerkort ganske nemt. Det var billigere end at gå ud og investere i en sprit samling til bogreolen. Hun hilste varmt på bibliotekaren, inden hun gik igennem reol vandring. Hun var hurtig til at finde et par bøger med forskellige folkesagn og eventyr. Efter lange dage kun med alvor, var det rart at fokusere på noget uvirkeligt. Ting der ikke var sket, og som med stor sandsynlighed kunne bringe et smil frem på læben.
Det var også her at hun så navnet igen. Et efternavn der havde virket bekendt og som fornavnet kun bekræftede. Viktoriya knugede de tog andre bøger imod sin brystkasse mens hun forsigtigt lod en hånd glide over de nye bøger. De var pæne, med et ydre der afslørede hvor populære de var blevet. Det var et sørgmodigt smil hun lod fingeren glide over O'Connor navnet. En krimi serie. En stor del af hende skreg på at tage bogen med sig, læse hvad han havde lavet de sidste år - men noget holdte hende tilbage. Stoppede hende, så hun blot stod og stirrede på bogen med en let løftet hånd, der var fanget mellem hende og bogen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 9, 2017 13:13:55 GMT
Det havde i starten været svært at begive sig hen de mere magiske steder. Gabriel havde holdt sig langt væk fra dem, efter at han havde mistet sin hukommelse. At få fortalt at man var blevet angrebet af en magisk besværgelse og ikke engang vide at magi fandtes, det havde været noget at en mavepuster til at starte med. Det var dog blevet bedre, han fik nogle af minderne tilbage, men han fandt aldrig rigtig ud af hvem han havde været, så han måtte jo opbygge en ny person fra det han huskede. Og til trods for at han været primært alene, så var det egentlig gået. Historie var en af de ting han først var kommet i tanke om, årstal og begivenheder, noget han måtte have haft en interesse i hele sit liv, om det var sandt, var han stadig ikke sikker på, men det var nok til at han havde brugt det som trøst, og havde klynget sig til det. Ikke at det krævede meget, som hans hjerne bare dykkede ned i teksterne igen, og alting var som om at intet var hændt ham.
Det havde været indenfor de seneste par måneder at han endelig var begyndt at komme tilbage i den magiske verden. Det havde været en uskyldig tanke. Om magikerne måske oplevede de store historiske begivenheder som noget andet end mugglerne. Det var så begyndt at plage ham, og efter lidt tid opsøgte han endelig den verden han havde efterladt. Det krævede lidt tid, og lidt overtalelse at få lov til at bruge biblioteket på det magiske universitet, men han fik lov. Måske han ville tage hertil og læse sin kandidatgrad? Ikke en umulighed. Han gik ned langs reolerne, med snuden i den nuværerende bog han havde fundet. "1900-tallets Krige", som beskrev krigenen i 1900 tallet, og indvirkning det havde på magiker samfundet. At gå og læse var dog aldrig en god ting, men han var bare kommet til at læse i den, og inden han vidste af det, så var han gået ind i en person, og bogen faldt fra hans hænder. "Det, må du virkelig undskylde," udbrød han hurtigt, og satte sig på hug for at få fat i sin bog.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 9, 2017 13:29:19 GMT
At gå i dvale, selv på et bibliotek skulle vise sig at være en farlig process. Forskrækket trak hun hånden til sig og bakkede væk fra personen der gik ind i hende. En smule forvirret og ligeledes med et forvirret udbrud kiggede hun ned for at se at de to bøger hun havde i favnen ligeledes lå på gulvet. "Det.. Det gør ikke noget" svarede hun tilbage, uden at kunne ligge accenten helt fra sig, siden hun var forskrækket og det efterhånden var lang tid siden hun havde brugt engelsk som sit hovedsprog. Viktoriya satte sig på hug og tog sine to bøger til sig inden hun kiggede på den anden. "Er du okay?" spurgte hun venligt ind til - nok var hun blevet forskrækket, men der var ikke sket mere end det. De blå øjne så venligt på den yngre men flyttede sig som bibliotekaren kom hen til dem med sine klikkende sko, så snart lyden af larm var nået frem til hendes øre.
Viktoriya rejste sig igen og smilede undskyldende til den lavstammede bibliotekar. "Vi var en smule uopmærksomme, det skal ikke gentage sig" de blev mødt med et skarpt blik over brilleglassende, inden den klikkende lyd af de høje sko vendte sig og forsvandt tilbage til hendes bord. Viktoriya bed sig i læben for ikke at komme til at grine en lille smule.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 9, 2017 13:42:19 GMT
Det var ærligtalt ikke første gang at Gabriel var gået ind i nogen... desværre. Han var aldrig særlig opmærksom når han var opslugt i en bog, men han burde efterhånden have lært ikke at gå og læse. Han havde i hvert fald lært det ude på Londons gader at lade vær med det. Biblioteket var tydeligvis stadig en anden sag. "Ja, jeg er.." mere fik han ikke sagt før at bibliotekaren var ovre ved ham, og han krøb lidt sammen, og kiggede lidt forlegent over på bibliotekaren. Kvinden foran ham fik dog hurtigt gennet bibliotekaren væk, og han åndede lettet op, og kunne ikke helt stoppe sig selv fra at trække lidt på smilebåndet.
"Jeg burde stadig have set mig for, men gode bøger... måske du kender det selv?" tilbød han venligt, som han rejste sig op og tilbød hende en hånd til at hjælpe hende op, selvom han tvivlede på at hun ville have nogen problemer med at komme op. Det var af ren høflighed. En ting han i den grad ikke havde mistet over årerne.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 9, 2017 17:37:47 GMT
Viktoriya var normalvis en ganske opmærksom person der sjældent gik ind i folk. Men hun var blevet slået ud af sin virkelighedsverden og desuden stået med sidden halvt ryggen til. Men sket var sket, og det var ikke nogen skade. Ikke for hende i hvert fald. Viktoriya var ikke en person der blev sur over sådanne ting. På ingen mulig måde.
Viktoriya smilte, men afholdte sig stadig fra at grine, af ren frygt for at bibliotekaren havde forlængede øre overalt i biblioteket. Det skulle ikke undre hende i hvert fald. Lige fra skoletiden havde hun lært hvor ømme en bibliotekar kunne være omkring sine bøger. Viktoriya tog imod den andens hånd, selvom hun egentlig ikke brugte den synderligt til at komme op at stå. Men det var høfligt af ham at tilbyde, og det ville hun ikke slå til jorden! "Jeg har oplevet det et par gange" men normalvis læste hun sjældent mens hun gik. Det var kun på arbejdet hvis hun skulle opdateres om ting på vejen ud af døren. "Hvad var du optaget af?" Viktoriya er på mange punkter en nysgerrig person, og derfor spurgte hun også ind til ting der måske ikke ligefrem angik hende. Deriblandt hvad han læste.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 9, 2017 20:40:38 GMT
Det var som om at et lys blev tændt i ham, som hele hans ansigt lyste op, ved at hun spurgte ind til hvad han læste, og han vidste hende bogen. "De magiske krige gennem 1900-tallet. Jeg studerer normalt historie indenfor den ikke magiske verden, men har for nyligt fundet ud af de husker begivenhederne på mange måder anderledes end magiker samfundet gør. Jeg var i gang med at læse om Anden Verdenskrig, der foregik sammentid med Grindelwald samlede folk ind," begyndte Gabriel at forklare, før at det gik op for ham, at denne kvinde nok ikke havde ligeså meget interresse i dette yderst fascinerende emne som han havde. "Og, du er nok ikke så interesseret i det fascinerende ved forskellene mellem muggler og magiker historie," indrømmede han så og kløede sig i nakken. De fleste lærte enten den ene eller anden historie, men Gabriel havde efterhånden hænderne i begge dele af fadet. Det eneste han manglede var at tage MAgiens Historie på universitets niveau. At få lov til at forske i historien var muligvis også noget han ville nyde at gøre når han kom så langt, men et skridt af gangen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 9, 2017 22:58:25 GMT
Viktoriya kiggede på borgen han rakte frem med et nysgerrigt blik. Det var ikke lige et emne Viktoriya selv havde synderligt meget forstand på for at være helt og aldeles ærligt. Hun kunne nogle af historierne som hendes farfar havde fortalt hende. Dertil var hendes viden indenfor historie meget baseret på den magiske verden i Norge og omegn. Og selv der havde hun ikke særlig meget forstand. Viktoriya løftede sine øjenbryn overrasket. Grindelwald var noget hun kendte til, lidt for vågent i hendes historietimer havde hun hørt om den mørket troldmand.
Viktoriya smilede til ham og bed sig let i læben med hovedet let på skrå. "Ærligt, er det ikke noget jeg har tænkt synderlig meget over" svarede hun ærligt med et let grin på læberne. "Men jeg havde ikke tænkt på at der var en sammenligning. Men selvfølgelig er der det. Jeg ved ikke så meget om denne Anden verdenskrig.. Grindelwald derimod" det gøs ned af ryggen på hende ved tanken. "Ham har jeg hørt om.. meget endda. Jeg kommer fra Bulgarien" forklarede hun roligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 10, 2017 18:59:02 GMT
Det kunne godt være at Gabriel var begejstret over historie, men han vidste også godt at hans egen begejstring ofte ikke matchede andres, så han vidste godt hvornår han skulle tone den ned, og snakke i et meget normalt sprog, så folk kunne følge med. "Der er helt klart forbindelser mellem de to krige der blev kæmpet samtidig i det ikke magiske samfund, og det magiske samfund," forklarede han. "Hvad Grindelwald gjorde var forfærdeligt, men når man ikke står i det, så er det også et uhyre interessant historiske punkt," pointerede han. Det var svært at lade vær med at gå totalt i nørde humør.
"Jeg tror ikke at der er et eneste magiker barn der ikke har haft om ham dog," tilføjede han så stille. Fordi selvom han ikke kunne huske meget om sit liv, så kunne han huske mange detaljer om Grindelwald, og han var altså kun for nyligt begyndt at læse bøger om ham, hvor han genkendte detaljerne. Det var skræmmende som der stadig var ting han opdagede ligeså stille.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 10, 2017 19:34:15 GMT
Viktoriya havde helt ærligt ikke tænkt tanken at der kunne være en forbindelse mellem en magisk krig der var opstartet af Grindelwald, og en mugglerkrig. Det lød en smule absurd, men det foregik samtidigt. Så hvorfor skulle der ikke være en form for indblandelse. "Hmm.." hun var selvfølgelig heller ikke så historisk anlagt, selvom når man gik på Durmstrang vidste man stort set alt om den berygtede Grindelwald. "Det tror jeg du har helt ret i. Grindelwald og mange andre mørkets hekse og troldmænd fylder i vores historie. Forhåbentlig i et forsøg på at vi skal tage ved lærer af historien." som med voldemort og hans dødsgardister.
På Mange måder kunne man dog godt frygte om de nogensinde tog ved lærer! Der var mange ting der var lavet om siden Viktoriyas bedstefar var ung, men det betød ikke at nogle lævn stadig sad fast. "Men hvad har Grindlewald med mugglernes krige at gøre? Han var selvfølgelig stærk modstander af at skjule sig fra mugglerne, men mugglerne har altid været et noget gråt emne på Durmstrang" mest fordi at mugglerfødte ikke var tilladt adgang. En gammel tåbelig regel efter Viktoriyas mening, men det var ikke hende der bestemte.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 11, 2017 8:01:05 GMT
Gabriel nikkede begejstret. Historien blev altid fortalt så de kunne tage ved lære, og alligevel virkede det som om at de aldrig helt gjorde. Voldemort var sket til trods for Grindelwald, og hvem vidste hvad der ellers kunne ske. forhåbentlig ikke noget stort, men der var selvfølgelig altid noget der blev hvisket i krogene. Ikke at Gabriel hørte meget om det, med hans meget begrænset netværki den magiske verden. "Altså, jeg har ikke helt fundet ud af hvordan tingene faktisk hænger sammen, men jeg tror bare ikke at der ikke kan være en forbindelse mellem de to begivenheder. De ligger alt for meget samtidig til at det bare er en tilfældighed. Der er selvfølgelig ikke nogen kilder der har lyst til at sammenligne dem, fordi magikernes samfund altid har forsøgt at holde sig skjult, men et eller andet sted burde der være nogen kilder der kan hjælpe," indrømmede han. Det virkede som sådan et stort og uoverskueligt projekt, når der ingen konkrete kilder var på det, og det mest latterlige var, at han gjorde det som et fritidsinteresse projekt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 17, 2017 19:02:06 GMT
Viktoriya kunne godt mærke at hun skulle havde hørt bedre efter i magiens historie. De havde hørt mest om Grindelwald af den simple årsag at meget af det næsten unævnelige skete i nærheden af Durmstrang. Og så det faktum at Grindelwald havde startet sin magiske karierre der. "Det lyder i hvert fald spændende! Stort og virkelig kompliceret for min ikke særlig historiske hjerne. Men du er bestemt det rette sted." svarede hun og lavede en gestus rundt i lokalet. "Er det dit projekt i Magiens historie? Fornemmer lidt at din linje har noget med historie at gøre" Eller også mødte Viktoriya ikke ofte folk der kunne finde på at lave ekstra ud over deres eget skolearbejde. Hun havde i hvert fald ikke gjort det selv, men alle var heldigvis også forskellige.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 18, 2017 19:53:48 GMT
Gabriel kunne godt forstå at det var for kompliceret og unødvendigt for de fleste. Ikke fordi de var dumme, men når interessen ikke var der, så var der ikke meget der kunne få folk til at kigge på historien. Især fordi at Gabriel reelt ikke havde nogen basis for det han undersøgte. "Ehhh... nej," kom det næsten lidt flovt fra Gabriel. Han fortrød ikke at gå på et muggler universitet, men det var ikke unormalt at folk kiggede forvirret og nogen gange nedladende på det. "Jeg læser historie, på et muggle universitet her i byen. Jeg har overvejet at tage nogle timer her i Magiens Historie, eller læse videre her, men det her er primært et fritidsinteresseprojekt. Jeg var heldig nok til at få lov til at få et lånerkort til biblioteket her," indrømmede han stille. Han var ikke klar over hvilken reaktion han ville få.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 19, 2017 13:18:14 GMT
Viktoriya vidste hvor vigtig fortiden kunne være, specielt for at forstå nutiden. Men det krævede en hvis interesse ligeledes, og Viktoriya kunne godt se det spændende i at besøge gamle steder, og se mindeværdige områder. Men det var mere overordnet og ikke grundigt for hendes vedkommende. Så derfor vidste hun nok heller ikke lige så meget om emnet at hun kunne tale ret meget i dybten om det. Ændringen i toneleje fik Viktoriya til at ligge hovedet ganske let på skrå med en nysgerrig mine.
Viktoriya var ikke sikker på om han selv skammede sig over det, eller om det var hendes reaktion han var bange for. Hun blinkede et par gange, måske uforstående overfor det valg han havde taget, men det var ikke hendes liv. Og hvis han havde interesse i at se sammensætningen af magikernes og mugglernes historie, jamen så gav det vel mening. "Det havde jeg ikke regnet med. Men det giver vel mening på et punkt jeg nok ikek forstår" svarede hun grinende. Hun havde i hvert fald ikke tænkt sig at se ned på ham på baggrund af det valg. "Mugglernes historie kan vel være lige så spændende som vores, og hvor ellers skal man lærer om det i dybden end i deres verden" man skulle heller ikke blive for snæversynet. Det var det som oftest havde givet problemer i det magiske samfund i hverdagen, nu man tænkte over det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 1, 2017 15:31:37 GMT
Det var så ikke helt derfor at Gabriel havde valgt et muggler universitet. Nej, det var mere fordi at denne verden var stadig skræmmende for ham, uvant. Hvad magikerne kunne, hvad han selv kunne, det var skræmmende, og ikke noget han stadig var sikker på at han ville være en del af, men han prøvede. Der var noget i denne verden der drog ham hertil trods alt, og magikernes historie var uhyre interessant. "Det er rigtigt nok," sagde han, selvom det var tydeligt at der nok lå noget andet bag det, men han havde ikke ligefrem tænkt sig at fortælle en vildt fremmede sine problemer, især fuldstændig uprovokeret. Måske han i virkeligheden havde mere pli i sociale sammenhænge end mange andre, selvom han ikke var et socialt individ?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 2, 2017 13:07:41 GMT
Der var noget hemmelighedsfuldt over hans svar. nærmest som om han ikke ville snakke om det - hvilket naturligvis var helt i orden. Viktoriya kendte ikke manden på nogen mulig måde, med andet end de havde ramt hinanden tilfældigt og var flygtet fra bibliotekarens utilfredshed. Hun smilede til ham med et skævt smil, men spurgte ikke. Alle havde ret til deres hemmeligheder. Det var jo ikke ligefrem fordi at Viktoriya stod og fortalte om sine problemer, frygt og andet privat der virkelig ikke hørte sig til midt i det hele. "Nå, men.. Hvis det er historiske skrifter og bøger du søger, er du kommet i den forkerte afdeling. Det her er skønlitteratur. Faglitteratur ligger lige over på den anden side af den reol" Viktoriya løftede armen og begede hen imod et sted to reoler henne.
|
|
|