Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 25, 2017 19:00:48 GMT
@archie OutfitElijah havde længe tænkt på at tage hjem og besøge sin fætter. Men de havde begge to temmelig travlt, når Gabriel var leder af Dødsgarden, og han selv var leder af The Reaper Crew. Hans egen arbejdsbyrde var kun pålagt af ham selv, da han helt selv bestemte, men han brød sig ikke om at lade andre tage ud til vigtige kunder i hans sted, så der var altid noget for ham at lave. Men når han havde Blair ved sin side det meste af tiden, kunne han også oplære ham til at tage nogle af de vigtige kunder for ham. Nu havde han og Gabriel dog endelig fundet tid til at de kunne mødes og tale om tingene. Selv havde Elijah ikke noget privatliv at diskutere, for hele hans liv drejede sig om hans bande, og derfor var det det eneste de talte om, stort set. Det gik ham dog heller ikke på, for han nød at bruge tid med sin fætter. Desuden havde de i dagens anledning noget vigtigt at diskutere, og det var nemlig alt det med varulvene og Immortal . Hverken Elijah eller Gabriel brød sig om, at nogen forsøgte sig at trænge ind på deres territorier, og da varulveklanen tog til i styrke, var det bedst hvis Elijah og Gabriel slog pjalterne sammen for at stå imod det. Han nåede til sin fætters hus og blev lukket ind ad porten fyldt til randen med sikkerhed og begyndte vejen op ad indkørslen til huset. Han havde transfereret sig til et kort stykke før huset, og valgte at gå op ad indkørslen, da han nød at betragte det overdådige sted hans fætter boede. Selv boede han også et sted der tydeligt viste hans rigdom, dog et noget mindre sted end Gabriels. Der gik et stykke tid før han nåede selve huset, og da han gjorde blev han lukket ind med det samme af en husalf, der bukkede dybt for fødderne af ham. Han kastede ikke et eneste blik på den, men trådte ind i den overdådige velkomsthal, mens han ventede på at hans fætter ville komme og tage imod ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 20, 2017 17:09:54 GMT
Gabriel var jo også selv skyld i sin egen arbejdsbyrde, men der var bare nogle ting som han ville lade Dacoda og Cillian gøre og så var der ting han helst ville selv gøre. Præcis ligesom Elijah havde det med ting. Det og så ville han helst bestemme over så meget af familien som muligt. Det var faktisk nærmest kun Elijah og Silver der fik lov til at være dem selv og det var udelukkende fordi Elijah havde en good thing going on med the Reaper crew og Silver var trods alt hans lillesøster som allerede var halvt i begge lejre så det kunne ikke være meget bedre. Det privatliv som Gabriel havde brug for at diskutere med nogen var meget lidt og der havde han Dacoda i sit hjem som også var hans højre hånd og ellers sin lillebror Cillian tæt ved sig som en form for usynlig venstre hånd så han behøvede ikke mere. Gabriel ville dog til en hver tid slå sig sammen med varulvene hvis de fjernede Judas og mafiaen for ham. Ikke alene fordi så kunne Elijah overtage deres klienter, men også bare fordi han helst ville undgå at få blod på sine egne hænder og han kunne slet ikke Judas. Han så rødt ved tanken om hvordan han havde behandlet Dacoda. Ellers var han skam klar til at slå plajterne sammen med Elijah imod de nye kræfter der voksede sig frem selvom han lige nu selv sad på hele Norden og UK derfor interesserede ham en helt del mindre. Gabriel selv havde så også et helt palæ med mange tusind kvartermeter, men nu var de også tre i huset og han havde spurgt Cilian om han også ville flytte ind og så var det mange mennesker på 12.000 kvm lige pludselig. I hvert fald ifølge Gabriel. Gabriel selv kom ind i velkomsthallen og sendte sin fætter et varmt smil. ”Velkommen til min ydmyge bolig” sagde han med et smil over sine læber selvom han godt selv vidste det var en underdrivelse.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 26, 2017 20:42:11 GMT
Elijah stod med hænderne bag på ryggen og ventede på Gabriel, mens han studerede velkomsthallen. Han havde været der før, men der gik lang tid mellem hans besøg, så hans hukommelse skulle genopfriskes. Selvom det var sjældent at detaljer gik ham forbi, var vigtigheden af hans fætters indretningsevner ikke specielt stor. Han rettede sig en anelse op, da han så Gabriel komme gående. "Ah, goddag fætter," sagde han og gav ham et hurtigt, dog akavet, ægte mandekram. Det var det tætteste han kom på intimitet med nogen som helst, og det var næsten en sensation i sig selv, men det var udelukkende fordi Gabriel var hans fætter, og han godt kunne lide ham. Blodsbeslægtet familie betød dog kun noget for Elijah, hvis han godt kunne lide folk, ellers kunne han ikke være mere ligeglad. "Jeg ser at du stadig gør flittigt brug af din plads," svarede han, da Gabriel talte i underdrivende termer om sit hjem. Et lille smil gled kort over hans læber, men han var i godt humør, selvom det sjældent kunne ses. Han kastede et kort blik ud ad øjenkrogen på den husalf der havde lukket ham ind. "Skal vi gå et mere.. privat sted hen, for at diskutere sagerne?" spurgte han, og hentydede til husalfen, og de mange andre af samme slags Gabriel nok havde til at arbejde for sig. Han vidste jo heller ikke om der var andre end Gabriel i huset, og som leder af The Reaper Crew var han selv meget påpasselig med hvem han talte om fortrolige ting med.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 5, 2017 18:32:09 GMT
Gabriel havde også ofte travlt med alt muligt og havde bl.a. haft travlt med at overtage resten af Norden så han havde måske heller ikke været den letteste at få fat i hvis han skulle være ærlig. Gabriel kunne godt li at styre næsten hele familien med en hård hånd, men samtidig boede de to hos ham som han havde mest nær og derefter kom Elijah, men det var mere når det kom til forretning end så meget andet. ”Goddag fætter” sagde han med et anerkendende nik. Gabriel gengældte hans mandekram da han heller ikke brød sig om at have folk alt for tæt på ham. Altså andre end Dacoda og sin lillebror. Kvinder derimod var en anden sag og det var kun når det kom til den mere intime del der foregik uden tøj på. Det var jo også derfor han styrede så meget af familien med hård hånd som han kunne. Fordi familie faktisk ikke betød en skid for ham og han havde da også uden at blinke to gange truet nogle af dem i deres familie på livet for at få dem til at komme ind i Garden. ”Vi er vel Mason?” påpegede han med en let latter og var en anelse drillende i sin væremåde. Han vidste godt han havde underdrevet sin bolig, men det var det som var sjovt. Gabriel elskede at han kunne udbrede sig og vise alle han havde røven fuld af penge. Gabriel var heller ikke god til det der med at smile medmindre det var under en flirt, men nu var det jo også Elijah han stod overfor. Han nikkede ganske let til om de skulle finde et mere privat sted. ”Dacoda og Cillian er dog ikke hjemme så det er kun tjeneste folket som er tilstede og de ved godt de kommer til at se grønt lys hvis noget slipper ud” sagde han med et selvsikkert glimt i øjet. Desuden gemte Gabriel heller ikke noget forretningsmæssigt fra Dacoda og Cillian da Dacoda var hans højre hånd og Cillian var en usynlig venstre hånd, men han forstod godt Elijah ville have det anderledes. Ligesom han ikke forstod Dacoda ville have fusere som tjenestefolk, men det var hendes sag og så fik hun det sådan. Han viste da også vej til hans kontor og lukkede døren efter dem. Derinde var der trods alt kastet magi over så intet ville komme ud til øre der intet skulle høre. ”Så lad mig høre dit forslag igen” sagde han ganske roligt og træk sin stol ud for at sætte sig ned inden han viste Elijah han kunne tage plads i lænestolen der naturligvis var ganske antik.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 6, 2017 17:52:06 GMT
Elijah rettede en anelse på sin jakke, da han atter tog et kort skridt væk fra Gabriel. Han ville nok aldrig vænne sig til kropskontakt med andre mennesker, altså ud over et håndtryk, for det gik jo ikke at være i netop hans forretning, hvis man ikke kunne trykke folks hænder. Han vidste også at Gabriel havde det på samme måde som ham, hvilket jo kun var godt. "Selvfølgelig, alt med måde," svarede han, hvilket var endnu en underdrivelse. Selv nød Elijah også at vise sin rigdom en gang i mellem, men han var mindre pralende end sin fætter. Hvor Gabriel stolt var ansigtet for Garden, var Elijah selv mere tilbageholden, da han følte at hans forretning krævede mere diskretion. Det betød dog ikke at han ikke boede i et hus meget lig dette, med samme sikkerhed omkring det, og en del større end det burde være til en person. "Godt, det skal heller ikke være anderledes. De skal jo helst ikke tro de er mere værd end snavset under vores sko," sagde han, med et ganske lille smil. Selvom han havde meget de samme holdninger som Gabriel, og ikke havde nogle mugglere tæt på sig, ville han ikke afvise en muggler kunde, hvis de tilbød mange penge for noget han solgte. For Elijah holdt trods alt mere af penge end han gjorde af sine holdninger til ikke-magikere. Han fulgte efter sin fætter og stolede på, at rummet var sikret med magi, så ingen nysgerrige husalfeører kunne lytte med til hvad de talte om. Gabriel var faktisk den eneste person Elijah stolede på, der ikke var i hans nærmeste cirkel i hans bande. Da de nåede kontoret satte han sig i en stol og foldede sine handskebeklædte hænder sammen. "Jeg vil gerne slå pjalterne sammen, så at sige. Bare sådan udadtil, du ved, uden nødvendigvis at blande vores forretninger sammen, eller hvad man skal kalde det," sagde han, lige ud. Han følte ikke der var nogen grund til at udsætte hvad han var kommet for at tale om, med en masse unødvendige høflighedsfraser. Han behøvede ikke at høre hvordan det gik i Gabriels personlige liv, og Gabriel havde heller ikke behov for at høre om hans. "Varulvene tager over. Det er der ingen af os der har brug for. Så hvis vi står sammen, vil vi være det stærkere," tilføjede han, for at forklare lidt mere. Det var jo ikke bare for sjov, at han var kommet for at høre sin fætter ad, om det kunne lade sig gøre. De var begge to alfahanner og meget egoistiske mænd, så der ville nok være en smule udfordring i det. Men fordi de stod sammen omkring nogle ting, betød det ikke at alt de gjorde skulle gøres sammen, når det kom til Garden og The Reaper Crew.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 6, 2017 21:25:42 GMT
Normalt var Gabriel heller ikke specielt glad for nær kropskontakt. Det ville sige. Lige med undtagelse af en smuk kvinde og det var bestemt på en helt anden måde og ofte fordi han selv havde charmeret trusserne af dem. Gabriel var trods alt virkelig kønslig med kvinder når de levede på til hans hårde krav om deres udseende. Det var faktisk kun Dacoda han holdte sig med kram til og kun når andre ikke så det udover hans store svaghed her i livet, hans lillebror. Hvis nogen ville ramme Gabriel var det bestemt Cillian man skulle gå efter og han var alligevel selv stærk så det var ikke fordi Gabriel bekymrede sig for det ville ske. Han nikkede ganske let til det var alt med måde. Det var trods også ham der havde bragt det på banen at de var Mason mænd. Gabriel kunne ikke se hvorfor han ikke skulle blære sig med sin rigdom. Han havde den jo af en grund og han arbejdede jo heller ikke ved siden af Garden heller. Han forstod dog godt at Elijah ikke viste sit ansigt ligeså stolt frem når han var i en bande. Gabriels gruppe handlede trods alt om et syn på en bestemt blodtype og derfor var det nemmere at vide åben omkring det. Også selvom han ville få svært ved at få et andet job hvis det nogensinde kom på tale. ”Lige præcis mine ord. Også derfor jeg ikke forstår Dacodas behov for fusere som tjenestefolk, men det må hun om. Jeg holder mig til mine tro husalfer og ingen af dem har fortjent at blive behandlet godt” sagde han med et ganske let bestemt nik da han ikke kunne se hvorfor de skulle have det specielt bedre end den anden om så det var fuserene eller husalferne. Gabriel kunne godt forstå man ville tjene penge på en muggler, men aldrig om han ville ansatte en muggler. I hans hoved havde de kun et formål her i livet og det var at se grønt liv inden glæden ville glide ud af deres kroppe. Han kunne slet ikke se man skulle holde deres vidunderlige samfund skjult for dem og hvis man skulle så var det da også kun for at føle sig bedre end dem som han da også til en hver tid allerede var. Rummet var skam også sikret imod lytninger. Ikke så meget pga. Dacoda og Cillian for de fik alligevel en del af vide, men mere eller mindre alt af vide. Dog ikke ting som Elijah havde sagt de ikke skulle vide eller hvis han mente det var unødig viden for dem. Han nikkede ganske let til hans foreslag. ”Godt for det der med stoffer du har gang i det lader jeg Cillian og Dacoda holde sig til” sagde han ganske roligt da han slet ikke kunne forstå man ville forgifte sin krop med den slags ting, men det måtte være op til dem. ”Jeg har endda hørt at Sinclair overvejer at slå sig til varulvene blot for at gå mig på nerverne. Hvad giver du mig? En Mason med den slags månesyge” sagde han med et ganske let ryst på hovedet da han slet ikke forstod dt og faktisk også blive virkelig irriteret på ham over den slags. Han ville dog til en hver tid slå sig sammen imod Zain da den mand jo var direkte sindssyg. At han så næppe var bedre med sine små psykopatiske træk var så straks en anden sag. Sinclair var trods alt også deres fætter så han havde forventet han ville slå sig enten til Gabriel eller Elijahs side.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 15, 2017 23:17:53 GMT
Elijah rynkede panden en anelse, da Gabriel fortalte, at Dacoda holdt fusere som tjenere. Selvfølgelig var det at være en tjener for de fleste Mason'er lig med ussel behandling, men faktisk brød Elijah sig næsten mindre om fusere, end om husalfer. Det var børn af magikere, der selv burde have været magikere, men var for svage, og derfor var de lige så meget en plet på samfundet, som en muggler var. Hvis ikke mere, faktisk. "Fusere? Så stoler jeg på hun behandler dem lige så dårligt som husalferne," sagde han. Husalfer vidste i det mindste, at de var født til at tjene troldmænd, hvorimod en fuser snildt kunne få den falske idé om, at de var noget værd. Og det burde de på ingen måde, hvis man spurgte ham.
Han nikkede en anelse, da Gabriel sagde, at han ikke ville blande sig i Elijahs forretninger med stoffer. Han forventede heller ikke, at de skulle blande sig i hinandens ting, for han ville ikke orke at skulle opretholde garden, der var en grund til, at det var Gabriel der var leder der, og han selv havde startet sin bande. "Sinclair har måske brug for noget... overtalelse," foreslog han, og smilede en anelse. Det var ikke fordi han hadede varulve, men at de overtog i Storbritannien, fremfor han selv eller Gabriel, var ikke noget han havde lyst til skulle ske. Men han havde en anden fjende, der var større end varulve. "Jeg er sikker på at du også ved, at Judas forsøger at bane sig frem. Og som leder af mafiaen, vil han ind på mine territorier. Med stoffer og våben som deres handel, risikerer jeg at miste kunder til dem," begynde han, hvorefter han kiggede alvorligt på sin fætter. "Og vi skal jo nødigt have, at de også begynder at kæmpe mod Garden. Så hvis vi to officielt slår os sammen som støtter af hinanden, kan vi forhindre både mafiaen og varulvene, i at komme frem," sluttede han, stadig med den alvorlige mine.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 17, 2018 17:24:12 GMT
"Gør hun også. Ellers havde hun aldrig fået lov til at holde den slags skum i mit hjem" sagde han med en snert af hvæsen da han lidt havde regnet med at Elijah ville vide at han ikke bare ville lade en fuser kommer i hans hjem hvis de ikke blev behandlet som det skum de var. Dacodas fusere blev trods alt behandlet ligeså grimt som Gabriels husalfer. Om hun så også udnyttede sine fusere seksuelt eller ej var han faktisk ligeglad med. Det var ikke hans problem hvis hun ville den slags. Bare hun generelt behandlede dem dårligt så var han glad. Han hadede ikke fusere mere end husalfer, men han så bestemt fusere som at være svage individer. "Tror jeg bestemt også han har, men han vil ikke lytte på mig så det var lidt her du kom ind i billedet og han ser Cillian som min skødehund" sagde han det sidste med et dybt suk. Han var ikke typen der bad om hjælp og det at han havde bedt Elijah på den her måde var virkelig stort af ham. At han så til en hver tid ville overveje at slå sig sammen med Zain hvis det kunne udrydde Judas eller Raysal var så straks en anden sag. "Judas burde have været en plet på lagen til at starte med" sagde han hårdt og med øjne der nærmest glødede. Ikke fordi han var sur på Elijah, men fordi hadet til Judas var næsten ligeså stort som hadet til Raysal. Ja hvis ikke større når han havde skadet Dacoda. "Det er en aftale" sagde han og rakte hånden ud mod Elijah da han ville give hånd på det. Han kunne godt se pointen i det og de var begge Masons så det var ikke fordi de ville vende hinanden ryggen. Hvis Gabriel nogensinde lavede andre aftaler så ville han jo også nævne det for sin fætter.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 18, 2018 17:52:07 GMT
Elijah nikkede kort og havde dernæst antydningen af et smil i sin ene mundvig, da han godt lagde mærke til, at hans fætter nærmest blev fornærmet over Elijahs ordvalg. "Jeg havde skam heller ikke regnet med andet, Gabe," sagde han i en rolig stemmeføring. Der skulle meget til at han blev vred. Eller, han var egentlig oftere vred end han viste, men han var god til at kontrollere den vrede og få den til at være noget effektivt, fremfor destruktivt - for ham selv, i hvert fald. "Du kan roligt overlade det til mig," sagde han, og skrev sig bag øret, at han skulle få nogen tæt på sig til at håndtere Sinclair. Måske det var et job for Blair, han vidste at han altid ville være ham tro og ville gøre som han bad ham om, og hvem sagde nej til en god gammeldags omgang overtalelse. "Det ville glæde mig at gøre ham til en blodplet på et lagen, nu hvor han desværre er i denne verden," sagde han og nikkede igen i enighed med hvad Gabriel sagde om Judas. Ingen skulle bevæge sig ind på hans territorier, og fordi Gabriel havde et stort had til Raysal, havde han automatisk også et had til hende. Han støttede sin fætter på så mange punkter som muligt, for nok mente han at familie var noget man selv valgte, men han havde valgt at Gabriel skulle være hans familie, ud over at de også var biologisk i familie. "Godt," sagde han, kort for hovedet, mens han rakte ud og trykkede Gabriels hånd. Han var sjældent decideret lettet, men lige nu mærkede han den ukendte følelse af lettelse skylle ind over ham. Ikke at han tvivlede på, at hans fætter ville stå ham bi, men nu kunne de rent faktisk måske få fjernet Judas helt fra jordens overflade, så ingen af dem var truet længere.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 22, 2018 14:14:35 GMT
Der skulle normalt også meget til at han blev vred eller irriteret, men når det kom til Dacoda og Cillian var det ofte straks noget andet. Nok holdte han af Elijah, men det var på en anden måde. "Så er vi enige" sagde han med et ganske let nik til at Elijah heller ikke havde forventet andet end fuserene blev behandlet skidt som det skum de faktisk var. "Tak. Jeg ønsker ikke at se en Mason i Zains klør" sagde han med et ganske let nik da han regnede med at Elijah var mand for dette. Om det var Elijah selv eller Blair der kom til at overtale Sinclair var han sådan set ligeglad med Det var mere det at han ikke skulle forvandles til en varulv for han vidste godt at Sinclair ville forråde sin familie på mange punkter. "Tænkte nok vi var enige. Selvom jeg heller så at han kom til at se grønt" sagde han med et ganske let nik da han virkelig ville gøre alt for at se Judas være død. Han brød sig ikke om ham på nogen punkt og ikke kun fordi det gik ud over Elijah, men også at det havde gået udover Dacoda. Det var bare to virkelig gode grunde til at han slet ikke burde vær i live længere. "Var der andet du ville så?" spurgte han ganske roligt for ligesom at se om de skulle mere. Ikke fordi han ikke nød at have besøg af Elijah, men mere han ville være sikker på de havde fået snakket om det som de skulle.
|
|
|