Mama, we all go to hell

[Deleted]

Denne tråd er tilegnet @marc 
Foregår i September 2054
PlayStation Theater, New York. 
Outfit

---

Foresti var taget til koncert med Atla. En Faded Exit koncert. Han havde fået tilsendt koncertbilletter af Marc og Atla havde tvunget ham til at tage med. Selvfølgelig havde hun yderligere tvunget ham til, at tage hende med, hvilket sådan set også var fint nok... hvis ikke hun havde fangirlet så meget, det var næsten uudholdeligt. De havde fået plads backstage og havde set koncerten derfra. Lige nu var de vist i gang med den sidste sang, men han havde ikke hørt det. Han havde fulgt nogenlunde med i koncerten, men sandheden var, der foregik mange ting backstage. Han havde nydt et par øl med opvarmingsbandet og var også blevet godt fuld. Ikke at han havde fået for meget, men nok til at han havde det hyggeligt. Han vippede sin fod i takt med musikken, som han grinte over en joke, som en fra opvarmningsbandet fortalte. De havde givet øl og havde troet, præcis som Marc, at han var 18 og de havde ikke haft noget imod det. Mange 18 årige og drak, men han var jo ikke 18. Langt fra. Han havde dog lært fra den bedste, at det var okay at lyve om den slags. Blaze havde lært ham mange fif og han havde mange ting, han kunne takke ham for. Det samme med hans forældre. Han tog en smøg fra den pakke, han havde nakket fra far Loke og far Alex og tændte den, som han lænede sig tilbage i sofaen og ventede på, at Marc og dem ville komme. Han kendte ikke noget til musikerlivet, så han vidste ikke hvad de lavede efterfølgende eller om de skulle nye steder hen. 

[Deleted]

Marc færdiggjorde nummeret og gik ud backstage for at se efter Foresti rent faktisk var kommet. Han havde slet ikke set om han var der og det var sikkert også meget godt for hans koncentration da han trods alt gerne ville gøre bod på hvad jan havde lavet sidst. Han vidste jo godt selv det ikke var i orden, men det var sket og han havde aldrig ville såre andre eller udnytte dem trods alt. Han kunne ikke lade være med at smile over rent faktisk at se Foresti der og at han var sammen med en anden gjorde det blot virkelig meget nemmere. Han blev ikke særlig længe efter hevet af Seth ud mod scenen da de skulle give et ekstra nummer og gik tilbage backstage for at hilse på Foresti. "Can we talk?" spurgte han med sit britiske accent og vidste godt han ikke var Forestis yndlings person lige nu, men han ville gerne have lov til at sige undskyld til ham.

[Deleted]

Foresti sad og grinede med forsangeren af opvarmningsbandet, da Marc kom ind. Han var virkelig kun taget med, fordi Atla havde ønsket at opleve koncerten. Sandheden var bare, der ikke var meget sjov i at opleve en koncert backstage. Han vidste godt kamaraerne var sat op og lyden var fin, men man fik ikke samme følelse. Heldigvis var der fri bar og det var vel nok det, der for ham havde reddet det. "I guess," svarede han med et trak på sin skulder, han kunne ikke helt se hvad hvad de skulle snakke om. Han havde ikke meldt det og det var ikke ham, der havde gjort noget forkert. Eller jo, teknisk set havde han jo løjet om sin alder. Marc havde dog stadigvæk givet ham alkoholen - også selvom han som atten årig også ville være mindreårig i USA. Foresti havde dog stadig mærkeligt med, at han havde fået et blæs af en fyr og kunne lide det. Han var ikke til fyre som alle andre i hans familie. Nej, han ville kun være til kvinder! 

[Deleted]

Marc vidste jo godt at det næppe var sjovt at være til en koncert bacstag, men han ville bare gerne vide at de var i nærheden og de havde rig mulighed for at gå ned i mellem scenen og publikum hvis de ville være oppe foran hvilket han også var sikker på at Atla i hvert fald havde gjort. Han nikkede ganske let og gav tegn til at han skulle gå med ham for at han kunne snakke med ham i fred uden Atla selvom hun da så ganske sød ud. ”Jeg ville bare sige undskyld” sagde han på et let tøvende svensk da han ikke kunne dansk og blot håbede at Foresti var god nok til dansk til at kunne forstå svensk. Han vidste jo godt det ikke var samme sprog, men Seth havde sagt at det var næsten det samme. Hvilket han egentlig var sikker på at Seth sikkert bare havde sagt for at trøste Marc der ikke turde at spørge Kaya om han ville lære ham dansk. Marc var nemlig helt igennem bange for Kaya udelukkende fordi hun havde været i fængsel og i hans hoved var det bare helt enormt farligt. Især fordi det var den etage for mord og Marc var derfor panisk for hende. Han vidste også godt det nok var underligt at han sådan gik her og snakkede svensk, men det var fordi han ville vise ham præcis hvor ked af han var over at han havde udnyttet ham på den der måde. Han havde da ikke tænkt over for to sekunder at det kunne lyde som om at han var vild med ham.

[Deleted]

Foresti ville ikke kalde sig selv direkte fan af det musik, som Faded Exit lavede. Han kunne sagtens høre det og de havde da også lavet et par ørehængere, men han var faktisk mere til hardcore rock end hvad Faded Exit præsterede at lave. Det var sikkert også en af årsagerne til, at mange af deres fan tilhørte det kvindelige køn. Foresti rejste sig tøvende op, inden han slog sin hånd sammen til et håndtryk med forsangeren af opvarmningsbandet. Han bevægede sig mod Marc med en tydelig lugt af øl i hans ånde. Han stillede sig op ad væggen og kiggede på ham afventende, da det Marc der havde bedt om at de skulle være alene og spurgt om de kunne snakke. Han havde ikke rigtigt noget at sige, hvilket også var grunden til at han var blevet stille efter han havde fået øje på ham. Før havde han jo grint og snakket. Som Marc ytrede ord, der mindede lidt om dansk men lød som svensk i Forestis tilvænnede sprogører, spærrede han øjnene lidt op. "Det synes du ikke er for sent?" svarede han på dansk, som han himlede med øjnene. Han vidste ikke hvor vidt Marc ville kunne forstå det eller ej, men det var han sådan set også pisse ligeglad med. Foresti savnede Gwen og det gjorde ham måske også mere arrig end hvad godt var. Det var selvfølgelig ikke Marcs skyld, men det gik udover ham, for det var ham der havde løjet. "Du brugte mig og du løj om det," kommenterede han denne gang på amerikansk engelsk for at være sikker på, han forstod hvad han sagde. Foresti vidste godt han havde løjet om sin alder, men for ham var det bare ikke det samme selvom han inderst inde godt vidste, noget af det også var hans skyld. 

[Deleted]

”Jo jeg det ved, men jeg dig stadig det skylder” sagde han stille og bed sig selv ganske hårdt i læben. Han vidst godt at det var sent, men derfor følte han stadig at han skulle give Foresti en ordentlig undskyldning. Han havde fortjent det. Ikke kun fordi han ikke havde anmeldt ham, men mere fordi Marc bare havde virkelig ondt over hvad han havde udsat ham for. Marc kunne godt forstå det lidt og holdte virkelig sin tunge lige i munden da han havde gjort alt for at lære bare en smule svensk for at han kunne sige ordentlig undskyld til ham. Nok vidste han godt at Foresti ikke var født dansk, men han havde nævnt at hans ene far var dansk så han mente selv at han gik langt ved at lære et andet sprog han kunne. ”I know. I never meant to Foresti. I’m really deeply sorry. I am. Believe me” sagde han stille og bed sig selv ganske let I læben og så ned. Han begyndte at tegne små cirkler i gulvet med sin ene fod. ”But I’m glad you didn’t press charges. I never should have been using you like that even though you did lie about your age” sagde han stadig ganske stille og var virkelig tydeligt ked af det. Også for en der ikke kendte ham. Han vidste slet ikke noget om denne Gwen. Faktisk havde han rod nok i sit eget kærlighedsliv hvis han skulle være ærlig til at sætte sig ind i andres også. Selvom han til en hver tid ville gøre det hvis nogen bad ham om det. Han vidste ikke hvilket ben han skulle stå på når det kom til Benji og var heller ikke helt sikker på om han faktisk turde at give Benji den fulde chance udover en enkelt date der skulle vente til han kom hjem igen.

[Deleted]

Foresti måtte hæve et øjenbryn, da ordstillingen tydeligvis var forkert. Selv når Marc prøvede at snakke svensk. Han dømte ham dog ikke for det, for han vidste de skandinaviske sprog var svære at mestre. Selvom han ikke ville indrømme det, så var han også imponeret over, han havde lært at sige de ord på et sprog, der mindede mere om dansk end engelsk gjorde. "Så du indrømmer, at du udnyttede mig?" konstaterede han med en hård stemme, som de blå øjne faldt på Marc med et spottende blik. Foresti havde bildt sig selv ind, de havde lavet mere, end de havde lavet. Han havde bildt sig selv ind, det ikke var noget for ham. At han virkelig ikke var biseksuel ligesom resten af hans familie. At han var et unikt snefnug blandt dem, fordi han var adopteret og de intet havde med ham at gøre. "And I should do that because?" spurgte han henkastet og så væk fra ham. Han var ikke sikker på, han gad den her samtale. Han var 15 år gammel og virkelig ikke særlig moden på det punkt. "So me lying about my age is a legit reason to use me to get rid of that boyfriend of yours, or?" spurgte han endnu en gang hårdt. Marc skulle ikke tro, han kunne komme så let udenom det. Han vidste godt, han havde løjet om sin alder. Han vidste også godt, det ikke var i orden, hvilket også var en af grundene til, han ikke var gået videre med det udover, at han så ikke havde tænkt sig at gøre det i forvejen. Han havde jo selv villet, selvom han benægtede det overfor sig selv, plus han ikke ville have alt det med Gwen frem i lyset også. 

[Deleted]

Marc havde følt det vidste han var mere ked af det over det hvis han sagde det på svensk end på engelsk. Han ville også sagtens kunne sige det på fransk men han betvivlede dog at Foresti ville kunne forstå det. ”Det var ikke det jeg mente. Jeg ved godt jeg var min kæreste utro med dig og det skulle jeg ikke have været, men jeg forsøgte ikke at udnytte dig” sagde han stille og bed sig ganske hårdt i læben da det ikke havde været hans mening. ”Jeg kan bare også godt forstå hvis du har følt dig udnyttet Foresti og jeg er virkelig bund ked af du skulle fanges i en væmmelig midte” sagde han stille og var virkelig trist af se på som han stod med foroverbøjet nakke. Han ville jo ikke udnytte Foresti. Det var slet ikke hans mening. Det ændrede bare heller ikke han godt kunne forstå hvis Foresti havde haft den grimme følelse. Marc var trods alt en virkelig sympatisk ung mand. Han træk ganske let på skulderen. ”Nogen ville da melde det så du skal vide hvor taknemlig jeg er for du ikke har gjort det” sagde han ganske stille og kiggede op for at sende ham et taknemligt smil. Lige nu var han også glad for de kunne stå alene for han følte sig virkelig ude på dybt vand med at have været sammen med en mindreårig trods for det ikke var noget han kunne mærke på Foresti og hvis han ville så gjorde han det også gerne igen uden at være den som pressede på. Mest af alt fordi han faktisk bare synes at Foresti så virkelig godt ud og var skide sød for der var ikke mere i det fra hans side af. Han rystede ganske let på hovedet. ”Nej på ingen måde. Jeg var bare virkelig trist og du var virkelig sød at se på. Længere var den ikke. Jeg havde gjort det samme hvis jeg var single. Jeg ved godt jeg skulle have slået op med min kæreste først, men det havde jeg ikke fået gjort og jeg havde ikke lyst til at holde mig fra dig. Tro mig. Jeg havde gjort det samme hvis jeg havde mødt dig nu her i dag for første gang” sagde han stille og bed sig let i læben inden han igen bøjede ganske let i nakken. Han håbede bare ikke der ville komme nogen forbi for det var virkelig farligt det som de stod og snakkede om. Mest fordi det kunne få Marc i fængsel.

[Deleted]

Foresti forstod ikke fransk, og det indrømmede han også gerne. Han ville ikke få noget ud af det og ville blot blive mere sur på ham. Han så dog heller ikke nogen grund til at lære at sige det på svensk. Det kunne være ligegyldigt, for Foresti havde aldrig planlagt, at de skulle krydse hinandens stier igen. Den eneste grund til, at han var taget med, var Atla. Han vidste, hun elskede Faded Exit og ville ikke frarøve hende oplevelsen. Han vidste, hun havde mere brug for den her oplevelse, end han havde brug for undgå Marc. "Nåh, det gør jo det hele bedre, at du ikke forsøgte på at udnytte mig," svarede han sarkastisk, da han ikke havde tænkt sig at lade Marc få det let over det. Han var ligeglad. Faktum var, at han var blevet udnyttet. Om det så var fordi Marc havde brug for en undskyldning til at slå op med sin kæreste eller det blot ikke havde været hans mening. Han så bort fra al skyld, han selv havde i det, da han ikke følte det talte med i al det her. Foruden, han hadede at blive konfronteret med sine egne fejl. Han var jo også kun femten år gammel, så det var ikke fordi han var særlig moden endnu. Han så på Marc stå med nakken foroverbøjet og var ligeglad med om han var trist eller ej. Han kendte ham ikke og behøvede ikke tage hensyn til hvad end de følelser han gennemgik lige nu var. "Det er ikke for at du skal være taknemlig," fnøs han og ignorerede det taknemlige smil fra hans læber. "For det gør jo det hele meget bedre, Marc," svarede han hurtigt og himlede med øjnene, inden han lod de blå øjne falde på ham. "Men når det er sagt, så er det water under the bridge," forsatte han, da han ikke gad at diskutere det og han ikke gad at bruge energi på at være sur. Han ville more sig, og så var den ikke længere. Han ville heller ikke have at Marc skulle være i problemer med andre end den kæreste, han havde været utro. 

[Deleted]

Marc havde også kun lært at sige det på svensk fordi han vidste at Foresti kunne dansk og eftersom han havde inviteret ham til at være der så synes han det var mere end fair at lære at sige det på et andet sprog. Marc havde så også et godt sprogøre så det var ikke fordi det var synderligt slemt at han kunne sige ting på et andet sprog, men han var dog ganske glad for at han var stoppet med at snakke dansk da der stadig var utrolig mange ting som han ikke forstod og derfor ikke kunne sige så meget andet end undskyld da han stadig var godt i gang med at lære sproget. Som jo så for ham var svensk pga. Seth. Han rystede ganske let på hovedet. ”Nej på ingen måde. Jeg skulle have slået op med min kæreste før jeg havde lagt an på dig. Det indrømmer jeg gerne. Jeg er en idiot” sagde han stille og bed sig ganske hårdt i læben inden hans blik igen vendte ned. Han forstod også godt man ikke bare sådan lige kunne tilgive den slags. Det var han godt klar over. Det var også bare den slags der gjorde at han gav utrolig hurtigt op på alt hvad der handlede om at flirte, følelser og ting i den stil for han følte virkelig altid det gik i den gale retning selvom han ikke følte noget for Foresti og sikkert aldrig ville komme til det heller. Han lod sit blik glide op igen. Han kunne så ikke finde på at give Foresti den mindste smule skyld for det her for han følte faktisk det hele var hans. ”Ved jeg, men jeg er det alligevel Foresti. Jeg er bare stadig ganske taknemlig alligevel og det synes jeg bare du skulle vide” sagde han stille og bed sig hårdt i læben da det her virkelig gjorde ondt på ham. Det havde aldrig været hans mening at udnytte ham. Han havde bare ikke kunne holde sine fingre fra ham da han havde været så fristende. Det var jo heller ikke normalt for Marc at være sin kæreste utro da han mente man skulle slå op med dem i stedet for, men det havde han altså ikke fået gjort før det havde været for sent. Han rystede ganske let på hovedet til at det gjorde alt meget bedre. ”På ingen måde, men jeg synes bare du skulle have en forklaring og en ordentlig undskyldning” sagde han stille og kunne virkelig ikke lide at nogen kunne være så sur på ham hvilket også bare strålede ud af ham. ”Men ændre ikke på jeg skal sige undskyld” sagde han stille og havde slet ikke opfattet at Foresti ikke gad diskutere det længere lige nu. Han var trods alt en type person der ville gå langt for at folk skulle holde op med at være sur på ham.

[Deleted]

Foresti synes et sted, det var nuttet han havde lært at sige undskyld på et nyt sprog der mindede om dansk bare for at kunne sige det til ham, men samtidig så var det også mærkeligt for ham. Nok fordi han selv var typen, der var ligeglad, når folk var sure på ham. På den anden side forstod han det godt, da han overkompenserede meget over, at være adopteret og følte altid han skulle være bedre end samtlige hans familiemedlemmer, for at kunne være en del af familien Campbell. Vidste han dog bare sandheden, så havde han ikke haft det sådan. Omvendt, så havde han heller ikke været i ligeså godt humør som han var nu og med garanti heller ikke ligeså tilgivende som han var nu. Foresti var kun femten år, så det var i et begrænset omfang han indtil videre havde oplevet svigt, dog ikke sagt hans barndom og de teenage år han havde haft sig indtil videre havde været uden svigt. "Nu det er noget vi er inde på," svarede Foresti skarpt, dog uden at kommentere på resten af hvad han havde sagt, da han synes det var underordnet. Foresti vidste intet om romance. Han havde aldrig haft en seriøs kæreste. Han havde haft en barndomskæreste i Atla, men det var noget væsentligt andet. Han flirtede dog meget med alle mulige, men han havde selvfølgelig heller aldrig brændt sig på kærlighed. Det crush han havde var i hans professor og overhoved, og selvom han havde været sammen med hende, vidste han jo ikke hvor det skulle ende eller om han overhovedet ville kunne opleve det igen. Han havde så også bare en alder, hvor alting gjorde mere ondt men det samtidig gik hurtigt væk igen. "Det kan jeg fornemme," svarede han i et suk og bed sig i læben. Lige nu kunne han godt bruge noget stærkere end de øl han havde drukket. Som Marc alligevel valgte at foresætte selvom han havde sagt, han ikke gad at diskutere det, trak han hurtigt fat omkring Marcs hofte og trak ham ind til sig i en hurtig bevægelse, inden han lod sine læber ramme hans ganske bestemt. "Sig mig, holder du aldrig kæft?" spurgte han mere retorisk end det var noget han ville have svar på, mens han rullede med sine øjne. Han havde sagt det var fint og han ikke var interesseret i at diskutere det mere og hvis det her var den eneste måde, han kunne forstå det på, så måtte han gerne være Forestis gæst. 

[Deleted]

Marc nikkede ganske let da han godt selv vidste han havde været en idiot. Marc følte virkelig at efter han var sprunget ud af sit skab som homo så var han blevet om muligt endnu dummere når det kom til det der med følelser og hvem det var ok at være sammen med. Og det var trods for at han synes han havde været dum til det da han havde troet at han var glad for piger. Marc havde jo egentlig heller aldrig haft en seriøs kæreste før Chris som bare havde svigtet ham og havde efterladt ham alene det meste af tiden. Ikke fordi han var tryghedsnarkoman for det var han helt bestemt ikke, men han havde behov for nærvær og det havde han ikke fået. Marc bed sig ganske let i læben og nikkede ganske let for sig selv. ”Jeg synes bare virkelig det er på sin plads at sige undskyld og på samme tid være enormt taknemlig for at du ikke har meldt det. Så ville det være min skyld hvis bandet ikke kunne komme til USA” sagde han stille mens han bed sig ganske let i læben hvilket ville have været noget skidt. Han havde ikke lyst til at tænke på hvor sure de andre ville blive hvis han var skyld i den slags. Han fik dog et mindre chok da Foresti hev ham indtil sig nåede ikke at gengælde hans kys. ”Jeg gør hvis du giver mig et mere og så giver jeg noget mere at drikke” sagde han med et varmt smil over sine læber. Han selv elskede tanken om at flygte fra at han ikke havde spor styr på sine følelser. Det hele føltes bare så forvirrende hvis han skulle være ærlig og Foresti var sådan et frisk pust fra alt det. Måske netop fordi han ikke var så gammel og derfor tænkte på en anden måde. Også selvom der ikke var så synderligt mange års forskel på dem.

[Deleted]

"Aha, men så har vi vist også snakket om det," svarede Foresti kortfattet. Han havde egentlig ikke brug for at blive mindet om, hvad han havde lavet sammen med Marc. Han ville ikke indrømme det, men han kunne jo lide det. Han havde sågar haft lyst til mere og hvor meget, han end bildte sig selv ind at det skyldes han var en teenage dreng, hvor de behov bare var begyndt at opstå, så vidste han godt det ikke var sandt. Det pinede ham, for han ville ikke være som de andre i hans familie. Biseksuel. Åben om det. Han ville være bedre end alle de andre, for han skulle overkompensere. Samtidig ville han gerne være tæt på sine biologiske forældre der vel og mærket i hans hoved, levede i et heteroseksuelt forhold og kun var til hinanden. Han kendte dem ikke, men han forestillede sig en masse om dem. Det gjorde bare ondt at vide, de ikke ville have ham. Han havde det dog fint med dem, da han godt kunne lide den familie, han havde fået. "Hvor er du åndssvag," svarede han og himlede med øjnene inden han gav Marcs læber et blidt kys, og trådte til side så Marc kunne dem begge noget at drikke. "Men nu giver du endnu en gang alkohol til en mindre årig, just saying. Man skal være 21 for at drikke her," påpegede Foresti med et drenget, charmerende smil over sine læber, da han ikke kunne lade være med at påpege det. 

[Deleted]

Marc åbnede munden og skulle lige til at sige undskyld igen da han lukkede munden igen og nikkede bare ganske let til at det havde de snakket om. Marc havde jo også brugt lang tid på at benægte at han var til sit eget køn og det var trods for hans familie var ligeså støttende som Forestis. Det var bare fordi han havde været en meget stille lille ørne dreng der ikke helt havde opdaget hvad der skete i ham og havde det ikke været for Charles så havde han sikkert også arbejdet et mere roligt sted og læst på universitet for så at ende ud med et noget mere kedeligt liv i virkelig manges øjne. ”Hvorfor det? Hvad nu hvis jeg bare godt kan li at kysse med dig?” spurgte han med et ganske let grin inden han gengældte hans kys og kunne ikke lade være med at smile over det. ”Ja det ved jeg godt og let’s face it du kan godt li jeg bryder loven for dig” sagde han med et ganske let glimt i øjet og nikkede ganske let for sig selv og bed sig en anelse i læben inden han lod Foresti slippe sig og gik tilbage til de andre for at hælde alkohol op til ham. Han ville trods alt gerne have at Foresti skulle have en god aften. Han var også sikker på de nok bare ville smutte videre i byen og Foresti skulle have lov til at få en oplevelse af hvad det var at kende en kendt og så hans kusine naturligvis. ”Skal vi så i byen?” spurgte han de andre med et smil og håbede at Foresti og hans kusine ville tage med hvis hun stadig var der.

[Deleted]

"Fordi jeg siger det... Og det vil sådan set ikke gøre dig mindre åndssvag," kommenterede Foresti, mens han himlede med øjnene. I hans øjne gjorde det ham i hvert fald ikke mindre åndssvag. Han kunne ikke lade være med fnyse over Marcs kommentar. Ikke den var håndende eller noget der lignede, mere bare: As if. "Hvis du siger det," svarede han med et drenget smil over sine læber. "Umiddelbart, så er du ikke den eneste, jeg bryder loven med eller som bryder den for mig," svarede han drillende, selvom der var en gram af sandhed i det. Han brød jo også lovgivningen, når han var på skolen. Han brød den, når han rendte rundt med et falsk ID og købte smøger og drak alkohol. Selvfølgelig var det nemmere at have en, der var over 21 med sig, da risikoen for at blive opdaget stadig var til stede også selvom hans ID nærmest var hundrede procent sikker. Det var dog ikke alle der var villig eller ligeglade nok til at tro på, han var 6 år ældre end han var. Der var stor forskel på en 15 årig og en på 21, men ikke altid en stor forskel på en på 15 og en på 18. Det var i hvert fald Forestis billede af hvordan det var. Mange 18 årige var trods alt ikke særlige voksne, og når han forestillede sig hvordan hans forældre havde været da de var 18 ud fra deres fortællinger, så lød det meget som om, det hele bare var fest og farver. Han tog imod den alkohol han fik af Marc, da det var kommet tilbage og så på ham med et sil. "Det kan vi godt, hvis du tør," svarede han med det sædvanlige drengede smil over sine læber, inden han blinkede drilsk til ham.