Wrong place at the wrong time

[Deleted]

The look
Kaya Elisabeth Hansen
London gågade
September 2054

---

Travis var taget til London fordi han skulle være med til at give en koncert da han trods alt spillede klassisk musik og var virkelig top professionel på det plan. Han var faktisk så dygtig han var international kendt og tit blev inviteret til at spille andre steder end blot i L.A. hvor han var fra. Ikke alene kostede han en formue at få lov til at have ham med når fok skulle spille koncert, men han skulle også have flybilletter plus ophold for at komme forbi.


Travis var da også ligeså velklædt at se på som han plejede at være som han bevægede sig igennem gaderne i London efter koncerten var færdig. Månen var oppe og siden Travis var no-maj var det der med fuldmåne og varulve ikke lige noget han kendte noget til. Han gik da også ganske lykkeligt uvidende rundt i sin egen verden med en sort paraply i hånden da det trods alt regnede og glædede sig til at nå at se byen en smule inden han regnede med at skulle hjem igen. Travis var ikke typen der hverken gik med headset eller hørte moderne musik trods for hans forældre var rockmusikere. Han synes virkelig det var direkte larm i hans øregang og ville langt heller nyde lyden af bilerne der kørte rundt, vandet der ramte gaderne og de få andre som var ude der ikke skyndte sig ind på diverse diskoteker da klokken trods alt var midnat og fredag aften.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya havde gennem de sidste måneder oplevet mere end hvad godt var. Efter Dacoda og Cillian havde aflagt hende en lille visit, var hun mere eller mindre gået under jorden. Hun havde opsagt sin lejlighed ovenover danseskolen og var flyttet ud i den hytte, hvor hun havde boet sammen med sine forældre før de var blevet skilt, da hun vidste hytten havde stået tom i en del år efterhånden. Det var også her Seth normalvis hjalp hende med, at blive låst fast. Det betød også at han var den eneste som kendte til hytten. Udover hendes familie selvfølgelig.
Men efter Seth var på tour for tiden, og havde været det nogle måneder, så havde hun selv stået for at låse sig inde og fast. Det var egentlig også gået fint de andre gange, men denne gang var tiden løbet fra hende. Hun kunne mærke månens magt overtog hendes sind og krop. Hun kunne mærke hver en knogle i sin krop, knække på den smertefulde måde, som hun mærkede hver eneste fuldmåne, hvor hun ligesom alle andre varulve mistede al kontrol. Hun havde aldrig været fan af stormhatteeliksiren, hun tog den derfor aldrig, plus den var utrolig svær at få fat i og det var kun de dygtigste eliksirbryggere som kunne brygge den.
Hun havde kun nået, at lukke døren til kælderen, som ellers havde været bygget til, at holde hendes mor inde, samt fået sit tøj af, for det ikke skulle gå i stykker under forvalingen, da månen havde vist sig på sit øverste, rund som en perfekt lysende kugle på nattehimlen. Kaya var ikke længere til stede, men det var den blodtørstige ulv som havde overtaget hendes krop. Døren i sig selv, havde ikke været nogen form for udfordring for den ustyrlige hunulv, som nu gik frit løs i skoven uden for London. En dyb knurren lød fra hende, før hun hyllede mod månen. Ingen tvivl om, at ulven nød at være fri, uden de vante lænker, kæder og trammer, som var bygget til at holde vilddyret nede.
Der gik heller ikke længe, før ulven satte retningen mod London, om det var instinkt eller hvad det var, var ikke til at vide, men en ting var sikkert, det var ikke Kaya som styrede showet mere. Hendes krop og mentalitet var overtaget og hun kunne ikke gøre andet end at tage konsekvensen, når hun ville genvinde kontrollen over sig selv, så snart månen ville forsvinde igen.

[Deleted]

Travis selv havde bevæget sig ind igennem Hyde Park hvor der slet ikke var nogen fordi det var om aften. Han var trods alt amerikaner og derfor ganske tiltrukket af det der med at der var bare en smule natur uden at det skulle være væk fra storbyen. Regnen stod stadig ned i stænger, men siden at hans paraply beskyttende ham så kunne han ikke se hvorfor han skulle skynde sig ligesom nogle af dem ude på de større gader havde gjort det. Han nød virkelig stilheden der bredte sig i parken da han trods alt ikke brød sig om alt for meget larm. Han vidste godt han var anderledes end de fleste han kendte, men det var blot sådan han var. Travis brød sig jo heller ikke om sine forældres musik og nogen ville mene at han var lidt tør fordi han var så glad for det der med klassisk og stilheden i det.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Regnen generede ikke ulven, selvom pelsen hurtigt var blevet gennemblødt, især poterne som trådte igennem det våde græs. De ravgule øjne var opmærksomme på alt hvad der bevægede sig og de spidse øre stod lige op i vejret, mens de lyttede intenst, som ulven nåede frem til Hyde Park. En dyb knurren lød helt nede fra hendes hals, mens børsterne rejste sig og de spise tænder blev blottet i processen. Hun trådte nærmere og nærmere en mand, før hun sprang frem fra en busk og satte i løb mod manden, mens en høj gøen lød fra hende. Ulven så dog ikke manden som en mand, men som sit næste måltid. En omvandrende bøf. Eller måske nærmere en blodpølse. Hun kunne lugte blodet i hans blodbaner. Høre pulsen, hjertets slag og ikke mindst regnen som ramte mod hans paraply og græsset. Hun var klar til at angribe, men som et lille barn der lige havde fået et nyt stykke legetøj, afventede ulven, at den kunne få lov til at lege lidt med det nye legetøj den stod overfor, før den var klar til at slå ihjel. Sætte sine spidse tænder i det varme kød og smage den røde flydende væske.

[Deleted]

Travis selv hørte godt en lyd i parken som han var sikker på ikke hørte hjemme der. Han havde trods alt intet headset på så modsat virkelig mange han kendte til så kom han til at høre alle de små lyde der var et sted. Nu havde han så heller ikke brugt det vilde af tid i UK før selvom han da havde været der. Ikke kun i forbindelse med sin musik, men også fordi hans ene lillesøster var flyttet til UK. Han stoppede også kort op ved den lyd han var sikker på ikke hørte hjemme og valgte at gå med stille og dog faste skridt væk fra lyden mest af alt fordi han bestemt ikke skulle nyde af hvis det var fordi der var nogen der var på vej ud for at starte en slåskamp. Travis var hverken glad for at slås eller samleje for den sags skyld. Nu havde han prøvet begge dele og det var bare ikke noget som træk i ham. Det gjorde også blot hans hjerte rytme steg en anelse fordi han forsøgte holde sin krop i ro da han ikke var typen der brød sig om at udvise panik. Han var på virkelig mange områder en sand modsætning til sin lillebror Zach og det her var bestemt en af dem. I virkelig mange situationer var det faktisk kun deres efternavn de havde til fælles. Det var ligesom når det kom til det der med samleje og fester. Travis kunne ikke fordrage dem og var aseksuel mens Zach i de her dage havde et problem med at en han kendte ikke længere var i L.A. og så var Travis glad for han var lidt væk fra det da han ikke kunne sætte sig ind i det.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Ulven løb med høj fart direkte mod manden, før den satte af med bagbenene og sprang op af manden. Et gennemborende hyl, lød fra den, selvom det lød meget som en ulv, så var det nok tydeligt at se og høre, at det her ikke var hvilken som helst ulv. En magiker ville i hvert fald ikke have været i tvivl.
De blodtørstige, knivspidse tænder var blottet og klar til at bide, flå og flænse. Der var kun én ting i ulvens hoved, og det var at slå ihjel. Et dyrisk indstink, som ingen varulv kunne undertrykke under en fuldmåne, med mindre de indtog stormhatteeliksir, hvilket Kaya altid havde været meget imod, og selv hvis hun ikke havde været imod denne, så var den stadig utrolig svær at brygge eller få fat i.
De ravgulve så ubarmhjerteligt på sit bytte, før den satte tænderne i benet på manden, med en kraft som ville få selv en kamphunds bid til, at føltes som ingenting, og den havde ingen intetioner om at give slip igen.

//OOG beklager mine svar blive ret korte, men det er lidt svært at skrive langt, på en som er varulve xD

[Deleted]

Travis selv var no-maj så det var ikke fordi han vidste hvad der foregik på noget punkt. Han kendte trods alt ikke til varulve, men han kunne godt høre lyden og vide det i hvert fald var en ulv af en art. Han mærkede et hårdt bid i bagbenet og måtte da også skrige op af smerte mens han i sit indre forbandede at han ikke havde en pistol. Det havde været så meget nemmere hvis den skøre rabissyge ulv havde overfaldet ham i USA for så havde han snittet den med sin pistol til den var løbet væk. Han havde da også faldet en smule forover ved bidet og havde landet på jorden foran sig. Han rakte ud efter et stort stykke træ og gav den et ordenligt smæk på snuden for at den skulle give slip og vidste godt at skrige op bestemt ikke ville hjælpe ham nogle steder. Han slog den flere gange over snuden. Når den havde sluppet grebet ville han så hurtigt som muligt skynde sig til det nærmeste træ og kravle op i det for at ville være i en bedre form for sikkerhed. Han var sikker på at det skøre kræ ville slå ham ihjel og han gik ikke bare sådan ned uden kamp.


//Regnede skam heller ik med det var nemt så det gør mig intet <3

[Kaya Elisabeth Hansen]

Den store ulv havde ikke tænkt sig, at give slip, og slet ikke da dens bytte begyndte at skrige af smerte, det var som sød musik i dens ører. I stedet rev den en gang i benet, mens en dyb, faretruende knurren lød fra den. Det var først da det store stykke træ, ramte ulven direkte over snuden, gentagene gange, at den til sidst fik nok og meget modvilligt måtte give slip i et piv. Det blødte da også henover dens snude. Den hylede gennemborende mod månen, før den vendte blikket mod sit bytte igen, med en endnu mere arrig knurren, børsterne helt rejst og blottet tænder, som nu var indensmurt i blod, både dens eget som løbe ned fra snuden af og mandens, fra det bid den lige havde sat i ham. Et arrigt blik var at spotte i de ravgule øjne, som den bevægede sig tættere på manden igen, for at angribe på ny.

//Super XD

[Deleted]

//OOC: @adminthree han er blevet bidt i benet. Regner med det tæller//

Mens ulven hyldende og blødte fra snuden af så han sit snit til at sætte i løb mod det nærmeste træ. Nu var det jo heldigvis en park og han havde ikke brugt tid på at tage det store stykke træ med da det trods alt blot ville sænke ham. Han nåede da også kun lige hen til træet da han kunne fornemme at ulven var efter ham igen og begyndte at kravle op i det store træ inden han ville blive bidt igen for han var ikke så sikker på at ulven ville slippe hvis den fik fat i ham igen. Den måtte virkelig have rabbis eller noget i den stil for det var slet ikke spor normalt at en ulv ville opføre sig på den der måde eller overhovedet været inde i midtbyen selvom det var om natten og der ikke var mange mennesker fremme. Han ville virkelig have ønsket han var hjemme i USA lige nu for så havde det hele virkelig været en helt del nemmere, men det var han bare ikke. Han håbede bare den ville give op da han hurtigt var kommet op i en højde hvor den ikke ville kunne nå ham igen. Når den var ramt af rabbis ville den trods alt heller ikke bare give op uden kamp og lige nu havde han ikke noget i nærheden af sig til at slå den med. Det var det gode ved at Travis var så tynd som han var og på samme tid høj for det havde ikke taget ham lang tid at kravle op i en ordentlig højde i træet da han havde fundet en gran der havde været lidt oppe og han havde trukket sig op i sine arme for at sætte sine fødder på granen og havde taget fat i en gran en tand højere oppe end det så der ville være plads til hans ben ville kunne hænge hvis han sætte sig ned.

[Kaya Elisabeth Hansen]

***TIME***

Ulven havde gået i cirkler omkring træet hele natten, mens den fra tid til anden, havde forsøgt at springe op i træet eller i det mindste få en bid mere, eller rettere en ordenligt bid af manden. Da det ikke havde lykkedes den, inden månen igen var forsvundet, lå nu kun Kayas menneskelige skikkelse tilbage på den kolde jord under træet.
Som hun langsomt kom til sig selv, kunne hun først mærke hvordan hver og en lille celle i hele hendes kropus var ømt, præcis ligesom det var efter alle andre fuldmåner. Der gik dog ikke længe, før hun fik en metallignende smag i munden. Føj. Kun én ting her i verden, var så klam en smag, at det ikke var til at tage fejl af. Blod. Hun satte sig op med ryggen mod træet, mens hun ømmede sig en del og lod sin ene håndryg glide op til sin mund, for at fjerne blodet hun kunne mærke i sine mundviger. Dog måtte hun slippe et gisp af smerte, da hun ved et uheld ramte sin næse, hvortil det gik op for hende, at det ikke kun var en andens blod hun havde i sit ansigt, men også sit eget. Hun lod sit blik glide lidt rundt. Shit. Hun var ikke hjemme i den bunker som var bygget til, at holde varulve inde. Hun bankede baghovedet hårdt tilbage ind i træet. "damn," hviskede hun lavmeldt og klemte øjnene hårdt sammen. Hun kunne smage noget af blodet var hendes eget, men også at noget af det ikke var. Hvad eller hvem havde hun slået ihjel? Hvad eller hvem var det gået ud over? Hun tænkte ikke over at kigge op i træet, da hendes fokus lige nu var på, hvad der var sket, som hun selvfølgelig ikke kunne huske og det faktum at hendes næse med al sandsynlighed var brækket og ikke mindst, at hun sad nøgen under et træ midt i noget som lignede en park. Heldigvis gik månen tidlig væk, så der var endnu ingen mennesker, men det ville ikke gøre turen hjem til hendes hytte kortere eller varmere og slet ikke når hun ikke havde sin tryllestav på sig, da ulve ligesom ingen lommer havde. Desværre.

[Deleted]

--- Time ---
Travis havde holdt sig i træet hele natten selvom det betød han var blevet både kold og våd, men det var som om han heller ville risikere at blive syg end ned til den gale hund igen! Den var tydeligt ramt af et eller andet underligt han kun kunne beskrive med rabis for hvad kunne det dog ellers være for en no-maj som Travis? Han havde ikke fået meget søvn, men en lille smule havde han dog fået da han sad på så tyk en stamme at han havde kunne bulne hen af 5-10 min af gangen uden at falde ned, men det var bestemt ikke en ordentlig søvn. 
Da solen begyndte at ramme ham tog han da også den ene hånd op foran sine øjne og så ned for at finde ud af der lå en kvinde der på jorden hvilket fik ham til at hæve sit ene øjenbryn. Han måtte have forestillet sig et eller andet selvom han kunne have svoret på der havde været en hund forneden af træet. Han var bestemt sikker på det, men den kunne jo have været gået da han havde bulnet hen, men hvad lavede kvinden så der? Det gav jo ikke nogen mening. Han var også så småt begyndt at ryste igen da det trods alt havde været regnvejr og selvom han havde været klædt på til det så ændrede det ikke på han havde siddet deroppe en halv nat og var blevet våd og kold. "Sikke et sprog fra sådan en ung dame" sagde han højt til at Kaya ville kunne høre det da han bestemt ikke ville ned derfra før han var sikker på der var fri bane. Hans stemme bævrede da også en anelse og det var tydeligt for en hver han frøs som bare pokker. Hans tænder klaprede da også og siden det hele virkede en anelse urealistisk for ham havde han svært ved at finde på andet at sige. Desuden frøs han så meget at han ikke kunne mærke at han faktisk var bidt i benet. Mest af alt fordi den del af hans krop var gået i chok. "Er der sikkert eller er den der gale hund stadig dernede?" spurgte han uden helt at have opdaget at hun faktisk var nøgen. Han kunne godt se hun havde lidt tøj på, men det kunne ligeså godt have været fordi hun bare havde været i byen

[Kaya Elisabeth Hansen]

Det gav et sæt i Kaya da en stemme over hende pludselig lød. Hun glemte alt om, hvor blottet hun var, da hun med en øm krop kom på benene, og satte en hånd mod sin pande for at skygge for solen, som var begyndt at stå op. "Shit.." lød det lavmeldt og næsten hæst fra hende. "Ehm, jeg mener; ja, mit sprog kunne nok godt trænge til en fin pusning," svarede hun og kløede sig lidt i nakken med den frie hånd. Hans accent lød dog ikke britisk, men hun kunne ikke helt finde ud af, hvad den så lød som. Hendes egen accent var jo heller ikke fra Storbritannien, men dansk, selvom hun havde boet det meste af sit teenages og voksen liv i England.
"Gale hund?" spurgte hun underende, indtil det gik op for hende, at det ikke var nogen gal hund, han snakkede om, men hende. Blot som varulv. "Ehm.. Det er nok et definitionens spørgsmål.." mumlede hun, teknisk set var den væk, for nu om ikke andet, men kun indtil næste fuldmåne, og så alligevel ikke, for den ville altid være en del af Kaya. "Du kan godt komme ned. Hvad hedder du?" spurgte hun og lagde armene over kors, ikke fordi hun frøs da varulven i hende holdt hende varmblodet, men mere for at dække for sin barm, selvom hun ikke var blufærdig, så var der heller ingen grund til, at stå og vise alt frem. Hun tog sig en smule til næsen, hvortil et mindre gisp lød fra hende. Jep den var helt sikkert brækket. Typisk. "Siger navnet Harry Potter, dig noget?" spurgte hun, enhver magiker vidste hvem han var, han var jo magikernes største helt, og hun var nødt til, at finde ud af om hun havde med en muggler eller en magiker at gøre.

[Deleted]

Travis hævede ganske let det ene øjenbryn da hun pludselig begyndte at bande igen. ”Sikke dog et sprog I har her i UK” sagde han med et ganske let suk da han virkelig synes det var et skrækkeligt grimt sprog at holde sig hvis han skulle være ærlig. Det var slet ikke ham at snakke på den der måde. Han nikkede ganske let selvom han godt vidste hun ikke kunne se det. Han selv havde et tykt amerikansk accent da han trods alt var født og opvokset i LA. ”Ja gale hund. Jeg tror den havde rabis” sagde han med et ganske let suk da han følte lidt at hun ikke vidste hvad han snakkede om og det var sådan set også fint nok. Han kunne ikke høre hendes mumlen og begyndte at kravle ned da hun sagde der var fri bane og lagde sine arme om sig selv fordi han trods alt var våd og kold. ”Travis” sagde han stille og tog sin våde jakke af blot for at række den ud mod hende. ”I briter er underlige. Hvorfor rander du rundt uden tøj på når det er efterår?” spurgte han med et ganske let ryst på hovedet og var faktisk ganske for ageret over hun havde så lidt eller nærmere intet tøj på. Det kunne man altså ikke! ”Er der nogen der har overfaldt dig siden du intet tøj har på og du har blod fra næsen af?” spurgte han og lagde hovedet en anelse på sned da han virkelig ikke kunne forstå sammenhængen. Det var virkelig for underligt hvis man spurgte ham. Det var jo dybt underligt at gå ud på den måde og han var sikker på der var nogen der havde forsøgt at overfalde hende eller måske endda voldtæge hende for hun var gået i chok og endt der. Han rystede ganske let på hovedet. ”Næh det lyder meget britisk med det efternavn og jeg er amerikaner” sagde han ganske uforstående overfor hvad det navn havde med det hele at gøre. ”Hvis han er skuespiller kan det være min bror kender ham. Han spiller bestemt ikke klassisk og så ved jeg ikke hvem han er” forklarede han sig ganske roligt da det navn på ingen måde sagde ham noget.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya sukkede lidt og kløede sig lidt i nakken, "Yeah.. Man vender sig til det," mumlede hun som svar. Hun vidste godt, at hendes sprog kunne være knapt på pænt, men hun tænkte ærligt talt ikke over det, hun snakkede bare, hvilket til tider kunne være ris til egen bagdel. Hun havde selv boet i USA da hun havde været yngre, så hun kunne godt høre, at hans accent kom fra en af staterne derovre, men hvilken stat, kunne hun ikke høre, egentlig var hun også ret ligeglad lige nu, da det slet ikke var relevant for hendes bange anelser, om hvad der var sket. "Bed den dig?" spurgte hun direkte, da han snakkede videre om den gale hund, som han mistænkte for at have rabis, selvom Kaya vidste bedre lige i det her tilfælde.
Hun ve ikke sit blik fra ham, som han kravlede ned fra træet til han stod på jorden. "Travis.. Okay, mit navn er Kaya," sagde hun og tog imod hans jakke, som hun tog på selvom den var ret meget for stor til hende, "Tak," sagde hun og kørte en hånd i gennem det lange blonde hår, for at få det ud over jakken. "Jeg er ikke brite," lød hendes eneste kommentar, hun var stadig dansk statsborger, og nu hvor hun havde det mørketegn i nakken, ville hun nok aldrig få lov til, at blive britisk statsborger, med mindre hun giftede sig med en brite igen, da det ikke hjalp noget, at hun havde været gift med Jayden, desværre. "Det kan man vel godt sige," svarede hun mumlende, man kunne vel godt kalde det et overfald, når ulven i hende overtog hendes krop og hun hverken kunne gøre til eller fra.
Hun trak vejret tungt ind. "Great. En muggler.." sagde hun opgivende. Nu kunne det da nærmest ikke blive meget værre. "Nej, nej, nej, stop.. Bare stop," cuttede hun ham af. Hun havde ingen muggler venner, så hun havde ingen anelse om, hvad hun skulle sige til ham. Hun kunne vel ikke bare smide i hovedet på ham, at det var hende han havde set som ulv, og han nu med al sandsynlighed var varulv. Velkommen til det magiske samfund. Hvor var Seth også når hun skulle bruge ham? Hun kunne jo heller ikke bare vade ind på Ministeriet, hvor han rent faktisk skulle registreres ligesom alle andre varulve.

[Deleted]

Han rystede ganske let på hovedet. ”Det tror jeg simpelthen ikke på man gør da jeg ikke bryder mig om det” forklarede han ganske roligt. Han vidste godt det var usædvanligt med en i hans alder, men ikke desto mindre så var det bare sådan han havde det. Han var trods alt ikke som andre på sin alder og det havde han det også ganske fint med. ”Ja i benet” sagde han og vidste hende sit ben der tydeligt havde et par ordentlige bide mærker da han pludselig igen kom i tanke om at han havde fået bid i sit ben. Han havde lettere glemt det fordi hans krop havde haft travlt med at fokusere på at han havde det koldt. Det var mest af alt fordi hans krop faktisk bare var gået en smule i chok og derfor han havde glemt alt om det igen da der var sket så mange andre ting den nat. Travis selv kunne jo ikke vide bedre for han var jo no-maj. ”Heller det end at beglo på en nøgen kvinde så intet at takke for” sagde han med et ganske let nik. Det var ikke fordi han ikke brød sig om hendes krop for den havde han intet imod, men han var aseksuel og synes bare det var enormt krænkende at se på. Han kunne ikke se hvorfor man skulle vise sin krop sådan frem. Også selvom den var ganske naturlig og på den måde var den ganske smuk, men det virkede bare underligt og hun ville bare risikere at blive syg. Det ville han bestemt ikke være skyld i hvis han skulle være ærlig. ”Javel ja” sagde han blot med et lille let nik da hun fortalte hun ikke var brite. ”Det skal da meldes til politiet frøken og hvis jeg skal være ærlig vil jeg også gerne ud af de her våde klude og have meldt den rabis hund der løber rundt i gaderne” sagde han med et let nik da han godt nok synes det her var helt enormt koldt hvis han skulle være ærlig. Det var ikke lige fremme sådan han havde drømt om at bruge sin nat. ”Muggler? Er det en farlig sygdom?” spurgte han med et hovedet ganske let på sned inden han satte sig ned på hug foran hende da han ikke brød sig om det der med at stå op når hun stadig sad ned. ”Du burde virkelig komme i tøjet frøken” sagde han ganske roligt og med et let smil over sine læber inden hun begyndte på at sige han skulle stoppe. ”Jamen godt ord igen så. Hva har jeg gjort?” spurgte han roligt og rejste sig op igen da han virkelig var forvirret lige nu over hvad han havde gjort.