Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 2, 2017 22:01:45 GMT
Storsalen, Hogwarts Middagstid, Lørdag d. 2 september @grad7
Ruby sad begravet i sine bøger ved Gryffindors langbord i storsalen. Skoleåret var lige startet, men hun var allerede godt i gang med lektierne. Hun synes ikke det var gået super godt til eksamenerne på 5. årgang, så derfor måtte hun starte tidligt og sørge for, at hun ikke kom bagud. Hun var en rigtig dygtig elev, men presset der hang over hendes skuldre, var hendes forældre og deres forventninger til hende. De så hende gerne have en eller anden fancy pancy stilling i ministeriet, men Ruby havde andre planer. Hun havde altid drømt om at blive tryllestavsmager og hendes fascination for Botanik, var tydelig at se i timerne. Hun holdte det dog skjult for sine forældre, da de ikke ville forstå hende. Det var ikke et værdigt job for en som hende, når hun nu havde så mange talenter. Hun ar klog og ambitiøs og det skulle hun bruge til noget bedre, end at lave pinde.
Hun sad med hovedet dybt nede i sin botanik bog, så hun kunne få lavet sine lektier så godt som muligt. Der var ikke længe til hun graduerede og hun ønskede at have et flot eksamensbevis. Alle andre gik op i Quidditch og snakkede ikke om andet, end at Durmstrang var på besøg for at spille venskabskampe. Ruby kunne ikke være mere ligeglad med det, og hun var da også en af de eneste inde i storsalen, fordi de andre prøvede at snakke med dem fra Durmstrang.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 2, 2017 22:07:37 GMT
Arthur havde snakket med en gruppe af eleverne fra Durmstrang, de havde grint og snakket højlydt. Der var ingen tvivl om at Arthur allerede nu var centrummet mellem alle de forskellige elever. Han havde et smil på læben og grinte højlydt i takt med han lod armen glide af sin medstuderende. Han havde altid været hurtig, klar og parat! Han var trods alt stjernen i Gryffindor - eller det mente han selv. Han drømte om at følge sin fars fodspor og blive den næste store stjernespiller i quidditch! Der var ingen tvivl om det var forventningerne, hans far var trods alt en af de bedste quidditch spillere i nyere tid.
Arthur snurrede rundt, og spankulerede hen imod det store Gryffindor lang bord, hvor der sad en håndfuld elever. Det var ikke mange, som gad bruge deres eftermiddag på at passe deres pligter. Med et pump gled han ned ved siden af en af pigerne fra hans årgang. Arthur satte sig til rette og så hen på pigen foran ham. "Ruby, er det spændende?" spurgte han med det samme fjogede påtaget smil.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 2, 2017 22:22:33 GMT
Ruby sad i sin egen verden og læste om de forskellige kerner man kunne bruge i en tryllestav. Det var så utroligt fascinerende og hun kunne slet ikke få hold på sig selv. Det var en utrolig spændende opgave og hun var glad for, at de skulle lære disse ting på denne årgang. Hun burde nok få lavet de andre lektier snart, men hun kunne ikke slippe sin bog nu. Det var alt for vigtigt for hende. Det gav et lille sæt i hende, da der pludselig satte sig en tumpe overfor hende. Hun kiggede kun halvt op fra sin bog og så, at det faktisk var en tumpe. Arthur Cunningham. Hun havde aldrig været ret stor fan af ham, for hun synes bare, at han var så full of himself. Han virkede så bedrevidende og alt for selvglad. Hun kendte ham ikke ret godt, men hun antog bare, at han var ligeså irriterende, som han virkede udadtil. "Arthur... Hvad vil du?" Spurgte hun, uden at kigge op fra sin bog igen. Hvorfor skulle han komme og forstyrre hende nu? Hun var lige i gang med noget vigtigt, som helt sikkert kunne bruges i hendes fremtid. "Og ja det er meget spændende." Sagde hun og håbede, at han ville tage det som en hentydning, til at han skulle gå.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 2, 2017 22:31:28 GMT
Det havde altid undret Arthur hvorfor nogen valgte, at være så kedelige. Han havde altid ment, at livet skulle leves og man burde have det sjovt. En som Ruby virkede til at tage alting for seriøst, hun var altid efter dem som havde det sjovt. Arthur havde en eller anden unaturlig teori om hun ikke brød sig meget om ham. "Lad mig se" sagde han med et smed og satte sig hen ved siden af hende, og så ned over hendes skulder. "Stave? Kerner?" Spurgte han og betragtede bogen hun læste, måske en anelse for tæt op af hende. Hvorfor ville hun hellere nørde så meget? Han lagde hovedet på skrå og sendte hende et smil. "Kom med os andre, vi kan morer os med eleverne fra Durmstrang."lød det opfordrende fra ham, han rettede kort på sin Gryffindor kappe, inde han lod blikket glide ned på hendes hænder og bogen foran hende. Det havde altid ligget til Arhur at gøre sin del for, at skabe et stærkt fællesskab mellem de andre Gryffindor elever og ham selv. Ruby var ingen undtagelse, men han forstod ikke hendes nørdehed..
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 3, 2017 20:46:24 GMT
Ruby blev endnu mere irriteret, da han pludselig satte sig ved siden af hende og kiggede hende over skulderen. Hun rykkede sig en smule væk og lukkede derefter bogen, da han tydeligvis ikke lød særlig imponeret over det hun læste. Vidste han overhovedet, at det var det de skulle læse til næste botanik time? "Ja?" Sagde hun og kiggede nu for første gang rigtigt på ham. "Det er et spændende emne vi skal læse om til næste gang." Hun lagde tryk på næste gang, så det måske gik op for ham, at det faktisk var noget de skulle læse. Hun havde så nok valgt at læse om det alligevel, men det behøvede han jo ikke at vide, selvom hun ar ligeglad med om han vidste det. Hun ville faktisk noget med sin fremtid, som ikke bare var at kaste med en bold eller hvad det nu var han gjorde ude på Quidditchbanen. Hun fattede simpelthen ikke den sport. Det kunne da være spændende nok, men de tævede jo også løs på hinanden? Baskerne gjorde ihvertfald et godt forsøg.
Hun sukkede og rullede med øjnene. "Jeg kan have det sjovt med dem senere. De er her i en uge." Sagde hun og kiggede tilbage på ham. Kunne han ikke bare lade hende være? Hun sad faktisk og hyggede sig, om han så kunne forstå det eller ej. Det kunne han nok ikke.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 3, 2017 20:56:29 GMT
Det var tydeligt for Arthur, at hun bestemt ikke syntes godt om ham. Eller måske ikke ham, men det han udstrålede. Succes, glæde, udadvendthed og sociale evner. Han undrede dig ofte over hvordan man kom igennem Hogwarts, men næsen begravede i en bog. Han grinte lidt over hendes kommentar, på trods af han var en quidditch spiller, så var han ikke idiot. "naturligvis ved jeg godt vi skal læse det. " lød det selvsikkert fra ham.
Han rynkede på næsen da hun sagde en hel uge, han lagde hovedet på skrå og gik en smule tættere på hende. "Så du vil ikke med mig, nu?" spurgte han med en let flirtende stemme.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 3, 2017 21:42:03 GMT
Det kom faktisk bag på hende, at Arthur vidste hvad de skulle læse til næste gang. Hun var godt klar over, at han ikke var dum, men han virkede så optaget af, at Durmstrang var der og på det der quidditch pjat, at hun var overbevist om, at han ikke havde lyst til at koncentrere sig om lektierne. At det simpelthen var gået i glemmebogen. "Det var godt." Sagde hun blot og kiggede lige frem for sig. Hun havde virkelig ikke lyst til at socialisere med ham lige nu. Det var ikke fordi hun altid sad med hovedet begravet i bøger. Hun havde veninder og hun var da også tit sammen med dem og de lavede sjove ting. Der var dog andre vigtige ting i livet end lige sjov og ballade. Hun ville gerne tænke på sin fremtid, hvilken af dem hun så end valgte.
Hun sad lidt i sin egen verden, da han pludselig rykkede tættere på hende og talte til hende med en flirtende stemme. Hun rynkede på næsen og kiggede med afsky i blikket, på ham. "Ej... Ikke hvis du skal være sådan der. Gå væk." Sagde hun. Folk hun kendte måtte gerne være tæt på hende, men hun kendte ikke ham særligt godt, så derfor skulle han ikke for tæt på hende. Hun rykkede sig væk og lagde armene over kors.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 4, 2017 5:32:54 GMT
tænk at hun faktisk virkede overrasket over at han vidste havd de havde for. Jamen det var jo passende til hendes udstråling, en lettere snerpet og nørdet pige. Arthur kendte naturligvis ikke Ruby, men hun havde heller aldrig gjort det nemt for ham, de gange han havde prøvet.
Det blev igen bekræftet, i takt med hun rykkede sig væk fra ham igen. Bænken var lang, så hun kunne gøre dette igen og igen. Han grinte let og lagde hovedet på skrå. "ville det være så rædsomt at gå med mig?" spurgte han drillende, og svingede det ene ben over bænken. "tænk hvis du endte med at have det sjovt." lød det tydeligt drillende. Hun måtte simpelthen komme ud af den lille klokke hun var i. "du er allerede den klogeste i årgangen, det skader dig ikke at morer dig med mig og de andre" det var tydeligt, at Arthur nu var blevet stædig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 4, 2017 20:58:58 GMT
Hvis ikke det var fordi, de ikke måtte komme op at slås på skolen eller bare slå hinanden med en meget stor bog, så havde hun slået ham nu. Han var virkelig irriterende. Hu ville allerhelst bare gå sin vej, men hun havde en fornemmelse af, at han ville ende med at følge efter hende. Hvis han ikke var gået nu, så gjorde han det nok heller ikke, selvom hun synes hun var ret tydelig i det ting hun sagde. Det næste han sagde, gik hende på. Mere end hun egentligt havde troet det ville. Hun vendte sig mod ham og løftede sin pegefinger. "Til din information, har jeg det altså tit sjovt. Jeg har venner, you know. Jeg sidder ikke med hovedet i en bog hele tiden. Jeg synes bare det her er rigtig spændende." Sagde hun og lagde armene over kors. Måske det ville være sjovt at møde nye mennesker, men nu ville det bare gå ud over hendes stolthed. Derudover var hun ikke altid så god til at snakke med nye mennesker. Hun kom til at smile en anelse, da han sagde, at hun var den klogeste, men hun stoppede hurtigt igen. "Okay fint. Du forstår tydeligvis ikke en hentydning og heller ikke når man siger det direkte til dig. Så fint. Lad os da gå ud og have det 'sjovt'." Sagde hun og lukkede sine bøger sammen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 4, 2017 21:47:57 GMT
Hun kunne have det sjovt? Det lød dog ikke for Arthur, som om hun kunne have det sjovt. Hvornår var det sidst man havde hørt om en som havde begravet næsen nede i bøgerne, i at have det sjovt? Well der var nok en masse tilfælde, bare ikke nogle som Arthur havde tænkt over. Naturligvis kunne hun sikkert godt finde morskab i, at læse alle disse bøger - men kom nu... Det virkelige sjove var jo sammen med en masse andre mennesker. "Naturligvis, men tænk nu hvis.." han skulle lige til at færdiggøre sætningen, men stoppede sig selv hurtigt. Hun gav sig faktisk, et bredt smil bredte sig over Arthurs læber. Det var næsten som at vinde i LOTTO, han havde formået at overbevise Ruby Carmichael om at have det sjovt.
"Perfekt." sagde han og klappede i hænderne, hvorefter han snurrede rundt på bænken og rejste sig op. "Jeg har et forslag." sagde han og vendte sig imod hende, med et det samme selvsikre smil. "Jeg viser dig min verden, hvordan jeg ville have det sjovt i min verden." han løftede allerede hånden, da han vidste at hun ville protesterer. "Så viser du mig din verden, samt hvordan du morer dig?" lød det udfordrende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 4, 2017 22:00:13 GMT
Ruby sad og bandede for sig selv indeni, for han virkede simpelthen alt for selvtilfreds, nu hvor hun faktisk havde sagt ja. Hun fortrød med det samme, men hun kunne ikke få sig selv til at bakke ud nu for så ville det hele bare blive endnu værre. Var hun da næsten sikker på. Hun var ikke sikker på, at hun ville få det særlig sjovt sammen med ham, for han var en opblæst nar nogle gange. Eller sådan virkede han i hvert fald. For det meste.
Hun rynkede endnu engang på næsen, da hun bestemt ikke brød sig om den idé. Hun vidste ikke hvordan hun skulle vise ham hvordan hun havde det sjovt, for når hun havde det sjovt, sad hun og pjattede med sine veninder. Hun bed sig i læben og prøvede at fastholde hans blik. "Fint." Sagde hun og trak på skuldrene. Hun måtte bare prøve at finde ud af hvad hun kunne gøre, selvom hun ikke ville prøve at imponere ham. "Hvad foreslår du, at vi gør nu?" Spurgte hun og lagde hovedet på skrå og prøvede at se så uinteresseret ud som muligt. Han skulle endelig ikke begynde at tro noget som helst.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 4, 2017 22:09:43 GMT
Dette var interessant at hun rent faktisk gik med til det. Arthur havde bestemt ikke nogen ide om hvad de lige skulle lave, da han egentlig ikke havde regnet med hun sagde ja. Han rynkede let på næsen og gjorde gestus til de skulle gå. Der var mange ting som han elskede at gøre. En af de ting var flyve, men han blev lidt i tvivl om hun kunne lide det.
"hvis du vil se min verden, så må du være klar på lidt flyvning.. ikke mindst så burde vi starte med lidt flyvning."Sagde han med et smil. I et kort sekund lod Arthur blikket hvile på hende, hun var egentlig ganske pæn pige. Hvis Arthur nu fjernede tanken om hun var årgangens klogeste og en smule nørdet, så var hun faktisk pæn. Han smed dog tanken væk hurtig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 4, 2017 22:23:00 GMT
Ruby rullede med øjnene, som han sad der foran hende. Måske han heller ikke vidste hvad de skulle lave? Hun skulle lige til komme med en spydig kommentar om, at han ikke kunne finde på sjovt, fordi han ikke var spor sjov, da han pludselig sagde, at de skulle flyve. Hun sænkede sine arme og stirrede målløs på ham. Hendes mund var endda ved at forme sig som et O. "Jeg troede vi skulle snakke med nogle fra Durmstrang." Sagde hun og prøvede at lyde casual. Sandheden var dog, at hun ikke brød sig om at flyve. Hun var faktisk ret bange for det og hun havde kun gjort det når de havde haft flyvning. Hun hadede det og nu foreslog han, at de skulle flyve? Ellers tak. "Der må da være noget sjovere du kan finde på, end at sidde på en pind med buskede hale." Hun fnøs og lagde igen armene over kors. Hun håbede så inderligt, at han ville skifte mening og finde på noget andet, så hun kunne få lov til at slippe for at flyve. Hun ville sikker bare ende med at falde af og slå sig rigtig hårdt og han ville grine ad hende og det ville alle andre.Hun havde oplevet at folk grinte ad hende til Flyvning og hun ville helst gerne undgå det nu. Især hvis hun skulle bruge tid med ham igen bagefter.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 4, 2017 22:31:15 GMT
Han slog ud med armen og grinte let. Han havde ingen planer om at tage hende ud til Durmstrang folkene. De var her trods alt hele ugen. Arthur smilte venligt til hende og grinte. "de er her hele ugen. Desuden er jeg en fremragende instruktør, så jeg lærer du at flyve" sagde han med et smil.
Han havde ofte lært folk at flyve, men de folk ville naturligvis også gerne lære at flyve. Arthur kunne godt mærke, at hun måske ikke var vanvittig begejstret for hans ide om de skulle flyve. "Hvis du har andre forslag, så det nu du siger det" sagde han med et smil, han var ligeglad med folkene omkring ham. Han ville gerne bruge noget tid med hende, ellers havde han ikke spurgt!
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 13, 2017 19:24:32 GMT
Ruby blev atter en anelse irriteret, hvis man da kunne kalde det en anelse. Først havde han brokket sig over, at hun ikke var ude sammen med eleverne fra Durmstrang og nu synes han pludselig ikke, at der var det de skulle? Hun havde simpelthen ikke lyst til at flyve sammen med ham, men hun kunne ikke komme på andre forslag. Hvorfor kunne hun ikke finde på andre forslag? "Nøgenbade i søen?" Sagde hun med usikker stemme og hun fortrød med det samme. Det ville hun da langt heller end at flyve, men han skulle ikke tro, at hun havde lyst til at bade nøgen sammen med ham. "Jeg mente det ikke. Lad os flyve." Skyndte hun sig at sige og begyndte at gå hen mod døren. Bøgerne lod hun ligge, da hun ikke ville gå hele vejen op med dem nu. Hun vidste også, at hun ikke ville komme ned igen, hvis hun først gik derop og hun gad ikke høre på hans brok. De gik jo på samme kollegium. Det var jo irriterende nok i forvejen. Hun ville ikke til at gøre det værre. "Kommer du?" Spurgte hun og vendte sig om imod ham. Han skulle skynde sig, inden hun fortrød. Hun var allerede begyndt.
|
|
|