Speech of an heir

[Deleted]

Forbeholdt  til @ebony

D. 21. august 2054 (kl 00.00)

Wales, Storbritannien
_______________________________

”Portaberto.” Ordene forlod mandens strube med øvet udtale og uden hævelse af stemmen, og straks opstod der en mindre eksplosion fra dørens lås, som hans trofaste stav var rettet mod. Den indre lås splintrede og få stykker af metal og træ fløj kortvarigt om ham. Og som måde forventet og håbet åbnede døren sig på klem med knirkende lyde. Bød den ubudne gæst indenfor i ly for den klistrende støvregn, der blev blæst omkring af den uregelmæssige kystvind. Wales, måtte han indrømme, havde kommet bag på ham, da han havde fundet frem til hendes lille skjul.

Måden på at Rafael trådte ind i det faldefærdige skur, var som var han velkendt der. Med bestemte skridt og uden meget tanke om, hvor meget sand han måtte bringe ned sig ind, eller hvor meget vand der måtte dryppe fra hans beklædning. Døren lukkede han efter sig igen, inden han så sig omkring. Imponerende. Det måtte han give hende. Det var et fantastisk fortryllelsesarbejde, der var blevet gjort. Men hvad andet kunne han forvente fra en som Ebony Okoye. Udefra ville man ikke tro, hvor hyggeligt og rummeligt der var indenfor. Det var som et luksuriøst feriehjem. Med en pejs som prikken over i’et. Hvis ikke det havde været for manglen på personlige billeder, ville han have troet, at det faktisk var her hun boede.

Han gjorde sig rigtig hjemme, selvom at han lod hytten forblive i sit næsten dunkle mørke. Ingen grund til at tænke på lyset. Han kunne se fint uden. Den tunge kappe, der havde holdt sig delvis tør og blevet betydeligt tungere af regnen, blev let svunget af og smidt over ryglænet på sofaen foran pejsen, hvorefter han spadserede omkring for at sætte sig. Han fumlede lidt med den hvide skjortes ærmer for at folde dem op at sidde ved hans albuer og gjorde det nemmere at sætte staven på plads i dens sende-hylster, der som altid sad omkring hans venstre underarm. Han faldt så helt afslappet ned at sidde i sofaen, før han kørte en hånd igennem det mørke hår, der blev slikket tilbage på grund af fugten i det. Hun havde det squ alligevel godt. Med lidt eftertanke rakte han sin venstre hånd frem mod pejsen og ved et simpelt knips blev der tændt for varmende flammer og oplyste hans kølige ansigt. Der var ikke meget andet at gøre end at vente nu. Så hvorfor ikke gøre sig komfortabel. Og komfortabel fik han gjort sig, da han spredte benene og lænede sig tilbage for at lægge armene op på ryglænet. Men selvom han virkede til at slappe af, var udtrykket i hans øjne det stik modsatte og lige så intense. Afventende.

[Deleted]

 Et helt andet sted end wales. 
Londons gader var i færd med at blive oversvømmet af regn, der de sidste par dage havde væltet fra grumme grå skyer. 
Et lusket sted, i den del af London hvor mange valgte at undgå, med mindre man som hjemløs ikke havde andre steder at sove for natten. 
Bag tilsømmet vinduer og en gammel rusten dør, fandt man latter, råb og sang. 

En varm opholdsstue, hvor øl blev langet hen over disken. En kvinde med et velkomment smil nikkede til en af stamkunderne. Og skulle lige til at skænke en ny øl op, da en lille klokke begyndte at ramme. Øl glasset gled ud af hendes hånd, og splintrede i flere stykker på stengulvet under hendes sko. Nej, det kunne ikke passe? 

Ebony drog en dyb indånding, mens hun med panik i øjnene hviskede noget til hendes medarbejder skynde hun sig ind på hendes kontor. Rigtigt nok, en lille kugle blinkede i rød hen over hytten der befandt sig i wales. Nogen havde brudt ind? Hun havde mange værdigfulde genstande i det hus. Især omkring nu her, da en af hendes kunder skulle komme og hente en storladning af drage æg. Hun greb hendes rejsekappe og slyngede hen over skuldrene. "Gavin, you got the place for tonight! Gotta go." råbte hun fra rummet, inden hun med kappen flagrende bag sig løb ned af trappen til kælderen. Med et smæld transferede hun væk fra kroen. 

Blæst og støvregn ramte hendes ansigt, så snart hun stod på stranden i wales. Hendes blik brugte nogle sekunder på at genfinde sit syn, og hun kunne orienterer sig ordenligt. Hendes blik landede på hytten og det var med gru i maven hun lagde mærke til det flakkende lys der kom der inde fra. Nogen havde brudt ind i huset!? En grum grimasse gled hen over hendes ansigt, som hun gjorde hendes hænder klar til at sende besværgelse afsted så snart hun trådte ind over dørtærsklen. Men før hun gik der ind, ville hun helst undgå en kamp. Hun kunne virkelig ikke overskue at gøre stedet rent, især ikke efter sidste uge. Det havde taget hende flere timer, før det lignede sig selv igen. "I know you're in there... identify yourself... and I might consider not bending your body in ways that it shouldn't!" knurrede hun advarende.