Once upon a time

[Raysal Andrew Fox]

September 2034

Janiel Castillo Fox

Det var den første dag efter ferien. Raysal havde brugt hele ferien hjemme på familiens slot sammen med Chester. Hendes eneste ene. Hun elskede ham så meget, og ville ønske de ikke allerede skulle skilles den første dag, og så endda før de overhovedet kom på toget. Det blev de dog nødt til, da Raysal var blevet vejleder for Ravenclaw. Hende? Vejleder? Det var kommet helt bag på hende, tænk at lærene så hende som et godt forbillede for de andre. Det sagde også noget om, at de ikke havde set når hun mobbede de muggler fødte og deres venner. Mudderblod og blodforædere hele bundet. Det var dog ikke det, der havde fået hende til at blive mest overasket. Hun var blevet mest overrasket over det faktum, at hun åbenbart var et godt eksempel på en ægte Ravenclaw. Hende, en ægte Ravenclaw? Hun havde aldrig følt sig hjemme på Ravenclaw, det var Slytherin, der stod hendes hjerte nærmest, og hun var sikker på, at det altid ville være sådan.

Raysal var iført sin skoleuniform, og følte sig letter utilpas som hun stod der på perronen, og kiggede rundt for at finde ud af, hvor det var hun skulle mødes med de andre vejledere. Hun kiggede kort på sit vejleder emblem, og sukkede kort. Sikke en vejleder hun var, hun kunne ikke engang finde de andre vejledere. Hun kiggede op igen, og gik ned imod den bagerste vogn, for hun havde en idé om, at det kunne være hun stødte på en af de andre hvis hun gik der ned, da bagagevogn jo var den aller bagerste vogn. 

[Deleted]

Janiel havde lige sagt farvel til sine forældre, og gik ned ad paronen. Han hilste på sin venner og bevægede sig ned bag i toget med sin baggage. Han snakkede kort med nogle af hans venner før han gik ind i toget. Han var vejleder så han skulle sidde i vejleder kupeen. Han var blevet udvalgt som vejleder, fordi lærerne åbenbart så ham som et godt forbillede for eleverne. Han kunne ikke rigtig se det selv, da han egentlig bare gjorde som han plejede at gøre.
Inde i toget så han en pige der kun kunne være en Fox, gå lidt forvirret rundt. Hun måtte selvfølgelig være en ny vejleder. "Skal du have hjælp?" Spurgte han, med et smil. Årets første vejleder opgave, tænkte han og smilede lidt for sig selv.

[Raysal Andrew Fox]

Med et mindre chock, surrendered Raysal rundt, og fik øje på en dreng, som hun havde set før. Han havde et eller andet mærkeligt navn, i forhold til de andre på skolen, men hvad det var, kunne hun ikke huske. Hun kunne bare huske hun havde set ham før, hvilket også gav god mening, da hun brugte mere tid med Slytherin elever end nogen andre elever på skolen, som havde resulteret i hun var blevet kærester med Chester. Hun blev altid glad og varm om hjertet, når hun tænkte på ham. Varmen forsvandt dog som hun tænkte på Hua, der også gik på Slytherin. Hun var så misundelig på hende, og tænk nu på, hvis Chester fik følelser for hende! En simpel tjener! Det ville være en katastrofe! "Snakker du til mig?" Spurgte hun forvirret, og kiggede rundt efter andre han kunne have spurgt det samme om, og så der var mange andre, så det var sikker ikke til hende alligevel.

[Deleted]

Han kiggede på hende imens hun bare virkede mere og mere forvirret. "Ja." Sagde han med et smil og rakte en hånd frem for at hilse. "Janiel Castillo. Vejleder for Slytherin. Du er vel vejleder?" sagde han, og smilede et lidt katteagtigt smil. "Jeg regner med at du skal ned til vejleder kupeen? Eller du vil måske gerne sidde sammen med dine andre venner?" Spurgte han, og var egentlig i tvivl om det overhovedet var tilladt at sidde med den som ikke var vejledere. På den anden side, så ville man jo være et bedre eksempel hvis man sad sammen med de andre elever.

[Raysal Andrew Fox]

Hun tøvede kort da han rakte hende hånden, men tog den til sidst. Hun tøvede kun fordi hun ikke kendte ham, hans blod eller holdninger, men hun overbeviste sig selv om, at han måtte i det mindste være fuldblods, da Slytherin jo var et kollegie kun for fuldblods. Og så var det måske heller ikke det smarteste at blive uvenner med de andre vejler, i sær ikke den første dag. "Raysal Andrew Fox," præsenterede hun stolt. "Ja jeg er den nye vejleder for Ravenclaw, og æh..." Hun tøvede lidt, "jeg har ikke rigtig fået noget af vide om hvad jeg skal. Der stod kun i brevet, at jeg var blevet vejleder, så jeg gik ud fra at mødes i vejleder kupeen, som jeg faktisk ikke ved hvor er?" Hun kiggede kort væk, før hun kiggede tilbage på ham, "jeg har intet imod, at jeg ikke sidder sammen med mine venner." Hun mente det hun sagde, mest fordi hun nærmest ikke rigtig havde nogen rigtige venner. Den eneste hun så som en rigtig ven, var Chester, men han var jo også hendes kæreste, så det talte vel ikke helt, eller gjorde det?

[Deleted]

Han rystede kort hendes hånd, og lyttede til hvad hun sagde. "Jeg tænkte nok du var fra Fox familien. Kom med. Det er denne vej." Sagde han, og begyndte så at bevæge sig igennem toget. Imens han gik igennem toget hilste han på nogle af dem han kendte. Han havde det godt med folk fra stort set alle kollegier. Dog var det kun fuldblod han var sammen med. Det havde han lært af sin far. Han mente at man ikke kom nogen vegne hvis ikke man var sammen med de rigtige familie, som han plejede at sige.
Da de nåede ned til vejleder kupeen, åbnede han døren og gjorde en gæstus til at hun kunne gå ind. "Velkommen til." Sagde han med et smil.

[Raysal Andrew Fox]

Hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere på at han sagde, at han godt tænkte hun var fra Fox familien. Var det godt eller dårligt? Hun tænkte på tusinde ting imens hun gik lige efter ham, og lagde halvt mærke til hvad han lavede, og hvad han sagde til de forskellige folk. Hun var optaget af sine tanker, og blev først revet ud ad dem, da han stoppede op, som fik hende til at stoppe op. "Tak," sagde hun kort, uden at gengælde hans smil. Hun spekulerede stadig på det han havde sagt til hende. "Jeg tænkte nok du var fra Fox familien." Hvad mente han dog med det?!

[Deleted]

"Smil dog." Sagde han "Det er din første dag som vejleder. Du burde være glad for det." Sagde han, og de andre i parronen begyndte at små le. "Er det ikke Raysal?" Var der en af de andre vejledere der spurgte hende. Janiel satte sig, og nikkede. "Men velkommen i klubben. Hvis man altså kan kalde det en klub at skulle være et godt eksempel, og rette ryggen når der kommer en lære forbi." Sagde han og sendte hende et katteagtigt smil.

[Raysal Andrew Fox]

Raysal hørte godt hvad han sagde, men svarede eller reagerede ikke på det. Hun grublede stadig over, hvad han mente om det med, at hun var en Fox. Hun kiggede kort på den anden vejleder, og blev endnu mere forvirret over, at den anden vejleder også kendte til hende. Havde hun virkelig lavet så meget ballade? Et eller andet sted, blev hun utryg ved det, for hvad betød det for hende på langt sigt? På den anden side, kunne rigtig godt lide det, og så det som en slags fordel. For hvis de kendte til hende, kunne det være de ville vise mere respekt over for hende.

Hun satte sig ned ved siden ad ham, og var stadig opslugt af sine tanker. Hvad pokker mente han dog med det? "Jeg tænkte nok du var fra Fox familien." Gentog hun, så han kunne høre det. "Hvad mente du med det?" Spurgte hun og kiggede på ham. Hun ville se hans ansigt imens han svarede. Hun ville gøre det svære for ham at lyve for hende.

[Deleted]

Janiel sad og kiggede ud af vinduet, da Raysal snakkede til ham. Han smilede "Du ved ikke hvad jeg mener? Altså ser du dig ikke i spejlet? Du har jo blåt hår? Er der andre ud over den fra Fox familien der har blåt hår?" Sagde han. Han gik ud fra at det var en selvfølge at Fox familien var blåhåret. Han havde spurgt sine forældre om hvordan det egentlig kunne være, men de kunne kun svare på hvad familiens navn og status var.

[Raysal Andrew Fox]

Raysal blev fornærmet over hans kommentar, om hun ikke så sig i spejlet. "Jo, jeg ser mig i spejlet, men det kan jeg tydeligvis se, at det gør du i hvert fald ikke." Bed hun fornærmet ad ham. Hvad bildte han sig ind. Hvem var det lige troede han var? Bare fordi han var vejleder for Slytherin, betød det ikke, at han bare kunne nedgøre hende, uden det ville få en form for konsekvens. Den første Slytherin elev hun så gøre noget forkert, ville hun trække det dobbelte end normalt, bare for at få hævn over ham. Hun sukkede dybt og vredt, før hun så ud ad vinduet. Hun gad ikke svare ham på det med om det kun var Fox familien, der havde blåt hår. Jo, det var det, men hun havde set andre folk have blåt hår, bare ikke den samme blå farve som hendes.

[Deleted]

Janiel kiggede overrasket på hende, da hun begyndte at snærre ad ham. Han smilede da hun bare kiggede ud af vinduet. "Du behøver ikke være sur." Sagde han, stadig med en drillende tone. Ham synes det var ret sjovt at hun blev sur over en simpel joke som han lavede. Det var jo bare for sjovt. "Det var jo bare for sjovt." sagde han, og forsøgte at få øjenkontakt med hende.

[Raysal Andrew Fox]

"Ha. Ha." Lød det helt mekanisk fra hende. Ja hold da op hvor var det sjovt at evigt og altid blive drillet med sin hårfarve. Måske skulle hun sende et brev til Rahuu og høre om hun kunne sende noget af det der hårfarve der som hun brugte? Hun vidste dog godt, at hvis farvede det, så ville det være en fornærmelse mod Michael, og Chester ville også blive ked af det. Hun følte sig altid så normal med Chester, hvilket var en af grunden til hun elskede ham så meget som hun gjorde.

[Deleted]

Han så på hende med øjne der pludselig var blevet alvorlige. "Ej det må du undskylde." Sagde han, og mente det oprigtigt. Det var ikke hans mening at gøre hende ked af det. Bare en lille spøg. "Jeg er selv blevet drillet med mit navn. jeg hedder Castillo og det betyder Slot. Hvem vil have et navn der er en bygning?" Spurgte han ud i rummet, og lagde mærke til at folk begyndte at små grine. Han så ned i gulvet.