Hmm, this could be a problem

[Deleted]

"For uvedkommende" afsluttede han Alastairs sætning med. "Og jeg er ikke uvedkommende, men er her i et ministerielt ærinde." Man var jo nødt til at skære det ud i pap for nogen engang imellem. Denne mand var tydeligvis en af dem. Selvom han havde fat i noget ved ikke at stole på ham, men det kunne han bestemt ikke se nogen grund til, han skulle stå her og afsløre alt for åbenlyst. Nej, jo længere han kunne holde sig under dække, jo bedre. Det havde jo sine fordele at være auror. Det var i bund og grund derfor, han gav sig selv den her slags opgaver. Uanset hvor knotten chefen blev over det.
Et let træk kunne ses på hans mundvige. Han tænkte hurtigt, og det tog ham ikke mere end et sekund at improvisere et svar frem, som han fremsagde uden den mindste usikkerhed. "Jeg var her tidligere, og her var lukket. På vej hjem så jeg dig igennem vinduet på en pub og antog, du var din bror. Som jeg kan forestille mig, du har hørt en million gange, ligner I to hinanden." Improvisation havde altid været en af hans stærkere sider. Løgn generelt var noget af det, han kunne prale med at være rigtig god til. "Så jeg gik ind og ventede på, du blev færdig og fulgte efter, da du endelig blev. Så vær hellere glad for, jeg valgte ikke at rive dig fra dine aktiviteter og direkte herhen, til trods for hvad min overordnede ville have ment om den sag." Hans overordnede havde skældt ham ud for at opdigte denne her sag i det hele taget, men det var ikke noget, der skulle til at snakke om nu. Nu skulle de komme til værks, så han kunne se, om der var noget, de skulle være opmærksomme på, eller om der ingen fare var denne gang. "Og inden du siger mere: jo hurtigere du lader mig gennemsøge stedet her, jo hurtigere slipper du af med mig igen. Og noget siger mig, at du gerne vil have, det går tjept med at få mig ud."

[Deleted]

Alastair kiggede lidt vantro på manden og kunne mærke vreden stige. Hvem i alverden troede han at han var, han kunne sguda ikke bare komme vadende ind klokken bæ om aftenen og tro at han kunne foretage sig alt muligt. "Jaså? Jamen så går jeg ud fra at du har en domerkendelse med hvis du ikke kan vente til vi åbner?" Svarede han en smule spydigt. Han var generelt ikke fan af ministeriefolk, de havde det med at skabe problemer for ham.
"Ja sådan er det oftest med enæggede tvillinger." Kommenterede han med et hævet øjenbryn. "Selvom jeg naturligvis er den attraktive af os." Det faldt ham så naturligt at komme med dumme kommentarer at han ikke helt kunne stoppe sig selv.

Alastair kendte sine ormehuller. Han rettede sig lidt op og gav sig til at pille lidt fraværende ved kloen der erstattede hans ene hånd. "Og så er vi tilbage med kendelsen." Sagde han køligt. "Honestly har jeg ikke været i butikken her i to år, så jeg aner ikke hvilken handel min bror har haft kørende i mit fravær, eller om jeg overhovedet stadigvæk står på kontrakten, men jeg kender ham godt nok til at vide at han ikke ville lave en aftale med nogen om at ransage stedet uden hans tilstedeværelse og eftersom det også er hans butik er det vel næppe lovligt?" Han lod armene falde let over kors.

[Deleted]

"Jeg har kun ordene fra en sur boss, der ville have opgaven ordnet hurtigst muligt." Lidt en blanding mellem en sandhed og en løgn, men det eneste, han havde, der kunne give ham ret, det var hans arbejde. Han havde ikke sin overordnedes ord for, at det var i orden, selvom han påstod det, men han måtte jo tage skraldet fra chefen, når han kom tilbage, hvis han fandt ud af det. Det ville ikke være den første gang, han dækkede over ham. Selvom han naturligvis helst ville undgå, at nogen skulle finde ud af, han havde været her. Han vidste nemlig udmærket godt, at det overhovedet ikke var hans bord.
Axel kiggede på Alastair med et uimponeret blik. Der skulle generelt meget til at imponere ham, og dumsmarte bemærkninger var ikke en måde at gøre det på. Især ikke når man havde hørt dem 100 gange før. "Hvor... Originalt." Sarkasmen var ikke blot at høre på tonefaldet, men også til at se i hans udtryk.
Et skuldertræk kunne ses fra Axel, men det var vidst også det. Alastair vidste, hvad det her drejede sig om, når der kom besøg fra ministeriet, og det var noget andet, end når man stod over for en tåbe. Han vidste da også, at det ville sige, han ikke kunne stå og stege herinde for længe. At det sikreste var, at han søgte ud, inden han kom i for dybe problemer, og han til sidst ikke kunne forklare sig ud af dem. "Jeg har andet at gøre i aften end at stå og diskutere med dig." Løgn igen. "Så jeg tror, jeg fortæller chefen, at ejeren ikke var til stede, og så må han sende en anden." Han kiggede op sit ur for at illustrere, at han allerede havde brugt rigeligt tid derinde.

[Deleted]

Alastair følte en snært af triumf. Han vidste trods alt godt at ministeriet ikke bare havde tilladelse til at marcherer ind på denne måde, når man arbejdede med mørk magi og solgte den slags inklusiv ulovlige objekter, så skulle man helst have lidt styr på ens rettigheder. Men nu vidste han da at butikken var i søgelyset så kunne han få tømt ud i nogle af alle de ting Leo havde anskaffet sig i hans fravær. Igen medmindre han selvfølgelig var blevet sat af kontrakten, i så fald var det ikke længere hans problem.
”Well beklager mate, men så kan jeg ikke hjælpe dig.” Sagde han bestemt dog med det lettere triumferende smil på læben, som et lille barn der havde gjort noget han ikke måtte og en anden fik skylden for det. ”Du må komme tilbage med en kendelse så kan vi se på det.”

Den tørre kommentar fik blot Alastairs smil til at vokse om muligt større. Han vidste godt at den ”joke” var blevet brugt skamløst af enæggede tvillinger, men han var ligeglad, han var ville bare have checket op på de sidste ting så han kunne komme hjem og sove så om hvorvidt den fremmede fandt hans barnagtige humor sjov eller ej, lå ikke øverst på hans liste over bekymringer.
De blå øjne lyste op, denne gang i sejr. Alastair elskede at få sin vilje, især når det kom til ”frakkefolket” som han og Leo ofte havde kaldt ministeriefolkene eftersom de oftest var pænt klædt. ”God ide.” Svarede han næsten provokerende og rettede ryggen en smule, ”er du sød at lukke døren på vej ud?” Igen var dette mere et forsøg på magtdemonstration end et egentlig spørgsmål. Han havde aldrig brudt sig om folk fra ministeriet og enhver chance for at være provokerende uden at kunne havne i betydelige problemer var værd at tage i hans øjne.

[Deleted]

"Nej, det kan du ikke," sagde han kort. Han vidste, det var bedst af ham at komme afsted, inden det her begyndte at blive en sag, ministeriet rent faktisk blev inddraget i. Han havde nemlig ikke nogen rigtig tilladelse til at komme rendende her. Uanset hvor meget han ellers måtte mene, at det ville være klogt af dem at tjekke mere op på den her slags. Han gjorde det gerne. Han havde ikke andet indhold i livet trods alt. Et faktum han forsøgte at undgå at måtte indrømme for sig selv, selvom han inderst inde godt vidste det. Han foretrak at skubbe de tanker til siden med i stedet at begrave sig i arbejde. Det var nemmere.
Axel var allerede på vej mod døren. Han havde ikke mere at gøre her, og han havde ikke noget behov for at blive tilbage for at høre på en masse kommentarer, som han ikke kunne bruge til noget alligevel. "Vi? Når jeg kommer tilbage, har jeg ingen intentioner om at skulle snakke med dig." Han kunne ligeså godt sige det. Mere eller mindre ærligt, men i princippet så var det jo hans bror, han var ude efter. I hvert fald hvis han skulle holde sig dække oppe.
Han sagde ikke mere. Men den naturlige handling i at lukke døren efter sig, efter han havde åbnet den og forladt butikken, droppede han meget bevidst, da manden bad ham gøre det. Han lod den forblive åben, og han kiggede heller ikke tilbage eller så meget som overvejede at komme tilbage lige med det samme, da han først var gået ud. Han kunne derfra kun håbe på, at der ikke ville komme nogen meldinger ind til ministeriet om, hvor han havde været i nat.

//Out