You're awesome!

[Deleted]

@anson - Jacobo advokatfirma - August - 2054 - Påklædning

Hayden rettede en anelse på den lille hestehale hun havde samlet som hun foldede sine solbriller sammen og lagde dem i tasken. Man kunne vidst tydeligt sige at hendes tøjtema i dag bestod af prikker, men det var som om at hun havde været gået lidt i selvsving da hun havde stået derhjemme. Tøhet skulle jo helst være perfekt det var jo ikke hvem som helst hun skulle ind og besøge i dag.
Hun havde set at Anson Jacobo, den vildt tiltalende, charmerende, perfekte, lækre.. hun stoppede sig selv som tankerne begyndte at løbe af med hende hvilket de altid gjorde når hun tænkte på ham. Han var en god ved af familien, eller rettere en god ved af hendes storebror og det ville nok være løgn at sige at hun ikke håbede på at det kunne gå hen og blive en fordel for hende.
Hun have altid været helt skudt i ham nærmest lige siden han var begyndt at komme hjemme hos dem. Desværre var det lang tid siden hun havde set ham eftersom hverken hende eller hendes bror boede hjemme mere.
Pointen var bare at hvordan skulle han kunne sige nej til hende, hun havde gjort ekstra meget ud af sig selv og i dag havde hun lovet sig selv at hun ikke ville lade hendes lille (enorme) crush på ham løbe af med hende. Det skulle være plain professionelt.
Hjerte hamrede hurtigere som hun trådte indenfor i den store kontorbygning. En kvinde viste hende vej frem til kontoret og bankede på, Hayden bed sig i læben og tog en dyb indånding. Nu var det alt eller intet.

[Deleted]

Anson sad på sit kontor på den øverste sal i den store bygning. Han havde en stor stak papirer liggende på skrivebordet foran sig, til den ene side. Til den anden side stod der en Newtons vugge, som klikkede i en rolig rytme, mens han selv havde et papir foran sig, som han var i fuldsving med at læse i gennem fra start til ende, for femte gang. Når han satte sig ind i en sag, så gjorde han det aldrig halvhjertet, han gjorde det for at vinde.
Han blik blev dog revet fra sine papirer og mod døren, da det bankede på den. "Kom ind," lød det roligt fra ham, som han lænede sig tilbage i sin kontorstol og lod sine albuer hvile på armlænene, så hans fingre spidser kunne nå hinanden, mens han så afventende mod døren.
Han smilede lidt, da kvinden som havde vist vej for Hayden kom til syne, "Hvad kan jeg gøre for Dem, Frk. Jacksons?" spurgte han ganske roligt, hvortil han fik øjne på den unge kvinde bag ved Frk. Jacksons, hvilket fik ham til, at hæve det ene øjenbryn lidt. Havde han glemt et møde i dag? Nej det lignede da bestemt ikke ham. Men hun så også bekendt ud. Han lignede nok mest et stort spørgsmåls tegn, indtil det gik op for ham, hvem det var. Åh nej.. Det kunne bare ikke passe. "Hayden.. Hayden McQueen. Længe siden. Sid ned. Frk. Jackson, vil De være så venlig og bringe frk. McQueen et glas vand, tak," han gjorde et gestus med hånden til, at hun kunne sætte sig i stolen overfor ham, mens frk. Jackson forsvandt ud af lokalet for at adlyde Ansons efterspørgseles. Han vendte hurtigt blikket mod Hayden og så ret alvorligt på hende, "Er Tom okay?" spurgte han, da det var den eneste årsag til, at hun skulle opsøge ham, han kunne se. Det måtte have noget med hendes storebror at gøre.

Outfit

[Deleted]

Hayden havde virkelig brug for dette job. Hun vidste at hun kunne finde ud af det, hun var trods manges overbevisning ikke dum. De så bare denne her lille naive pige der var forelsket i storebroderens ven og ville gøre alt for at gøre sig bemærket af ham. Det var ikke hende! Ikke mere! ….okay det var det måske, men hun kunne altså godt finde ud af at arbejde og ja måske Anson havde været den primære grund til at hun ville uddanne sig advokat, men altså hvis man nu lige lod dét ligge så mente hun bestemt at hun var værdig, nu skulle hun bare snakke godt for sin sag,
Som døren gik op og hun fik øje på ham siddende der i stolen og ligne en million kunne hun omgående mærke sine kinder varme op i en dyb rødmen. Hun slog hurtigt blikket ned og skælte mentalt sig selv ud for ikke at overholde den professionelle barrierer hun have brugt hele dagen på at bygge op.
Da hun var færdig med sin mentale verbale skælden udpå sig selv blev blikket atter rettet mod ham. ”Hej Anson!” Kvidrede hun i en lidt for munter tone som hun hævede hånden og vinkede til ham som en lille pige der havde fået øje på Mickey Mouse i disneyland. Hun rømmede sig og rettede så hurtigt sig selv, ”Øhm Mr. Jacobo” Hun smilede kort mod sekretæren inden hun satte sig på stolen overfor Anson på modsatte side af hans skrivebord.
”Jeg øh..” Det gik op for hende at han havde stille hende et spørgsmål og hun blinkede lidt forvirret et par gange før det gik op for ham at han jo nok ikke anede hvad hun lavede her. ”Hvad? Nåh Tom, ja ja han har det fint, det er ikke derfor jeg er her,” Forklarede hun sig og rettede lidt på en fold på sin nederdel der stak hende i øjnene ”Faktisk så er jeg her i anledning af jeg gerne vil søge om at blive elev her i dit firma, eller praktikant, hvad end der fungerer bedst for dig, jeg vil nemlig meget gerne uddanne mig til advokat.” Hun rankede ryggen en smule ved sin sidste udtale imens hun så afventende på ham, stadigvæk med et lidt for stort smil på læben og en mild rødmen i kinderne.

[Deleted]

Anson var ikke typen som lod sig slå ud af noget som helst. Han havde været enlig far i en del år efterhånden, hvilket havde givet ham en del udfordringer i forhold til, at han var så stort et karriere menneske. Det var ikke fordi Sabrinas mor var død, hun var skredet før han havde mødt Olivia, da Sabrina kun havde været et par måneder gammel. Hans gæt var at hun havde fået en fødseles depression og efterfølgende havde været for flov til, at vende hjem igen. Men det var fint nok, for selvom han ikke var meget hjemme, så havde han nogle gode barnepiger, som tog sig godt af Sabrina og når han endelig var hjemme, jamen så tog han sig jo selv af hende.
Han hævede det ene øjenbryn, da Hayden kom til syne, men nok mere af hendes måde at hilse på hende. Han holdt et opgivende suk tilbage. Ville han virkelig aldrig slippe af med hende? Anson var jo ikke dum eller blind, han vidste hun at hun var dybt forelsket i ham, og det var faktisk utroligt irriterende, eftersom han ikke havde lyst til at droppe sit venskab med hendes bror, bare fordi han fik klaustrofobi af hans lillesøster. "Hej Mrs. McQueen," hilste han tilbage og gjorde en gestus mod stolen, som han fulgte hende med sit blik til hun havde sat sig overfor ham.
Han foldede hænderne foran sig og lænenede sig godt tilbage i sin stol, "Ikke det?" spurgte han en smule skeptisk og rynkede på panden. Hvorfor i al verden var hun her så? Han måtte dog spærre øjnene op, da hun langt om længe afslørede hvorfor hun var der. På hans kontor. "Virkelig? Dig? Du vil gerne være advokat?" spurgte han overrasket og lagde det ene ben over det andet, så hans ankel hvilede på hans modsatte knæ. "Ingen fornærmelse, men Hayden, at være advokat er ikke bare lige," sagde han og kørte en hånd i gennem det korte strittende hår, men havde det heller ikke helt godt med at skulle afvise hende blankt. Han sukkede derfor lidt, og gned sine øjne lidt, men blev reddet af frk. Jacksons som kom ind med et glas vand med isterninger og citron i, til Hayden, som hun stillede foran hende og skyndte sig ud igen, efter at have modtaget et nik fra Anson som tak. "Men hvem er jeg, at ødelægge en ung kvindes drøm. Men det vil ikke blive nemt," sagde han så da frk. Jackson havde forladt dem igen, før han vendte blikket mod Hayden igen og slog let ud med hænderne.

[Deleted]

Det kunne godt være at Hayden var en smule (ustyrlig og uhelbredelig) forelsket Anson og nej, hun kunne ikke benægte at en del af hendes gejst til at blive advokat stammede fra at han var det og hun altid havde set uhyggelig meget op til ham -
selv når han havde gjort nogle ikke specielt gennemtænkte drengestreger gennem tiden, men det var ikke udelukkende derfor.
Hun ville gerne være advokat fordi hun selv troede på at det var der hun hørte hjemme og hun gerne ville hjælpe folk med at skabe retfærdighed. "Ja." Svarede hun med stor selvsikkerhed i stemmen som brystet blev skudt en smule frem og hendes blik mødte hans en smule trodsigt ved lyden af skepsissen i hans stemme.
Brynene blev rynket så hendes ungdommelige ansigt blev lagt i langt mere seriøse folder end det barnlige udtryk hun havde sendt ham kort forinden. "Nej det ved jeg da godt," sagde hun en smule fornærmet over at han antog hun ikke anede hvad hun snakkede om.
Hun kunne godt se på ham at han ikke ligefrem lignede en hvis tanker ville falde til hendes fordel. Hun sukkede og åbnede munden for at snakke igen, men blev afbrudt inden hun nåede at gøre andet end at forme munden til sine første argumenter for hvorfor hun godt kunne finde ud af det.
Smilende tog hun imod glasset og takkede venligt kvinden der kort efter forsvandt ud fra kontoret igen. Hayden lod atter blikket hvile på Anson, "jeg er altså ikke nogen lille pige mere, jeg ved udmærket hvad det kræver at blive advokat og jeg ved at jeg kan klare det, har jeg måske nogensinde givet op?" Spurgte hun ledende og havde uden selv at bemærke det, rettet sig op i stolen for at virke mere overbevisende. Da han så alligevel valgte at sige ja, sprang hun op fra stolen og klappede begejstret i hænderne. "Yay! Hvor er jeg glad! Tak Anson..Mr. Jacobo, det kommer du ikke til at fortryde! Jeg bliver den mest hårdtarbejdende elev du nogensinde har haft!" Hun havde allermest lyst til at hoppe på stedet i begejstring, men det ville nok virke en anelse uprofessionelt - altså måtte det lige vente til hun nåede elevatoren.

[Deleted]

Anson vidste godt, at Hayden havde et lidt for godt øje til ham, det var ikke ligefrem fordi hun gjorde ret meget for at lægge skjul på det og nu havde han efterhånden kendt hendes storebror i over halvdelen af sit liv og dermed også Hayden. Han havde dog aldrig set på hende på den måde, hun var nærmere bare hans bedste vens irriterende lillesøster, men selvfølgelig havde han altid være høflig overfor hende, så godt som han nu kunne.
Han rømmede sig lidt. Nope han kunne på ingen måder se for sig, at hun skulle til at lege advokat. Det krævede så ufatteligt meget. Han selv havde overarbejde stort set hver dag, plus han havde Olivia og Sabrina derhjemme som han også skulle have tid til. Sabrina havde dog en fast barnepige, men det var heller ikke noget som huede ham helt vildt. Han skød hænderne kort op, som havde hun rettet sin tryllestav mod ham, "Jeg siger bare, at være advokat er ikke et let job," sagde han og lod sine hænder falde igen, som han valgte at folde dem foran sig, mens hans blik hvilede på hende og overvejede sine muligheder. Gad vide hvor sur hendes bror ville blive, hvis Anson blankt afviste at tage hende ind som elev? På en eller anden måde havde han vel også lidt ondt af hende.
Han kørte en hånd igennem sit hår, da hun begyndte på, at hun ikke var nogen lille pige mere. "Det ved jeg godt, du ikke er frk. McQueen," begyndte han og tog sig selv i ikke at skulle rulle med øjnene af hende. Nej hun gav bestemt aldrig op. "Hvorfor vil du være elev hos mig?" spurgte han og lænede sig lidt tilbage i sin stol. Der fandtes mange gode advokat firmaer rundt omkring i landet, han vidste godt, at hans var et af de langt bedste, men han ville gerne vide om det var fordi det var hans firma og hun ville være tæt på ham eller om det var fordi hun mente han kunne være den bedste praktikplads for hende.
Han spærrede øjnene op, da hun sprang op af stolen og klappede. Milde markral, hvad var det dog han havde sagt ja til? Han nåede ikke engang for så meget som to minutter, at tænke det kunne ende godt det her. "Vi skal lige have nogle ting på plads, før du glæder dig alt for meget," svarede han en anelse overbærende. "Du kan starte i praktik her fra på mandag af. Jeg skal nok tage kontakt til den bedste skole jeg kender og få dig ind der. Men det bliver ikke let, Hayden, mine krav til dig vil være præcis som til alle mine andre elever og jeg forbeholder mig retten til at fyre dig med en måneds varsel, hvis du ikke lever op til de krav," sagde han og rejste sig for, at gå hen til et arkivskab, for at finde nogle ansættelsepapir frem som han lagde på bordet foran hende og rakte hende en kuglepen, "Du skal udfylde dem og så kan vi snakke om din elevløn bagefter," forklarede han. Han kunne mærke hvordan dette her allerede gav ham hovedpine. Det var ligefør han hellere ville hjem og tage endnu et skænderi med Olivia.

[Deleted]

Det irriterede hende at hun ikke kunne virke mere overbevisende, problemet var jo bare at hun sikkert altid ville være lillesøsteren i hans øjne. I så mange år havde hun håbet og drømt om mere. Hun havde set ham gå fra den ene kvinde til den anden uden så meget som at skænke hende et blik og hun havde altid bare accepteret det, skønt det gik hende ufattelig meget på og hver gang han fandt en anden følte hun lille del af sig selv gå i stykker.
”Anson, jeg ved altså godt hvar jeg går ind til.” Kommenterede hun kortfattet og smed armene over kors for at virke mere intimiderende – dog uden videre held.
Hans spørgsmål kom ikke bag på hende. Faktisk havde hun forberedt sig på at han ville spørge ind til hendes valg eftersom det jo ikke var en hemmelighed at hun havde crushed på ham nærmest siden hun kunne gå. ”Fordi dit firma er det bedste.” Sagde hun ligeud og uden at blinke. - Og fordi det var ham. Mest fordi det var ham. Kun fordi det var ham. Faktisk var der ingen andre muligheder i hendes hoved. Heldigvis var tanker jo toldfri og på trods af at hun ikke var specielt god til at ligge bånd på sig selv når det angik Anson så ville hun alligevel forsøge bare til kontrakten var underskrevet om ikke andet.
Hayden stoppede omgående sit glædesudbrud. Rømmede sig akavet og satte sig så hurtigt ned igen, ”ja. Ja selvfølgelig. Undskyld. Det var bare...” Hun snoede lidt akavet en tot hår om sin finger som hun lod stemmen glide lidt ud. Hun sad helt ude på stolesædet som hun intenst lyttede til hans krav. De lød fair nok. ”Bare rolig det vil slet ikke blive nødvendigt at tænke i de baner, jeg kommer ikke til at skuffe dig.” Forsikrede hun ham stålfast. Med tilbagevendende begejstring greb hun kuglepennen og læste kontrakten igennem hvorefter den blev underskevet med hendes nydelige håndskrift. ”Iiih tusind tusind tak!!” Udbrød hun og sprang atter op komplet ligeglad med professionaliteten som hun sprang rundt om hans skrivebord og kastede sig om halsen på ham som en lille skolepige. Hun havde nok altid været en smule barnlig på nogle punkter, men hun var også blevet en del moden på langt de fleste punkter – Anson var bare ikke lige en af dem.

[Deleted]

Anson gned sin pande lidt. En ting var, hvis hun vidste, hvad hun gik indtil, men vidste han også helt præcist hvad han sagde ja til? Han havde allerede en virkelig grim mavefornemmelse, som blandet andet fortalte ham, at han om et par måneder.. måske uger, skulle ringe sin bedste ven op og enten fortælle ham, at han havde fyret hans lillesøster, eller endnu værre, måske Olivia ville slå hende ihjel, fordi hun havde været en tand for omklamrende og Olivia var så stor en kontrol freak, at han da slet ikke ønskede at se hende i hovedet, hvis han skulle fortælle hende, at hans bedste vens lillesøster, som havde været forelsket i ham siden for altid, nu var blevet elev for ham. Han kunne lige ikke være mere glad for, at han var gået fra hende, så var det da et skænderi mindre de skulle igennem. "Okay.." mumlede han og vendte blikket mod hende, med et knapt så overbevist blik.
Han nikkede anerkendende, han kunne jo ikke argumentere hende i, at hans firma var det bedste, for selvfølgelig var det dét. "Godt svaret," kommenterede han og kørte en hånd i gennem sit hår og om i nakken som han meningsløst kløede lidt. Han så virkelig ikke andre muligheder end, at give hende en chance og håbe på det bedste, selvom det så sort ud lige nu.
Han sukkede tungt, da hun langt om længe satte sig igen og viftede blot lidt med den ene hånd, som tegn på det var fint nok. "Det håber jeg ikke," mumlede han og nød de få minutter det tog hende at læse kontrakten igennem og skrive sin underskrift på den. De få minutter blev dog afbrudt af, at han pludselig kunne mærke hendes arme omkring, da hun før han havde nået at reagere var kommet om på hans side af skrivebordet og han af ren refleks greb hende, sukkede tungt og slap hende ret hurtigt igen og stod lidt med armene ned langs sine sider og en Hayden om halsen. "Ehm. Hayden.. Du må gerne give slip nu," kommenterede han, da det virkelig nu bare begyndte at blive akavet. Han rømmede sig lidt, "Så. Din løn. Vil du betales i mugglerpenge eller vores egne?" spurgte han og rettede lidt på sit slips og fandt nogle papirer frem med en masse økonomiske beregninger.

[Deleted]

Hayden var overbegejstret. Hun følte sig så fuld af energi og juhuhed at hun næsten ikke kunne være i sig selv om en hundehvalp der havde fået sin allerførste bold. Hun var godt klar over at hun måske havde holdt holdt ham i krammet lidt for længe,
men for pokker, hun måtte jo nyde de små øjeblikke til fulde. "Nåh, øh ja. Klart nok." Hun slap ham en smule modvilligt og rømmede sig lidt akavet. "Så hvornår tænker du at jeg kan starte for altså, jeg har intet på programmet." Sagde hun stadigvæk med alt for meget entusiasme i stemmen.
"Løn? Nåh ja, selvfølgelig." Hun havde jo nærmest gjort det gratis hvis det betød hun kunne være tæt på ham, hvor creepy det end måtte lyde. Hun forsøgte at finde den cool buisnesskvinde frem igen, men det var allerede en tabt sag. "Jeg tænker at galleoner er udmærket, jeg kan altid veksle dem i Gringotts." Sagde hun lidt tænksomt. Hun havde egentlig ikke tænkt over at der var en valgmulighed.
Dette her var simpelthen bare så godt, endelig lod tingene til at fungerer for hende. "Så min oplæring vil primært foregå her på stedet ik sandt?" Hun var godt klar over at hun selvfølgelig skulle på skole noget af tiden, men forhåbentlig ikke lige så meget som hun skulle være ved ham. "Jeg tænkte også for måske at tjene lidt ved siden af eftersom elevløn jo ikke er noget man bliver rig af, så kunne jeg måske hjælpe med nogle småting på kontoret altså fungerer lidt som din assistent." Tilbød hun nok en smule mere forhåbningsfuld end hvad hun havde hensigt om.

[Deleted]

Det her kram kunne umuligt være ligeså akavet for Hayden, som det var for Anson. Han var ikke den helt store krammer, ikke fordi han havde problemer med nærvær, men fordi han var på arbejde lige nu og han var meget professionel omkring sit arbejde. Han sendte hende et ret så påtaget smalt smil, da hun langt om længe slap ham igen. Han bladrede lidt i sin kalender som altid lå fremme på hans skrivebrod, "Du kan starte fra mandag i næste uge," svarede han så og skrev hende ind i kalderen. Han var virkelig bange for at ende med at fortryde dette her, men hvad skulle han ellers gøre?
Han nikkede lidt og skrev hendes svar ned i standart kontrakten. "Elevlønnen starter på 70 galleoner om måneden og så vil du arbejde dig op ad," fortalte han, det var cirka hvad han tjente på en uge, lidt mindre, men hun ville jo kunne tjene mere, hvis hun gik hele vejen.
Hans hoved nikkede, men hans sind rystede på hovedet. Puha, det ville blive nogle lange år. "Uddannelsen tager cirka tre og et halvt år. Som sagt vil jeg sørger for, at du komme ind på den bedste skole vi har og jeg forventer du gir dig 120 procent," svarede han og så alvorligt på hende, for hun skulle vide, at det her altså ikke var noget han gjorde for hvem som helst. Han spærrede øjnene helt op og så måbende på hende. "A-a-assistent..?" spurgte han ret tøvende, puha det var godt nok meget Hayden inden for kort tid. Han kløede sig lidt i nakken. Normalvis havde han intet problem med at afvise og sige nej til folk, men for pokker det var svært, når det var hans bedste vens lillesøster. "Øhm.. Jooh.. Det kan vi nok godt finde ud af.." hørte han igen sin mund svare for ham. Det var som om han ingen kontrol havde over, hvilke ord der forlod hans læber. Som om han bare var låst fast inde i sit kønne lille hoved og bare kunne se på, mens hans mund lukkede mere lort ud end hans nummi nogensinde havde gjort.

//OOG Så vidt jeg kan regne mig frem til, så er 70 galleoner = 10.500 danske kroner xD

[Deleted]

Igen nød hun nok selve krammet en helt del mere end han gjorde – der skule virkelig også meget til at kunne nyde det mere end hende. Selvom hun forsøgte at være cool omkring det ville hendes barnlige crush nok altid skinne lidt igennem. ”Ingen problemer,” svarede hun promte som havde det været et spørgsmål.
Hun satte sig atter ned på stolen, men blev dog siddende på kanten og kiggede op på ham med stor interesse. I bund og grund var hun næsten ligeglad med pengene, nej hun var ikke rig, men dette her ville uden tvivl være det hele værd, det var hun slet ikke i tvivl om! Som svar på de ting han sagde blev hun siddende i tavshed og nikkede bekræftende på hovedet for ikke at forstyrer ham i hans tale.
Han var simpelthen så lækker som han stod der i sit fine jakkesæt og var all buisness. ”Jeg giver mig altid 150 procent.” Samtykkede hun både for lige at give sig selv ud af sin mindre dagdrøm og for ligesom at vise at hun stadigvæk lyttede efter og ikke bare sad og studerede ham – hvilket hun jo teknisk set også havde gjort – godt at hun var godt til at multitaske!
Blikket blev igen begejstret og hun sprang atter op fra stolen som han gik med til at give hende ekstra timer ved at være hans assistent, åh så herlig meget tid hun skulle bruge sammen med ham! Inden hun tænkte over det hang hun om halsen på ham igen. ”Bare rolig, du vil ikke komme til at fortryde det!” Bifaldt hun muntert komplet uvidende om at det havde han nok allerede gjort omrkring 20 gange. Hun slap ham igen denne gang med et enormt smil malet på læberne. ”Jeg bliver en fantastisk assistent, jeg kan sørge for at alle dine ting er i orden, holde styr på din kalender, sørge for der altid er varm kaffe klar til dig når du kommer om morgen...du drikker den stadigvæk sort?” Hun havde jo ikke snakket med ham i noget tid, så den slags kunne jo godt ændre sig.

[Deleted]

Anson havde aldrig været den helt store krammer, eller i det hele taget god til nærkontakt, hvilket nok stammede helt tilbage fra hans barndom, som ikke ligefrem havde været fyldt med kys, kram og regnbuer. Han fik viklet sig lidt fri fra Haydens greb, selvom det ikke var det nemmeste i verden. "Okay, jamen så ses vi på mandag," sagde han og synes selv det var en meget pæn måde, at sige 'skrid så ud af mit kontor', men han tvivlede på, at hun ville opfange den, og ganske rigtigt så satte hun sig tilbage i stolen igen, hvilket fik et suk til at forlade hans læber. Normalvis havde han nok bare været meget mere direkte og sagt hun skulle gå, men igen, så var hun hans bedste vens lillesøster, så han kunne ikke lide bare at smide hende ud på den måde. Pokkers også.
Han nikkede lidt, "Godt," svarede han og rettede lidt på sit slips, da han følte sig en smule underlig tilpas med, at hun sad og kiggede på ham, selvom hun samtidig lignede en som hørte efter. Han kunne ikke bruge sløseri til noget. Han ville have effektiv arbejdskraft og folk med hovedet solidt skruet på plads.
"Mumf," lød det fra ham, da hun uden videre hang om halsen på ham igen. Åh gud hvor han dog allerede fortrød dette her og de tyve gange nok var en underdrivelse. "Miss McQueen, du må gerne slippe mig nu," bad han mens han stod stiv som en brat. Bare hun dog ville holde op med at kramme ham hele tiden. Han kunne håndtere den lidt for optimistiske energi hun bragte med sig, det ville nok ikke skade nogen, men han havde brug for at se hun også kunne være professionel. Han så måbende på hende, da hun spurgte indtil kaffen. Hvordan i al verden kunne hun huske sådanne nogle ting? "Jah, ja, det gør jeg," svarede han og kørte en hånd igennem det tilbageredte hår og lod sin hånd stoppe i nakken som han kløede lidt. "Det lyder alt sammen rigtigt fint, men jeg må minde dig om, at her er vi professionelle, McQueen, det vil sige, vi tiltaler hinanden ved efternavn og ingen kram," sagde han, da han virkelig følte at det var en streg i sandt han blev nødt til, at gøre tydelig for hende, måske endda han blev nødt til at bygge en mur med cement og mursten for, at holde hendes omfavnrende arme fra sig. Well, det ville på den anden side nok bare være spild af tid, for hun skulle nok finde sin vej igennem alligevel, om det så ville kræve hun anskaffede sig en bulldozer. Han rakte hånden frem mod hende, for endnu engang af anvise til, at hun gerne måtte forlade hans kontor, "Men vi ses på mandag, jeg forventer du møder klokken 07:00, det er et kvart før mig. Miss Jackson vil tage imod dig," sagde han roligt, nærmest arrogant, men det var sådan han snakkede til sine ansatte.

[Deleted]

Heyden kunne godt mærke på ham at han nok lidt fiskede efter at hun skulle gå, men han var jo også en travl mand så det gav vel også mening, hun vidste jo godt at det ikke havde noget som helst med hende at gøre. Eller hun var i hvert fald lykkelig uvidende om at det havde alt med hende at gøre.
Hun slap ham for anden gang og smilede sit mest søde og uskyldige smil til ham. Han var simpelthen bare sådan en flot mand og hun var stadigvæk fuldkommen overbevist om at de to ville være det helt perfekte par og at han var sammen med Olivia var ikke en forhindring, det var blot en udfordring.
Nu kendte Hayden ikke Olivia, men hun var alligevel voldsomt jaloux på hende. Hun kunne slet ikke klare tanken om at vide at hun levede det liv som Hayden havde brændt for siden barndommen. Det ville også være løgn at sige at hun ikke blev lidt skuffet over "ingen kram" -politikken, men på den anden side gav det vel god nok mening. Han havde jo ret i at de måtte være professionelle og det ville hun også gerne fremstå som værende, men for pokker hvor var det svært fordi det var ham!
"Okay Anso...Ehm...Mr. Jacobo." Rettede hun sig selv. Hun havde altid været et temmlig optimistisk menneske, men hun kunne også have lidt af et temperament til tider. Naturligvis kunne hun godt holde det inde det meste af tiden, det var jo ikke fordi hun forvandlede sig til Hulken eller noget, men når hun følte at hun blev uretfærdigt behandlet eller folk hun holdt af blev, kunne hun godt blive lidt giftig.
Hayden nikkede forstående og rettede sig atter op for denne gang at modstå trangen til at give ham et sidste kram og i stedet nøjes med at give hans hånd et klem. "Herligt. Jeg glæder mig allerede!" Sagde hun med stor begejstring i stemmen som hun langsomt og lettere modvilligt forlod hans kontor med verdens bedste følelse i kroppen. Nu kunne hun omsider bruge endnu mere tid sammen med ham, hvor var livet dog skønt!

// OUT