At every occasion I'll be ready for the funeral

[Deleted]

Nikki Elicia Adams
Outfit
Adam's daycare
Juli 2054

---

Det var gået hen og blevet sommerferie hvilket havde fået Cameron til at tage til Adam’s daycare. Dels fordi hans ugle var blevet en anelse syg og han ville være sikker på der ikke var noget alvorligt med den og dels fordi han faktisk gerne ville udforske hvordan det var at være dyrehealer da han ikke regnede med han ville forblive i quidditch når han var færdig med skolen. Godt nok skulle han kun på 6. Årgang, men det ændrede ikke på at han ville have en god idé om hvad han ville når han blev ældre og så kunne han ligeså godt tage familiens ugle med og undskylde sig med den hvis nu der ikke var nogen der gad høre på en 6. Årgangs elev bekymring om sin fremtid. Cam håbede i øvrigt at nu hvor han havde valgt sommerferien til det her kunne det være han ikke skulle støde ind i nogen fra sin skole for det var ikke lige det han orkede lige nu. Han vidste godt han ikke ville være sig selv hvis han mødte dem der og da slet ikke hvis det var Luke Lynch.

Det var en af de der grå sommerdage som nu engang var en del af sommeren. Det var også derfor Cam havde taget lidt mere tøj på end hvad der var normalt på sådan en sommerdag, men vinden var kølig og det var ikke lige fremme varme man ville forbinde med denne sommerdag. Faktisk så det mest af alt ud til at det snart ville blive regnvejr idet Cam trådte indenfor og åndende en anelse op over det så ud til at han var kommet i tørvejr uden han fik set sig om idet han havde travlt med at se hvordan hans ugle egentlig havde det i sit bur som den lå og gispede en anelse efter vejret. Selvom uglen mest af alt var en undskyldning så skulle den jo tjekkes til. Cam løftede sine solbriller op i håret for bedre at kunne se til den lille ven og regnede med at han ville blive hjulpet hurtigst muligt.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki havde lige været inde og se til en buetrulle, som ikke havde det så godt. Den var heldigvis i bedring, så der ville ikke gå lang tid, før ejeren kunne få den med hjem igen, hvilket var det bedste for den lulle skabning. Hun kunne ikke lide at se, når dyr ikke havde det godt, men hun elskede at gøre dem raske. Det var en fantastisk følelse. Derudover fik hun et specielt bånd til dyrene, som var der, også dem som ikke var glade for hende til at starte med.
Hun gik ud ad døren og ind i den store sal, hvor også folk kom hvis de havde et dyr der var kommet til skade. Hun stoppede op, da hun blev lid forskrækket over den unge fyr der stod der. Hun havde ikke hørt nogen komme. Det viste bare, at hun skulle have kigget på den klokke der sad over døren. Den virkede tydeligvis ikke eller også var hun ved at være døv.
"Åh hej." Sagde hun til ham og kom tættere på. Han havde en ugle med sig og hun kunne ikke lade vær med at smile. Hun elskede ugler. De var så bedårende. Hun håbede dog ikke den havde det for slemt. Det ville være rigtig synd, men hun skulle nok kunne hjælpe den.

[Deleted]

Cam vidste godt han burde have gjort opmærksom på han var til stede, men det havde han ikke gjort. Nok mest af alt fordi der ikke var gået så lang tid endnu og så længe der ikke var det så havde han svært ved at se hvorfor han skulle kalde på nogen selvom det ville være bedre for hans ugle. Da han skulle lige til at kalde på nogen kom Nikki automatisk ud og derfor var det ikke længere nødvendigt hvilket sikkert kun var meget godt lige nu. ”Hey” sagde han stille og bed sig en anelse i læben og rakte uglen ud mod hende så hun bedre kunne se på det selv. ”Jeg håber du kan redde min ugle. Eller min families ugle er det nærmere” sagde han stille og håbede bare hun kunne hjælpe ham. Cam selv holdte af dyr, men det havde han ikke lyst til at indrømme med hans sociale plads i samfundet og i hans venskabsgruppe. Han var ret sikker på at en som hende der arbejdede der ville kunne redde uglen. Det var sikkert ikke helt så slemt som det lød. Det håbede han i hvert fald ikke. Han åbnede buret for hende så hun bedre kunne komme til og ville lade hende bedømme det, men han havde modsat mange andre ikke spor travlt med at komme væk derfra igen da han var mere nysgerrig på hvad der skulle ske end han havde lyst til at sige. Han kunne bare ikke få det over sine læber, men det ville komme hvis hun sagde han godt kunne gå.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki sendte den unge dreng et smil og kom tættere på. Hun kiggede på uglen, imens han åbnede buret. Nikki synes nu ikke den så ud til at have det så slemt. Den var ikke rask, men det var ikke noget, som hun nok ikke kunne fikse.
"Hvad hedder din ugle?" Spurgte hun og tog forsigtet uglen ud af buret. Hun var ret god til dyr og vidste hvordan hun skulle bære det ad, så de ikke blev alt for bange for hende. Hun tog uglen i sine arme og satte den roligt over på et bord, hvor hun undersøgte den. Hun undersøgte fjererne, som ikke så helt friske ud og derefter kiggede hun ind i øjnene på den og ind i munden.
"Hvad har du oplevet, der har gjort, at du tror den er syg?" Spurgte hun, imens hun stadig undersøgte uglen. Hun aede den blidt i ryggen, så den skulle føle sig mere rolig. Den virkede til at være meget træt. Hun var nu sikker på, at hun kunne hjælpe, men hun ville gerne høre ham ad, hvad han havde oplevet, så hun kunne få et bedre indblik på hvad der kunne være galt, selvom hun havde en fornemmelse af, at den bare manglede vitaminer.

[Deleted]

Cam håbede nu også mest af alt på at hun kunne redde den slags ugle. Ikke fordi han havde spor forstand på hvor slemt det var og ikke var, men han synes da omvendt heller ikke den så dødens ud hvis han skulle være ærlig. ”Ghost” sagde han roligt til hvad den hed og bed sig en anelse nervøst i læben fordi han var nervøs for hvad der skulle ske med deres ugle. Han lod hende tage den og var da også glad for den var rolig. Nu var den det så for det meste alligevel, men det var da især vigtigt lige nu.

Han træk ganske let på skulderen. ”Jeg ved det faktisk ikke. Måske den bare har været ude i noget dårligt vejr eller noget. Synes det har regnet meget i denne måned og ved ikke om det påvirker den” sagde han ganske stille og skær en ganske let skæv grimasse. ”Den kan godt li nogle gange at flyve rundt om mig når jeg træner quidditch derhjemme og forleden var det virkelig skidt vejr så håber da den bare er lidt sommerforkælet” sagde han stille og så virkelig bekymret ud for sin ugle. Han var virkelig glad for dyr, men der var slet ingen præstige i at være det når man spillede quidditch. Det var bare et ’federe’ job at kunne få bagefter, men hvis han skulle være ærlig var det bare ikke der han var i sit liv.
At den eneste grund til hun så faktisk fik lov til at se ham nervøs og bekymret var da også kun fordi der ikke var andre til stede i hendes butik eller hvad man skulle kalde det.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki sendte ham et smil, da han fortalte hvad uglen hed. Folk havde meget specielle navne til deres ugler og hun var da ikke en undtagelse. Hun elskede blot når de var specielle.
"Det er et rigtig flot navn." Sagde hun med et stort smil og endte sin opmærksomhed mod uglen igen. "Skal vi finde ud af hvad der er med dig, Ghost?" Spurgte hun uglen, men forventede bestemt ikke et svar. Der kom en lille lyd fra den og hun aede den endnu engang. Hun elskede ugler. Det var et af hendes yndlingsdyr, så det gjorde blot ekstra ondt når de ikke havde det så godt.

Hun lyttede til de ting som fyren sagde og hun nikkede let. Det kunne godt være lidt forkølelse, men det var nok lidt mere end det. Hun vidste dog godt hvad hun skulle gøre ved det. Hun aede Ghost og tog den op i armene og gav den tilbage til sin ejer. Så fandt hun en lille flaske frem.
"Her. Dette er vitaminer, som din ugle skal have 2 gange om dagen. Gerne med mad. Det gør det også nemmere for din ugle at få ned, da det ikke er så nemt at hælde det i dem. Du skal gerne give Ghost vitaminer hver dag, om han er syg eller ej, for dette forebygger sygedomme. Den er super god og har hjulpet mange ugler. Dermed mine egne." Hun rakte flasken hen mod ham og sendte ham et smil.

[Deleted]

Han nikkede ganske let. Han ville normalt aldrig indrømme det var ham der havde givet navnet til uglen eller hvor meget den betød for ham, men han havde lidt på fornemmelsen det ikke ville være det sværeste at komme til at indrømme i det selskab han var i lige nu. ”Jeg ved godt det er dit job ik? Men du er altså virkelig god til det der med dyr” sagde han med et varmt smil over sine læber og betragtede blot hvordan hun var med hans ugle. Det var virkelig dejligt at se på hvis han skulle være ærlig og lige nu ville han måske lidt ønske det var ham der havde hendes arbejde. Også selvom han ikke var helt gammel nok til det endnu.

Han tog imod sine ugle og lod hende finde det som hun skulle bruge. Han nikkede ganske lyttende til hvad hun havde at sige. ”Det skal jeg nok” sagde han stille og gav Ghost flasken ligeså stille. Det var ret så tydeligt at han havde meget godt styr på sin ugle selvom de fleste der kendte ham på skolen aldrig ville tro den slags om ham. ”Tak for hjælpen for resten frk. Adams” sagde han med et smil da han lidt gik ud fra det var ejeren som han talte med. Det var også virkelig tydeligt at han var virkelig taknemlig for at hun havde taget sig af hans ugle. ”Jeg håber en dag jeg bliver ligeså god til det med dyr som dig” mumlede han ganske lavt mens han så på Ghost og håbede lidt hun havde hørt det og så på samme tid ville han helst ikke have det da han stadig ikke var den bedste til at indrømme han faktisk bare gik op i dyr og deres velbefindende.