Post by Austin Blake Callahan on Jan 29, 2018 20:41:08 GMT
Austin var bekymret for hende, men nu var hun på hospitalet, hvor der var nogen der passede på hende. Han havde ikke så meget forstand på dette, men han håbede da, at de havde givet hende et eller andet at spise. han ville gerne bede hende om at blive liggende, men det var for sent. Hun havde allerede sat sig op. Han stillede sig ved siden af den stol, som var ved hendes seng. Han satte sig ikke ned, da han ikke vidste om hun overhovedet ville have det.
"Austin Callahan, ja." Sagde han med et smil, da hun heldigvis ikke havde været så langt væk, at hun ikke kunne huske hans navn. Det var ikke vigtigt, at hun kunne huske hans navn, men mere, at hun havde været opmærksom. "Du hedder Juniper Lee?" Spurgte han for at være sikker. Hun havde ikke selv nået at fortælle ham det, men han havde hørt det, da hun talte med lægen. Han vidste selvfølgelig ikke, at hun var royal eller kendt på nogen måder. Den slags kendte han slet ikke til.
Han sendte hende et rolig smil og rystede på hovedet.
"Det skal du ikke tænke på. Vi skal nok finde på noget." Sagde han og det gik op for ham, at det måske kunne lyde en smule forkert. Det gjorde det i hvert fald i hans hoved lige nu. "Okay, det lød ikke helt rigtigt... Altså jeg mener bare.. Vi kan måske drikke en kop kaffe... Altså.." Han var godt klar over, at han nok kludrede lidt meget i det lige nu, men han synes hun var lidt sød og han kunne ikke helt finde ud af hvordan man sagde rigtige ord, åbenbart. "Det vigtigste er, at du har det godt." Sagde han hurtigt og prøvede lidt at glemme hvor dum han havde lydt.
"Austin Callahan, ja." Sagde han med et smil, da hun heldigvis ikke havde været så langt væk, at hun ikke kunne huske hans navn. Det var ikke vigtigt, at hun kunne huske hans navn, men mere, at hun havde været opmærksom. "Du hedder Juniper Lee?" Spurgte han for at være sikker. Hun havde ikke selv nået at fortælle ham det, men han havde hørt det, da hun talte med lægen. Han vidste selvfølgelig ikke, at hun var royal eller kendt på nogen måder. Den slags kendte han slet ikke til.
Han sendte hende et rolig smil og rystede på hovedet.
"Det skal du ikke tænke på. Vi skal nok finde på noget." Sagde han og det gik op for ham, at det måske kunne lyde en smule forkert. Det gjorde det i hvert fald i hans hoved lige nu. "Okay, det lød ikke helt rigtigt... Altså jeg mener bare.. Vi kan måske drikke en kop kaffe... Altså.." Han var godt klar over, at han nok kludrede lidt meget i det lige nu, men han synes hun var lidt sød og han kunne ikke helt finde ud af hvordan man sagde rigtige ord, åbenbart. "Det vigtigste er, at du har det godt." Sagde han hurtigt og prøvede lidt at glemme hvor dum han havde lydt.
