Welcome to the crew

[Samuel Roden]

@grad3

Hogwarts - Læreværelset

Sommerferien
17.30 -ish

---

Sam stod nær det ene vindue der ledte ud til de store grønne arealer foran skolen. Det var underligt at se og høre at alting var så stille. Han tog en tår af kaffen han havde i den ene hånd. Han havde egentlig aldrig rigtigt brudt sig om kaffe, det var først meget for nyligt at han selv var begyndt at drikke det og stadigvæk var han i tvivl om hvorvidt han kunne lide det eller ej.
Skønt alle elever var hjemme på sommerferie var der stadigvæk nogen der skulle holde øje med skolen. Han var dog ikke en af dem, men han var kommet forbi fordi han ville arbejde lidt på nogle af de opgaver der skulle gøres klar til efter sommerferien, han kunne bedst lide at være godt forberedt og på hans kontor her på skolen følte han bare at han var mest produktiv. Derhjemme havde han jo også både Serena og Hunter til at fratage ham opmærksomheden fra arbejdet, ikke fordi de gjorde det bevidst, men bare fordi at Sam meget gerne ville være med i hvad der foregik. Skulle Hunter puttes ville Sam gerne være med til det, stod Serena og bagte ville han gerne hjælpe, han var bare et kæmpe familiemenneske så ville han lave noget produktivt arbejde blev han nødt til at undgå den form for distraheringer.

Han smilede lidt for sig selv. Han elskede virkelig Serena og Hunter og tog så en ny tår af kaffen. Lige nu havde han bare haft brug for en kort pause fra opgaverne og lige cleare sit hoved en smule. Han kiggede på sit ur, klokken nærmede sig halv 6, han havde godt nok sagt at han ikke spiste hjemme i dag, men hvor ville han dog gerne bare tage hjem og droppe resten af arbejdet, det var jo ikke fordi han var bagud.
På den anden side ville han også bare gerne blive færdig og vise sig selv at han havde nok selvkontrol til at nå dagens mål selvom der var ting han hellere ville lave.

[Deleted]

Der var ingen tvivl, Harp havde ikke haft den ringeste idé om hvad han havde sagt ja til. Dette job var langt mere krævende, end han huskede fra sin tid på skolen. Det var naturligvis også et stykke tid siden, men stadigvæk? Hvorfor var der pludselig så meget at lave?

Grunden til det føltes som meget, var nok at det var det første arbejde i flere år. I de sidste par år havde han blot gået hvileløst rundt efter et mål, som trods alt var lykkedes. Stenen hang rundt om hans hals, lagt ind i en ring, som dinglede ved hans brystkasse. Dog var det hele gemt under en grå t-shirt.

Harp havde brugt dagen på at færdiggøre de sidste småting, som at sikre hegnet ud til den forbudte skov var intakt, og at quidditch området var klar til brug, når snart hundredvis af forventningsfulde elever kom.
Efter dagens arbejde, havde Harp begået sig op på lærerværelset, hvor han med rolige skridt traskede ind, uden rigtig at registrerer den anden skikkelse som stod derinde, han forventede alligevel ikke mange af de ansatte ville snakke med ham. Sådan havde i hvert fald altid Harps opfattelse af hans rolle været, den der lidt utjekket person som havde denne stilling. En stilling som vel var fint, taget i betragtning han ikke havde været auror i mange år. Så var dette ganske afslappende.

Der gik lidt tid, hvor Harp fik lavet en kop kaffe og kiggede kort op, og så nu endelig en mand som stod inde i lokalet med ham, han genkendte på ingen måde denne mand. Han nikkede blot mod ham, og lod de mørke øjne hvile på manden kort, inde han gik hen og satte sig ved en stol. Den store hånd gled igennem håret, og hang lod begge hænder glide rundt om koppen med kaffe.

[Samuel Roden]

Sam rettede blikket mod døren som den gik op og en mand kom ind. Igen var det ikke fordi at Sam regnede med at være alene på skolen, en det gav dog alligevel et lille spjæt i ham fordi han havde været ret opslugt af sine egne tanker. Sam gengældte den venlige gestus og tog så endnu en tår af sin kop.
Han mente ikke at have set ham før, gad vide om han var en af de nye sat til at starte efter sommerferien her. Lidt nysgerrig gik Sam hen og satte sig på pladsen overfor den nyankommende i stolen.
Nu havde Sam aldrig været super socialt anlagt, eller han kunne godt lide at snakke med folk, men hans selvtillid havde aldrig været den allerbedste. Det havde dette job heldigvis ændret og han var blevet langt mere selvbesvidst end den lille forskræmte teenager han havde været dengang.

"Godaften," hilste han venligt, ville manden ikke snakke kunne han jo bare sige det, men nu ville Sam da i hvert fald gøre et forsøg på at åbne en samtale. Om ikke andet ville det jo også bare give ham lidt pusterum fra arbejdet. "Samuel Roden, vi har vidst ikke hilst på hinanden før? Jeg er professor i Magiens Historie." Fortalte han med en hvis stolthed i stemmen som han nævnte sit fag.
Han rakte venligt en hånd frem mod den anden for at give en ordentlig hilsen, et nik var da også fint nok, men Sam havde det nu bedre med at give hånden, det virkede på en eller anden måde mere personligt.

[Deleted]

Harps blik gled fra koppen op på pladsen foran ham, i takt med at manden satte sig foran ham. En mand, som så lidt malplaceret ud herinde. Dog ikke noget som Harp videre tænkte over, inde han lod den sorte kaffe glide ned.

Som forventet, ville manden gerne præsenterer sig selv, hvilket ikke var unormalt på et nyt arbejdssted, nu mindre du var Harp.
”Nej, jeg er stedets nye nøglebærer, professor.” sagde han og rakte ham sin store hånd, og gav et fast håndtryk til den lidt mindre mand foran ham. ”Har du undervist her i lang tid?” spurgte Harp med et nysgerrigt blik. Det var tydeligt at han var knap så stolt af sin titel, som Sam var. Dette kom nok af at, han trods alt havde været en af de bedste auror før, og nu var startet forfra. Så han på den måde kunne starte hele livet forfra.

Dette nye job var trods alt et job, som var blevet tilbudt ham så han kunne starte forfra efter en skrækkelig og hård periode. Nu var det vejen frem, nu skulle han videre i livet, hvilket var svært.. For ikke at sige umuligt.

[Samuel Roden]

Skønt Sam var knap to meter høj og havde en temmelig veltrænet krop hvilket fik ham til at fremstå om muligt endnu større, var han en temmelig genert fyr. Modsat så mange andre spillede han ikke på sit gode udseende når det kom til damer. Denne lidt usikre fremtoning fik ham ofte til at virke en smule akavet overfor folk der ikke kendte ham og det var endda på trods af at det var blevet meget bedre med årerne.
"Jamen det er da skønt." Udbrød han varmt. "Velkommen til teamet." For Sam var alle stillinger ligeværdige. Igen var han nok også selv den sidste på dette sted der kunne tillade sig at have fordomme.

Spørgsmålet fik Sam til at tænke sig om i et par sekunder, "lidt over 2 år må det være," svarede han, eller var det tre. Faktisk var han pludselig i tvivl. Uanset hvad havde han været så ufattelig glad for at være her, det var en af de bedste ting der nogensinde var sket for ham.
"Gik du på Hogwarts som barn?" Spurgte Sam så ind for også at vise interesse i at føre samtalen videre. Det var hans erfaring at mange at de professorer og andre ansatte der arbejdede på skolen selv havde gået på den i deres tid som elever, naturligvis med enkelte undtagelser.

[Deleted]

Nu når han så manden mere nøje, så var han ikke en lille mand. Han betragtede ham kort, hans små bevægelser han gjorde imens han talte. Harp rystede på hovedet, og prøvede at ligge sine gamle vaner væk imens han nikkede til professoren.
”Tak.” brummede han, imens han undrede sig lidt over den enormt venlige og imødekommende tone han havde. Det var nærmest som om han var bedste venner med ham.

2 år, en ung professor måtte man sandelig sige, hvilket var imponerende. Mest imponerende, at man kunne overleve så forfærdelig kedelig et fag som han underviste i.
”Naturligvis.. Jeg formoder de har gået på en af de andre skoler, jeg husker dem ikke. Jeg plejer at være ret skarp til at huske personer.” lød Harp i en overbevist tone. Manden var englænder, men ikke fra Hogwarts. ”Har du været på Ilvermorny?” spurgte han, manden kunne jo naturligvis også have gået på den amerikanske skole.

[Samuel Roden]

Sams venlige natur gjorde at han sjældent så det dårlige i folk, derudover havde han altid været af den overbevisning at der var en mening med alt. Selv de dårlige ting i livet. Det var måske lidt fesent at tænkte på den måde, men det havde altid givet ham trøst at tænke på den måde efter de ting han havde været igennem.
Han smilede blot venligt som svar på den andens tak. Sam var nok ikke den mest vellidte professor på skolen, ikke set fra lærerstaben i hvert fald og visse elever mente bestemt heller ikke at han havde noget at gøre her, men Sam forsøgte virkelig på ikke at lade sig anfægte at deres meninger, faktisk gjorde det ham bare endnu mere opsat på at bevise at han var præcis hvor han hørte til.

Og så kom spørgsmålet som ofte skilte fårene fra bukkene som man sagde. Eftersom Sam ikke havde nogen intentioner om at lyve om hvem han var, brød han sig aldrig specielt meget om lige det øjeblik hvor han skulle fortælle at han var muggler. Ikke engang fuser, men muggler. "Det er en fascinerende skole," tilføjede han for lige at vinde et par ekstra sekunder. "Men De har helt ret, jeg gik ikke selv på Hogwarts," indrømmede han så. "Nej jeg har aldrig været der, min bror skulle have gået der, men flyttede til Skotland.." Sam stoppede sig selv. Det var jo sagen fuldkommen uvedkommende.
"Men nej, desværre har jeg aldrig været så heldig at gå på en magisk skole, jeg er muggler." De grønbrune øjne flakkede kortvarrigt i nervøsitet inden han genvandt kontrollen, "da jeg var 15 flyttede jeg ind til min bror i Hogsmeade, så jeg har kendt til magi siden da," Sam havde intet imod at fortælle hele sin historie eftersom han ikke havde noget at skjule, men nu var det jo ikke sikkert at manden overfor ham var specielt interesseret i dette. "Jeg kendte en af de forhenværende rektorer, Celine.. hun gav mig jobbet her på Hogwarts og Ian lod mig blive, det samme med Ethan." Fortalte han. Nu kendte han ikke den nye rektor, men han virkede ret nede på jorden.