Always nice to met you

[Deleted]

@grad2

Kroatinen

På et hotel i midtbyen

Levi's værelse

---

Levi havde valgt at kontakte sin kære fætter som han trods alt var ude af fængslet igen. Han havde med vilje inviteret ham dertil fordi han regnede med der var mange magikere der var på ferie og derfor var det et godt sted at starte for at ryste lidt op i den magiske verden. Så kunne man jo altid starte der og tage en større by næste gang. Det var i hvert fald hans plan, men han ville selvfølgelig gerne høre hvad Matya sagde for faktum var at Levi 'kun' var 19 år og derfor tænkte på en anden måde end en som var voksen og havde langt mere erfaring. Alt Levi havde gjort var at være med til at få sin fætter ud af fængslet og det vidste han ikke engang så det var ikke fordi Levi havde det vilde at stille op med ved siden af Matya.
Levi sad på sit værelse med de planer fremme som han ville foreligge for Matya med en drink på stuebordet og regnede ikke med de ville blive forstyrret herinde. Han havde også tjekket at de dumme mugglere ikke ville overvåge ham på sit værelse. Den eneste grund til han havde valgt det sted han havde var for at være helt sikker på at der var sikkert og de ikke bare lige ville blive sat i forbindelse med de ting han havde tænkt på sådan lige med det samme. Den eneste grund til han også havde valgt auror uddannelsen var for at lære deres modtager at kende så han bedre kunne 'fly safe under the radar'.

[Deleted]

Dagene efter Matya var kommet ud af fængslet havde været lange. Nurmengard havde bestemt ikke været behagelige, og specielt ikke når man sad inde for hvad Matya gjorde. En ting han aldrig havde snakket med sin familie om, aldrig havde nogen intention om at snakke om med dem. Dog var han ikke kommet ud på den normale facon, da han selv havde fundet døren til at komme ud.
Selvom der var auror for forskellige lande efter ham, så havde han ingen intention om at blive endnu en lovlydig magiker, som ikke kunne udføre sin ambition. Hans ambitioner var større end som så, og han ville gerne sørge for de skete i hans levetid, og ikke når han engang var død.

Nu havde han været ude, og han havde så småt begyndt at røre på sig, ingen døde endnu – dog var planlægningen så småt begyndt, at ske. Det var dog ikke hans stærkeste side, da han var markant mere impulsiv end tålmodig.

Denne dag havde dog været anderledes, da han skulle mødes med sin fætter. Han havde gemt sig under jorden, de sidste par måneder og var endt i Kroatien, hvor han nu skulle mødes med sin fætter på et hotel. Tanken fnyste han ved, i takt med hans skridt bragte ham igennem hotellets gange.
Matya stoppede op foran døren, og vendte blikket mod en skikkelse som gik ind i et andet lokale. Hans blik forblev det samme, i takt med han svingede staven mod døren, så den skulle gå op.

[Deleted]

Levi sad pænt og ventede og løftede da også først blikket da døren gik op og han var sikker på at hans fætter ville komme ind af døren. At han så havde haft en finger med i spillet i forhold til Matyas lille tur ud af fængslet var så straks en anden sag og det var bestemt ikke noget han havde delt med nogle andre. Han havde dog for en sikkerheds skyld trukket sin stav blot i det tilfælde at det var en som ikke burde komme forbi der faktisk havde fundet ham eller en muggler som havde forvildet sig derind selvom han ganske simpelt ikke troede på det da den var låst med magi. Han lagde dog ganske stille sin stav væk da det blot var Matya der var ankommet ganske som forventet. "Endelig" sagde han med et ganske let smil over sine læber da det ganske enkelt faldt ham naturligt at smile. Han havde da også helt bestemt knust en masse hjerter og sneget sig ud af virkelig mange problemer med lige netop det drenget smil han bar sig. Nu var han så heller ikke specielt gammel kunne man sige. Så hans smil var ganske automatisk ganske ungdommeligt og kækt at se på. "Nyder du din frihed eller har du stadig for mange efter dig?" spurgte han ganske roligt som døren gled i igen efter Matya. Levi derimod var god til det med at planlægge sig ud af ting. Ellers havde han jo heller ikke kunne hjælpe Matya med at komme ud af fængslet uden at nogen vidste det havde været ham der havde haft en finger med i spillet. Ikke engang Matya vidste det for Levi havde ikke selv været til stede da flugten var sat i værk. Det var for risikabelt for en ung auror studerende som kun var i deres rækker for at studere dem og kunne bruge deres egne teknikker imod dem. I håb om at han kunne snuse ting om hvad de vidste om hans fætter og lede dem på vild spor uden det var tydeligt at det var det som han gjorde.

[Deleted]

Blikket hvilede ind i lokalet, som døren gik op og Matya gik med rolige skridt ind i værelset, ind han løftede hånden og døren gik, og låste. Han så sig omkring, og skænkede ikke sin fætter et blik. Værelset var på ingen måde noget han brød sig om, det skreg af alt andet end det de kom fra.
Blikket gik fra væg til væg, som om han ledte efter noget. Hans sko gav lyd fra sig skridt efter skridt. Han tog imens han gik rundt, en cigaret op og satte for læberne, inde han tændte den. Han grinte kort, da han spurgte om han nød friheden.
”Hvilken frihed?” lød det med hans kølige tone, inde hans blik gled over på hans fætter, som sad der og så fin ud. Hans blik var følelsesløst, og han grinte let, på hans egen måde. Hans latter virkede mest, som om der blev hældt et glas vand med isterninger i ned over ryggen på en.
”arh friheden, af at være her blandt muggler.. Vi er stadigvæk bange for muggler, vi er bange for at stå imod muggler, så vi er ikke frie.” lød det skarpt, og irettesættende.
”Men hvis du hentyder til om jeg nyder at slippe for at bo i Nurmengard, så ja.” sagde han mindre køligt, inde han gik hen og satte sig i en stol.
”Godt arbejde Levi.” roste han ham, og så med hans mørke brune øjne på ham.

[Deleted]

”Du sidder da i det mindste ikke det lorte sted længere kære fætter” sagde han ganske roligt og tog sig ikke spor af Matyas kolde måde at være på. Levi kunne selv finde på at være sådan. Han var bare mere af den der måde der var charmerende og brugte sit smil til at manipulere folk. Nu var det så heller ikke ham der havde været spærret inde sådan et skrækkeligt sted så derfor gav det god mening at Matya opførte sig som han gjorde. ”Og det ved du så godt ikke passer. Faktisk havde jeg planlagt vi skulle lave lidt ballade for de kunne ryste lidt” sagde han med et smil og nikkede let for sig selv inden han rakte sig frem for at Matya kunne se på hans planer. Levi var bestemt ikke bange for mugglere. At mugglerne så ikke var bange nok for ham var straks en anden sag.

”Og inden længe skal de nok glemme alt om du er fri og så kan vi for alvor så til. Jeg tror de pt. Har mere travlt med at Norge er besat af Garden for at være ærlig end at din smukke fætter kom til at lukke dig ud fordi han brugte sine auror kilder” sagde han med en ganske rolig stemmeføring og vidste godt han lidt hentydede sig selv på en skør måde, men faktum var bare at det var det som var sket. Ikke fordi han forventede et tak fra Matya, men mere det med at han blot ville fortælle ham hva der var sket. Det var langt vigtigere at Matya godkendte hans plan om at springe lidt i luften i dette ferie paradis inden de ville lave noget værre. Desuden var Garden i gang i Norge så man kunne gøre en masse i skyggen af dem så Matya ikke blev taget igen.

[Deleted]

Matya lyttede til sin fætter, men så mere vurderende på ham. Hans fætter havde altid været dygtig, han var en snedig rad. En snedig rad, som bestemt forstod at manipulerer sig rundt, men han manglede power. Han manglede at gøre det ekstreme, at gøre det der krævedes for at styrer dette land, og denne magiske verden. Matya havde det..

Hovedet blev hævet en anelse, og han lagde det lidt på skrå. Garden, en flok utyske mennesker med ambitioner, som netop gjorde at magikerne gik imod dem, de havde et forskruet forhold til magikyndige.
”Så er de brug barer for engangsskyld. ” lød det køligt, inde Matya lod fingrene køre igennem det lange hår, så det ikke gled ned i øjne.
”Hvilke tanker har du gjort dig?” spurgte han og samlede fingerspidserne, og så med det samme kølige blik på ham. Hvilke tanker havde hans fætter fundet på? Forhåbentlig kom der ikke noget uambitiøst fra ham, han var trods alt en Kauffmann. En Kauffmann var en som aldrig manglede ambitioner.. Tværtimod.

[Deleted]

Levi var godt klar over at han manglede noget endnu for at kunne udfylde sin fætters sko. Nu var Levi så også 19 år gammel og siden Matya ligesom havde været i fængslet havde han manglet sin mentor. Det var også derfor han var ganske villig til at lytte til hans råd og havde kaldt ham til dette møde.


”En gang er vel bedre end slet ikke kære fætter” sagde han med et varmt smil over sine læber. Det var også derfor han havde tænkt sig at udnytte Garden var så meget i søge lyset. Det var jo ikke fordi han ikke ville tage ære for hvad de selv lavede, men fordi han gerne ville give Matya mulighed for holde sig i skyggen og dermed ikke komme i fængsel igen for Azkaban var ikke skabt til en så stor magiker som ham. ”Jeg tænkte vi kunne starte med at springe noget af det her paradis helvede i luften. Ikke alene er der mange mudderblod, men der er også en masse magikere på ferie her. Så regner jeg heller ikke med at Garden får noget kredit for det for gud forbyde de får kredit for vores underværker” sagde han ganske roligt og tog planerne tilbage. Ikke fordi han ikke kunne huske det, men det var bare meget rart at have noget at støtte sig til. ”Og så tænkte jeg faktisk på at få fingre i Gabriels grandfætter Cayden som jeg ved har samme kærlighed som os for at springe ting i luften og lave kaos” tilføjede han med en ganske rolig stemme i håb om at det gav nok pote da han helst gerne ville gøre Matya tilfreds. Levi manglede trods alt langt fra amibtioner. Han ville bare stadig gerne være god nok til Matya da han trods alt så op til ham.

[Deleted]

Der var ingen tvivl om han var hans fætter, med de ambitioner var han hans fætter. Dog rystede Matya på hovedet af ham, og tog en mønt op af lommen, som han begyndte at lade glide mellem fingrene.
”Levi.. Blodstatus har aldrig været vigtigt, muggle fødte, halvblods eller fuldblods – alle er magikere.” hans stemme var igen så kold, at væggene kunne fryse til is. Visioner havde aldrig været hvilken form for magiker du var, tværtimod! Det var vigtigt at man stod sammen, magiker mod mugglerne. Det var vigtigt, hvis man pludselig ikke forstod det, så ville alt falde til jorden. Så ville man blot være garden om igen. Hele idéen var at forene den magiske verden til, at bryde den forbandelse der var. En forbandelse som gjorde at alle magiker gemte sig, og for hvad? Bange for muggler med deres primitive våben…
”De magiker som står i vejen for vores vision, de vil møde hr. kaos”
Hr. Kaos var et udtryk, som Kauffmann familien ofte havde brugt igennem tiden om at slå folk ihjel.
”Vi dræber ikke hekse og troldmænd uden grund. Vi dræber kun mugglere, så vi gør opmærksom på magien findes.” lød det med klarer kølige øjne som stirrede på fætterne.
”Vi skal forene hele det magiske samfund mod muggler, så vi på den måde slippe for at gemme os, som usle kakerlakker.” lød det forklarende. Det var tydeligt at Matya havde enormt had i stemmen, som han forklarede sig.

[Deleted]

”Du har ikke rigtigt været der til at guide mig vel. Det var ligesom derfor jeg fik dig ud fra det rædsomme sted” sagde han ganske roligt og skær en ganske let skæv grimasse da han trods alt godt vidste han havde manglet noget, men når Matya ligesom havde været revet væk fra ham måtte han jo få ham fri nu hvor han stod og manglede ham. Han nikkede ganske let lyttende til Matyas ord om hr. Kaos. Nok havde Levi hørt efter, men det var som om Matyas ord altid vejede lidt højere. ”Nej, men langt de fleste her er også mugglere så gik ud fra det passede dig at gøre det her og vi kan jo vælge et område hvor der kun er mugglere” foreslog han blot for at håbe det faldt mere i Matyas smag. ”Og præcis derfor tænkte jeg at hvis nu fik en Mason på vores side som er ligeglad med blod og Garden så vi et par ekstra hænder til at Kaufmann igen ville blive et navn som folk frygtede i stedet for at de er bange for Garden. Lige nu ønsker jeg blot ikke at min kære fætter ligesom ryger tilbage når jeg har brugt tid på at få ham ud derfra” forklarede han sig med et let smil og kunne godt fornemme Matyas had. Et had som han dog på alle mulige måder kunne forstå og kunne få ham til at løbe det koldt ned af hans ryg, men det var mere fordi han ville gøre alt for Matya skulle blive tilfreds og finde bare en smule af den fætter han kendte selvom det ikke bare sådan lige ville ske med det samme.

[Deleted]

Matyas blik hvilede rundt i rummet, hans blik gled først op på tappettet eller.. Det som forestillede træ uden at være det, hvilke en forfærdelig hån mod naturen.. Hans blik gled ned mod gulvet, som lignede noget han ikke helt kunne sætte fingeren på hvad var? Måske var det noget plastik af en art, som var blevet formet til at ligne noget andet? De muggler var simpelthen så primitive, når det kom til deres bygninger..

Matya ignorerede hans gentagelser omkring han hjalp ham ud, den havde han forstået. Hans blik gled over på den unge skikkelse, og lod sit ansigt hvile skrå på nogle fingre, imens han målte sin fætter.
”Fint, lad os sige vi vælger et sted med muggler, skal vi så sparke døren ind og kaste om os med forbandelser?” spørgsmålet var direkte henvendt til Levi, som et svar på hans idé. Nu måtte han jo også lærer fra sin fætter.
”Snak med Mason, sæt ham ind i vores sag, og lad ham gå blandt os, men han får ikke noget mærke endnu at han er en del af os, det skal man gøre sig fortjent til.” lød det fra Matya med et anerkende nik over til sin fætter, som gerne ville have flere folk med i sagen, hvilket kun gav god mening.

[Deleted]

Han rystede ganske let på hovedet. ”Nej det var ikke min plan, men det er derfor jeg har dig her jo. For at lære noget af dig” sagde han stille og nikkede let for sig selv da han trods alt gerne ville lære af ham. Han havde jo ikke haft Matya i sit liv før og derfor skulle han være sikker på at han gjorde tingene som Matya gerne ville have det. ”Tror så heller ik han pt. Vil have et mærke, men jeg skal nok kontakte ham” sagde han og nikkede ganske let da han nok skulle kontakte ham og alt muligt først. Den eneste grund til han ville have Cayden med var ligeså meget fordi han vidste det var noget for ham og heller give ham skylden hvis alt gik galt så Matya ikke skulle bag trammer igen. Det var ikke lige det han havde allermest lyst til. Så ville han jo bare mangle sin fætter igen og han var kun lige begyndt at skulle lære at sprede kaos for alvor. Levi kunne ikke lade være med at vokse ti gange over at Matya anerkendte hans tiltag. Han ville trods alt gerne være ligeså dygtig som Matya så han kunne stå mere på egne ben senere. ”Men altså min plan var primært at springe nogle muggler bygninger i luften med muggler i så medmindre du har en bedre plan” forklarede han da han trods alt virkelig glædede sig til at lære noget af sin fætter og blot ville gøre det så godt som han kunne uden at hans selvtillid ville knække.

[Deleted]

Der var mange måder man kunne gøre opmærksom på den magiske verden, man kunne slippe dyr løs. Det var lidt for børne agtigt. Man kunne springe ting i luften, men mugglerne havde en tildens til at kalde det terror, og så ville en eller anden gruppe tage skylden, og så fik man ikke den kredit man var værdi.
Nej man skulle finde den perfekte måde at gøre opmærksom på dem selv. Hans blik hvilede på hans fætter, imens hans øjnbryn lettede i takt med han fortalte at manden ikke ville have et mærke.
”Så lad ham blot gøre instrukserne.” sagde han og viftede ligegyldigt med hånden.

Matya kørte hånden igennem de stride skægstubbe, og lod blikket hvile på sin fætter. Springe noget i luften, var bare så trivielt.
”Det vi burde gøre. Vi finder et sted hvor der bor muggler, så går vi fra rum til rum og dræber dem en efter en, for så at lade en overleve så de kan sige vores budskab.” sagde han med et smil, og så hen på sin fætter. ”På den måde vil personen bevidne det, når så mugglerne ikke tror på det, springer vi ting i luften, måske lader nogle af den magiske verdens værste dyr slippe fri, og så kan vi skabe kaos. ” sagde han og så ned på gulvet.

[Deleted]

Levi var heller ikke til den løsning med at slippe dyr løs da det virkede en anelse for nemt og kujon agtig i hans øjne. Det var slet ikke noget han gik ind for. Han nikkede ganske let til at han blot skulle sætte Cayden ind i tingene når de var kommet frem til en løsning og han var sikker på at Cayden ville gøre det. Ikke fordi han havde tænkt sig at give ham hele skylden for det, men mere fordi det var rart at kunne tage andre med i faldet som var indenfor samme sag som dem selv. Han nikkede ganske let til hans ord. ”Kan vi så slutte af med at springe ting i luften når den ene mudderblod er kommet væk?” spurgte han med nærmest julelys i øjnene da han godt kunne li at springe ting i luften. Han tænkte ikke rigtig på muggler ting som terror, men hvis der var en i live så ville de trods alt kunne sige det ikke var sådan det hæng sammen. Han ville så også helst gerne holde sig under radaren bare en smule endnu for han ville være færdig uddannet auror om et år og ville kunne få oplysninger inde fra. ”Omvendt hvis du lader mig være under radaren kan jeg om et år få oplysninger inde fra selve ministeriet da jeg er færdig som auror. Trods for det pt. Er styret af Dødsgarden” sagde han ganske roligt og nikkede let for sig selv.

[Deleted]

Matya så på sin fætter og rynkede lidt på næsen ved ordet mudderblod. Mudderblod lød mest i hans hoved, stadigvæk som muggler der havde født en magiker, det var en mudderblod. Han rystede på hovedet for at slippe for tanken.
”Hver gang vi sætter et angreb ind, vil ministeriet sende agenter ud og..” sagde han og løftede en finger. ”slette deres hukommelse, dem som så det. Så vil de sammen med mugglernes leder finde en løsning og ikke mindst forklaring.”
Matya lagde hovedet let på skrå. ”Derfor er dyret en god idé, hvis vi kan slippe bæster løs, samtidig med vi springer ting i luften – så vil mugglerne se at vi i virkeligheden eksisterer, og derefter vil vi kunne presse konflikten ned over den magiske verden.” sagde han og nikkede.
”Så spring i luften når vi sætter dyrene fri.”