Tears don't mean you're losing

[Samuel Roden]

Sam smilede kort ved hendes begejstring. Det var længe siden at han havde mødt nogen der var sååh.. han var faktisk ikke engang sikker på hvad det var hun var. Energisk? Han var ikke sikker på om det var det rette ord, men et eller andet var der over hende, han kunne bare ikke helt sætte en finger direkte på det.
Det var som om at den akavede stemning vendte tilbage, ikke fordi hun kendte Aly, men mere det faktum at hun allerede vidste hvem Scott var og ud fra hvad hun havde sagt kort forinden om hendes mening om "den type fyre" så lod det ikke vil at være en disideret god ting.
Sam rømmede sig og sendte hende et lidt akavet smil inden han kort nikkede, "jah...jeg er ret sikker på at min bror er ham du hentyder til." Svarede han så, det kunne selvfølgelig også være Mattheus, men Sam havde sin tvivl. Pudsigt så lille verden var når alt kom til alt. "Aly er som en storesøster for mig," tilføjede han så i et forsøg på at lede samtalen hen på hende frem for Scott.

Sam vendte sig lidt mod hende i bilen, inderst inde var det nok for at købe lidt tid i håb om at regnen ville stilne af skønt det på ingen måde lod til at være et realistisk ønske. "Er du glad for landet?" Spurgte han så inden han forsatte med blikket vendt tilbage mod huset, "jeg boede i en lille lejlighed i Hogsmeade før så det er en ret stor omvæltning." han havde jo set at hun var magiker så at nævne den magiske by overfor hende var der jo ikke noget farligt i.
"Ja, eller min søn bor her også," fortalte han så, men eftersom Hunter jo ikke var så gammel var han ikke sikker på om det talte i hendes øjne.
Et mildt suk undslap hans læber som han kiggede op mod den mørke himmel. "Jeg tror ikke vejret stilner af, måske vi bare skal kaste os ud i det?" De var jo alligevel våde i forvejen så de sidste 10 meter ville nok ikke udgøre den store forskel.

[Deleted]

At han kendte Alyxia, bragte hende til helt nye højder af iver. Hun slog håndfladerne begejstret sammen og sad med et lidt for stort smil på læben, det blev dog hurtigt erstattet med et lidt mere chokeret et af slagsen. "Neeeeej" udbrød overrasket. "Er Trescott Roden din bror?" spurgte hun og vendte sig lidt om mod ham. Hun havde gemt alt om at studere omgivelserne nu. "Okay altså, ikke for at være nederen eller noget, men din bror er et ret stort fjols," de fleste andre ville nok bare have tænkt det, men af uforklarlige grunde, mente Kimmie helt sikkert at Sam skulle vide at hans bror var en idiot.
Hun sænkede sine hænder og lagde dem i stedet i skødet. "Så er du dén Sam. Aly har snakket meget om dig," fortalte hun oprigtigt. Pludselig var hun slet ikke bange for at han var skjult seriemorder, dødsgardist eller endnu værre en playboy!
Regnen fortsatte ufortrødent og lynene var stadig ret tæt på, så hun havde ikke rigtigt noget håb om at de kunne gå i tørrevejr det sidste stykke. Ført da Sams fokus vendte tilbage på vejret, kastede hun et hurtigt blik ud af vinduet. "Jeg tror ikke at det bliver bedre," konstaterede hun ligeledes.

"Jeg kan godt lide landet. Det er dejlig privat, og man kan dyrke alt muligt herude," hun så nærmest allerede alle mulighederne for at dyrke græskar og squash herude, hvilket nok var lidt farligt eftersom det kun var hendes overnatning i nat. "Din søn? Er han baby? Jeg elsker babyer!" udbrød hun - igen muligvis lidt for ivrig. De fleste børn kunne godt lide hende og hun dem, men de skræmte hende også en lille smule til tider. "Nå jeg er sulten. Skal vi?" hun åbnede fordøren og trådte ud i regnen. Det var ikke engang særlig koldt mere fordi hun allerede var våd. Hun ville helt sikkert blive syg i morgen. Rligt bevægede hun sig hen mod hoveddøren. Det gjorde nok ikke den store forskel om hun løb derhen nu.

[Samuel Roden]

Skønt hun teknisk set lige havde disset hans bror besluttede Sam sig for ikke at gøre et stort nummer ud af det. Han vidste godt at Scott var lidt af en rundetrunte når det kom til damerne, Sam havde jo selv frygtet at han ville blive som ham og det havde sat dybe spor i ham da han var yngre. Heldigvis var han mere eller mindre ovre det nu. Han kunne stadigvæk godt blive en smule nervøs, men han var blevet mere sikker på dig selv over tiden.
"Ja det er han," fastslog Sam med et forsigtigt smil på læben. Han ønskede ikke at gøre det hele akavet. Alligevel kunne han ikke helt undgå at blive lidt overrasket over Kimmies direkte væremåde. "Øhm det kan han i hvert fald være på nogle punkter." Svarede han stadigvæk smilende. Han brød sig ikke om at bagtale Scott, han havde trods alt gjort så meget for ham, men Sam kunne ikke argumenterer imod at Scott sommetider bar sig ufattelig dumt af og var forfærdelig stædig.

"Forhåbentlig har hun sagt gode ting om mig så," kommenterede han, ikke at han kunne forstille sig Aly snakke dårligt om nogen som helst. Han mindes ikke engang at have hørt hende tale dårligt om Scott.
Sam nikkede til at man kunne dyrke en del, "ja, desværre har jeg ikke så grønne fingre, det er min forlovede der står for den slags" indrømmede han med endnu et smil, madlavning og det at holde huset pænt og rydeligt var han mester til, men når det kom til blomster og afgrøder måtte han stå af, han kunne dårligt nok holde liv i en kaktus.
Denne gang kunne han ikke andet end at le kort over hendes begejstring. "Øhm han er lidt over 1 år." Fortalte han, teknisk set gik det ikke helt ind under kategorien baby længere, men han var jo stadigvæk så lillebitte.
Han nikkede og fandt hoveddørsnøglen frem inden han steg ud af bilen bare for at undgå at skulle lede efter den når de stod ude i regnen. Modsat hende havde han lidt mere fart på op til døren han skyndte sig at låse op og holde den for hende inden han selv gik ind. Det var endnu en af de små gestusser han ikke selv tænkte over, men bare gjorde.
Han smed sko og jakke og så så på hende, hun så lige så gennemblødt ud som ham selv, nok også mere hvis det var muligt. "Øhm vil du låne noget tøj?" Spurgte han uden selv at tænke over det.

[Deleted]

Kimmie opfangede ikke rigtigt hans usikkerhed i forhold til at hun ikke ligefrem snakkede pænt om hans bror, på den anden side kunne han nok ikke modsige hende. Scott var et eksempel på alt det hun synes var træls ved mænd, de var arrogante og mente stort set allesammen at de var guds gave til kvinderne, men hun havde aldrig ønsket sig sådan en, det var helt sikkert. "Ja det skal jeg lige love for.," sagde hun og gjorde store øjne for at understrege sin pointe. Ikke at hun selv altid havde den bedste smag i mænd, og de lod aldrig til at synes om hende, men Scott var trods alt bunden.
Mens Sam overhalede hende på vej hen til døren, gik hun roligt igennem regnen. Varmen fra bilen havde ikke rigtigt haft nogen effekt ud over at hun ikke længere var våd men også fugtig, og den varme hendes tøøj havde opfanget føltes ekstra koldt i vinden nu. Det var alligevel lidt en lettelse at mærke varmen fra gangen da døren gik op.

"Det meste i hvert fald. Du skulle være god nok, men også en lille smule kikset. Det har nu også sin charme," sagde og smilede upåvirket da hun gik ind i gangen. Nogle gange burde hun have lidt et filter, men det forsvandt bare lidt dag for dag. Hendes tøj fryppede på gulvet, hendes hår det samme. Nu hvor de stod i lyset, kunne man nok ane hendes slaskede hår og blege kinder. Varmen føltes næsten brændende på hendes iskolde hud. "Nej heller ikke mig. sukkede hun med et meget opgivende blik. "Ay bad mig engang om at vande hendes blomster mens hende og Jonathan var i Irland, jeg kom til at slå dem allesammen ihjel, så jeg brugte i stedet hele ferien på at finde nogle magen til, er du godt klar over hvor lang tid det tog?" stønnede hun og holdt opgivende armene ud. Hun havde været i et dusin forskellige butikker, og Aly havde selvfølgelig opdaget det alligevel. Godt at hendes veninde var meget tilgivende. "Awww! Så er han jo lillebitte!" hendes ansigt lyste op. Hun elskede børn, desværre var hendes familie meget lille, og der var ikke nogen små. "Lidt tøj ville være godt," indrømmede hun og kiggede ned af sig selv. Det sad helt tæt ind til hendes krop. "Og tak Sam. Det var godt at det var dig og ikke en eller anden psyko," hun mente det som ros, selvom det nok var en lidt mærkelig form.

[Samuel Roden]

Sam besvarede hendes kommentar med et nyt akavet smil uden helt at vide hvad han ellers skulle gøre. En stilhed spredte sig kort imellem dem. Han var ikke sikker på om Kimmie bemærkede det, men han synes at det var en temmelig akavet en af slagsen.
Han kunne ikke helt lade være med at gøre lidt store øjne da hun nævnte at han var kikset. Var det noget Aly havde sagt eller var det bare sådan hun så ham, uanset hvilken en af de to muligheder det var, kunne han ikke undgå at blive en smule ramt af det fordi der jo lå en del sandhed i det og faktisk vidste han ikke helt hvad der skulle være værst af de to. Han brød sig da ikke om hvis det var hvad Aly fortalte til folk, men han kunne heller ikke lide hvis det bare var hans udstråling generelt. Han lo en smule usikkert "kikset? Er det også Alys ord?" Blikket flakkede en smule skønt han forsøgte at fastholde sine øjne til hendes.

Skønt de nu stod i den lune gang, kunne han godt mærke at det var ved at være koldt at stå iført helt gennemblødt tøj. Håret klistrede til hans ansigt og han kunne egentlig ikke vente med at komme ud af det våde tøj og måske slå sig ned foran brændeovnen med en kop te - eller den omtalte græskarsuppe.
Fortællingen om blomsterne fik ham til at glemme ubehagen med det våde tøj for en stund som han endnu engang lod latteren rulle over læberne. "Det lyder godt nok heller ikke let!" Medgav han, uden helt at ville nævne det for hende var han ret sikker på at Aly nok ville bemærke hvis hendes blomster blev skiftet ud, men det havde han ikke hjerte til at fortælle Kimmie.
Et stolt udtryk spredte sig på hans ansigt og han nikkede, "ja han er simpelthen det sødeste i verden!" Det var måske lidt tamt for alle forældre syntes vel at deres barn var det sødeste, men sådan skulle det jo være. "Hvad med dig? Har du nogen børn?" Hun lignede en der godt kunne have det, hun så i hvert fald ud til at ligne en der kunne lide dem.
Han viste hende ind i stuen hvor han hurtigt tændte op i pejsen, "okay jeg finder lige noget tørt tøj til os." Sagde han roligt og forsvandt ind i soveværelset der stødte op til stuen. Han rodede lidt i skabet og kom derefter ud med et par jogginbukser og en tshirt til sig selv og det samme til hende, dog kunne han godt se at det nok ville være lidt optimistisk at tro hun ikke ville drukne i hans tøj. "Vil du hellere have en skjorte?" Spurgte han lidt tænksomt som han rakte tøjet frem mod hende.

[Deleted]

Naivt nok bemærkede Kimberly aldrig særlig meget når det kom til stemninger, ikke engang som nu hvor det stod lige foran hende. Jovist, nogle gange valgte hun bare at ignorere det lidt, men det her var ikke en af de gange. "Nej altså.. eller jo det sagde hun vidst egentlig på et tidspunkt," sagde hun lidt eftertænksomt. Det eneste hun ikke tænkte på, var at Aly nok ikke ligefrem havde regnet med at Sam ville få det at vide, hvilket langsomt begyndte at gå op for hende. Hvornår lærte hun at holde sin store mund? I forsøget på at rette lidt op på skaden sagde hun: "Men jeg er sikker på at det var ment godt. Hun snakker meget om dig," fortalte hun og overvejede ikke at hun muligvis bare havde forværret situationen yderligere.

Hun tog frakken af og hang den hvor der var frit så den ikke ville gøre hans andet overtøj vådt, hvorefter hun fulgte efter ham ind i stuen. "Nej desværre ikke," indrømmede hun og var i samme øjeblik nær faldet over et trætog der lå på gulvet. På lidt akavet vis, lykkedes det hende at tage nærmest et par hoppende skridt hvor at genvinde balancen, hvilket ikke lykkedes helt, men frem for at falde på gulvet, faldt hun i stedet ind over sofaens armløn i en lidt.. akavet stilling apropos. "Hvilket vidst er meget godt," tilføjede hun naturligvis i tillæg til sin tidligere kommentar. Med et lidt undskyldende grin, fik hun skubbet fra sofaen så hun kom op at stå igen. Tilbage på armlænet var der våde mærker fra hendes tøj. "En skjorte er fin. Den er langærmet," sagde hun da han var på vej ind for at hente tøjet. Mens han var væk, fjernede hun så meget tøj hun kunne uden at være blottet helt, hvilket betød at hun til sidst stod i sine våde bukser og en undertrøje. Resten tillod hun sig at hænge op rundt omkring, hvorefter hun stilte sig foran pejsen hvor at finde lidt varme. Flere steder var hun hvid ellers næsten blå bare på grund af kulde, så det prikkede helt i underhuden i takt med at hun blev varmet op. Hænderne holdt hun ind over ilden, mens hun meget interesseret stod og betragtede et billede på kaminehylden af den lille familie.

[Samuel Roden]

Sam blinkede et par gange og forsøgte at finde en grimasse der passede til det han fik at vide uden at se hverken såret eller fornærmet ud. Nu plejede han som regel ikke at være så nærtagende, sårende kommentarer var han mere eller mindre blevet resistent overfor efter at have undervist blodfanatiske elever på Hogwarts, men det var alligevel noget andet når han vidste at det kom fra Alyxia.
Nu var det ikke fordi Sam bebrejdede hende, for hun havde jo desværre ret, han havde altid været ret kikset i forhold til Scott der altid lod til at have styr på alting. Brynene blev formet i en let rynken som Kimmie tydeligvis forsøgte at redde den, ”jah..hun mente de nok på en god måde,” gentog han efter hende i en lettere monoton stemmeførting.

Desværre nåede Sam ikke at se Hunters legetøj i tide til at forhindre situationen til at udfolde sig, i stedet endte han med at stå og glo på scenen der foldede sig ud foran ham med åben mund og store øjne. Han så hjælpeløst til som hun kortvarigt lignede en der ville redde situationen, men så alligevel kort efter væltede ind over sofaen.
Sam skyndte sig til hendes side, ”hold da op! Er du okay?” Spurgte han nærmest panisk som han forsøgte at give hende en hånd med at komme op hvilket desværre ikke fik situationen til at fremstå mindre akavet, ”det må du virkelig undskylde, jeg burde have fortalt dig at du skulle passe på legetøjet på gulvet!” Sagde han skyldbetynget som havde han selv skubbet hende over minitoget. I hans lidt for desperate forsøg for at få hende op endte han også med at slå sit hoved sammen med hendes hvilket - om muligt – gjorde ham endnu mere perpleks og rød i hovedet.
Det var først da Sam rakte tøjet frem mod hende at han slog blikket op for at se på hende, det var så her at det gik op for ham at hun stod foran ham kun iført undertøj hvilket øjeblikkelig førte ham tilbage til en af hans første møder med Syrena, han mærkede varmen brænde i kinderne og med det samme afsmitte i en dybere rødlig nuance end før da han havde forsøgt at hjælpe hende op. ”Øh..” Han sparkede mentalt sig selv bagi for at gå helt i stå midt i handlingen og rømmede sig så, ”jeg...ehm...finder lige...du ved...en skjorte..” mumlede han forlegen som han lynhurtigt gav sig til at nærstuderer tøjet i sine hænder. I løbet af et halvt sekund var han snurret rundt på hælen og vendt tilbage til værelset. Et par dybe indåndinger senere kom han ud med skjorten, denne gang vovede han ikke at kigge op.
Der var ingen tvivl om at hun var en flot pige, men pludselig frygtede Sam at nogen skulle se dette her og misforstå det, hvem end der så skulle snige sig rundt ude foran deres hus in the middle of nowhere på denne tid. ”Værsgo,” han holdt skjorten frem mod hende uden at kigge på hende.

[Deleted]

Det har var et af de tidspunkter hvor Kimmie kunne have bidt tungen af sig selv for at sige sådan noget. Desværre stod den ikke til at redde, og selvom han gjorde alt for ikke at se såret ud, så sagde hendes intuition hende at det nok desværre var sket. "Det burde jeg ikke have sagt," konstaterede hun en smule panikslagen. "Det lyder lidt åndssvagt at sige nu, men hun siger også mange gode ting om dig. Hun holder meget af dig," understregede hun og kløvede luften med sin hånd for at understrege pointen.

Nå men når nu hun tilsyneladende var for dum til at holde sig på ren sti, så var det da altid et held at hendes klodsethed kunne redde stemningen en lille smule. Hun blev hængende ind over sofaen et øjeblik for at få pusten igen. I mellemtiden kunne hun høre ham komme tættere på. "Ud over en såret stolthed, så har jeg det vidst fint," svarede hun lidt stakåndet og holdt den ene hånd op for at bevise at hun stadig levede, for det havde selvfølgelig ikke været tydeligt ellers. Hun fangede hans hånd efter et par sekunders fægten i luften efter den og forsøgte at trække sig op, men hun nåede kun at få fodfæste før hun slog hovedet ind i hans. "Av!" udbrød hun og ville tage sig til sit eget hoved, men fordi det ikke var gået op for hende at det var hans hoved hun havde slået sit ind i, kom hun i stedet til at klaske ham på kinden. "Undskyld, undskyld!" hun vendte sig om mod ham med et brødbetynget blik. Wow det her var virkelig perfekt. Grebet af indre panik havde hun et øjeblik glemt at hun stod i sit undertøj, og nu var det ikke fordi at hun var sart som sådan, men Sam var komplet fremmede. Hendes kinder blev ildrøde ligesom hans. "Åh gud.. ja tak," sagde hun og lagde naivt en arm over sin barm og sit underliv, som om det ville skjule noget som helst. Nu havde hun vist nået sin kvote af pinlighed. Kimmie så ned af sig selv. Hendes hud var bleg nærmest lidt blålig fra kulden, så skjorten han kom med var mere end kærkommen. "Tak Sam.. og undskyld du ved.. det andet," sagde hun igen og skyndte sig t kaste skjorten over hovedet. Den var lidt for stor og meget for lang, så det lignede nærmest en kjole på hende, men stoffet var lækker, og det varmede godt.

[Samuel Roden]

Sam så på hende og igen meldte et lille smil sig på hans læber. Det var ikke fordi han bebrejdede Alyxia for at have sagt det, igen var det jo sådan set ikke forkert, men derfor var sandheden jo sommetider bare lidt ilde hørt. Han forsøgte dog ikke at tænke for meget mere over det, det ville jo sådan set hverken gavne ham, Kimmie eller Aly hvis han besluttede sig for at gå og mugge over det, desuden var Sam bare ikke rigtigt typen der gik og bar nag, det var livet sgu for kort til.
Der lød et klonk som deres hoveder baldrede sammen, "av! Undskyld," Han tog sig selv til hovedet der hvor de havde ramt hinanden, hun havde faktisk ramt ham temmelig hårdt og han nåede dårligt at gøre mere før han fik en lussing. Denne gang fløj hans hånd til den nu rødmende kind, denne situation kunne da tvivlsomt blive meget værre nu. Han gnubbede sin kind en smule inden han svarede noget med at det var helt okay, ikke at det fik smerten til at forsvinde, men hun havde trods alt ikke gjort det med vilje. Hvem vidste, måske de ville grine af det senere.

Igen gled blikket kort ned over hende og han rødmede om muligt endnu mere end før som han tog sig selv i det. Som hun forsøgte at skjule sig selv skyndte han sig at vende blikket i den anden retning, "øhm kan du lige varm kakao? Du ligner en der kunne bruge det du ser virkelig kold ud.." Bemærkede han tog hurtigt sig selv i at afsløre at han havde kigget på hende, hvilket både var forkert fordi han havde en forlovede, men også fordi hun var en komplet fremmede.
Han rømmede sig hurtig, "altså ikke fordi jeg...det var bare du ser ud til at fryse...jeg fryser...varm kakao er godt." Nu var det ham der bare vrøvlede derud af.
Som hun undskyldte dristede han sig forsigtigt til at kigge på hende igen, denne gang var hun heldigvis påklædt. "Det gør ingenting, du må også undskylde.." han lod sætningen drive lidt ud da han ikke var helt sikker på hvad han undskyldte mest for, det med ikke at have advaret hende om legetøjet eller fordi han havde kigget på hende.

[Deleted]

Under andre omstændigheder ville de nok have moret sig over den lidt komiske seance de tilsyneladende var blevet en del af, men lige nu virkede det ikke særlig morsomt. De havde lige mødt hinanden, men de havde allerede været mere intime end Kimmie havde været med mange af sine tidligere kærester. På bare én time havde hun formået at sætte en kæp i hjulet for hans og Alyxias venskab, hun havde vist sig delvist nøgen overfor en gift mand, og hun havde stukket sin redningsmand en lussing. Yup - det var officielt den værste aften tænkte hun.. ligesom hun gjorde på alle andre værste aftener.
Hun tog hurtigt sin hånd til sig og holdt den med den anden hånd ind mod sin brystkasse, som om hun var bange for at den levede sit eget liv, og kunne finde på at slå ham igen. "Det var virkelig ikke min mening. Undskyld Sam, du må fortryde forfærdeligt at du samlede mig op," kommenterede hun lidt skamfuldt. Egentlig var hun ikke kendt for at blive flov over sig selv, på trods af at hun havde en tendens til altid at gøre det forkerte.

Varmen fra skjorten fik hendes hud til at føles stikkende. Det var en ubehagelig følelse selvom det naturligvis bare betød at følelsen snart ville vende tilbage. Hun tog hånden op for at fjerne en lok vådt hår fra kinden. Ærmet var meget længere end hendes arm, så spidsen af et hang lidt slaskende og skjulte hendes hånd. Han var vel 2 hoveder højere end hende - mindst, så hun var godt dækket. "Varm kakao lyder godt!" skyndte hun sig at sige. Hun slog blikket ned og lod sin hånd stryge over den modsatte arm. "Ved du hvad der også er godt?" spurgte hun lidt desperat efter at drukne den akavede stemning. Hun gav ham dog ingen mulighed for at svare før hun besvarede sit eget spørgsmål. "Ildwhisky.. Ildwhisky er godt når man er kold, og det gør varm kakao, ekstra god" bemærkede hun og pegede mod en tilfældig dør som hun håbede var køkkenet. Hun begyndte selv at gå mod den meget målbevidst. Lidt ildwhisky ville få hende til at slappe mere af.. håbede hun, men nu var han jo en familiefar, så hun frygtede lidt at han ikke engang havde den slags.

[Samuel Roden]

Hele stemningen var simpelthen så malplaceret, men i det mindste så virkede hun til at være lige så flov over det hele som han selv var. Han bed sig lidt i læben og lod så hånden falde fra den stadigvæk brændende kind. "Hvad? Nej selvfølgelig ikke, bare rolig." Han smilede forsigtigt. I det mindste behøvede ingen at vide hvor akavet deres møde her var for kom det frem til Scott ville Sam da aldrig få så meget som et minuts fred.
Heldigvis lod hun ikke til at kommenterer på at han for et microsekund have ladet blikket vandre. Han var stadigvæk ikke helt færdig med at give sig selv mentale slag over nakken for at have gjort det da hun gav ham ret i at varm kakao var det de manglede lige nu og hendes bud på ildwhisky gjorde bare tanken endnu mere tillokkende. Han kunne slet ikke huske hvornår han sidst havde fået en tår alkohol, primært fordi han ikke var typen der drak, at all, men lige nu følte han for første gang hvad det ville sige at have brug for det.

"Jeg har en flaske stående...." hans sætning drev lidt ud i intetheden som Kimmie satte kursen mod Hunters værelse. Et lille smil meldte sig på hans læber igen. "Øhm den står i skabet derovre," han pegede mod et højt glasskab i hjørnet af rummet. "Hvis du henter den så varmer jeg noget kakao." Han forsvandt i modsatte retning af hvor Kimmie havde været på vej hen til køkkenet.
Det tog ikke mange minutter at få varmet op og han var straks tilbage med to dampende kopper. Oveni var en klat flødeskum og et let drys kanel. "Jeg ved ikke om du kan lide flødeskum," sagde han så med eftertanke inden han stillede kopperne fra sig på bordet, "ellers laver jeg bare en ny." Han tændte op i pejsen og satte sig på tæppet mellem pejsen og det lille glasstuebord for at få varmen, men stadigvæk at være inden for rækkevidde til kakaoen. "Altså du må gerne sidde i sofaen, det var bare lige så dejligt varmt." Informerede han en smule flov, bange for at hun troede at hun ville være nødsaget til at sidde på gulvet som ham. "Så må jeg spørge hvad du lavede ude i regnen på den tid af aftenen? Altså du ledte efter toget, men har du besøgt nogen eller? Undskyld hvis jeg snager." Han ville ikke være uhøflig, men brændte lidt efter at få en normal samtale i gang.

[Deleted]

Det her var et af de øjeblikke hvor Kimmie skammede sig frygteligt over hendes egne reaktioner. Sam var helt igennem sød, han havde samlet hende op, tilbød hende varme og et sted at være og oven i det så han brandgodt ud, og hendes reaktion var at slå ham? Hun så med et tydeligt skamfuldt blik på hans røde kind. "Det er okay. Jeg gør altid sådan nogle dumme ting," indrømmede hun og slog sig selv på panden med flad hånd. Det var nok derfor de fleste tog afstand til hende. Alyxia var blandt de få der af ukendte grunde blev ved med at holde af hende.
Hendes meget målrettede skridt hen til det hun troede var køkkenet, blev bremset af hans stemme. Hun stod med ryggen til ham, men det virkede næsten som om han morede sig lidt på hendes bekostning. På den anden side var det nok i virkeligheden bedre end hvis han fortrød hans barmhjertighed. "Super," udbrød hun og lød en lille smule desperat. Alkohol var lige det der skulle til for at dulme hendes nerver - bildte hun sig ind i hvert fald, virkeligheden var vist en lidt anden.

Mens Sam gik ud i køkkenet, gik hun hen til skabet og åbnede den forsigtigt, fordi med hendes held, ville hun nok bare ende med at ødelægge et eller andet. Til hendes store lettelse, skete der ingenting. Hun lod blikket løbe over et par af flaskerne og fandt en hvor der stod tydeligt 'ildwhisky' på. "Du ved ikke hvor glad jeg er for at se dig," mumlede hun og kyssede flasken - naturligvis i samme øjeblik som Sam kom tilbage til stuen med de dampende kopper. Kimmie blev forskrækket og havde nær tab flasken, dog nåede hun lige at fange den inden den faldt på gulvet. "Jeg har den!" udbrød hun og forsøgte at redde den med et stolt og overbevisende blik, der nok bare ikke helt fungerede så godt som tiltænkt. "Flødeskum er fint," hun satte sig helt automatisk ned ved siden af ham med flasken mellem dem, så flammerne rigtigt kunne varme hende. "Der er varmere hernede, det er okay," hun vendte hovedet mod pejsen og nød følelsen af den lidt brændende fornemmelse fra flammerne, der samtidig opslugte hendes blik lidt. Under andre omstændigheder ville scenariet nok have været romantisk. "Jeg skulle på date," svarede hun bramfrit. "En gammel flamme fra skolen kontaktede mig, og spurgte om jeg ville møde ham, men han dukkede aldrig op. Så da jeg ville tage hjem spurgte jeg nogen i baren om vej, og de sidste mig i den retning og før jeg vidste af det var det mørkt og jeg var langt væk fra byen," forklarede hun og åbnede flasken med whisky.

[Samuel Roden]

Sam smilede lidt forsigtigt til hende som den brændende fornemmelse begyndte at aftage sig. Han huskede ikke at han før havde fået en lussing fra en pige, men hvor ville Scott sikkert elske at høre om det. Han slog lidt afværgende ud med hånden, ”Det er altså okay.” Forsikrede han på ny.
Som han kom ind i rummet med kakaoerne i hånden studsede han godt over hendes kærlige tilnærmelse til hans ildwhiskey, men han sagde ikke umildbart noget, stod bare og betragtede hende lidt som et dådyr fanget af et sæt billygter. Han rømmede sig og så hvordan hun på næsten akrobatiske manerer reddede flasken fra at smadres mod gulvet. ”godt grebet, der er måske lidt ninja over dig?” Dette var et lidt vattet forsøg på at være morsom, man ærlig talt lød det måske nærmere som en lidt underlig ting at sige, men så var alt jo tilbage ved det normale.

De slog sig ned foran pejsen og Sam priste sig lidt lykkelig for at Serena ikke pludselig kom hjem for så ville dette her nok nemt kunne misforstås. Ham som sad i afslappet tøj, hende der sad i hans skjorte, ildstedet er buldrede og ildwhiskyen imellem dem. Han turde næsten ikke tænkte tanken til ende for hvor i alverden skulle han begynde at forklare at dette her slet ikke var som det så ud. Selvfølgelig var Serena forstående, men selv han ville nok hæve et bryn hvis han trådte ind af døren til dette scenarie.
Han slog tanken fra sig og blev i stedet opmærksom på hendes besvarelse. Han så næsten irriteret ud som hun afsluttede, ikke på hende, men over at han ikke var dukket op, på det punkt var Sam nok begrebet af ordet gentleman. ”Dukkede han ikke op? Det er da ikke okay!” Han rystede på hovedet. ”Var det første gang I skulle ses siden skolen?” Lidt ubevidst rakte han sin kop frem mod hende da hun åbnede for flasken.

[Deleted]

"Nej det kan jeg vidst ikke prale med," indrømmede hun og stod et øjeblik med flasken i favnen som en eller anden baby hun holdt tæt. "Jeg er så klodset. Nogle gange bliver jeg pinlig over mig selv," hun trak på skuldrene. Der skulle ret meget til at gøre hende pinlig, men indtil videre havde hun begået samtlige fejl under deres korte møde, nu blev det for meget for selv hende. Hun dumpede ned ved siden af. Hans arme var en del længere end hende, i hvert fald måtte hun hele tiden trække ærmerne en del op, fordi de gled ned over hendes hænder.
"Nogle gange er jeg lidt mærkelig. Men jeg er sød nok!" skyndte hun sig at tilføje. I det mindste troede hun selv på det. Proppen gik af flasken med et lille 'plop'. Hun trak ærmet op en gang til, så hun kunne hælde lidt whisky op i hans glas. Det var lige før man kunne lugte alkohollen.
Da hans var fyldt til kanten - bogstavelig talt, hældte hun en sjat i sit eget glas som stod mellem dem. "Du ville være overrasket over hvor tit det er sket for mig. Jeg hidser mig ikke op over det mere," hun tog en tår af ildwhiskyen direkte fra flasken før hun satte prop på og satte den tilbage i mellem dem. Hendes blik blev fanget af de dansende flammer. Selvom hun gjorde sit bedste for ikke at lyde såret, kunne man godt ane ærgrelsen i hendes stemme. Nogle gange følte hun sig utrolig ensom. "Ja det var. Måske han blev ramt af lynet?" foreslog hun lidt håbefuldt. Det var nok den eneste undskyldning hun havde tænkt sig af modtage. "Hvad med dig? Har du været gift længe?" spurgte hun og tog kakaoen mellem sine hænder, denne gang lod hun dog ærmets stof være i mellem så hun ikke brændte sig på kruset. Rummets nye varme fik det til at stikke lidt et sted under huden men det var overraskende afslappende. Desværre fik det hende også til at føle sig lidt døsig.

[Samuel Roden]

Sam kunne mærke at han næsten fik ondt af hende. Han kendte alt for godt til at være klodset og pinlig berørt over sig selv. Det meste af det var han heldigvis vokset fra, men det lå vel stadigvæk under overfladen hvis man gravede dybt nok.
”Det skal du ikke tage så tungt, det er da noget vi har tilfælles.” Han forsøgte at smile opmuntrende. Scott kunne altid det der med at få piger til at have det godt med dem selv – for det meste var det noget han udelukkende brugte i håb om en omgang lagengymnastik bagefter – Sam havde derimod intet håb om at skulle charme sig ind på Kimmie med den luskede bagtanke, han brød sig bare generelt ikke om når folk var flove over sig selv fordi han selv havde været igennem så meget med dårligt selvværd.

Det gik dog hurtigt op for ham at hun lod til at tage tingene med et gram salt, hvilket igen også fik ham til at falde til ro igen, så meget at han ikke kunne holde et mindre grin tilbage ved hendes selverkendelse. Han hævede sin kop mod hende efter den havde fået en god skvis whisky i og så på hende, ”Jamen, skål for at være mærkelig – fordi dét at være normal alligevel virker kedeligt.”
Han tog en lidt for stor slurk af koppen og blev desværre først lidt for sent klar over sin egen fejl som den varme væske brændte hans mund og svælg, dermed gjorde den stærke eftersmag af whisky ikke lidelsen mere behagelig. Han skar en underlig grimasse eftersom han selvfølgelig nægtede at spytte kakaoen ud igen på trods af det nok ville have været det smarte move. I stedet valgte han at sluge det og mærkede det brænde sig vej gennem hans spiserør. Han gispede let og havde på nuværende tidspunkt accepteret at han nok ikke ligefrem havde set opfindsom ud under sit lille optrin.
Han gispede en smule og pegede akavet på koppen, det eneste han kunne fremstamme var ordet ”varm”.
Sam betragtede hende med et lettere imponeret blik som hun tog en tår direkte fra flasken, han var ikke engang frastødt over den fact at hun drak direkte fra flasken af selvom han måske burde være det. ”Måske.” Hans stemme var en kende overbærende og blikket medfølende.
Blikket blev hurtigt flyttet ned itl hans ring ved hendes spørgsmål, ”nåh, øh.. vi er ikke gift endnu, bare forlovet.” Han håbede ikke at han fik det til at lyde henkastet for det var ikke ment sådan, derfor tilføjede han hurtigt, ”vi skal giftes til sommer.” Om ikke andet så for at understrege at han tog forlovelsen meget seriøst.