Velkommen til

[Adrian Russo]

@kendall
Adrians hus
Kl. 19.00
Juni
2054

________________
Adrian trak stregen ud af ovnen og stillede den på køkkenbordet. Hele det åbne køkken og stuen blev fyldt af den fantastiske duft. Han smilede tilfreds som han skar en god skive af og kunne dermed fastslå at den havde fået lige præcis nok.
Kartoflerne var også lige ved at være klar, spisebordet var dækket fint op og vinen var åbnet og stillet klar sammen med skålen med salat. Adrian var ret god til at lave mad og han var kun blevet bedre efter han var blevet alene med Hope og Phoenix, de skulle jo trods alt have mad.

Til aften havde Adrian fået Nicole til at passe børnene, de skulle overnatte derhjemme til i morgen, sandsynligvis til stor beklagelse for Alastair. Boomer lå og sov i sin kurv, den havde aldrig kunne lide Al og Leo så Adrian havde besluttet at det nok ikke var smart at lade dem passe den store schæfer.
Han skar stegen op og placerede den på et fad for derefter at bære den ind på bordet efterfulgt af kartoflerne. Nu var alt klart, så manglede der bare Kendall. Adrian var faktisk lidt nervøs for at skulle mødes med hende på denne måde, han havde trods alt ikke datet i mange år.

[Deleted]

Kendall havde faktisk glædet sig til at se ham igen, hun havde ikke været på en date i meget lang tid, og selvom det her måske ikke var dirkete en date, så bildte hun sig selv ind at hun havde en chance. Han var virkeligt en flot fyr, charmerende og sjov. Hun havde brug for lidt mere sjov i sit liv, Jacky havde jo altid været så alvorlig hen i mod slutningen.
Kendall havde taget en sort kjole på, hun havde sat det blonde hår op og havde sat en diskret men pæn make-up på, hun glædede sig meget til at komme igang med dagen og hygge sig sammen med Adrian.

Kendall rømmede sig let og bankede så ganske forsigtigt forbi, hun glædede sig til at se ham igen, og håbede da også at han måske havde det lidt på samme måde. Det var ikke længe siden Kendall havde slået op med Jacqia, men hun følte sig klar til at komme videre.
Hendes tøj var da også som altid ganske moderigtigt, man arbejdede jo ikke på Desiré Noir for ingenting, ja faktisk var hun jo direktør, men hun havde nok aldrig været så arrogant omkring det som hendes far havde været dengang hun var barn.

[Adrian Russo]

Som den lette banken lød fra hovedøren nåede en ganske kortvarrig panik at sprede sig indeni ham. Han var klar, maden var klar, alt var klart til hendes ankomst, men det var bare den milde panik over at hun var her. Det var underlig for han havde egentlig ikke nogen videre store forventninger til aftenen, men alligevel var han nervøs.
Det havde jo også bare været lidt random at de var blevet enige om at ses igen så om det ville ende med at føre nogle steder var endnu alt for tidligt at afgøre, han var bare ret glad for at få tankerne lidt væk fra Harper.

Boomer fløj op ved lyden fra døren og stod omgående foran hoveddøren gøende og hoppende som han nu kunne være når der kom gæster. Adrian fik stillet sig mellem hoveddøren og hunden og fik den hurtigt gearet ned selvom den stadigvæk stod og kiggede meget intenst mod den lukkede dør.
Adrian rystede let på hovedet, rettede en sidste gang på det sorte hår og åbnede så døren med det rette smil malet på læberne. "Hej, kom indenfor." Mødte han hendes blik i døren som han åbende den for hende. Boomer blev shuset væk selvom schæferhunden var meget interesseret i at komme over og se hvem hun var, den havde aldrig været voldsomt god til fremmede.

[Deleted]

Kendall var ikke så ofte på sådan date-date. Så hun følte sig faktisk ret nervøs og kunne da også mærke at hendes mave vendte sig da døren langsomt gik op. I det mindste vidste hun hvem han var, og han virkede ikke som en eller anden creep der slog hende ihjel midt om natten.
"Tak, hvor er det hyggeligt at se dig" sagde hun og lav ham et lille kram og kyssede hans kind, han var en ret spændende mand og hun var glad for at han var interesseret i at se hende igen, selvom det jo bare havde været et lidt tilfældigt møde henne i parken.

"Ingen børn i dag?" spurgte hun nysgerrigt og tog sko og jakke af inden hun gik indenfor: "Her dufter som om du har gang i noget" sagde hun i et smil og lod det blonde hår falde ned af hendes ryg, ingen tvivl om at hun havde arvet hårfarven efter sin mor, hendes far havde haft mørkt og krøllet hår.
"Haft en god dag?" spurgte hun om ikke andet for bare at få lidt gang i en samtale, de kendte jo slet ikke hinanden så godt endnu, men hun håbede da at det ville være lavet om efter denne her aften.

[Adrian Russo]

Som han mødtes hendes blik begyndte han helt automatisk at smile. Han rettede ryggen en lille smule uden helt at vide hvorfor og lukkede så døren helt op inden han flyttede sig så hun kunne træde indenfor.
Hun var uden tvivl en smuk kvinde, Adrian var stadigvæk ikke helt sikker på hvad han forventede af dette her, han følte sig ikke klar til at indlede et nyt forhold, men på den anden side ville han heller ikke bare sidde og gå til i sorg over at have mistet Harper. Hun tænkte garanteret slet ikke engang på ham eller ungerne. Ikke på den måde hun bare var skredet sådan uden videre.

Adrian forstod det nok stadigvæk ikke helt, han kunne bare på ingen måde se logikken i det valg hun havde taget den dag. Hvordan kunne man bare forlade sin familie?! Men det var ikke det i aften handlede om, nu var det på tide at han forsøgte at se lidt fremad, dermed ikke sagt at han havde tænkt sig at fri til Kendall i morgen, men han tog vel ikke skade af at lære hende bedre at kende, hun virkede jo utrolig sød og fornuftig.
"Nej de bliver passet ved min veninde." Sagde han og smilede på ny. Han kunne også have sagt af hans bror, men igen ville han aldrig overlade dem alene med Alastair. "Og ja, jeg tænkte jeg lige ville bikse et eller andet sammen," fortalte han som havde det kun taget ham ti minutter. "Der er i hvert fald rigeligt så jeg håber du er sulten." Et nyt smil.
"Jo min dag har været ganske udmærket. Jeg nåede da både at gøre rent, løbe en tur og afleverer børnene," fortalte han og ledte hende ind til spisebordet hvor maden stod klar. "Hvad med dig?" Spurgte han så ind.

[Deleted]

Kendall var ikke typen der sådan gik efter folk, hun havde aldrig været typen der datede ret meget og hun var ikke typen der sådan flirtede omkring sig. Men der var virkeligt noget omkring Adrian der gjorde at hun ønskede at lære ham bedre at kende, og selvom de ikke kendte hinanden særligt godt,så følte hun stadig at hun gerne ville mere end bare snakke.
"Arh hvor hyggeligt.. Det må være skønt at være forældre" sagde hun i et smil. Kendall havde altid drømt om børn, men hun havde bare ikke fundet den rette endnu, og desuden så havde hun jo et arbejde hun skulle se til.'

"Jo tak, jeg har været en del på kontoret, dte er ret hårdt til tider" sagde hun, Kendall var ikke altid god til at holde fri, hun vidste godt at hun nok burde slappe mere af, men der varbare altid så meget at se til og hun ville gerne være færdig når hun først gik igang.
"Jeg er nok lidt dårlig til at holde fri, men på den anden side har jeg heller ikke så meget at lave i min fritid" sagde hun i et smil og kiggede i mod ham, var dte mærkeligt at hun allerede følte lidt sommerfugle i maven når hun kiggede på ham?

[Adrian Russo]

Han smilede lidt mod hende da hun kommenterede på det med børnene. Faktisk havde det jo ikke lige været hans første valg og han havde bestemt ikke taget nyheden særlig pænt dengang Harper havde fortalt ham at hun var gravid. Han ville have barnet fjernet fordi han ikke følte at han havde lyst til at være forældre.
Nu havde han to dejlige børn og der var ikke det i verden han ikke ville gøre for dem. Selv hvis han kunne gå tilbage i tiden nu og havde vidst at det ville ende med at han var blevet enlig forældre med dem ville han ikke ændre det. Hans børn betød alt for ham.

"For at være ærlig var jeg meget modstræbende dengang min daværende kæreste sagde hun var gravid med den første." Indrømmede han uden helt at vide hvorfor. Det var måske ikke den fedeste information at dele ud af, men Kendall virkede bare som typen han godt kunne fortælle den slag, selv på trods af det ikke rigtigt kendte hinanden.
Det kunne måske også godt være fordi han ikke rigtigt følte at han havde noget at miste, endte hun med at gå fordi han var som han var så havde han jo ikke mistet noget på det, han følte bare ikke rigtigt at han havde noget at bevise længere, det havde han brugt alt for meget energi på overfor Harper.
"Ha, jeg plejede også at gå vanvittig meget op i arbejdet, men det var før jeg blev alenefar," svarede han med et stille grin. "Men det er kun godt at have noget at gå op i," han smilede til hende igen.

[Deleted]

Kendall var egentligt ikke typen der sådan datede, normalt så kørte tingene lidt af sig selv. Men nu var der jo ikke ligefrem nogen stor chance for at hun ville møde Adrian lige så tilfældigt igen som første gang, også var det nok meget fint at de havde valgt at finde hinanden i en lidt mere planlagt udgave.
"Virkeligt? Du havde ikke planer om at få børn?" spurgte hun i et roligt smil. Kendall vidste ikke om hun ville have børn, det var ikke så meget børnene, det var mere det fakutm at det måske betød hun skulle holde fri fra sit arbejde, og hun var virkelgit et karrierer menneske.

"Arbejder du slet ikke mere?"{/b] spurgte hun, hun kunne da godt forstå hvis han havde meget at se til med to børn, og det var da også lidt at have om ørene, især når de sikkert ikke altid var lige så nemme som den dag Kendall havde set dem på legepladsen.
"Men de virker da som nogen søde børn... Jeg har ikke den store erfaring på det punkt dog, mine søskende har heller ikke børn" sagde hun i et smil, især Adrienne kunne hun nok heller ikke lige forestille sig med den store børneflok.

[Adrian Russo]

Set i bakspejlet - som mugglerne sagde - så var han ikke stolt over hans reaktion dengang Harper havde fortalt om sin første graviditet. Han havde bare gået ud fra at hun ville få barnet fjernet som var det et udtrådt tyggegummi under skoen, men da hun så havde ligget inde med andre planer var hans verden lidt brudt sammen.
Igen var det ikke en reaktion han brød sig om at fortælle om, men meget havde heldigvis ændret sig siden da. Nu ville han jo ikke bytte sine børn for noget som helst i verden, han måtte også indrømme at skønt de kunne drive ham til vanvid sommetider, var han lykkelig over at Harper ikke havde taget dem med da hun forlod ham.

Han nikkede roligt, "jo altså jeg er auror, men lige nu holder jeg orlov." Svarede han, han var ikke arbejdsløs, men holdt lige en - efter egen mening - velfortjent pause. "Jeg skal dog snart igang igen," tilføjede han med et lille smil. Han glædede sig lidt til at komme tilbage til sit gamle job og få genopbygget sin vennekreds som nærmest var forsvundet over de år han havde haft Harper i vidnesbeskyttelse.
"Som sagt kan du altid låne mine lidt hvis det skulle være," jokede han varmt og skænkede et glas rødvin op til dem begge.

[Deleted]

Kendall var slet ikke typen der normalt datede, og var det ikke fordi hun havde mødt Adrian ved en tilfældighed, så havde hun nok bare stadig gemt sig bag sit arbejde og brugt de timer hun kunne bruge på ham i virksomheden.
"Nå ja... Hvad afdeling er du i?" spurgte hun i et forsøg på at virke engageret i hans liv, hun var a også nysgerrig og ville gerne vide endnu mere om hans liv og gøremål, det var vel også derfor hun ville se ham igen, for at vide endnu mere: "Arh... Det må være dejligt. Jeg brænder selv ret meget for mit arbejde".

"Det skal jeg huske... De virker nu utroligt søde" sagde hun i et smil og kiggede i mod ham, hun ville ikke have noget imod at rende lidt rundt med hans børn engang imellem, det kunne godt være rart i forhold til den meget alvorlige stemning der ofte var på bureaet i hverdagen.
"Har du altid vidst du skulle være auror?" spurgte hun afslappet op lod en hånd glide igennem det blonde hår som hun betragtede ham, hun var jo nærmest "dømt" til det job hun havde, heldigvis var hun endt med at sætte stor pris på det.

[Adrian Russo]

Han smilede stille til hende inden han svarede, ”vidnesbeskyttelse.” Faktisk havde han ovevejet om han måske skulle flytte afdeling. Nu hvor han var selv med børnene kunne han jo ikke bare rejse væk for at passe på en eller anden random person og ærlig talt havde han også fået nok af det. ”Men jeg overvejer at søge om at blive forflyttet til måske ungdomskriminalitet.” det virkede mere overskueligt og mindre dramatisk, skønt det måske blot var indbildning fra hans side.
”Men ja, jeg glæder mig til at komme i gang igen, det bliver rart at fortage mig andet end bare at sidde herhjemme.” Forklarede han stille. ”Men du ejede dit eget firma right? Det må da også være et hårdt job til tider,” kastede han bolden over til hende som han tog en tår af vinglasset han lige havde skænket.

Igen gled et smil over hans læber. ”de er virkelig skønne.” Svarede han med stolthed i stemmen, havde det ikke været for dem anede han ikke hvordan han skulle klare sig igennem alt den tomhed Harper havde efterladt ham med.
Det var faktisk et godt spørgsmål og han tog sig selv i kortvarigt at tænke over sit svar til det.
”Næsten altid, der var en kort periode hvor jeg ville være et eller andet stort inde for ministeriet, minister af en afdeling eller noget i den stil, men mine brødre er en smule på kant med loven fra tid til anden og jeg blev enig med mig selv om at jeg ikke ville ende som dem, så i stedet gik jeg i den helt modsatte retning.” Dét og så ideen om at han kunne hjælpe folk havde nok været den største drivkraft for ham. ”Hvordan var det at du endte med at styre så stort et navn som Desiré Noir?” Det føltes faktisk ret let at snakke med hende hvilket var befriende for ham.

[Deleted]

"Det må være spændende" sagde hun: "ingen tvivl om du må have mere drama på din arbejdsplads end jeg har på min" sagde hun i et smil og lod blikket hvile på ham, det var virkeligt hyggeligt det her, hu burde generelt nok bare have datet noget mere, der var jo så mange utroligt sødt mennesker derude.
"Jo, min far oprettede det da han var ganske ung også har jeg overtaget det. Desiré Noir, det er et stort modehus i hjertet af London" sagde hun og vidste godt at han måske ikke var manden de gik mest op i mode, hvilket skam ikke gjorde noget.

"Min far gik på pension og da han skulle give det fra sig var jeg ligesom det eneste valg" sagde hun i et let grin: "Mine søskende er ikke interesseret i mode" sagde hun roligt:"Men det lyder spændende...UDover dine brødre.. Det må ikke være let at lege politi og røver med sin egen familie" sagde hun og spiste videre.
"Hvad med børnenes mor? Har i ingen kontakt?" spurgte hun og håbede ikke han mente det var et upassende emne, men hun ville gerne sikre sig hun ikke gik ind og blandede sig i noget der måske var meget kompliceret.

[Adrian Russo]

Han smilede lidt til hende og trak så på skuldrene som han tog en lille tår af sin vin. "Det er helt sikkert et spændende job, men jeg ved nu ikke om vi har mere drama, du arbejder trods alt med modeller, kan de ikke være temmelig dramatiske?" Spurgte han så med et smil på læben.
Han skulle i hvert fald ikke nyde noget af at træde ind i løvens hule, for kvinder kunne jo være direkte ondskabsfulde. Når mænd havde et udestående gav de hinanden et par på kassen og så var det ligesom overstået, kvinder kunne køre på hinanden i årevis og langsomt bryde hinandens psyke ned skridt for skridt til der ikke var mere tilbage. Det var uhyggeligt!

"Du har måske ingen søskende?" Spurgte han ind. Kendall lignede nu også en der måtte være perfekt til det job hun besad. En smuk kvinde som tydeligvis havde sans for tøjsammensætning og den slags.
Han tog en bid af maden som han sank inden han svarede, "ja de to kan godt være lidt af en mundfuld sommetider," svarede han ærligt. Med Al og Leo som brødre følte Adrian sig næsten 10 år ældre end han egentlig var, de to var sværre at holde styr på end hans børn.
Da hun spurgte ind til Harper, fik han næsten vinen galt i halsen. Selvfølgelig var spørgsmålet uundgåeligt, men alligevel kom det en smule bag på ham. "Hun..." han tog sig en hurtig ny tår af vinen inden han forsatte, "hun ønsker ikke at være en del af deres liv." Svarede han så. Han havde ikke den store lyst til at fortælle hvorfor. At hun var stukket af med dødsgardisterne var nok lige i overkanten for en første date.

[Deleted]

Kendall var glad for at de var faldet i snak den dag på bænken, hun havde nok haft brug for at få sit hoved lidt væk fra sit arbejde, og han virkede da også som om han godt kunne bruge bare at slappe lidt af: "Åh ja det kan de... En verden fuld af tøser og kvindelige mænd" sagde hun i et grin.
Godt nok var hendes far en "rigtig mand" men han havde nok også kørt det mere af business interesse end interesse for mode: "Men det er også en spændende branche og tingene går altid hurtigt" sagde hun, der var utroligt mange der gerne ville ind i branchen, så det var nemt at smide folk ud hvis de ikke opførte sig ordenligt.

"Jo jeg har to" sagde hun: "De er meget... Forskellige" sagde hun, ja nok mest Adrienne der arbejdede med porno, det vidste Kendall ikke ligefrem om hun kunne sige at hun var stolt af: "Det kan jeg forestille mig" sagde hun, det måtte være et stort ansvar at opdrage børn.
"Åh... Det er jeg ked af at høre" sagde hun: "Undskyld hvis jeg trykkede på et ømt punkt" sagde hun i et forsigtigt smil og kunne godt mærke det ændrede stemningen lidt, hun behøvede ikke vide noget om det, hun vidste jo godt at det ikke altid var nemt med x kærester og sådan noget.

[Adrian Russo]

Adrian skar en grimasse og gøs lidt ved tanken. Han kunne slet ikke forstille sig at arbejde med den slags, han havde haft rigeligt med drama mellem ham og Harper. "Jeg går heller ikke ud fra at du har så svært ved at finde arbejdskaft? Der er vel altid en pige et eller andet sted der drømmer om at blive model." Funderede han lidt for sig selv og førte atter glasset til sine læber for at tage en tår af sin vin.
"Men hvad laver man så egentlig som direktør på sådan en virksomhed? Altså er det dig der godkender tøjet inden det kommer på markedet eller?" Faktisk vidste han ikke helt hvad han forstillede sig hun lavede, måske at hun bare sad med en kæmpe bunke tegninger af tøj og satte sine "No-go" eller "Go-for-it" stempler på hver tegning - han vidste dog godt at det nok ikke lige var sådan det hang sammen.

Han brændte lidt efter at høre mere om hende, men han følte at han havde været væk fra dating-markedet så længe at det var lidt svært for ham at stille de rigtige spørgsmål. "Også forskellige fra dig eller bare sådan fra hinanden?" Han så på hende med et lille smil.
Han viftede en smule afværende med hånden og smilede mod hende igen dog lidt mere sørgmodigt end før. "Nej det er okay, det kunne du ikke vide." Sagde han stille. "Det er bare underligt når man fejlvuderer en person så meget du ved, man tror man kender folk." Drev han lidt hen som vidste hun hvad han snakkede om.