9 in the afternoon - Italy

[Deleted]

Benji var forvirret. Han havde jo aldrig tilladt sig selv at have særligt mange former for følelser før, så han var ikke specielt erfaren på det punkt. Aldrig nogensinde havde han følt to modsatte ting på en gang. På den ene side føltes det som om han var lukket inde i et lille rum, hvor alle væggene, samt loftet og gulvet kom tættere og tættere på ham og gjorde ham panikslagen. Det var som om han ikke kunne trække vejret ordentligt, hvilket efterlod ham en anelse stakåndet, og han trak vejret i korte, hårde stød, dog ikke lige så højt som han troede han gjorde. Han kunne i hvert fald ikke selv høre andet end det, og så hans hjerte der hamrede så hurtigt af sted, at han var bekymret for om det mon ville stoppe til sidst, fordi det ikke kunne mere. Men på den anden side føltes det også som om han havde en stor ballon i maven, men det var af en eller anden sær grund ikke en ubehagelig følelse. Tværtimod føltes hans brystkasse som om den var ved at sprænges af hvad han mente var glæde, mens hans hoved føltes som om det svævede et sted oppe mellem skyerne. Det var virkelig underligt og nyt for ham, alt det her. Han lagde først slet ikke mærke til, at Marc havde lagt sit hoved mod hans skulder, fordi han var så opslugt af alle de selvmodsigende følelser, men da det gik op for ham, fik han nærmest en brændende fornemmelse der hvor Marc rørte ham, men det var langt fra en dårlig ting. Han grinede en anelse nervøst. "Jeg tvivler på det er nemt for særligt mange," mumlede han, det lød næsten som om han var meget langt væk fra sig selv, for hans hoved var stadig et helt andet sted end hans krop. Han var jo ikke idiot, han havde længe været bevidst om, hvor svært det måtte være at kæmpe imod det der skulle forestille at være det normale, når man ikke gik ind under den standard. Han havde bare aldrig troet det ville blive ham selv i den situation. For han var altid vokset op med, at han var præcis den han var, og den eneste grund til han nogensinde var blevet i tvivl om lige præcis det, var fordi han havde mødt Marc. "Øh.. Ja og nej," svarede han, efter han havde tænkt sig lidt om. Han besluttede sig for at fortælle Marc hvor sært han havde det lige nu. "Jeg føler ikke jeg kan trække vejret ordentligt, og det er helt klart en mildere form for panik. Men alligevel er det nok noget af det bedste jeg nogensinde har gjort," forklarede han, selvom han godt selv kunne høre hvor mærkeligt det lød. Han grinede igen nervøst, da han ikke var sikker på om Marc forstod.

[Deleted]

”Se du ved det jo godt Benji. Så er det sjovt du nogle gange opføre dig som om det var nemt for mig” sagde han stille da det ikke var for at prikke til ham, men mere fordi Benji virkelig skulle huske på at det var ligeså svært for alle andre som det havde været for ham. Det var ikke fordi der var den store forskel i det hvis det var det han havde troet. ”Og jeg ved godt du har et hårdt ydre, men jeg har en fanscare der skulle vende sig til at jeg er til mit eget køn. Også selvom jeg var mindre kendt dengang” sagde han ganske stille og gav ham et blidt kys på kinden inden han havde fjernet sit hoved fra hans skulder. Nu havde han jo selv lidt lagt op til at Benji skulle være ærlig omkring det. Også for de kunne tage det med ro, men bare det at Benji havde mandet sig en smule op og givet ham et kys gjorde en kæmpe forskel. Også selvom det stadig ligeså meget skræmte Marc. Og endda mere end han gav udtryk for. Han var bange for at hvis han begyndte at vise alt for mange følelser for ham så ville han stikke af og efterlade ham igen. Selvfølgelig måtte Benji gerne være nervøs og bange, men Marc havde brug for at vide det og brug for at Benji udviste at han havde ændret sig. Præcis ligesom nu.


Han nikkede ganske let til hans ord da han godt kunne forstå det. Han tog derfor let fat i hans hånd for at give den et blidt kys på håndryggen for ligesom at sige at han godt kunne følge ham. ”Det tager også tid tough guy but I kinda like your toughness” sagde han stille og bed sig en anelse i læben. Han var faktisk ret så stolt af Benji lige nu. En del af Marc havde jo i sin tid også mest sprunget ud fordi han havde håbet på en chance hos Benji. Det var der det meste af det var startet. ”Og så vær’ ærlig i stedet for at skubbe mig væk. Det ender bare ud i dumme ting og du vil ærlig talt ikke være ligeså dum som mig” sagde han med et ganske let nik da han var sikker på at Benji var dårligere til at tabe ansigt end ham selv.

[Deleted]

Benji nikkede lidt og bed sig i læben. Han forsøgte stadig at samle sig. "Det kan godt være jeg opfører mig sådan, men tro mig, jeg bilder ikke mig selv ind, at det må have været nemt for dig," svarede han stille. Nu stod han jo selv i samme situation, og selvom han mente at Marc var et langt bedre menneske end han selv var, så kunne det heller ikke have været let for ham dengang. Især ikke når Benji så havde valgt at være en lort overfor ham. Det hjalp jo ikke ligefrem at han havde trampet på hans hjerte, men han havde også virkelig dårlig samvittighed, og forstod virkelig ikke hvorfor Marc ville tilgive ham. Han ville nok aldrig tilgive ham selv, hvis han var Marc, men han var nu alligevel taknemmelig for, at Marc ville. Det øjeblik Marc nævnte sine fans, kunne Benji mærke at den smule blod han havde tilbage i ansigtet forsvandt, og han blev endnu mere bleg, end han i forvejen var. En ting var at sidde på et lukket hotelværelse med Marc og tage et lille skridt ad gangen, en anden ting var at være ude i offentligheden med ham, og at hans fans kendte til dem... bare tanken fik ham til at føle sig langt mere panikslagen, og han begyndte at få lidt sværere ved at trække vejret ordentligt igen. "Øh, apropos dine fans. Vi behøver ikke fortælle, øh.. nogen om det her endnu.. vel?" spurgte han, en anelse stakåndet. Han havde aldrig reageret sådan her på noget før, så al den panik var uvant for ham, ud over alt det andet. Hans blå øjne var store og han så bedende på Marc, som om han var den eneste der kunne redde ham.
Han vidste godt at Marc lavede sjov, da han kaldte ham tough guy, men lige nu kunne han ikke grine lige så afslappet, som han ellers ville have gjort. Den lyd der kom ud af munden på ham var endnu engang en blanding af et nervøst grin og en småsær lyd. Han rømmede sig dog hurtigt efter, for at skjule det lidt. "Det var da godt, for det kommer nok aldrig til at gå helt væk," sagde han, mens han forsøgte at få styr på sin vejrtrækning. Han lukkede øjnene i et øjeblik og tog et par dybe indåndinger, hvilket fik ham til at slappe mere af. "Jeg lover at prøve alt hvad jeg kan. Men det er ikke ligefrem noget jeg er vant til, jeg er ikke engang altid ærlig overfor mig selv. Jeg kan ikke love at jeg ikke kommer til at damne en smule op, men jeg kan love at jeg gør hvad jeg kan," sagde han og forsøgte sig med et lille smil, der kun så en smule stift ud.

[Deleted]

”Det er jeg glad for du ikke mener for det var bestemt ikke spor nemt” sagde han stille og bed sig hårdt i læben for ikke at komme til at snakke om alt det med Charles. Det var virkelig for dumt og han var langt fra stolt af det. Det var ikke fordi han havde lyst til at tænke på det igen og slet ikke at Benji ville kende til den slags. Han lagde godt mærke til hans ligblege ansigt og lagde da også hovedet ganske let på skrå for ligesom at se om han kunne finde ud af hvad der var med ham. ”Sige hvad helt præcist? For det første er vi ikke kærester Benji og for det andet hvorfor skulle jeg dog hive dig ud af dit skab?” spurgte han ganske roligt og strøg ham ganske blidt henover kinden da han så helt bedende ud. Han ville engang sige det til Charles for han var sikker på at hans storebror bestemt ikke ville blive spor glad for at høre den slags og så alligevel ganske glad hvis Benji faktisk oppede sig denne gang. Og så var det heller ikke meningen at Benji skulle sidde og blive bange pga. hans fans.


”Så er det godt jeg ikke joker når jeg siger jeg godt kan li det” sagde han stille og klemte hans hånd da han sad og fokuserede på sin vejrtrækning. Det mest ironiske var nok at Marc havde fået øget behov for at blive passet på fordi Benji havde trampet på hans hjerte for så at lade ham få en chance for selv at passe på ham nu. ”Bare du gør dit bedste så er jeg glad, men Benji du skal altså huske at trække vejret” påpegede han og slap hans hånd i håb om det måske ville hjælpe. ”Desuden så har jeg hele min turné tilbage til du kan vende dig til tanken om at invitere mig på en date. Jeg kommer først hjem til UK i september eller oktober” sagde han stille og håbede det ville gøre underværker for hans vejrtrækning.

[Deleted]

Benji trak på skulderen, da han egentlig ikke vidste hvad der var at sige til nogen som helst. "Jeg skal bare ikke ud med noget til offentligheden," skyndte han sig at sige, mens han bed sig en anelse i læben. Han vidste godt de to var langt fra kærester, men han følte stadig at de havde taget et ret stort skridt i dag. At han havde sendt Marc nogle gaver var jo småting, sammenlignet med at han rent faktisk var taget til Italien for at overraske Marc, og samtidig havde han endt med rent faktisk at kysse ham. Også selvom han nu var gået en smule i panik efter. "Endnu, i hvert fald," tilføjede han, efter at have tænkt sig lidt om. Han skulle jo aldrig sige aldrig, måske ville han en dag være så komfortabel med alt det her, at han var ligeglad med om Marcs' fans vidste det. "Mit skab er ret rart at være i lige nu," sagde han, i et forsøg på at være lidt sjov, selvom det føltes sært for ham at joke om den slags. "Det troede jeg skam heller ikke du gjorde," sagde han, da Marc sagde at han ikke jokede. Han stolede på at Marc godt kunne lide den ting ved ham, når han nu sagde det, for han kunne ikke se, hvorfor han skulle sige sådan noget, hvis det ikke passede. Og han vidste at hvis der var nogen af de to der kunne finde på at sige usande ting, så var det ham selv. Men han ville være påpasselig med at lyve overfor Marc, for det fortjente han virkelig ikke. "Ja.. ja, jeg trækker vejret," sagde han og tog et par dybe indåndinger mere, for at vise Marc, at hans panik var ved at lægge sig igen. Han rynkede panden en anelse, da Marc slap hans hånd, og den føltes helt tom, så han greb ud for at tage fat i Marcs hånd igen. Et smil gled over hans læber, der denne gang ikke var stift. "Så har jeg rigeligt med tid til at planlægge den første date," svarede han. Han vidste at det ville blive super mærkeligt for ham, for han havde aldrig været på en date før, og endda slet ikke med en fyr. Så han måtte nok researche en del, før han kunne planlægge noget som helst.

[Deleted]

"Og du tror ik jeg godt ved intet skal ud før du er klar? Benji stol nu lidt på mig. Jeg ved godt hvordan det er og vi er ikke kærester så der er ingen grund til mine fans ved noget" sagde han med et ganske let nik da han ikke kunne se hvorfor de skulle vide noget når de intet par var. Det var ikke fordi han ville Oute Benji før han selv var klar for han vidste godt selv hvor besværligt det var. Han synes også selv Benji var nået langt og han var virkelig stolt af det faktum. Det fortalte han jo også blot at Benji ikke kun var all talk. "Og så bliver du i dit skab" sagde han med et ganske let nik. Det eneste tidspunkt hvor Benji ville være tvunget ud af skabet var hvis de skulle være kærester for faktum var at så ville de ikke kunne gemme det fra pressen længere og så kunne han ligeså godt selv gå ud. Det ville han dog ikke bekymre ham med lige nu. Der var trods alt ingen grund til at ligge større pres på ham en højst nødvendigt og han var sikker på det sagde sig selv nok til at Benji et sted godt vidste det. "Godt" sagde han ganske roligt. Han var trods alt vild med han var så hård. Han elskede at drømme om at en som Benji ville kunne passe på ham og forsvinde helt ind i hans arme trods for der stadig var lang vej endnu. Nu var Marc også virkelig tæt knyttet til sin storebror og på mange punkter kunne Charles også være en hård nød at knække og det var sikkert en af grundende til det hev sådan i ham. "Godt for jeg har brug for dig i live" sagde han med et varmt og kærligt smil inden han bed sig let i læben over Benji tog fat i hans hånd. Han havde været bange for det ville gøre det værre så han smeltede helt indeni over at Benji gjorde det helt frivilligt. Han nikkede ganske let. "Ja du har. Og lad nu være med at tro jeg har behov for det skal være ligesom på film. Jeg er trods alt ikke en teenage tøs" sagde han med en mild latter da han trods var der i sit liv. Han mente selv den kærlighed man så i film var falsk og hvis Benji bevægede sig ud i det så ville de sikkert bare ikke holde. Så heller ligesom i sange da de trods alt ofte besad flere nuancer.

[Deleted]

Benji trak på skulderen og rystede på hovedet på samme tid. "Nej, det ved jeg godt. Det er heller ikke fordi jeg er bange for at du afslører noget, mere at folk selv finder ud af det," sagde han og bed sig en anelse i læben. Det gjorde ham temmelig nervøs at tænke på, at der måske var nogen der ville finde ud af at de så hinanden, selvom det endnu ikke var noget seriøst. Tanken om at hele verden kendte til det var temmelig voldsom, også selvom at hele verden nok var temmelig ligeglad, så var han jo ikke selv klar endnu. Og der var sikkert også en masse der ville være det modsatte af ligeglade, og han havde jo ikke brugt hele sit liv på at bygge sit rygte op for ingenting. Folk ville ikke kunne tage ham seriøst, og hvis de ikke gjorde det, så ville han føle alt var spildt. Han grinede lidt over, at Marc sagde han havde brug for ham i live, og denne gang var det mere en ægte latter end noget andet. Han var næsten faldet helt ned på jorden igen, og hans vejrtrækning var næsten tilbage til normal. "Jeg tror slet ikke jeg ville kunne finde ud af at lave en date som sådan nogle på film," indrømmede han og skar en lille grimasse ved tanken om al for meget romantik. Det var slet ikke ham, hvis det ikke var naturligt, og det ville simpelthen være for kunstigt i hans øjne. Nu var det jo heller ikke fordi det var naturligt for ham at gå på dates, men han tænkte at der nok skulle falde ham noget ind de kunne lave, der ikke ville virke for kunstigt og pladderomantisk, når de skulle på date. "Og hey, det er både vores første date... og min første date nogensinde," tilføjede han med et lille smil. Allerede nu var han en anelse nervøs, men han vidste ikke helt om det kun var på grund af alt det før, eller om det var på grund af udsigten til at skulle arrangere og gå på en date. Lige nu nød han bare at sidde her med Marc, og han håbede virkelig ikke de ville blive afbrudt, før han var nødt til at tage afsted igen, for han havde også et fly han skulle nå tilbage til London på et tidspunkt.

//Out.