9 in the afternoon - Italy

[Deleted]

@benji
Outfit
Juni 2054
Et hotel i Italien

---

Marc og de andre var allerede nået til Italien. Ikke fordi Marc hadede det sted for det gjorde han bestemt ikke, men han glædede sig altid mere til at han nåede til Frankrig for han elskede sine franske rødder som man kunne argumentere for at han ikke havde. I og med han trods alt var adopteret. Marc havde modtaget en masse gaver fra Benji og måtte indrømme at det gjorde ham ganske blød om hjertet. Han havde også endelig gjort det forbi overfor Chris selvom det ikke havde været nemt. Det var bare som om han havde nået at være ham utro selvom han selv mente det ikke talte når han ikke havde været i Europa og det ikke var noget han ikke kunne have gjort selv trods for han godt vidste det var noget bullshit at sige.
Uanset hvad så var Marc single igen og havde gemt alle de ting som han havde fået fra Benji selvom det fyldte en del. Det var starten af eftermiddagen og Marc havde stadig en smule tid til han skulle optræde. Han havde været ude og shoppe nyt tøj der tydeligt priste LGBT-miljøet og han havde allerede taget det på fordi han synes det var fedt. Ikke fordi han gemte sig i skabet længere, men han synes bare det var nemmere at stå ved hvem han var når han ikke var hjemme i UK og derfor lyste det ikke alene ud af hans tøj, men også hans nye sko. Han gik hen til disken for at se om der var kommet noget nyt fra Benji. Mest af alt fordi han lidt håbede på det. Også selvom han godt vidste han var ved tø op omkring ham. Han ville dog ikke rykke sig ude af stedet før han så ham for en ting var at få gaver. Noget andet var om han faktisk ville møde op. Han sukkede da også en anelse da det vidste sig der ikke var nogle nye pakker og begav sig mod elevatoren. Han havde slet ikke lagt mærke til de andre mennesker som var i forhallen.

[Deleted]

Outfit

Benji sad i lobbyen i det hotel, hvor han vidste Marc boede. Det var utroligt nemt at finde ud af hvor bandet befandt sig, man skulle bare tale med fans på de sociale medier, og udgive sig for at være en anden skør stalker fan, så delte de informationer om deres hoteller ud, som var det en ting der burde være offentlig tilgængelig. Der befandt sig lige nu også en lille flok fans uden foran hotellet, det var tydeligt at se de var fans, for de havde enten mærkeligt farvet hår, ternede skjorter eller decideret bandets merch på. Men han var ligeglad. Lige nu ventede han bare på, at Marc ville komme tilbage til hotellet, eller ud fra sit værelse, for han anede ikke hvor han var lige nu. Og selvom han havde brugt 20 minutter på at forsøge at tigge, bede og bestikke receptionisten, ville de ikke fortælle ham hvilket værelse Marc havde. Det var et eller andet sted også forståeligt nok, når der nu stod en flok fans ude foran. Det var et mirakel, at han overhovedet havde fået lov til at sætte sig i lobbyen. Måske fordi han ikke lignede en fan, og så temmelig anonym ud, med alt sit sorte tøj, der stod i kontrast til hans platinblonde hår. Desuden havde han købt sig en øl i baren, så han kunne vise, at han altså ikke var en eller anden teenager, og han havde ikke rørt sig ud af flækken i den halve time han havde været der, også selvom han mente han havde set Ashton gå forbi, så de troede vel på nuværende tidspunkt, at han ikke var fan. Dog var det logisk nok, at de ikke ville give folks værelsesnummer ud, selvom det var frustrerende.
Døren gik op for hundredefirsenstyvende gang og Benji så op over kanten på sine solbriller. De fik ham til at se endnu mere anonym ud, i tilfælde af, at der var journalister gemt blandt folkene i lobbyen, men han var den eneste der havde siddet der så længe, så der var nok ikke nogen der var på sporet af ham, lige nu. Han følte en underlig følelse suse gennem kroppen, da det rent faktisk var Marc der trådte ind, denne gang. Hans hjerte hamrede pludselig meget hurtigere og han skubbede brillerne op på plads, selvom han vidste, at hans hår var let genkendeligt, så håbede han på, at han ville blende ind i mængden. Han så på mens Marc styrede direkte over i receptionen, men gik derfra igen kort efter, med et noget slukøret ansigt. Da Marc gik mod elevatoren, rejste Benji sig op og skyndte sig hen til trapperne. Han styrtede op ad dem, og nåede op på hver etage før elevatoren, så han ville kunne se, om det var der eller næste gang den stoppede. Han anede faktisk ikke hvad han ville sige til Marc, han havde ikke lagt nogen plan. Men han havde sendt ham små gaver med jævne mellemrum, i håb om at det blødte ham lidt op, så han ikke var helt negativ, når han endelig troppede op.

[Deleted]

Marc stoppede på sin etage og så mest af alt ned i jorden fordi han var skuffet over der ikke var en pakke til ham uden han havde tænkt sig at indrømme det var det som han gik og ventede på. Især fordi han ikke bare ville lade Benji slippe helt så let for ja han følte selv det var enormt let at lade ham slippe. Han gik derfor direkte ind i Benji da han var så langt væk i at han var trist over at han ikke havde fået noget den dag. ”Åh. Det må du undskylde” sagde han stille og kløede sig ganske let i nakken da det virkelig ikke havde været hans mening at gå ind i en anden person. Det var først da hans blik gled en smule op at han fik øje på det var Benji hvilket fik hans hjerte til at slå en gang over. ”Hvad.. Hvad laver du her?” spurgte han stille og bed sig selv let i læben. Han havde trods alt ikke lyst til at være glad for at se ham og lade ham vide at han havde savnet ham. Han vidste også godt at Benji næppe var en stalker, men faktisk var der for at ligge handling bag sine ord som han selv havde bedt ham om. Det var faktisk også en anelse ironisk at han lige nu havde gay pride all over når Benji havde haft så meget imod at være til sit eget køn. Havde da også sørget for at hans stemme var så neutral som muligt for det skulle jo heller ikke være let for ham. At han så faktisk bare havde lyst til at omfavne ham, kysse ham og sige at han var blevet single igen var også virkelig en prøve i sig selv for ikke at gøre.

[Deleted]

Benjis hjerne arbejdede derud af, og han var egentlig bare i sine egne tanker, mens han skyndte sig op ad trapperne. Det var ikke ligefrem fordi han var i dårlig form, men han hadede virkelig trapper. Og alligevel ville han ikke misse Marc, og det var på ingen måde smart at konfrontere ham i lobbyen. Han var ikke sikker på om han ville starte endnu en scene, ligesom han gjorde på den der klub sidste gang de så hinanden, så derfor måtte det hellere foregå privat. Så kunne han også snildt kyle ham ud, hvis det var det han ville. Han forsøgte virkelig at finde ud af hvad han skulle sige, når han endelig nåede Marcs etage, forhåbentlig samtidig med ham. Det kunne for pokker da ikke være så svært! Men det kunne det så åbenbart alligevel, siden han ikke kunne finde ud af, hvad i alverden han skulle sige. Han gik så meget i sine egne tanker, at han slet ikke så sig for hvor han gik, for alle de andre etager havde der ikke været et eneste øje på - ingen tog jo trappen - og derfor gik han direkte ind i en eller anden. "Av!" udbrød han, og ømmede sin skulder, da han havde slået den en anelse. Han trådte et skridt tilbage og skulle lige til at skælde vedkommende godt og grundigt ud, for han havde mest af alt lyst til at forhekse den der forhindrede ham i at tale med Marc. Lige indtil han opdagede, at det rent faktisk var Marc. "Åh, hej," mumlede han, hvorefter han skyndte sig at tage sine solbriller af, så han ikke lignede en eller anden idiot, med solbriller på indenfor. Han stoppede dem i baglommen og rømmede sig en anelse, for han anede stadig ikke hvad han skulle sige. "Det var lige dig jeg ledte efter," begyndte han, og lød nok langt mere selvsikker end han egentlig følte sig. En del af ham havde lyst til bare at vende om og løbe tilbage ned ad trapperne, og aldrig se sig tilbage. Men det havde han ligesom prøvet en gang, og det havde ikke hjulpet på noget som helst. Så han tog en dyb indånding. "Øhm, jeg ville, øh.. tale med dig," fortsatte han så, og kløede sig en anelse i nakken, mens han forsøgte at tvinge sig selv til at se Marc i øjnene, selvom det var svært.

[Deleted]

Marc bed sig hårdt i læben da Benji hilste på ham. Han slog dog sit blik ned da han ikke havde lyst til at indrømme at han var en anelse skuffet over der ikke var kommet noget nyt fra ham, men på den anden side var det her helt igennem den bedste gave som man kunne modtage. Han ville bare heller ikke virke alt for glad for han var der og det var virkelig helt enormt svært for faktum var at Marc bare var en som tilgav folk nemt og ikke bar nag. ”Virkelig? Hvorfor? Synes du ikke du har sagt nok?” spurgte han stille og lod sit blik glide op da han gerne ville se på ham. ”Tale om hva helt præcis?” spurgte han stille og bed sig en anelse i læben for at styre sig selv. Han havde trods alt bare lyst til at putte sig ind i hans arme og bare forsvinde helt væk og vide at alt ville blive bedre fra nu af. Han lod bestemt ikke sine øjne fange for han vidste godt at han slet ikke ville kunne holde sig tilbage hvis han lod dem fange og kiggede derfor med vilje hele tiden andre steder hen. Faktum var jo at alle de små gaver havde virket på ham. Han var også ligeglad med at Charles helt sikkert ikke ville blive glad for at vide at Benji var på hotellet. Han forsøgte derfor at gå udenom ham og hen mod sit værelse selvom han godt var klar over at Benji sikkert ville gå med ham. Han håbede bare ikke at Charles eller Skyler var der for faktum var de faktisk var tre delte værelse fordi Skyler havde fået en abort og Marc havde behov for sin storebror.

[Deleted]

Et øjeblik blev Benji slået ud af den. Han var pludselig usikker på, om han havde misforstået hvad Marc havde sagt, sidst de sås. Godt nok havde han drukket sin hjerne ud, efter Marc var skredet, men deres samtale stod alligevel skarpt i hans hjerne, som om de lige havde haft den. "Du har selv bedt mig om at bevise jeg mener det," sagde han, og igen lød han meget mere selvsikker, end han egentlig var. Det var en af hans talenter, og i usikre situationer som denne, kom det ham virkelig til gode. Han hævede et øjenbryn og løftede sin hage en anelse. Han var højere end Marc, ikke meget, men nok til, at hvis han rettede sig op i sin fulde højde, kunne han kigge en smule ned på ham. "Jeg ved du har fået hvad jeg har sendt dig.. Eller, du har i hvert fald ikke sendt det retur," konstaterede han, som en start. Det var lidt noget han tog som det kom, han kunne ikke rigtigt finde ud af at planlægge hvad han skulle sige på forhånd. Han skulle til at rømme sig igen, for at tale videre, men nåede ikke særlig langt, før Marc forsøgte at bevæge sig forbi ham. "Hey, vent," skyndte han sig at sige, men han lod ham da komme forbi. Han tænkte det nok var smartest at lade Marc gøre hvad han ville, og ikke sige ham for meget imod. Han begyndte i stedet at følge efter Marc, da han gik ud fra, at Marc styrede mod sit værelse. Han kunne vel bare smække døren i hovedet på Benji, hvis han ikke ville have han fulgte efter ham. "Kan jeg komme ind, eller vil du tage denne her ude på gangen?" spurgte han, og lænede sig nonchalant op ad væggen, mens han betragtede Marc.

[Deleted]

Han nikkede ganske let da han jo godt selv vidste at han selv havde bedt om det. Han klagede skam heller ikke. Han ville bare gerne have at Benji stegede en smule for ligesom at vide hvor han havde ham henne for det skulle bestemt ikke være nemt selvom han havde lyst til bare at give efter for hvordan han havde det nær Benji. Ikke fordi han ville være kærester lige nu eller noget i den stil, men mere fordi han faktisk gerne ville på date med ham. ”Og hvorfra ved du jeg ikke bare har smidt det ud? Kan jo være jeg ikke ville bruge penge på at sende det tilbage” sagde han en anelse flabet selvom det slet ikke var sådan det var. Faktisk havde han løjet om hvor han havde fået alle de gaver fra for Charles skulle ikke have det af vide lige nu. Mest af alt fordi han havde nok at slås med i forhold til Skyler. Marc havde kun styret afsted fordi han ville snakke mere privat med ham så hele sladderpressen ikke skulle vide det ligesom sidst og derfor sagde han intet til at han faktisk gik efter ham. Han ignorerede dog hans vent da han ikke ville have det skulle være tydeligt at det var det som han faktisk ønskede. Han satte nøglen i låsen og bed sig ganske let i læben inden han vendte blikket mod ham. ”Jeg tænkte du ville sikre dig at Charles ikke var der så du ikke får en brækket næse.. Igen” sagde han ganske stille for ligesom at sige at han gerne måtte komme med indenfor. Han låste døren op og gik et par skridt ind på værelset inden han gav sig til at kalde på Charles. Faktum var jo også at han gerne ville have at Benji var der og han godt vidste han ville blive upopulær hos Charles af det. De kom da heller ikke langt ind på værelset inden de faktisk blev mødt af en af de blomster som Benji havde givet ham og dermed afslørede at han havde gemt de ting han havde fået. Han sætte sig ned i sofaen for at samle en bamse op fra Benji, faktisk den første han havde fået og tog den i sin favn selvom det gjorde han hurtigt så meget lille ud. Han sendte ham et afventede blik for ligesom at sige at han ventede på hvad han havde at sige.

[Deleted]

Benji trak en anelse på skulderen og måtte bide sig lidt i læben, for ikke at komme til at smile. Han havde dog et helt utroligt godt pokerfjæs, for det var sjældent han rent faktisk smilede ægte. Det var bare som om det skete oftere omkring Marc, end nogensinde ellers. "Tja, i det mindste har du kigget på dem, så," svarede han bare, det var det vigtigste for ham, uanset om Marc talte sandt og virkelig havde smidt tingene ud eller ej. Så længe han havde kigget på dem og vidste at han havde sendt ting, så var Benji tilfreds. Han var tilfreds med, at han ikke umiddelbart fik en afvisning, men han ventede faktisk lidt at få en ved døren, især efter han spurgte, om han måtte komme ind. Han fnøs en anelse over kommentaren om Charles, og han kunne nærmest mærke smerten i næsen igen, som dog hurtigt var blevet helet igen, ved hjælp af magi. Det var et af hans mindre stolte øjeblikke, dengang Marcs bror havde brækket hans næse. Men han så det som et godt tegn, at Marc lod ham komme med ind på værelset. Endnu engang måtte han bide sig i læben for ikke at smile, da Marc kaldte Charles navn et par gange, og Benji gik da også ind på værelset, da det ikke så ud til at Charles var der. "Deler I hotelværelse?" spurgte han, men det var egentlig tydeligt at se, at der boede flere på værelset. For det første på grund af de tre senge, og for det andet på grund af de mange kufferter. Han så sig omkring og fik hurtigt øje på en af blomsterne han havde sendt til Marc, og fik dermed bekræftet, at han i hvert fald havde beholdt den. Da Marc greb fat i en af bamserne - igen, ikke et af hans stolteste øjeblikke, men han tænkte han skulle være så cheesy og klistret som overhovedet muligt for ham - tænkte han, at Marc måtte have gemt alle gaverne, og det gjorde ham tilfreds. "Jeg kan se du rent faktisk har gemt gaverne," kommenterede han, med en tone som om det ikke var det store. Det var det jo selvfølgelig, for det kunne kun være et godt tegn. Det og så det at Marc rent faktisk havde ladet ham komme ind på hans værelse. Han anede dog stadig ikke hvad han skulle sige til Marc. Sådan overhovedet.

[Deleted]

Han sukkede blot ganske let da han ikke havde tænkt sig at svare ham på lige præcis den del hvis han skulle være ærlig. Mest af alt fordi han ikke kunne lyve om at han ikke havde smidt det ud. Han havde jo for pokker beholdt det hele af det. Det var jo ikke fordi han havde løjet for Charles om at han snakkede med Benji igen. Han havde bare ikke lige nævnt hvor alle de der pakker kom fra. Han lagde godt mærke til at Benji ikke kommenterede på det med den brækket næse og regnede blot med at han var glad for at han faktisk tjekkede om han var der. Han nikkede ganske let. ”Altså jeg bor stadig sammen med Charles så det virkede ganske logisk” sagde han med et let smil henover sine læber da han ikke var så nem at skille fra sin bror som nogen sikkert godt kunne ønske sig. At der så var 3 senge, 4 i bandet og nogle af de ting der lå rundt omkring var pigeting var straks en anden sag. Især fordi Skyler havde nærmest et helt ton af alt muligt habengut med fordi tænk nu hvis man sådan lige stod og manglede et eller andet jo. Det ville jo nærmest være en krise. En ting som Marc sådan set aldrig ville lære at forstå ved piger. ”Det var vist ikke det som vi skulle snakke om” sagde han stille og krammede bamsen indtil sig inden han valgte at klappe ganske let på sædet ved siden af sig for ligesom at gøre tegn til han gerne måtte satte sig ned. ”Skal du have noget?” spurgte han stille og havde tænkt sig at hente det med det samme hvis der var noget som han skulle have. Der var vist desværre ikke den ting som han ikke ville gøre for Benji. ”Eller er du kommet hele vejen til Italien blot for at se jeg har gemt dine gaver?” spurgte han med et ganske let hævet øjenbryn da han virkelig synes at det ville være underligt at tage så langt for den smule. At han så faktisk havde lyst til at mærke hans arme om sig stadig var straks en anden sag. Han havde bare ikke tænkt sig at give efter. Benji havde sagt han ville snakke med ham og så kunne han ikke engang tage sig sammen til at sige noget som helst. Marc sad også stadig og krammede sin bamse for ikke at komme til at kramme Benji i stedet for. Det havde han prøvet for længe siden og det havde ikke været nogen succes.

[Deleted]

Benji nikkede til Marcs svar om, at han og Charles dele værelse. Han hørte kun efter med et halvt øre dog, for han opdagede pludselig at der var pigeting på værelset. Han tænkte at godt nok var Marc til fyre, men han havde aldrig forestillet sig ham gå med make-up, eller tage en bh på. Så han gik ud fra, at der også måtte bo en kvinde herinde. Men han kunne overhovedet ikke tænke sig til, hvem i alverden det kunne være. "Hvem bor her ellers? Har Charles damebesøg over længere tid?" spurgte han, med hævet øjenbryn, mens han slog ud med armen mod en bh, der lå på en af de andre senge. Han sukkede en anelse og rystede på hovedet, da Marc påpegede, ganske rigtigt, at Benji ikke bare var kommet til Italien, for at tjekke om Marc tog imod de ting han sendte ham. Ikke fordi det gjorde ham noget at bruge pengene, men det ville da i hvert fald være spild af tid, hvis der ikke var andet han ville. Han rømmede sig en anelse og havde næsten lyst til at tage sine solbriller på igen, så han ikke kom til at afsløre sig selv, ved at se underlig ud i hovedet, eller sådan noget. Men han undervurderede sin mimik temmelig meget i øjeblikket, for han kunne virkelig kunsten i at se upåvirket ud, selvom han var helt utroligt påvirket af det der skete. Forsigtigt satte han sig på sengen hvor Marc sad, men et godt stykke fra ham, og helt ude på sengekanten. Han vendte fronten mod Marc, så han virkede mere åben. "Nej, dog ikke," svarede han og rømmede sig igen. Han førte en hånd om bag nakken og holdt den der et stykke tid, hvorefter han sukkede. "Sandheden er, at jeg virkelig ikke aner hvad jeg ellers skal gøre. Jeg har sendt gaver og nu har jeg sendt mig selv. Det er jo ikke fordi jeg har prøvet den slags ting før," mumlede han, hvorefter han bed sig i læben. Han var en anelse bange for, at Marc så ville komme til den konklusion, at han ikke kunne bevise noget overhovedet, og dermed smide ham ud igen.

[Deleted]

”Nej det er Skyler. Hun er med på turné og hun havde nogle personlige ting der gjorde at vi har valgt at sove sammen alle tre” sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Han havde ikke tænkt sig at gå i detaljer med at hun havde fået en abort og det var derfor hun ville være nær Charles og Marc havde også brug for sin bror så det gav bare mest mening at de var der sammen. Det og så viste det også Flora at Charles altså ikke havde tænkt sig at gå i seng med Skyler igen. Ikke at Charles ville det alligevel, men det udsendte bare et godt signal for ligesom at understrege ting. Marc havde da også med vilje ikke valgt at være en del af deres diskussioner længere i forhold til forholdet for han var alt for meget på begge sider. Og så var der heller intet at være bange for når det kom til Skyler for hun snakkede ret så meget om Seths fætter når altså Seth ikke lige var i nærheden. Marc havde også alt for meget i sit eget liv til at ville sætte sig ind i andres forhold hvis han skulle være ærlig.

Han blev glad da Benji endelig satte sig ned på sengen og knugede atter sin bamse en smule tættere indtil sig for at holde sig fra at kramme Benji som han jo gerne ville og lyttede på hvad han havde at sige. ”Hvad med at finde ud af om jeg er blevet single siden sidst? Jeg mener inden du gør noget som helst som ville være utroskab fra min side af” sagde han stille og nikkede let for sig selv. Han havde intet imod at pege Benji i en retning for de havde jo aldrig været kærester så det var en del nemmere at tilgive ham. Og han vidste jo godt at Benji slet ikke var van til det der med følelser for en anden og da slet ikke en fyr. ”Du kunne også rent faktisk bruge ord som biseksuel eller homoseksuel om dig selv. Det gør en stor forskel. Eller måske rent faktisk direkte sig til mig du kan li mig i stedet for at hentyde og sige det gjorde ondt på dig sidst. Det er en super god begyndelse” prikkede han lidt videre med sine ord mens han sendte ham et smil. Han bed sig ganske let i læben ved den næste tanke som poppede op i hans hoved. ”Du kunne også.. I don’t know. Nosse dig sammen og bare give mig et kys og invitere mig på date for eksempel?” sagde han stille og kunne mærke en strøm af glæde løbe igennem ham hvis Benji rent faktisk kunne tage sig sammen til det. Det ville faktisk være verdens bedste følelse her i verden og det ville også betyde at Marc rent faktisk var single.

[Deleted]

Benji så en anelse undrende ud, da Marc nævnte en eller anden, der hed Skyler. Han kendte ikke nogen Skyler, men han gik ud fra, at det var Charles kæreste, eller sådan noget i den dur. Han slog det dog hurtigt ud af hovedet igen, for det var overhovedet ikke vigtigt, og han vidste godt han havde spurgt, bare for at få en undskyldning for at få lidt ekstra tid til at tænke over det hele. Men det var som om hans hjerne slet ikke virkede, når det kom til Marc, sådan overhovedet. Det var svært at tænke en sammenhængende, fornuftig tanke, og det var helt utroligt frustrerende, når han var vant til at være logisk og rationelt tænkende. Han stirrede en anelse forfærdet på Marc, da han pludselig gav udtryk for, at det faktisk var en mulighed for, at han og hans kæreste var blevet gode igen. Han havde slet ikke tænkt på det, faktisk, han havde fuldstændig glemt det. Så han kunne ikke lade være med at føle en anelse panik. "Øhm, bare rolig, jeg ville ikke være med til at gøre dig uvenner med nogen," skyndte han sig at sige, hvorefter han lavede en sær lyd, der nok skulle forestille at være et lille grin, men nærmere lød som et baby æsel, fordi han var så nervøs. Det var dog også et af de eneste tegn han viste på nervøsitet. Medmindre Marc kunne decideret se hans hjerte hamre sig på vej ud af hans brystkasse, eller se hvor fugtige hans håndflader var lige nu. Han rynkede panden en anelse, da de næste forslag kom fra Marc. "Jeg ved endnu ikke hvad jeg er, men det er da helt sikkert, at jeg ikke er straight," sagde han med et skuldertræk. Det var meget sært for ham rent faktisk at sige det, for selvom han ikke decideret puttede sig selv i en boks, havde han nu hevet sig selv ud af en, og det var stort i sig selv. Især fordi han havde brugt flere år på at benægte det, efter det var gået op for ham, at det var sandt. "Og selvfølgelig kan jeg lide dig, ellers sad jeg ikke her," tilføjede han og pegede kort på bamsen Marc knugede tæt ind til sig, for han havde heller ikke sendt alle de ting, hvis han var ligeglad med Marc. Det var virkelig underligt, at tingene bare sådan flød ud af munden på ham, men han konkluderede, at det var nemmere når han stod overfor Marc, plus han vist bare skulle stoppe med at tænke så meget over tingene og få tungen på gled. "Jeg er stadig ikke sikker på, at du er single, eller om du overhovedet gider mig, hvis du er, så det tør jeg ikke helt," svarede han på det sidste Marc sagde, mens han kløede sig en anelse i nakken.

[Deleted]

Skyler og Charles var skam ikke kærester. De var bare stadig venner og så havde han jo ligesom lovet hende at hun måtte komme med på turné og nu var Charles så en mand der holdte sit ord. ”Nej det gør du så heller ikke Benji. Den har jeg skam ganske helt selv klaret” sagde han med et ganske let suk da han skam helt selv kunne klare at blive uvenner med folk. Benji hørte skam godt hans lyd, men kunne ikke vide det var fordi han var nervøs. Det havde han trods alt ikke oplevet før og i så fald havde han været alt for fuld til overhovedet at kunne huske det. ”Det er da en start” sagde han en anelse tilfreds da det virkelig hjælp lidt at Benji kunne finde ud af bare en smule label på sig selv. Især når han havde brugt så meget tid på at sætte et label på Marc så mange gange for at være homo. ”Meget muligt Benji, men jeg har behov for at det kommer ud af din mund. Jeg sagde til dig jeg var vild med dig. Du kaldte mig klam til gengæld. Jeg ved godt det er svært for dig, men jeg synes jeg har rart til at høre det. At du viser det kan jeg ikke bruge til det vilde for det troede jeg også dengang. Hvortil du betalte med du skubbede mig væk” sagde han med en ganske skæv grimasse da han virkelig ville høre det. Han var så skide sårbar når det kom til Benji og han ville ikke sætte sin næse op efter en hel masse hvis det ikke skete. Det kunne hans hjerte ikke klare. Ikke igen. Ikke så længe det var Benji. ”Hvis dine gaver betyder du kan li mig. Tror du så ik min hentydning om du kan nosse dig sammen og kysse mig betyder jeg er gået fra Chris?” spurgte han med et ganske let suk og havde allermest lyst til bare at gemme sig i sin bamse. Det var jo heller ikke spor nemt for ham. Han ville så gerne Benji, men han var bange for at brænde sig. ”Jeg bad dig ikke om at kysse mig hvis jeg ikke gad dig Benji. Jeg ville ikke sidde pænt her med dine gaver all around me hvis du ikke betød en disse. Er det virkelig for meget at forlange du mander dig op eller bakker ud?” spurgte han stille og slog sit blik ned fordi han ikke havde lyst til at se på Benji i mens. Han var sikker på at Benji ville skubbe ham væk igen og han ville ikke bare ligge sit blødende og pumpende hjerte i hans hænder hvis han igen bare skulle ud i kulden. Så var han ikke så sikker på han kunne klare livet mere.

[Deleted]

Benji kunne ikke lade være med at blive en anelse bekymret, da Marc sagde, at han selv havde klaret at blive uvenner med hans kæreste. Eller eks. Eller hvad han nu var. Men lige nu var virkelig ikke tiden til at tale om den slags, det vidste han godt, for han ville virkelig ikke udsætte tingene mere. Det skulle bare ske nu, som at rive et plaster af et sår, for han kunne virkelig ikke holde ud at gå og benægte og desperat forsøge at pakke alle former for følelser væk, for det gjorde ham kun rasende og gjorde de dårlige følelser så meget stærkere. Han vidste ikke hvorfor det var så svært for ham, at gøre sig selv glad. Han vidste jo godt hvordan han ville blive glad, selvom det ville tage lidt mere end bare en enkelt dag at vænne sig til det hele. Han så ned på sine hænder, da Marc bragte deres sidste møde op, altså før de havde set hinanden igen for første gang i meget lang tid. Han vidste godt at det han havde gjort var forkert, og han skammede sig over det. Det var jo egentlig ham selv han ville sige alle de ting til, og så gik det ud over Marc i stedet, som på alle måder var uskyldig. Men alt det her var stadig helt utroligt skræmmende for ham. "Det gør jeg ikke igen, det lover jeg," sagde han og kiggede hurtigt op. Han kunne slet ikke se logikken i, at Marc skulle tilgive ham for at have opført sig så dårligt. Han hævede et øjenbryn og kiggede op igen, da Marc ligesom gav tilladelse, til at Benji kunne kysse ham, selvom han ikke så på ham. Han kunne høre blodet bruse i sine ører og hans hjerte hamrede endnu hurtigere end før, selvom han troede det var umuligt. Han tog en dyb indånding, slog sin hjerne helt fra og greb fat i Marcs arm, for at trække ham tættere på. Han lukkede øjnene og trykkede sine læber mod Marcs, hvorefter han straks følte sig nærmest svimmel, og hans hjerne gik hurtigt i gang igen, nogle af de gamle tanker kom tilbage, men han tvang sig selv til at ignorere dem. Han holdt kysset i et par øjeblikke, før han slap Marc igen, og rykkede sig en smule tilbage, for at se på ham.

[Deleted]

Marc var glad for han ikke spurgte mere indtil hvordan han havde gjort sig uvenner med nogen. Mest af alt fordi han ikke havde lyst til at indrømme han havde været Chris utro inden de havde slået op. Også mest af alt fordi det bare heller ikke ville gøre noget godt i forhold til Benji. Han ville sikkert blot blive bange for hvad Marc så kunne finde på hvis de nogensinde blev et par, men aldrig om han havde drømt om at være nogen utro og han havde heller ikke selv ment han havde været det bortset fra det. Desuden havde Chris slet ikke været der for ham og ville Benji det så var der ingen ko på isen så at sige. Marc forventede jo heller ikke at Benji bare sådan lige ville hoppe ud af skabet og blive kærester eller noget. Sådan havde det jo heller ikke været for Marc. Det havde også taget tid, men forskellen var bare han nok havde nemmere ved at acceptere det. SÅ længe Benji bare kunne indrømme det overfor Marc så tog han gerne resten i Benjis tempo. Han valgte ikke at sige det højt, men han var sikker på at Benji kunne regne ud han levede lidt på en sidste chance. Hvis han skubbede ham ligeså hårdt væk som sidst ville han gå sin vej og det var selvom Marc var ganske glad for Benji. Hvis han dog følte han kunne mærke at det var fordi Benji denne gang kæmpede for at stå ved hvem han var ville han tage imod hans skub for at holde fast i ham. Han bed sig let i læben som han lod Benji gøre sig mentalt klar for han var sikker på han ville få et kys denne her gang uden det var ham der lagde op. Han mærkede hvordan Benji pressede sine læber imod hans og Marc tog stille fat i Benjis hånd for ligesom at sige det var ok for han var nød til at slappe bare en smule af for det ville være et ordenligt kys. Også selvom det gjorde han tabte bamsen. Da Benji virkede som om han slappede bare en anelse mere af kunne han gengælde hans kys og lod ham bryde det noget tid efter. Marcs hjerte begyndte at hamre helt ekstremt over at Benji faktisk havde mandet sig op og tog bedre fast i hans hånd da Benji ligesom flyttede sig. Han lagde sit hoved ganske let mod hans skulder uden at sige noget. Blot for at nyde Benji var lige der og fordi han var sikker på det var nemmere når de ikke så hinanden i øjnene. ”Se du kan jo godt mande dig op. Også selvom det bliver en lang og sej proces, men hvis det kan trøste dig var det heller ikke spor nemt for mig” sagde han ganske stille og lukkede kort sine øjne. Ikke fordi han var træt eller noget, men blot fordi det føltes vidunderligt behageligt at vide at Benji sad lige der ved siden af ham og fik hans hjerte til at hamre uden han blot ville lade ham stjæle det på 2 sekunder. Også velvidende at Charles langt fra ville blive specielt glad for at Benji var i hans liv igen. Dog mest fordi Charles ville frygte at Benji ville såre Marc igen. Han åbnede sine øjne igen og kyssede hans kind blidt efter han havde fjernet sit hoved fra hans skulder. ”Var det så slemt?” spurgte han stille og hentydede til kysset blot for at se hvordan Benji havde det.