Banke banke på

[Deleted]

London
Kl. 13.43
@gary

---

Samantha stod uden for døren, til det hus hun havde kaldt sit hjem i et år nu. Hun havde ikke ligefrem været glad for det, da hendes forældre plantede hende her, men hun vidste jo godt, at det havde været nødvendigt. De blev nødt til at flygte og hun var tvunget til at bo hos en fremmed mand og hans alt for mange plejebørn. Gary var den eneste der kendte sandheden om hvem hun var og hvorfor hun var der. Han havde endda givet hende et nyt navn og det eneste hun havde kunne tænke på var, at det passede bedre til en kat, end en 14-årig pige. Derefter havde hun farvet sit hår. Hun havde endnu ikke vist det til Gary, da hun var blevet på skolen til jul. Nok var han pedel, men det kunne jo være han ikke havde set hende, selvom hun havde en grum fornemmelse af, at han holdt øje med hende.
Hun kunne nu godt lide ham. Han var en kærlig og rar mand, men det havde altid været svært for hende at acceptere, fordi hun hellere ville være sammen med sine forældre. Hun havde også ændret sig det år hun havde gået på Hogwarts. På Beauxbatons var hun en sød pige der altid hjalp andre, men nu var hun sur og tvær. Folk gik en bue udenom hende på gangene, fordi de synes hun var alt for arrogant. Hun havde dog fået en ven. En outsider ligesom hende selv. Dog var han begyndt at få en masse nye venner, men hun havde kun ham.

Hun gik ind ad døren og hun var ærlig talt lidt bange for at møde Gary. Hun havde ikke været en mønsterelev. Hun var dog også ret sur på ham. For blot et par måneder siden, havde hun fra en vildt fremmede fået fortalt, at hendes forældre var blevet dræbt og Gary havde intet sagt. Det var muligt, at han ikke vidste det, men det burde han da næsten vide. 
Samantha havde valgt, at hun ville komme hjem selv og ikke følges med de andre eller blive hentet.

[Deleted]

Gary sad hjemme, Marilyn var sammen med en veninde og Gary kunne lige så godt bruge tiden på at få et overblik over sin kalender, som altid havde han en del at se til og han havde altid travlt. Gary var glad for sit liv, og han vidste jo også godt at han lige så godt kunne arbejde så hårdt som muligt de sidste år han kunne arbejde fuld tid.
En eller anden dag skulle ham og Marilyn jo på pension, men forhåbenligt først om mange år. Gary var ikke en mand der følte sig slidt op, men nu var hans arbejde jo også primært psykisk hårdt. Plejebørn, coaching og alt den slags. Han brugte hovedet en del, måske det også var derfor han havde et par kilo for meget på hver side af kroppen, han var jo ikke ligefrem den store marathon løber eller noget i den dur.

Gary sad inde ved det store spisbord men en bunke papirer som han hørte døren gå: "Hvem er det?" spurgte han i en munter tone, han kunne godt gætte det var en af de unge, men om det lige var Allison, Tristan eller Samantha skulle han ikke kunne sige, så godt kunne han ikke genkende deres fodtrin.
"Stuen" påpgede han for at hjælpe med at retningsangive. Gary tog generelt tingene meget afslappet, og måske var det også derfor han havde haft så stor success med mange af de børn han havde opdraget.

[Deleted]

Samantha hørte Garys stemme og det gav et sæt i hende. Hun stillede sin kuffert fra sig og aede sin ugle, inden hun sendte den ud at flyve. Hun sank en klump og forventede det værste, som hun gik ind i stuen, da hun fandt ud af at det var der hendes plejefar sad. Hun havde virkelig stor respekt for ham, men desværre kunne hun ikke altid finde ud af at vise det. Det kunne man nok også se på de eftersidninger hun havde fået, for at svare lærere igen. Hun havde ikke været vildt sød og det var bare blevet værre, da hun havde fundet ud af, at hendes forældre var døde. Nu var hun tvunget til at blive her, medmindre Gary ville sende hende et andet sted hen. Det havde jo altid været meningen, at hendes forældre skulle komme og hente hende igen, men det skete jo ikke nu.

Hun tittede frem i dørårbningen til stuen og fik øje på ham.
"Hej. Jeg er hjem.....Jeg er tilbage nu." Det at suge hjemme, var stadig forkert i hendes hoved og hun vidste jo ikke om det stadigvæk var hendes hjem. Det irriterede hende inderligt, at Gary ikke havde fortalt hende om hendes forældre og hun så heller ikke specielt glad ud, da hun kiggede på ham. Det måtte han vel lægge mærke til.

[Deleted]

Gary kiggede op og lukkede roligt den bog han sad og skrev i, som han hørte stemmen og så ansigtet i døren: "Sam" konstaterede han i et varmt smil, og var glad for at se hun var kommet godt hjem efter ferien, han anede ikke hvad planer Allison og Tristan havde, men han mistænkte at der foregik et eller andet imellem de to, men han var jo bare en gammel nar - han forstod sig ikke på unge alligevel.
"Jamen velkommen... Haft et godt skoleår?" spurgte han og rejste sig roligt op af spisebordet, det var godt at se hende igen, han havde også et par ting at snakke med hende om, men nu kunne hun jo lige få lov at komme ind af døren først.

"Vil du have en kop te?" spurgte han og gik roligt ud i mod køkkenet, om ikke andet kunne han lave noget til sig selv som han kunne sidde med når de snakkede: "Klar på 5. årgang?" spurgte han, nu skulle sommerferien jo godt nok lige slutte først, men Gary vidste jo hvor meget det nogengange betød for de unge elever at blive ældre og stige i rang.
"Jeg tror Tristan og Allison kommer hjem i aften eller i morgen" konstaterede han i tilfælde af hun ville vide det, snart skulle Allison på 6. årgang og det samme med Tristan, det var mærkeligt at tænke på at de blev så hurtigt store.

[Deleted]

Samantha frygtede, at Gary ville begynde at tale til hende om de breve han nok havde fået og hun frygtede, at han ville fortælle hende, at hun ikke længere skulle bo hos ham, når nu hendes forældre var døde. Det skar i hjertet at tænke på, at hun ikke længere havde hendes forældre og det ville gøre det endnu værre, hvis hun ikke længere skulle bo her. Allerede nu havde hun lyst til at bryde sammen i gråd, men hun holdt det inde. Hendes næse rynkede lidt, da han kaldte hende Sam. Hun var stadig ikke helt tilfreds med det navn han havde givet hende, men hun vidste jo godt, at det var nødvendigt.
"Åh. Øhh... Ja det var.... Der skete en del." Sagde hun blot. Der var virkelig sket meget. Hun havde skiftet hårfarve, da hun ikke længere følte sig som sig selv, da hun skulle lyve om alt fra sin fortid og hun havde fået en ven i Mayson, som var blå, og hun havde mødt sin bror og lært at hendes forældre var døde. Der var sket rigtig mange ting og der var så mange blandede følelser indeni hende og hun vidste ikke hvordan hun skulle komme ud med det. Gary burde nok også vide, at Mayson kendte til sandheden om hende.

Hun trak blot på skuldrene, da han spurgte hende om hun ville have the. Hun var ikke sikker på, at hun ville kunne drikke noget. Hun førte en hånd igennem sit røde hår og undrede sig over, om han overhovedet havde lagt mærke til, at det ikke længere var brunt.
"Ikke rigtigt." Sagde hun og kiggede ned i gulvet. Den eneste grund til, at hun ville afsted, var Mayson. Hun havde intet andet at lave på Hogwarts. "Okay." Sagde hun til hans næste kommentar. Hun prøvede at slappe af, men det var svært, når hun ikke vidste hvad der var i vente.

[Deleted]

Gary var glad for de børn han havde i sit liv, han havde altid været glad for børn og nu var det kun var lykkedes ham at få en enkelt selv, så var det jo godt han havde så mange andre han kunne kaste sin kærlighed på, også selvom han godt vidste de måske ikke var helt vilde efter at kaste kærlighed på ham.
"Noget du vil snakke om?" spurgte han roligt, han havde stadig svært ved at finde ud af hvor meget hun stolede på ham, men et eller andet måtte hun da have tiltro til, siden at hunt rods alt kom hjem i stedet for bare at stikke af, sådan nogen havde han jo også haft.

"Hvad med lektierne?" spurgte han roligt, Gary var altid ganske fair, men han gik meget op i at aftaler blev overholdt og den eneste aftale han altid gerne ville lave med de børn han havde inde, var at de skulle sørge for at ordne deres lektier.
Det var naturligvis mest for deres egne skyld, man kunne blive lige hvad man ville hvis man bare fik okay med karakterer, og Gary ønskede dem alle sammen en god fremtid, også selvom nogen af dem måske var ganske ligeglade lige nu.

[Deleted]

Sam ville rigtig gerne tale med Gary om alle de ting hun følte, men hun var så bange for, at han ville bede hende om at rejse, fordi det jo kun var midlertidigt, at hun skulle bo der. Hendes forældre ville jo komme og hente hende når det var sikkert, men det gjorde de jo ikke.
"Nej." Sagde hun og begyndte at mærke hvordan hendes underlæbe begyndte at dirre. Hun bed sig i læben for at skjule det og kiggede ned på sine fødder. Hun var vred på ham, for hvis han vidste at hendes forældre var døde, burde han havde fortalt hende det. Vidste han det ikke.. ja så kunne hun jo ikke rigtigt være vred. Det var bare svært at lade vær, når hendes følelser var så mange steder lige nu.
"Lektier? Øhh...Dem har jeg lavet." Sagde hun. Hun havde da lavet de fleste. Godt nok ikke efter hun havde fået det af vide med sine forældre. Der havde hun været mere ustyrlig end nogensinde, men hun kunne ikke fortælle lærerne hvorfor.
"Skal jeg flytte?" Spurgte hun pludselig. Hun var nervøs, ja faktisk bange for, at han ville sige ja. Hun havde mest af alt brug for et kram, men hendes stolthed forbød hende at prøve. Hun havde ikke krammet nogen siden hendes forældre sagde farvel. Den eneste var faktisk Mayson, da de gik på ferie, men det var også det.

[Deleted]

Gary håbede virkeligt at børnene vidste at de altid kunne komme til ham hvis de havde problemer. Gary gjorde alt i sin magt for at deres liv var så positivt og behageligt som overhovedet muligt, også selvom han godt vidste at der foregik mange ting i teenage hjerner som han ikke kunne gøre noget ved.
"Det var godt... Det er godt at du klare dig godt Sam, det vil gavne dig når du skal ud og stå på egne ben" rådgav Gary, han ville gerne at pigerne og drengene klarede sig godt, så de havde gode fremtids udsigter.

"Fortæl mig hvorfor du tror du skal flytte...?" sagde han roligt, han havde brug for hun åbnede sig mere op for ham og var ærlig, frem for hun troede det altid var inforstået, hun var ikke god til at snakke om tingene og selvom Gary godt kendte til mange ting, så ville han hellere selv høre hende sige det.
Han havde det ganske fint med hende som hun var, men der var da helt klart ting som skulle ændres, men han ønskede de to kunne indgå mere dialog end de havde kunne indtil nu, og Gary sad som altid blot tålmodigt og ventede.

[Deleted]

Sam fik utrolig dårlig samvittighed, da han sagde, at det var godt, at hun lavede sine lektier. Hun bed sig i læben og førte en hånd igennem sit skrigende røde hår. Hun synes selv farven passede godt til hendes nye jeg. Det brune hår skulle væk. Hun var ikke Sarah Amelia længere. Hun var Samantha Jo og det måtte hun leve med. Hun prøvede at smile til ham og derefter nikkede hun. Hun ville helst ikke fortælle hvor dårlig en elev hun havde været. Dog vidste han det nok godt. Han arbejdede der jo selv. Hun havde altid prøvet at undgå ham der, men han var vel ikke blind.

Sam begyndte at få tårer i øjnene, da hun nu skulle til at snakke om det, som gik hende allermest på. Hendes forældres død og hendes usikkerhed. Vreden væltede også frem i hende igen.
"Fordi mine forældre er døde. Min bror, som jeg åbenbart har, kom til skolen og fortalte det til mig, uden at vide, at det var mig. Hvis du vidste det, var det ondt af dig ikke at sige. Jeg havde ingen at tale med om det. Jeg er bare tvunget til at være på den horrible skole og føle mig alene, fordi jeg ingen har. Jeg må jo ikke fortælle dem hvem jeg er. Mine forældre aftalte med dig, at det var midlertidigt, at jeg skulle bo her. De ville komme og hente mig når det var sikkert. Well... Nu er de her ikke mere, så du har igen grund til at beholde mig." Tårerne væltede frem og hun trak vejret hurtigere end normalt. Hun var ikke langt fra at hyperventilere. Det var en forfærdelig følelse, men hun blev ved med at stirre på ham. ""Så? Skal jeg flytte?" Spurgte hun og fik lyst til at skrige. Hun havde fortalt Mayson alt, men det kunne hun ikke fortælle til Gary. Selvom hun havde Mayson, havde hun følt sig alene. Hun kendte ham ikke så godt og han var ikke en del af problemet. Det var Gary, da han kendte til hendes fortid og han kendte hendes forældre.

[Deleted]

Gary var helt roligt, dte var han generelt. han kunne godt blive sur og konsekvent, men han havde aldrig flippet ud eller siddet og hidset sig selv op, det var spild af tid og generelt så var Gary et ret afslappet menneske. Nu havde han jo også en dejlig kone der altid holde ham nede på jorden, også selvom de da kunne have deres uenigheder, som primært omhandlede deres børn og børnebørn, det var jo lidt et mærkeligt familie foretagende det hele.
"Du kan altid komme og snakke her..." sagde han først roligt som hun snakkede om at hun ikke havde nogen til at snakke med, det kunne godt være hun ikke ville snakke med ham, men han var altid åben.'

"Med mindre du vil flytte, så nej" sagde han: "Det er altså ikke sådan at vi bare smider folk ud her" sagde han roligt, de havde jo lige nu kun fire plejebørn tilbage, hvoraf de ældste snart kunne flyte hjemmefra.
Gary vidste da heller ikke om han skulle have flere børn ind, eller om han efterhånden følte sig lidt for gammel. Det var et stort arbejde at have nye børn, de skulle til at lære reglerne og forstå hvordan det foregik når man var medlem af en familie.

[Deleted]

Det irriterede Sam en smule, at Gary var så rolig som han var. Enten var det for at berolige hende eller også var han ligeglad med hvad det var hun stod og sagde. Han havde ikke et øjeblik reageret på, at hendes forældre var døde. Hun vidste heller ikke om hun ville have at han gjorde det. Eller jo det ville hun gerne. Hun vidste bare ikke hvordan. Hun ville jo gerne have, at han lagde armene om hende og fortalte at alt nok skulle blive okay, men det var hun alligevel for stolt til at sige til ham eller lade ham vide på andre måder. Hvordan kunne han bare stå der så roligt imens hele hendes verden ramlede sammen omkring hende?
"Jeg vil ikke flytte. Jeg har jo ikke andre steder at tage hen." Sagde hun og stod nu helt ubevægelig med armene ned langs siden. Hendes krop rystede stadig, men ellers bevægede hun sig ikke. Hun anede ikke hvordan Gary havde det med hende. Hun havde været god til at skubbe ham væk i det år hun havde været der. Bekymrede han sig overhovedet om hende eller havde han hende bare? Hun vidste ikke om det var noget man tjente gode penge på.
"Jeg skal nok prøve at være mønsterelev." Sagde hun, da hun ikke vidste hvad hun ellers skulle sige. Hvad skulle der ellers til for at få hans opmærksomhed? Hun vidste det ikke. Måske hun bare skulle stikke af.

[Deleted]

Gary smilede for sig selv, han var glad for at Samanthan i det mindste viste lidt interesse for at være en del af familien. Hun var jo en god pige og Gary var sikker på hun ville udvikle sig endnu mere i den rigtige retning hvis hun blot fik mere tid.
"Du behøver ikke flytte... Jeg er glad for at du bor her" sagde han og kunne godt forstå hvis hun havde brug for enerkendelse og brug for at vide at der faktisk var nogen der ønskede hende som en del af noget. Gary selv syntes hun var en super sød.

"Det vil jeg ihvertfald sætte stor pris på. Om ikke andet bare at du laver dine lektier, og at du kommer til mig hvis der er noget?" sagde han og lod roligten hånd hvile på hendes skulder et sekund. Hun skulle nok udivkle sig i den rigtige retning, hun havde nok bare brug for et kærligt skub.
"Jeg ved godt det ikke er nemt at være dig, men jeg skal nok hjælpe dig så godt jeg kan" sagde han i et smil og lod sit blik glide ud af vinduet i et par sekunder, han var glad for det liv han levede og han ønskede for alle sine børn at de blev lige så afbalancerede.

[Deleted]

Sam smilede en smule, da han sagde, at han var glad for at have hende der. Det var stadig svært for hende, men i det mindste ville han gerne have hende der. Hun måtte prøve at blive et bedre plejebarn, men hun var stadig i en periode hvor hun var lidt rebelsk. Det var svært at slippe, men hun ville da prøve.
"Det skal jeg nok." Sagde hun uden at kigge på ham. Hun fokuserede mest af alt på den hånd han havde liggende på hendes skulder. Hun ville gerne på på sit værelse inden hun brød sammen igen. De havde talt nok for denne gang og han havde sagt de ting, som hun havde haft brug for at høre. Det var det vigtigste lige nu.
"Tak." Sagde hun og kiggede nu op på ham. Hun vidste ikke hvad der skulle blive ad hende, men måske han kunne hjælpe hende, så hun ikke blev helt tabt. Hun trak sig lidt væk og tog fat i sin kuffert, som stadig stod bag hende, for hvorfor skulle den have flyttet sig selv? "Jeg går ind til mig selv." Sagde hun og snøftede en enkelt gang, inden hun vendte sig om og gik. Hun kiggede tilbage en enkelt gang og prøvede at smile til ham.

// Out