Og det lød dårligt...

[Deleted]

Alaric synes det lød som om hun havde nogle helt fantastiske børn. Hendes Celina lød lidt som Nikki. Bøgerne var vigtige og det samme med vennerne. Dog havde Nikki haft det svært i starten, fordi Scarlett ikke var med hende. Spike derimod, kunne godt være lidt en rod og pigerne blev også hurtigt interessante. Første gang han havde Zarina med hjemme, var en ren fornøjelse. Det synes han og Pete i hvert fald. Det havde været yderst morsom.
"Åh ja piger, når man er i den alder. også alle aldre." Sagde han med et skuldertræk og et smil. "Det bliver bedre." Sagde han, men han var nu ikke helt selv overbevist. Han var da en lille smule fjalet nu, fordi Emily altså var en sød kvinde og utrolig smuk.

Han kom til at grine, da hun fortalte om sin oplevelse med Quidditch. Han måtte lige tage sig sammen, for ikke at grine alt for meget og han endte dog med bare at sidde og smile til hende.
"Well... Det kan jo ske." Sagde han og hans smil vibrerede lidt, da et grin gerne ville ud. "Du prøvede ikke igen?" Spurgte han og prøvede at være lidt mere seriøs. Han ville jo ikke sidde og gøre grin med hende. Han fandt det bare lidt morsomt og så havde hun bare fortalt historien så godt, selvom den ikke var så lang. "Undskyld jeg grinede af dig." Sagde han en smule flovt, men han smil forblev dog på læberne. Det var bare den effekt hun havde på ham.

[Deleted]

Emily følte sig så akavet når hun var i nærheden af mænd! Altså ikke fordi at hun ikke kunne finde ud af at flirte og sådan, hendes to børn var da trods alt kommet til verden på en eller anden måde, men efterhånden som hun blev ældre, fandt hun det faktisk mere og mere besværligt.
"Ja.. Det bliver vel aldrig anderledes, gør det?" spurgte hun i et mildt grin, Robin var alt for glad for piger, og Emily prøvede bare at lukke ørene, og Celina, hun var lige i den alder hvor drenge var begyndt at blive spændende og det var jo også ganske fair, Emily håbede bare hun passede på sig selv og fandt en sød ung fyr. Emily var ihvertfald supportive, nok fordi hun godt kunne huske hvordan det var at være teenager.

"Nej ikke rigtigt, jeg tror ikke det er mit talent, og det gør ikke noget. Tingene endte jo med at gå mig godt" sagde hun i et smil, hun havde nok ikke været en god professionel Quidditch spiller anyway.
"Det gør absolut ingenting... Man må gerne grine af fortiden" sagde hun og smilede: "Desuden lignede jeg en enhjørning i en uge med den bule jeg havde fået i hovedet" sagde hun i et grin og gnubbede let sin pande, det huskede hun alt for godt.

[Deleted]

Alaric kunne godt lide at snakke med Emily om børn. Altså ikke som i, at de skulle have børn sammen, men mere det at høre om hendes børn og fortælle hende om dem i hans familie. Han ville rigtig gerne have børn engang selv, men han var måske ved at blive for gammel og han havde endnu ikke fundet den rigtige. Det kom måske en dag og hvis ikke, så havde han Nikki, Scarlett og Spike.
”Det gør det ikke nej.” Sagde han med et stort smil og grinede lidt. Hun var en utrolig sød kvinde og han kunne godt tænke sig at invitere hende sådan rigtigt ud. Han måtte lige samle sig mod til det, selvom hun da ikke virkede som om han var det dårligste selskab.
Han grinede af hende igen, da han simpelthen ikke kunne lade være. Han kunne sagtens se en yngre hende, have en stor bule i hovedet på grund af Quidditch.
”Det er godt, for jeg er altså lidt af en grinebidder nogle gange.” Han smilede og tog den sidste slurk af sin kaffe.
”Emily… Jeg har desværre ikke fået lavet den kur, som du spurgte efter. Jeg er dog kommet ret tæt på, men indtil videre, er den ikke ret godt.” Han trak let på skuldrene og så lidt trist på hende. Han ville jo gerne hjælpe.

[Deleted]

Emily smilede, hun havde egentligt ikke overskud til at involverer mænd i sit liv lige nu - og da slet ikke mænd som ikke vidste at hun måske sad og flirtede lidt med dem, det her var jo arbejde og ikke nogen date. Hun hadede sig selv lidt for det, men come on, han var jo meget sød.
"Boys will be boys" smilede hun, okay måske ikke et legit ordsprog, men sådan var det jo også med kvinder. Selvom Emily nærmede sig 40'erne, så følte hun sig stadig som en på 25 på en god dag, selvom rynkerne var begyndt at melde sig.

Hun kiggede på ham som han begyndte at snakke om arbejde, og hendes smil blev mere alvorligt - arbejde, præcist, det var derfor de var der. Hvor var hun dog også dum bare at sidde og plapre om alt muligt andet: "Har du nogen fornemmelse af hvor langt ud i fremtiden vi kigger?" spurgte hun.
Hun forsøgte at holde det professionelt, hun skulle ikke sidde der og lege Hogwarts elev: "Så... Vi må bare afvente og se?" spurgte hun og lagde armene over kors, det var da frustrerende, hun havde jo trods alt en deadline og Alecander ville gerne snart se nogen resultater.

[Deleted]

Alaric smilede til hende som hun sagde det. Det var nok rigtigt nok. Han kunne ikke helt lade være med at kigge på hende. Han prøvede dog at være diskret, men han var vel en mand. Han blev nødt til at holde sig til sagen, selvom han da gerne ville sidde og lære hende bedre at kende.
"Jeg ved det desværre ikke. Det er ikke en nem kur at lave og hvis det var, så var den blevet lavet for mange år siden. jeg har virkelig kæmpet for det, men jeg tror der er lang vej endnu." Han trak på skuldrene, men han var alt andet end ligeglad.
"Jeg lover, at jeg fortsætter. Jeg gør det jo ikke kun for dig og ham du arbejder for. Jeg gør det for alle. Jeg kan ikke forestille mig hvordan det er at være varulv, men jeg tror der er mange, der ville ønske, at de ikke skulle være det. jeg vil gøre hvad jeg kan." Lovede han og nikkede. Hans blik var alvorligt, men han havde lidt svært ved at fortsætte på den måde, for han ville bare gerne tale med hende. Invitere hende på en date. Hun var sød og hun var smuk. Han mødte ikke så mange kvinder og dem han så mødte, sagde ham ikke rigtigt noget. Emily virkede som en kvinde med noget mellem ørerne og det var vigtigt for ham.
"Okay jeg ved, at dette måske kommer ud af det blå og hvis ikke, skal jeg måske til at være lidt mere diskret. Har du lyst til at tage ud at spise med mig engang?" Han holdt vejret og smilede lidt akavet til hende. Det ville være træls, hvis hun ikke ville, fordi han ikke kunne klare opgaven, men han ville hellere vide det nu end at sidde og tænke over det.

[Deleted]

Emily smilede til ham, det var rart at være ude og få lidt frisk luft. Hun arbejdede alt for mange timer hvis hun selv skulle sige det, og nu hvor hun også skulle holde styr på Robin's liv, så var det ikke meget tanketid hun fik for sig selv, desuden nød hun virkeligt Alaric's selskab.
"Du tror heller ikek at hvis man puttede flere penge i research, at det ville gøre en forskel? Altså for jeg kan... Snakke med ministeren" sagde hun, Emily vidste ikke noget om eliksirer og den slags, men hun havde da kontakter til at hjælpe hvor hun kunne, og hun vidste jo Alecander var meget interesseret.

"Det er jeg glad for... Vi har brug for at få... Hjælp" sagde hun og tøvede et øjeblik, inden et smalt smil endeligt fandt vej til hendes mund, hun var så bange for at Robin en dag ville blive ramt af den forbandelse, nok mest fordi han var så dårlig til at passe på sig selv.
Emily lod blikket glide ud af vinduet et kort øjeblik som hun hørte ham snakke igen. Hendes kinder blev røde, som hun tvang sig selv til at kigge tilbage på ham (bare fordi hun syntes det var lidt akavet) og et øjeblik samlede hun lige sig selv: "Det vil jeg, virkeligt gerne..." sagde hun og kom nok til at stirre på ham - lidt for længe.

[Deleted]

Alaric vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige. Han ville så gerne kunne fikse dette, men han var ikke sikker på, at det ville kunne lade sig gøre.
"Det kan måske hjælpe. Jeg ved det ikke. Jeg tror dog ikke, det er pengene, der er problemet. Jeg tror bare det er umuligt. Dermed ikke sagt, at jeg giver op, men jeg tror ikke vi skal forvente resultater. I hvert fald ikke resultater, som vi kan bruge til så meget." Han fik helt dårlig samvittighed uden helt at vide hvorfor. Det var jo ikke hans skyld, at dette var en umulig eliksir at brygge. Han sukkede let og lænede sig tilbage i stolen. Han ønskede, at det skulle lykkes, men han troede ikke længere på det.

Han kom måske til at smile lidt for meget, da hun sagde, at hun gerne ville ud at spise med ham. "Okay!" Sagde han, lidt for højt og tog sig selv i at være tæt på at klappe hænderne sammen. Han lagde hænderne på sit skød og smilede til hende.
"Jamen okay. Øhh... Skal vi finde en dag nu eller skal jeg bare kontakte dig?" Han anede ikke hvad han skulle gøre. Det var længe siden han havde inviteret en på date. Han havde da været på dates, men af en eller anden grund var det her bare lidt akavet, men på den gode måde. Hvis det fandtes.

[Deleted]

Hun nikkede: "Well jeg er glad for du er på sagen" sagde hun i et smil. Hun var glad for at nogen faktisk forsøgte at få en mindre dæmon ud af verden, for det her var en ting som lå hende dybt på sine. En ting var at blive en del af dødsgarden eller andre forfærdelige ting, men denne her forbandelse var nok den absolut sværeste at slippe af med.
Hun smilede til ham: "Altså, jeg er fri i morgen aften?" sagde hun i en rolig stemme. "Jeg skal lige smide Robin afsted til en ven, så er jeg klar" sagde hun og smilede. Hun var glad for at Robin i det mindste prøvede at få livet til at fungerer, for han var nok desværre typen der hurtigt ville ende i problemer.

"Har du noget sted du tænker vi skal mødes?" spurgte hun i en rolig stemme, og lagde sin pung tilbage i sin taske, som en hentydning til at hun nok snart ville tage afsted. Hun kunne slet ikke fatte hun lige var blevet inviteret på "date". Det havde hun ikke gjort i meget lang tid.
"Hvad med dig, du skal bare tilbage til kontoret?" spurgte hun roligt, bare for at prøve at distraherer hende selv for de røde kinder der lige nu brændte, det her var utroligt skønt og dog også... semi akavet på en og samme tid.

[Deleted]

Alaric vidste godt, at han ikke ville give op endnu, for det kunne ikke skade at fortsætte. Håbede han da. Der var nok nogen, der ville blive sure hvis de fandt ud af hvad han lavede, men så måtte de jo blive sure.
Han sad lidt og tænkte sig om. Han havde ikke et bestemt sted. Der var sikkert mange, der havde et sted, som de altid tog hen på den første date, men det havde han ikke. Det sagde måske lidt om hvor lidt han datede.
"Ikke rigtigt nej. Jeg kender da en lille italiensk restaurant i Skotland, men ellers ikke. Det kunne måske være noget." Han trak på skuldrene. Han burde være bedre til dette, men han måtte give fortabt. Han var ikke så tit på date. Dog var det vel ikke forfærdeligt, hvis han skulle undersøge tingene lidt. Måske hun havde en præference.

Han kiggede på klokken og konstaterede, at han nok snart skulle afsted. Det lignede også, at hun var på vej.
"Jeg kan sagtens i morgen. Har du et sted, du gerne vil hen? jeg ved jo ikke rigtigt hvad du kan lide." Sagde han roligt. Ikke, at han var rolig. Han var a nervous wreck, men hvis hun ikke kunne se det, så var det jo bare fjong.
"Ja det skal jeg. Jeg har lige nogle ting, der skal ordnes." Sagde han og nikkede. Han lagde mærke til hendes røde kinder og det fik ham blot til at smile endnu mere.

[Deleted]

Emily smilede til ham: "Det lyder super hyggeligt" sagde hun i et smil, hun var faktisk fuldkommen med om han så havde inviteret hende på suppe ved en kantsten, han var en virkelig skøn fyr - så meget som hun nu kendte ham, og hun ville utroligt gerne møde ham igen.
"Lad os bare tage det italienske, det er helt fint for mig" sagde hun i et smil og kiggede på ham.

Hun rejste sig op og tog roligt sin jakke på: "JA jeg har også lidt arbejde..." sagde hun og smilede: "Det var super hyggeligt at hilse på dig" sagde hun og gik hen for så at give ham et halvt kram, hun havde ikke lyst til bare at gå amok og omfavne ham.
Hun smilede og nikkede så en enkelt gang, inden hun gik i mod døren, der var ikke rigtigt andet at gøre selvom hun syntes det hele var en smule... Nervepirrende. Hun gik hen og åbnede døren, og forlod så roligt stedet.

(/Out