Og det lød dårligt...

[Deleted]

@alarica

Kl. 14.00

Café i Diagonalstrædet

---

Klokken var to og Emily havde netop sat sig med en kop kaffe ved det lille café bord. Hun havde fået en besked fra Alaric om at møde ham her klokken to og mærkeligt nok så havde hun faktisk glædet sig en del til at se ham igen. Det var ikke nemt at have et fuldtidsarbejde og to børn, man havde jo aldrig tid til at møde nogen, hun var jo ikke ligefrem typen der gik i byen og den slags.
Om ikke andet nød hun da at sidde og kigge på ham, han var jo ikke ligefrem den grimmeste mand hun havde set fornyligt, og måske var det derfor hun også havde gjort lidt ud af sig selv når hun vidste de skulle mødes i dag.

Celina var efterhånden 14 år og Robin var på sidste årgang. Det var mærkeligt at have så voksne børn, og hun kunne skam også godt mærke at det var to teenagere hun havde hjemme i ferierne, for de gik ikke stille ved dørene, især ikke Robin.
Hvordan at han var blevet en Slytherin, var hun stadig overrasket over. Emily rettede let på sit hår, som hun nippede til kaffen, hun ville helst ikke drikke den for hurtigt, nu hvor han jo ikke engang var ankommet endnu.

[Deleted]

Alaric løb hen mod den café, som han havde aftalt med Emily, at de skulle mødes på. Han havde haft så travlt denne dag, at han nu kom for sent. Han hadede at komme for sent og han håbede ikke at hun så ned på ham for det. Han kom hen på caféen og skyndte sig indenfor, hvorefter han stoppede op og kiggede efter hende. Sidst de havde talt sammen, havde hun spurgt ham om han kunne lave en eliksir, der ville kurere varulve. Han var kommet tættere på, men den var der stadig ikke. han ville gerne opdatere hende, men egentligt var det bare en undskyldning for at se hende igen. Hun var jo en smuk kvinde. Det var sjældent, at han var ude på en date med en kvinde og han havde heller ikke rigtigt haft tid til at prøve. Nu havde han mødt Emily og han kunne da ikke dy sig. Hvis de klikkede godt, ville han måske invitere hende ud på date. Hans brødre var tit efter ham, fordi han endnu ikke havde fundet sig en kone, men Pete skulle nu ikke tale for højt, for han havde heller ikke.

Han spejdede rundt og fik endelig øje på hende. Han skyndte sig derhen og smilede undskyldende til hende.
"Undskyld jeg kommer for sent." Sagde han og skævede til klokken. Han var to minutter forsinket. Det var ikke ret meget, men det kunne være hun var sippet. Det var ikke til at vide.

[Deleted]

Emily kiggede ned på sine hænder, og studerede dem for at have et eller andet at lave imens hun ventede. Hver gang døren gik op, løftede hun hovedet og kiggede engang, og hun skuede så til klokken. Robin og Celina havde ferie indenfor et par dage, og hun burde nok få støvet af på deres værelser inden de kom hjem.
Det var underligt for hende at Robin snart var færdig på Hogwarts, hun huskede det som igår at hun havde vinket farvel til ham ved tog stationen og kysset ham farvel, og nu var tingene bare så anderledes og han var ved at være voksen.

Som han kom ind og hun fik øje på ham, smilede hun og rejste sig op for at give ham et venskabeligt kram: "Det gør ingenting, jeg tog mig den frihed at bestille lidt kaffe at vente på" sagde hun i et smil, der var noget charmerende over hans punktlighed, for nu var det jo ikke ligefrem fordi der var gået hverken ti eller tyve minutter.
"Vil du have lidt kaffe, inden vi snakker?" spurgte hun og satte sig roligt igen, det var så dumt at snakke og blive afbrudt af at få en refill: "Jeg kan vidst klare mig lidt tid" sagde hun og nippede så igen til sin kaffe.

[Deleted]

Alaric kunne ikke lide at komme for sent, når han vidste at folk sad og ventede på ham. Han fandt det selv mega uhøfligt, når folk ikke kunne tage afsted i god tid når nu de havde en aftale. Dog blev han ikke sur hvis det ikke vare mere end et par minutter. Han vidste jo bare ikke hvordan hun havde det med det.
Han blev overrasket, da hun indledte til et kram, men han havde bestemt ikke noget imod det. han elskede at give folk et kram og han var lidt af en glad bamse. Han lagde armene let om hende og smilede for sig selv. Hun duftede rigtig godt. En meget sød, men frisk duft. Han slap hende igen og sendte hende et smil.
"Jeg smutter lige op efter noget kaffe så." Sagde han og skyndte sig op til disken, for at bestille et sort kaffe. Der gik blot et par minutter før han igen var tilbage ved Emily. han satte sig ned overfor hende. "Der vatrlige lidt hektisk på arbejdet i dag." Sagde han og stillede kaffen fra sig på bordet, så det lige kunne stå og køle en smule ned. Det ville ikke se for godt ud, hvis han brændte sig, imens hun sad der.

Han betragtede hende, som hun sad der overfor ham. Hun var lige så smuk som han huskede hende. Han ville ikke have noget imod at lære hende bedre at kende, for det kunne være, at han så ville invitere hende ud. Nu skulle de nok bare snakke om den eliksir han havde fejlet med at lave, men måske der kom andre samtaler frem.

[Deleted]

Emily havde børn at tage sig til,og hun var derfor ikke rigtigt interesseret i mænd. Alligevel var der noget over denne her mand, som hun jo knapt nok kendte og som hun endnu mindre vidste noget om, der havde gjort at hun havde glædet sig som en 5 årig til at se ham igen.
Hun vidste godt at det måske var en smule fjollet, men hun skulle ikke rigtigt gøre for dte.
"Jeg venter pænt her" jokede hun mildt og smilede forsigtigt til ham.

"Åh, hva så da?" spurgte hun oprigtigt interesseret som han sagde det havde været en travl dag på arbejdet, Emily arbejdede også en del, og når hun ikke skulle tage sig af det så havde hun jo også to børn som hun skulle sørge for, især nu hvor Robin næsten var færdig på Hogwarts og hun skulle tage stilling til om han skulle hjem og bo eller have sit eget.
Robin havde altid været lidt en stor mundfuld i forhold til sin søster, Celina var en sød og rolig pige: "Jeg prøver bare at holde styr på min søn, det er ikke altid nemt når de er teenagere" sagde hun i et roligt smil og kunne godt mærke samtalen vandre i en tilfældig retning, men det gjorde hende bestemt ingenting.

[Deleted]

Rick smilede til hende, da han skyndte sig op efter en kaffe. Han håbede ikke, at hun ville blive alt for skuffet, når han sagde, at han ikke havde haft succes med eliksiren. Det var også en svær eliksir. Havde den været nem, så var der nok nogen der allerede havde lavet den. Han håbede dog, at han en dag kunne få den lavet, men han blev heller ikke skuffet, hvis ikke han kunne, for mange havde prøvet og mange havde fejlet.

Da han vendte tilbage, begyndte han at grine, da hun stillede sit spørgsmål.
"Der var en af eleverne der var ved at springe hele lokalet i luften. Det gik dog kun ud over udstyret, da vi fik det stoppet i tide, men det tog lang tid at fikse." Sagde han med et smil. "Stakkels dreng. Han kom kun til en hælde én forkert ingrediens i og så gik det bare grueligt galt. Det var synd for ham, men ret sjovt alligevel." Sagde han og tog en slurk af sin kaffe. Rick var på ingen måder blevet sur, da han vidste det kunne ske for enhver. Det var endda sket for ham et par gange. Han tog tingene meget let og prøvede at vidt muligt at hjælpe eleverne igennem det. Derudover. så fandt han bare mange ting morsomt.
"Åh ja teenagere. Det kender jeg kun alt for godt selv. Ikke at jeg selv har nogen, men mine to niecer og min nevø. De har været en håndfuld." Lige med den familie, havde det været rigtig slemt, da Scarlett var fuser og hun så sig sur på Nikki, for at komme på Hogwarts, når hun nu ikke selv skulle.
"Hvor gammel er han?" Spurgte han interesseret og tog endnu en slurk.

[Deleted]

"Virkeligt? hold da op!" sagde hun overrasket og kunne ikke rigtigt finde en grimasse der passede: "Sker det tit?" spurgte hun nysgerrigt. Hun vidste godt at den slags kunne være farligt, men hun havde nok ikke lige forventet at det var ofte den slags ballade skete.
"Det kunne jeg forestille mig, jeg ser heldigvis ikke så mange ulykker på mit arbejde. Jeg ser mest bare ældre damer med huller i deres kapper" sagde han i et grin, han vidste godt at tingene var en smule komplicerede.

"Han er 17... En rigtig teenager..." sagde hun i et smil: "Jeg har to børn, Celina og Robin. Celina er hufflepuff, en utrolig sød og ret rolig pige faktisk. Robin er Slytherin og han lever bestemt op til det" sagde hun og rullede med øjnene: "Det har hun nok efter deres far" sagde hun i en rolig stemme.
Hun var virkelgit glad for begge sine børn, sådan var det jo når man var mor: "Vi snakker ikke mere" tilføjede hun til deres far, de havde ikke talt sammen siden de gik fra hinanden hvilket havde været hende valg, han havde ikke været nogen behagelig mand og Emily havde gjort alt hvad hun kunne for bare at komme ud af det.

[Deleted]

Alaric måtte virkelig kæmpe for ikke at komme til at grine mere af den stakkels dreng. Dog var det svært og et grin undslap alligevel.
"Ej, det er virkelig ikke fordi jeg vil håne den stakkels dreng, men det var virkelig sjovt." Sagde han og prøvede at tage sig sammen. Hun måtte virkelig få et dårligt indtryk af ham. Han var dog sådan altid men alligevel. "Det sker ikke tit, men det sker da. Selvom de har haft om det på Hogwarts, kan de stadig lave fejl, men de lærer jo af det." Han tog en slurk af sin kaffe og smilede venligt til hende. Han kunne slet ikke få øjnene fra hende, for hun var virkelig smuk.
Han begyndte at grine af hendes kommentar. En smuk kvinde med humor. Det var lige noget for ham.
"Det er da også vanvid når det sker." Sagde han og prøvede at lyde helt forfærdet. "Hvordan klarer I jer ud af den suppedas?" Han slog en hånd for munden, men begyndte igen at grine.

Han nikkede imens han lyttede til det hun sagde. Det måtte være hårdt at have teenagere. Især hvis den ene levede op til det at være Slytherin. Selv vidste han ikke hvordan det var at have en Slytherin, da både Spike og Nikki var Ravenclaw, ligesom hans selv var.
Alaric ville gerne spørge mere ind til faderen til børnene, men han følte det var et ømt punkt, så han lod være.
"Teenagere kan være en håndfuld. Selv har jeg måtte arbejde med to tvillinge piger, hvor kun den ene af dem kom på Hogwarts. De et først nu, 16 år senere, at de er begyndt at snakke sammen igen, da den ene gav den anden skylden." Han sukkede dybt. Han var dog glad for, at de to var sammen igen, da de havde været uadskillige som børn. "Jeg er godt nok kun deres onkel, men jeg har været der næsten ligeså meget som deres far." Han elskede de minder han havde fra det hus også selvom der havde været nogle dårlige.

[Deleted]

Emily smilede forsigtigt i hans retning, han var en rar mand og hun var glad for at de havde tid til at sidde og snakke lidt om dagen og vejen: "Det lyder sjovt.. Nogengange har man jo også kun det sjov well.. ens elever laver, I suppose" sagde hun i et grin, det var ikke altid helt nemt at være sympatisk når man levede et alvorligt liv til dagligt.
"Der sker ikke så meget drama på min arbejdsplads desværre, jeg er sikker på det ellers ville give et frisk pust" sagde hun i et smil og lod fingerene holde omkring sin kop: "Det kan skam også godt være en hård nød at knække" jokede hun tilbage: "Først og fremmest må man jo forsikre dem om at pludselig død altså ikke indtræffer..." sagde hun i et grin. Han var skøn, og hun følte sig dejlig tilpas i hans selskab.

"Arh har du selv nogen børn?" spurgte hun i et smil, ikke at det gjorde hende noget, hun havde jo også selv to fra et tidligere fortid: "Det lyder dejligt. Børn er dejlige når de opfører sig pænt. Robin kan nogengange godt være tæt på at blive smidt i søen" sagde hun i et smil.
Han var en dejlig dreng, men han krævede nogengange en engels tålmodighed at være omkring.

[Deleted]

Alaric smilede stort til hende og hendes kommentar. Det var rart, at hun ikke bare blev fornærmet over de ting han havde sagt og grinet af. Han vidste godt, at han ikke burde grine når de studerende lavede den slags fejl, men det var virkelig svært at lade vær. han prøvede at lade vær, men de gjorde det ikke nemt. At Emily grinede af ham, gjorde ham glad. Det var ikke alle, der ville have det på den måde. De ville måske synes, at han var et dårligt menneske, eller værre endnu, en dårlig professor. Det kunne han ikke have siddende på sig.
"Jeg tror nu ikke selv han synes det var så sjovt, men han skal nok komme over det." Sagde han med et smil og tog en slurk af sin kaffe, imens han betragtede den smukke kvinde, der sad overfor ham. Han var ved at få kaffe galt i halsen, da hun sagde det næste. Han smilede igen stort og et grin kom fra ham igen.
"Åh ja det er vigtigt. Det ville ikke være godt, his de ikke vidste det." Sagde han og stillede sin kaffe fra sig, så han ville ville spytte det ud på hende. Han måtte nok lige holde en lille pause med det. Hun var jo godt selskab.

Han sendte en venlig tanke til sine niecer og sin nevø.
"Ikke hvad jeg ved af. Jeg har ikke lige fundet den rette endnu." Sagde han med et skuldertræk. Ham og Pete havde ikke været så heldige endnu, som Samuel havde. Dog havde Pete børn, som han først lige havde lært at kende. "Jeg ser mine niecer og min nevø som mine egne, fordi jeg altid har været tætte med dem, men det er vist det eneste jeg kan prale med. Jeg vil dog gerne have børn." Sagde han og håbede ikke, at det ville skræmme hende væk. Nu var dette ikke helt en date, men han ville da gerne have hende med på en rigtig date engang.
"Well.. Det har jeg også været tæt på. Dengang jeg var teenager. Jeg tror faktisk også, at jeg engang blev smidt deri. Det satte mine brødre dog en stopper for meget hurtigt." Sagde han med et smil og tænkte tilbage til sin skoletid.

[Deleted]

Det her var bare so unlike her, det mente hun ihvertfald selv - og hun vidste også at der var en chance for at han ville indse hvor mærkelig og akavet hun var under hendes polerede overflade. Men på den anden side med to børn og et arbejdsliv, kunne man ikke altid have så godt styr på tingene som man gerne ville.
"Det kan være han griner af det om nogen år" smilede Emily, hun havde selv lavet ret mange dumme fejl da hun startede på Hogwarts for snart mange år siden, og hun vidste bestemt også godt at tingene ikke altid var hvad de så ud til.

"Arh... Ja jeg har jo to som sagt. Tro mig det er ikke altid en dans på roser" sagde hun blidt og rystede på hovedet, de var nu gode nok, men det var ikke fordi hun jublede op og ned over dem til tider, men naturligvis elskede hun dem begge meget højt: "Det lyder dejligt, hvor gamle er de?" spurgte hun i et smil. Emily var jo stadig ung og ville ikke have noget i mod at få flere børn, men det ville da heller ikke gøre hende noget bare at nyde de to hun havde.
"Virkeligt? var du en ballademager i skolen?" spurgte hun en smule overrasket, nok mest fordi det ikke lige var det billede hun havde fået af ham.

[Deleted]

Alaric synes selv han var en dygtig underviser og han vidste også, at mange af de studerende var glade for ham. Det hjalp ham måske lidt, at han så let på nogle af tingene og grinede sammen med dem, når der var ting der gik galt. Selvom han var lidt af en spasmager, så tog han også tingene seriøst og de havde respekt for ham. Han var den lærer, han altid havde ønsket han selv havde haft og det var en af de ting, han var mest stolt af ved sig selv.
"Jeg tror han griner af det allerede nu. Det var nok bare flovt i situationen." Sagde han med et skuldetræk. Det var rart at undervise unge mennesker, som var kommet over alt de teenage pjat. Selvfølgelig var der nok stadig noget, men ikke noget de ikke kunne håndtere selv.

Han grinede lidt af hendes kommentar.
"Nej det tror jeg gerne. Bare niecer kan være slemt. Dog vil jeg rigtig gerne have mine egne, men måske det er ved at være lidt sent. Jeg er jo ikke helt ung længere." Sagde han med et smil. "Åh nu stiller du svære spørgsmål (mest fordi jeg ikke selv kan huske det). Nikki og Scarlett må vel være omkring de 27 og Spike må være 29. Åh som de dog vokser." Han kiggede lidt frem for sig og kunne ikke lade være med at blive nostalgisk over dette. han huskede det som var det i går, de sad omkring spisebordet ved deres forældre og diskuterede om Spike og Nikki måtte tale om Hogwarts foran Scarlett. Alaric og Pete var selvfølgelig flabet som altid, men overfor forældrene og ikke overfor Scarlett.

Han grinede lidt igen og tænkte tilbage på skoletiden.
"Faktisk ikke nej. Jeg blev smidt i, fordi de større drenge, synes jeg var en nørd. Det var jeg nu også. Så kom mine brødre og satte en stopper for det og de rørte mig aldrig igen. Med mine brødre kunne jeg godt lave lidt ballade, men det var faktisk mest dem. Det er jeg dog kommet efter siden og Samuel, som er den ældste, er blevet lidt mere stuck up." Han tog en slurk af sin kaffe. "Hvorfor var du i skoletiden?" Spurgte han og så på hende med et nysgerrigt blik. Han ville rigtig gerne lære hende at kende.

[Deleted]

Hun nikkede: "Åh ja det kan man vel ikke fratage ham" sagde huni et smil, det var uheldigt. Men alle havde vel haft de situationer hvor det hele måske bare blev lidt for meget, og selvom man måske ikke ligefrem kunne tillade sig at grine højlydt af elever der begik fejl, så var det vel værd at trække på smilebåndet over.
"Åh wauw... Mine er slet ikke gået ud af Hogwarts endnu, jeg glæder mig til en alder hvor de ikke længere er teenage sure og fulde af drama" sagde hun, Robin som jo klart var den værste håbede hun snart ville blive en smule mere moden så han ikke skulle rende rundt og give sin mor grå hår.

Hun tog en tår af sin kaffe imens hun lyttede interesseret i hans livshistorie fra skolen: "Jeg kunne sagtens se dig som lidt en ballademager" sagde hun i en mild flirten og smilede, som hun igen nippede til sin kaffe.
"Puha, jeg tror jeg var hende pigen der forsøgte at være populær, men som nok i virkeligheden bare var en smule underlig" sagde hun og stirrede på en plet i luften som hendes tanker kastede hende tilbage til fortiden: "Jeg ønskede at blive Quidditchspiller dengang, men det rakte talentet vidst ikke helt til" smilede hun.

[Deleted]

Alaric elskede sit job, men han havde dog overvejet at gå andre veje. Hans niece havde snakket om at starte en skole for fusere og hun ville gerne have en professor i Eliksir. han ville gerne arbejde på hendes skole og han støttede projektet. Det var virkelig en god idé og han håbede så inderligt, at det ville blive en succes.
"Det forstår jeg virkelig godt. Dog har jeg altid fundet det sjovt, når teenagere har været sure over ingenting. Min ene bror og jeg har altid grinet lidt af vores niecer og nevø, når de har skabt sig lidt. Det har været ret underholdende og vores storebror har ikke været begejstret, men han ville have gjort det samme, med vores børn." Alaric elskede virkelig sin familie og han følte altid, at han var i det bedste selskab, når han var sammen med dem.

Han kunne ikke helt lade være med at smile over hendes kommentar.
"Well... Der giver jeg mine brødre skylden." Sagde han og kiggede ned på sin kop. Hun gjorde ham en smule fjalet. Hun var en smuk kvinde med ben i næsen og det kunne han virkelig godt lide. Han lyttede til hendes historie og det kom lidt bag på hende, at folk havde syntes, at hun var underlig.
"Jeg kan godt lide, folk der er lidt underlige." Han smilede og tog en slurk af sin kaffe. Han var selv ret underlig og hvis hun var det, var det blot charmerende. Alt efter hvilken form for underlig det var.
"Jeg er helt vild med Quidditch. Det var bare ikke der min drøm var." Sagde han med et skuldertræk. "Spillede du på holdet dengang?" Spurgte han så og prøvede at fange hendes blik, da han elskede hendes øjne.

[Deleted]

Emily vidste godt det måske var upassende, men hun sad i et langt øjeblik og bare betragtede hans kønne ansigt. Okay måske hun bare burde tage ud på nogen flere dates, lige nu gik alt i livet jo til hendes arbejde og børn, også var der ikke rigtigt overskud til andre ting.
"Ja bestemt.. De er skønne. Celina er Ravenclaw og hele hendes liv går bare op i veninder og bøgerne, hun har mange ambitioner og hun er super nem" sagde hun i et smil og tog en tår af sin kaffe: "Hvor at Robin er i den gode alder hvor pigerne trækker... Så han er ret umulig" sagde hun i et grin.

"Ja det er vidst også nemmere" sagde hun i et grin, det var jo altid nemmere end selv at tage skylden, men alle havde jo nok lavet lidt ballade da de var yngre: "Nej desværre ikke, jeg var til optagelses prøven et år, men jeg endte med at få en smasher i hovedet" sagde hun og lod sin hånd gnubbe sin pande.
Det havde gjort rimeligt ondt: "Jeg tror det ramte min 14 årige stolhed" sagde hun i et grin, ja hun var måske ikke så godt balanceret som hun gerne ville, men så var der jo andre ting hun selv mente hun havde været god til i sin skoletid.