Bring Back Hope..

[Deleted]

@zarina

Kl. 6.15

Zarina's forældres hus

---

Det havde været en uretfærdig lang nat, og alligevel så følte Ryan sig ikke det mindste træt. Han var klar på at komme videre i livet. Han gik med Derek i hænderne, den lille dreng sov og var godt pakket ind. Ryan havde været forbi Skt. Mungos for at få ham tjekket og heldigvis havde han det helt fint.
Ryan glædede sig nu bare til også at kunne fortælle Derek at den lille dreng var kommet hjem. Han var glad for at tingene endeligt ville blive normalt igen og han kunne slet ikke fatte at han endeligt havde fået ham hjem. Ryan havde bedt om en faderskabstest på Mungos, men han var ikke sikker på om det var relevant for ham at fortælle det til Zarina, det var jo egentligt mest ham der var nysgerrig.

Ryan trådte ind i huset, der var helt stille og han listede sig igennem det. Selvom det var gode nyheder så ville han helst ikke vække hendes forældre. Med en sovende Derek gik han ind på Zarina's værelse og satte sig ved siden af sengen som hun lå i.
Ryan anede ikke om hun sov eller om hun bare lå, han vidste jo godt at hun var lige så bekymret som han havde været det: "Skat? Sover du?" hviskede han helt stille og kiggede i mod Derek der var pakket ind i et tæppe, men stadig sov utroligt tungt. Ryan havde bare lyst til at kramme og kysse ham hele tiden, men han var sikker på Derek blot ville blive forstyrret fra sin søvn.

[Deleted]

Det havde taget Zarina evigheder at falde i søvn. Generelt sov hun ikke særlig meget disse dage og da slet ikke denne nat hvor hun vidste at Ryan var ude på en selvmordsmission. Det var nok den værste dag i hendes liv, hvis hun også mistede ham anede hun ikke hvad hun skulle gøre. Hun ville hade sig selv for evigt for ikke at have stoppet ham.
På den anden side var hun godt klar over at hun ikke ville have været i stand til at stoppe ham. Han ville være taget afsted med eller uden hendes "godkendelse" og det forstod hun sådan set også godt, hun håbede bare på at han ville komme hjem i et stykke og at han havde Derek med sig.

Hun huskede egentlig slet ikke hvornår eller hvordan hun faldt i søvn, hendes mor havde ligget inde ved hende til at starte med for at trøste hende, men da hun vågnede ved en svag lyd var hendes forældre gået i seng. Hun var ikke helt sikker på hvad der havde vækket hende, det var bare en form for uro i kroppen.
Det var der hun hørte hans stemme og hun snurrede rundt i sengen for at se Ryan sidde der på sengekanten, det måtte have været det der vækkede hende, da han satte sig ned. Hendes øjne blev store og blanke fordi hun lige til at starte med ikke helt troede på det de viste hende. "Ryan?" Hviskede hun stille som var hun bange for at det blot var en drøm.

[Deleted]

Ryan sad med Derek i armene, som sov helt stille. Han virkede til at være okay og heldigvis havde de også på Skt. Mungos sagt at han virkede helt fin. I det mindste havde de passet godt på ham, og alligevel så var Ryan så bekymret for om der var sket ham noget som de andre måske ikke havde opdaget.
Som Zarina rørte på sig, smilede Ryan ned i mod hende: "Ja... Det er okay" sagde han og kiggede ned på hende, han vidste godt at det måske var lidt sent han kom og vækkede på hende, men han var ret sikker på hun ikke ville have noget i mod det.

"Her" sagde han og rakte Derek frem i mod ham: "Shh han sover" sagde Ryan i en stille stemme, nok fordi at alle andre i huset jo altså også sov, og han var ikke ude på at ville vække nogen af dem.
"Alt er fint... Det gik fint" sagde Ryan, ja okay udover at Scott blev skudt, men det behøvede han ikke fortælle hende lige nu. Ryan havde da tænkt sig lige at besøge Scott næste morgen, han måtte hellere lige tjekke at han var okay og få pointeret at han var virkelgit glad for han var endt med at tage med.

[Deleted]

Som han bekræftede at det ikke blot var en ond drøm fløj hun op og sidde. Hun kiggede på ham med store runde øjne og mærkede så hvordan hele hendes krop blev overpumpet af glæde over at have ham hjemme i god behold. "Du er okay?! Jeg var så bekymret for dig!" Udbrød hun og skulle til at falde ham om halsen da hun fik øje på deres sovende søn.
Hendes øjne fyldtes med glædestårer og begge hænder blev ført op foran hendes mund som hun gispede. "Du fik ham med hjem!" Udbrød hun og forsøgte virkelig at holde sig selv igen så hun ikke vækkede den lille fyr.

Omgående tog hun imod ham da Ryan rakte ham frem mod hende. Tårerne trillede ned over hendes kinder og hun følte sig som den største tøsetøs i verden lige nu. Hun lænede sig frem og kyssede den lille dreng på panden, hun havde allermest lyst til bare at klemme ham ind til sig, men igen ville hun jo heller ikke vække ham.
"Han er okay," kommenterede hun lykkeligt og så op på Ryan, hun havde været sikkert på at han slet ikke ville være sig selv når hun fik ham hjem igen - hvis hun fik ham hjem igen, men han virkede helt okay. "Tusind tak for at du har bragt ham hjem!" Snøftede hun og kyssede Ryans læber. Hun følte sig så lykkelig lige nu. Hun burde vække sine forældre og fortælle dem det, men på den anden side ville hun også bare gerne nyde at have Ryan og Derek lidt for sig selv først, egoistisk som det måske lød.

[Deleted]

Ryan kiggede på Zarina med et stille blik, deres forhold havde jo nærmest været gået i stå de sidste måneder imens Derek havde været væk. Ryan havde stortset ikke sovet og det havde Zarina heller ikke. Ryan var dog næsten sikker på han ville sove lige så lidt lige nu, og han var klar til at være på vagt hele tiden.
"Ja... han har det fint" sagde Ryan i en stille stemme, den lille dreng var heldigvis tjekket fra top til tå og han havde det godt. Ryan var bare glad for at de kunne få ro på tingene igen, og Ryan glædede sig utroligt meget til at livet for alvor kunne starte igen.

Ryan lænede sig frem og gav hende et kort kys inden hun kyssede en meget sovende Derek. Han kiggede roligt omkring sig: "Skal vi ikke bare lade ham ligge imellem os?" spurgte han stille og kyssede hende igen som hun kyssede ham.
Ryan lod hende tage Derek, så han selv kunne komme af tøjet, han var SÅ klar til at sove lige nu, selvom han knapt følte sig træt, men at vente inde på hospitalet havde været en pinsel, han havde nærmest væltet ind i væggen af ren træthed imens han ventede.

[Deleted]

Zarina snøftede på ny og tørrede de våde øjne med håndryggen inden hun smilede til ham, et oprigtigt smil, et af dem hun ikke havde haft overskud til at stille op i al den tid deres søn havde været forsvundet. "Du er den bedste!" Sagde hun og trak Ryan ind til sig på ny dog lidt forsigtigt så de ikke maste Derek.
Hun nikkede voldsomt på hovedet da han spurgte ind til om de ikke skulle lade ham ligge imellem dem. "Jeg bliver nødt til at gå ind og fortælle mine forældre at han er hjemme," sagde hun stille. De havde alle været helt ude af den imens Derek havde været væk.

Hun lagde den lille dreng i deres seng inde på midten og rejste sig. "Jeg kommer ind igen lige om lidt." Sagde hun roligt og forlod kortvarrigt værelset. Hun kunne ikke være andet bekendt end at fortælle dem at alt var godt og at de ikke behøvede at bekymre sig længere.
Personligt glædede hun sig også helt vildt til at komme hjem i deres egen lejlighed selvom hun på samme tid lidt frygtede det, hun havde jo trods alt haft sit livs værste oplevelse derhjemme og der ville nok gå noget tid før hun turde at være der alene igen.
Det tog naturligvis lidt tid at fortælle hendes forældre det eftersom de jo med det samme var oppe og ville ind og se deres barnebarn, Zarina fik dog overbevist dem om at vente nogle timer så både Derek og Ryan kunne få noget søvn. De havde modvilligt gået med til det og kort derefter kom Zarina atter tilbage på værelset. "Du skal nok forvente et større krydsforhør i morgen," sagde hun i et roligt smil.

[Deleted]

Ryan smilede til hende, han var træt - helt utrolig træt, nok mest i hans krop. Alligevel følte han sig primært ekstatisk lige nu, det her var det bedste der var sket i lang tid og Ryan glædede sig til at de tre kunne bevæge sig fremad igen og få sig en familie.
"Det er okay, jeg bliver her" sagde han og kyssede hende kort for at lade hende gå. IMens hun var væk kom han af sit tøj og lagde sig roligt i sengen med Derek i midten. Det var skønt at være hjemme igen, og nu mere end nogensinde. Nu håbede han bare ikke de fik Judas på nakken, men lige nu var Ryan rasende nok til at sige han bare kunne komme an.

Ryan lå allerede og halvsov, men vågnede straks som Zarina kom tilbage ind i rummet: "Hva?" sagd ehan kort helt forvirret: "Yeah det er fint nok, jeg skal nok tale dem til ro" sagde han i en rolig stemme. Det var rart at kunne gøre noget, og han var virkeligt glad for at det var lykkedes.
"JEg glæder mig til tingene går tilbage til normalen, jeg skal lige til ministeriet i morgen og aflægge rapport sammen med Scott også spørger jeg dem lige om et par fridage" sagde han i et roligt smil.

[Deleted]

Det tog lidt længere tid at snakke med hendes forældre end hun havde regnet med. Heldigvis fik hun dem overtalt til at lade Derek og Ryan sove og at de kunne tage det hele op den følgende morgen og lade de to "drenge" sove for nu. Zarina forstod nu godt at det var svært for de ville jo gerne sikre sig at alt var som det skulle være med deres lille barnebarn, men det var alligevel forstående overfor hendes ønske.
Som hun kom tilbage ind i rummet kunne hun se ham ligge i sengen. Hun havde dog nået at snakke inden hun havde set han lå ned hvilket gav hende lidt dårlig samvittighed da han så svarede og lød som om hun havde vækket ham.

Hun listede hen til sengen og kravlede ned til dem på den anden side af Derek. Lige nu ville hun faktisk helst ligge imellem dem så hun kunne være nær dem begge, men på den anden side forstod hun også godt hvis Ryan havde samme trang til at ligge tæt på Derek som hun selv havde.
"Undskyld hvis jeg vækkede dig," sagde hun stille og smilede til ham. "Jeg synes det lyder rart at vi lige kan holde nogle fridage sammen," sagde hun og så lidt op i loftet. Det kunne være rart bare at rejse væk fra det hele for noget tid. Et sted langt væk hvor Judas aldrig ville kunne finde dem.

[Deleted]

Ryan var lykkelig for at det hele var lykkedes og at tingene ikke var gået værre end som så. Trods Scott var kommet til skade, så virkede det jo til at alle ville overleve og Ryan var bare glad for at have Derek med hjemme i sikkerhed, han håbede da også at Scott mente det var det hele værd.
"NEj nej det er fint nok, jeg er bare træt" sagde han i et skævt smil og kiggede i mod hende. Ryan følte sig helt smadret i kroppen nu hvor han endeligt var hjemme i trygge rammer, men han var stadig bange for om lykken blev kort.

"Ja... Jeg tænker bare sådan at få slappet lidt af, jeg tror jeg har fået drama nok for resten af livet" sagde han og trak hende hen i mod sig som hun kom nærmere på sengen. Ryan kiggede ned i mod Derek, drengen var så lille.
Ryan håbede virkeligt Judas havde behandlet ham pænt, men i det mindste virkede Judas' kone da ikke fuldkommen sindsygt, og det måtte Ryan da forsøge at se som en smule opmundrende. Derek virkede da også okay, men Ryan var anturligvis stadig bekymret for om det havde skadet ham.

[Deleted]

Zarina smilede til ham og nikkede forstående. Der var ikke noget at sige til at han var træt, det havde været udmattende nok for hende med alle de bekymringer hun havde gjort sig imens han havde været væk, men han havde jo stået midt i det hele, så det havde helt sikkert været langt værre!
Hun lo sagte og nikkede så. "Ja også jeg." Indrømmede hun og rakte over Derek for at stryge Ryans kind. "Du er min helt." Sagde hun så lidt ud af det blå. Det var måske en mærkelig ting at sige, men hun mente det. Han var virkelig en helt i hendes øjne, med det han havde gjort til aften, været parat til at ofre sig selv for deres søn, så blev det ikke meget mere helteagtigt.

"Vi må også hellere få noget søvn." Kommenterede hun så og smilede svagt til ham i mørket. Klokken var trods alt mange og Derek vågnede jo nok tidligt som altid om morgenen. Ikke at hun var sikker på hvor meget hun ville få sovet, men hun måtte jo som minimum forsøge at få nogle timer.
"Godnat," hviskede hun inden hun lukkede øjnene. Hendes hånd fandt Ryans og hun flettede sine fingre sammen med hans, bare så hun kunne mærke at han var der og med Derek i midten, det var virkelig længe siden at hun havde været så lykkelig.

// out